AM2024.09.19B

AM2024.09.19B2 Retten i Aarhus’

DOM

Dato: 19. september 2024 Rettens sagsnr.: 1-5785/2023 Politiets sagsnr.: SSK-2023-3100101-2 Erstatningssøgende Erstatningssøgende mod Anklagemyndigheden Tilkendegivelse af 3. juli 2023 er modtaget den 7. juli 2023 Erstatningssøgende har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Statsadvokaten med henblik på behandling af erstatningssagen. Anklagemyndigheden har påstået sagen afvist.

Sagen handler om en bil af mærket Mercedes med registreringsnummer ..., der blev beslaglagt i forbindelse med en ransagning i Spanien den 7. marts 2018. Bilen var leaset i Danmark af Erstatningssøgende og blev først udleveret fra Spanien til leasingselskabet den 29. marts 2021.

Spørgsmålet for retten er, om Erstatningssøgende er afskåret fra at gøre et erstatningskrav gældende mod dansk politi på grund af, at kravet ikke er fremsat rettidigt, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1.

Sagens oplysninger

Mercedesen med registreringsnummer ... blev benyttet i Spanien, hvor Erstatningssøgendes daværende kæreste Person1 opholdt sig. Person1 blev efterforsket i Danmark for narkokriminalitet. Retten i Aarhus afsagde den 23. februar 2018 kendelse om, at Østjyllands Politi måtte foretage ransagning af bilen hos Person1.

Særlig Efterforskning Vest (SEV) udarbejdede retsanmodning af 19. februar 2018 til de judicielle myndigheder i Spanien. Det fremgår blandt andet heraf, at SEV anmodede om hjælp til: "... Anholdelse i Spanien af Person1, jfr. særskilt udfærdiget europæisk arrestordre (EAW). Ransagning i Spanien af Person1s bolig beliggende "Adresse, Málaga, Spanien.

Ransagning i Spanien af personbil dansk indregistreret Mercedes Benz C43 AMG, reg.nr. ..., som benyttes af Person1.

Beslaglæggelse af genstande, som Person1 har rådighed over: Computere, ipads, telefoner, kontante pengebeløb, indestående på bankkonti, ejendomme, ure, smykker, personlige dokumenter, lommebøger og papirer, som kan indeholde narkotikaregnskaber, usb-sticks, køretøjer og lignende aktiver, som kan tjene som udbytte fra handel med narkotika.

Der anmodes om, at beslaglagte effekter pakkes, forsegles og overleveres til repræsentanter fra SEV. ..." Det er oplyst af anklagemyndigheden, at anmodningen først er sendt til Spanien efter, at retten traf afgørelse om ransagning af bilen. Der blev den 7. marts 2018 foretaget ransagning af de spanske myndigheder på adressen nævnt under retsanmodningen punkt 2 og bilen, jf. punkt 3 blev ransaget.

Af politirapport af 21. marts 2018 angående ransagningen udarbejdet af politiassistent Person2 fremgår blandt andet, at repræsentanten fra Retten i Marbella bestemte, at Guardi Civil skulle foretage ransagning og dokumentation, mens øvrige kun i begrænset omfang måtte dokumentere. De tilstedeværende danske betjente måtte ikke foretage ransagning, men blot observere og rådgive vedrørende beslaglæggelse.

Af politirapport af 22. marts 2018 ligeledes udarbejdet af politiassistent Person2 fremgår blandt andet, at Guardia Civil foretog beslaglæggelse af bilen af egen drift. Den 19. september 2018 skrev en anklager ved Østjyllands Politi til de spanske myndigheder vedrørende udlevering af bilen. Det fremgår blandt: "...

I forlængelse af retsanmodning af 19. februar 2018 (ref.no. 31/2018) vedrørende bistand til en række efterforskningsskridt i Spanien i sagen mod Person1 ... hvor spansk politi den 7. marts 2018 velvilligt bistod dansk politi med blandt andet beslaglæggelse af et dansk indregistreret køretøj Mercedez Benz A45 AMG 4matic Reg.nr. ... Køretøjet er leaset af Erstatningssøgende ... Ejer er Selskab A/S ...

Jeg skal hermed meddele Dem, at køretøjet ikke længere har interesse for efterforskningen, og jeg skal derfor anmode Dem om at foranledige, at køretøjet leveres tilbage til ejeren. ..." Bilen blev afhentet i Spanien den 23. marts 2021 og udleveret til leasingselskabet den 29. marts 2021.

Den lange periode, der gik, før bilen blev udleveret, skyldtes forskellige omstændigheder, herunder at de spanske myndigheder kun ville udlevere bilen til leasingselskabet, og at coronarestriktioner forhindrede udleveringen.

Erstatningssøgende blev den 10. november 2021 stævnet af Bisgaard Advokater på vegne af Selskab A/S for opbevaringsomkostninger, hjemtagelsesomkostninger og udbedringsomkostninger vedrørende bilen. Advokat Person3 videresendte stævningen til kriminalassistent Person4 ved Østjyllands Politi den 24. november 2021.

Det fremgår heraf: "… Hej Person4, I fortsættelse af tidligere korrespondance vedhæfter jeg kopi af den stævning, der kom "dumpende" ind af "døren" den 22. november 2021. Til orientering kan jeg oplyse, at jeg ikke har hørt yderligere fra modparten end den mail, der er fremsendt den 27. oktober 2021, jf. vedhæftede, og som jeg har svaret på den 18. november 2021.

Jeg afventer jeres tilbagemelding på i hvilket omfang, der kan anerkendes et krav. …" Ved mail af 16. december 2021 skrev kriminalassistent Person4, at han umiddelbart tænkte, at politiet ville være indstillet på at dække en del af omkostningerne, men at advokaten skulle fremsende et mere konkret og veldokumenteret erstatningskrav, før politiet havde mulighed for at tage endelige stilling.

Ved brev af 20. december 2021 fra advokat Person3 til kriminalassistent Person4 foreslog advokaten, at de skulle mødes og forsøge at nå frem til en fælles opfattelse af, hvad tilbagemeldingen til leasingselskabet skulle være. Mødet skulle være uden præjudice og deltagelse i mødet skulle ikke ses som en anerkendelse fra politiets side af ansvarsgrundlag eller anerkendelse af et tab af en given størrelse.

Ved brev af 18. januar 2022 fra advokat Person3 til kriminalassistent Person4 skrev advokaten, at formålet med henvendelsen var at afsondre, om der var grundlag for at afholde et møde mellem de personer, der skulle deltage fra SEV og advokat Person3.

Advokaten gennemgik ansvarsgrundlag og tab og anmodede om politiets tilbagemelding på, om der var grundlag for at holde et møde om et økonomisk udspil overfor leasingselskabet. Den 19. januar 2022 kl. 11.35 skrev kriminalassistent Person4 til advokat Person3, at han havde videresendt materialet og tilkendegivet, at han gerne ville deltage i en eventuel forhandling.

Ved mail af samme dag kl. 14.43 skrev advokat Person3, at han afventede deres tilbagemelding. Følgende fremgår: "... Jeg afventer jeres tilbagemelding. Som adviseret i det, jeg sendte her forleden, har min klient haft nogle udgifter til sagen. Jeg vedhæfter kopi af en oversigt over de overførsler af leasingydelser, der er sket til Selskab A/S.

Som jeg forstår det, er bilen blev beslaglagt primo marts 2018, så det må være ydelserne fra det tidspunkt og frem. Herudover har Erstatningssøgende afholdt 2 regninger til spanske advokater i forløbet.

Jeg vedhæfter dokumentation for disse. ..." Den 26. januar 2022 videresendte kriminalassistent Person4 til advokat Person3, svar fra ledelsen i NSK (tidligere (SEV), hvoraf fremgik advokaten skulle oplyse, om han mente, at han kunne gøre et erstatningsansvar gældende overfor dansk politi og i givet fald, hvad ansvarsgrundlaget var, hvor stort erstatningskravet var og dokumentation herfor.

Når det var på plads, kunne der oprettes en erstatningssag ved NSK, som ville udarbejde en indstilling til Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, som ville træffe afgørelse med klageadgang til Rigsadvokaten. Der kunne ikke afholdes et forligsmøde, da politiet ikke havde kompetence til at indgå forlig i en sådan erstatningssag.

Ved brev af 15. december 2022 fra advokat Person3 til kriminalassistent Person4 skrev advokaten, at han ville bede Person4 om at "bære" sagen videre til NSK, jf. tidligere korrespondance fra januar 2022.

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet gav den 31. januar 2023 afslag på erstatning under henvisning til, at kravet først var fremsat den 15. december 2022, og at kravet var fremsat for sent, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, og at der ikke var oplyst undskyldende omstændigheder, jf. § 1018 e, stk. 2. Der var heller ikke grundlag for at anvende retsplejelovens § 1018 h.

Statsadvokatens afgørelse blev påklaget til Rigsadvokaten, der den 28. april 2023 traf afgørelse om at afvise klagen, sådan at erstatningskravet ikke ville blive behandlet. Følgende fremgår af Rigsadvokatens begrundelse: "... En person, der har været sigtet, skal fremsætte sit erstatningskrav inden to måneder efter meddelelsen om strafforfølgningens ophør eller afsigelsen af endelig dom.

Krav fra andre skal fremsættes inden to måneder efter, at indgrebet er ophørt. Det står i retsplejelovens § 1018 e, stk. 1. Statsadvokaten kan behandle et krav, der er fremsat efter fristen, hvis overskridelsen af fristen er undskyldelig. Det står i retsplejelovens § 1018 e, stk. 2. Det fremgår af sagens oplysninger, at din klients bil blev udleveret til en repræsentant fra Selskab A/S den 29. marts 2021.

Fristen for fremsættelse af erstatningskravet i medfør af retsplejelovens kapitel 93 a udløb således den 29. maj 2021. Du har fremsat erstatningskravet den 15. december 2022. Erstatningskravet er således fremsat for sent, jf. retsplejelovens § 1018 e, stk. 1. Jeg finder ikke, at der er oplyst forhold, der gør, at fristoverskridelsen kan anses for undskyldelig.

Jeg har herved navnlig lagt vægt på, at din klient under hele processen har været repræsenteret af en advokat, ligesom det fremgår af de fremsendte bilag, at kriminalassistent Person4 ved e-mail af 7. juni 2021 samt 26. januar 2022 oplyste dig, at du skulle fremsende et erstatningskrav til politikredsen.

Det fremgår dog af Anklagemyndighedens årsberetning, 1998-1999, bind 2, s. 71, at anklagemyndigheden bør se bort fra fristoverskridelsen på 2 måneder i retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, hvis det er oplagt, at politiet har handlet ansvarspådragende i sagen. Det er min vurdering, at politiet ikke har handlet oplagt ansvarspådragende i sagen.

Jeg kan i den forbindelse henvise til beskrivelsen af sagsforløbet i sagsfremstillingen. ..." Erstatningssøgende blev den 12. februar 2024 dømt til at betale 198.380 kr. med renter til leasingselskabet. Politiassistent Person4 har forklaret, at han ikke på noget tidspunkt har taget stilling til noget om tidsfrister for indbringelse af et erstatningskrav.

Han har forstand på årsagen til ransagningen og beslaglæggelsen som spansk politi foretog i 2018. Han havde ikke taget stilling til erstatningskravet, når han i sit brev af 7. juni 2021 skrev, at han havde drøftet sagen med anklagemyndigheden, og at holdningen umiddelbart var, at et erstatningskrav skulle sendes til politiet, og at man på baggrund af det, ville forsøge at nå frem til en løsning.

Der er nogle ting, der gør, at han ikke mener, at Erstatningssøgende har et erstatningskrav mod politiet. Ved politiet mener de, at det var Person1, der reelt havde leaset bilen til brug i Spanien. Person1 kørte rundt i bilen. Observationer viste også, at Person1 kørte rundt i bilen. Den var slet ikke i Danmark i den periode, hvor den var leaset.

Politiet mener ikke, at det er troværdigt, at Erstatningssøgende havde råd til at lease bilen, som kostede 4.532 kr. om måneden i leasingafgift. Hun havde en årsindtægt på lidt over 200.000 kr. Erstatningssøgende vidste, at Person1 var involveret i kriminalitet. Hun vidste eller burde vide, at der var en risiko forbundet med at lease en bil, som skulle bruges af en, der var involveret i kriminalitet.

Når han i sin mail af 16. december 2021 skrev, at han tænkte, at politiet ville dække en del af omkostningerne, skyldes det, at han var træt af, at udleveringen trak så langt ud. Han har mailkorrespondance, der viser, at det trak ud at få bilen udleveret, og at dansk politi gjorde meget for at få spansk politi til at udlevere bilen.

I forbindelse med den omfattende efterforskning mod blandt andre Person1 anmodede politiet Retten i Aarhus om ransagning af køretøjet. De anmodede ikke om beslaglæggelse af køretøjet. Det giver heller ikke mening, for de kunne ikke gøre udlæg efter straffelovens § 76 a, når bilen ikke tilhørte Person1.

Når de i retsanmodningen anmoder om beslaglæggelse af køretøjer, jf. pkt. 4, handlede det om beslaglæggelse af aktiver til formuekonfiskation. Det gav kun mening at anmode om det, hvis det tjente et formål. Der var en undersøgelsesdommer med ude ved ransagningen. Dommeren startede med at fortælle, at de danske repræsentanter ikke måtte sige noget om, hvad de skulle bruge.

Det, som dommeren besluttede sig for, skulle tages med, blev taget med. Han blev selv vildledt af den formulering, der står i retssanmodningens punkt 4. Advokaturchef Person5 sagde, at han ikke med retsanmodningen mente, at Mercedsen skulle beslaglægges. Han mente andre køretøjer. Før vidnet drøftede betydningen af pkt. 4 med Person5 misforstod han det også.

Man kan diskuterede, om en spansk undersøgelsesdommer kunne forstå det. Undersøgelsesdommeren ville under alle omstændigheder nok ikke have hørt på den danske medarbejder, der var til stede.

Foreholdt indhold af mail af 26. januar 2022 fra vidnet til advokat Person3, hvoraf fremgår, at vidnet frygtede, at det kunne blive vanskeligt at finde en let løsning på det problem, som de alle stod med, har vidnet forklaret, at han ikke kan sige andet end, at det var et beklageligt problem. Formuleringen af pkt. 4 i den internationale retsanmodning er normal. Punktet bruges til udbyttekonfiskation.

Det var det, som Person5 mente. Man har ikke bedt den spanske dommer om at beslaglægge bilen. Man kan diskutere fortolkningen. De effekter, der i øvrigt blev beslaglagt efter pkt. 4, blev overgivet til dansk politi, efter at spansk politi havde registreret effekterne. Effekterne blev taget med til Danmark. Person1 havde lugtet lunten og forsvandt.

Derfor kunne de ikke underrette ham om de beslaglæggelser, der var foretaget på øjemedet. Det er en fast bestandel af politiets arbejde at underrette, når de har foretaget beslaglæggelser på øjemedet. Da politifolkene kom hjem til Danmark, skrev de en rapport om, hvilke effekter der blev beslaglagt, og de opfattede nok, at bilen var beslaglagt af spansk politi.

Han vidste senest, da politifolkene kom hjem, at bilen var beslaglagt. Det fremgår af politiassistent Person2s rapport af 22. marts 2018, at spansk politi beslaglagde bilen af egen drift, jf. fil 0, side 83, 3. afsnit. Erstatningssøgende har forklaret, at hun fra slutningen af oktober 2017 til marts 2018 kørte i bilen, når hun var i Spanien.

Hun har kikket på billeder på Snapchat og hun kan se, at hun var i Spanien i slutningen af september og oktober 2017. Hun var der desuden i midten af januar og i midten af februar 2018. Hun og Person1 var ude at rejse i midten af december 2017. Bilen skulle stå i Spanien. Hun kunne bo i lejligheden og Person1 kunne bruge bilen. Hun startede med at konsultere advokat Person6. Det skete lige efter beslaglæggelsen.

Advokat Person6 hjalp hende ret meget, men hun kunne ikke hjælpe mere og rådede hende til at kontakte en spansk advokat. Hun fik fat på en anden spansk advokat, som hun tog med i retten i Spanien. De blev afvist ret hurtigt. Hun fik at vide, at det kun var ejeren af bilen, som kunne få den udleveret.

Parternes synspunkter Anklagemyndigheden har gjort gældende, at sagen er for sent indgivet efter retsplejelovens § 1018 c, stk. 1. Retten kan fastlægge, hvornår fristen løber fra i forhold til de oplysninger, som Erstatningssøgende har fået af politiet, men fristen er under alle omstændigheder overskredet.

Der er ikke udvist culpøs adfærd fra politiets side, og der er ikke grundlag for at anse fristoverskridelsen som undskyldelig, jf. § 1018 c, stk. 2. Det bemærkes, at Erstatningssøgende har været repræsenteret af advokat. Erstatningssøgende har gjort gældende, at der ikke har været hjemmel til at beslaglægge bilen, og at politiet har handlet culpøst.

Det er de danske myndigheders formulering af retsanmodningen pkt. 4, der medførte, at bilen blev beslaglagt. Fristoverskridelsen er undskyldelig. Erstatningssøgende er ikke blevet vejledt om, at der er frister for indbringelse af krav, og politiet har forhandlet om erstatning uden at vejlede om fristerne.

Rettens begrundelse

og afgørelse Efter retsplejelovens § 1018 c, stk. 1, 5. pkt., skal krav fra andre end sigtede fremsættes inden to måneder efter, at indgrebet er ophørt, hvis kravet skal behandles efter retsplejelovens kapitel 93 a. Kravet skal fremsættes over for den politidirektør eller statsadvokat, der har haft ansvaret for den sag, der har givet anledning til kravet.

Efter retsplejelovens § 1018 c, stk. 2, kan kravet behandles efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, hvis overskridelsen findes undskyldelig. Retten finder, at fristen i retsplejelovens § 1018 e, stk. 1, 5. pkt., løber fra den 29. marts 2021, hvor bilen blev udleveret til leasingselskabet i Danmark. Fristen udløb derfor den 29. maj 2021.

Retten lægger til grund, at Erstatningssøgende ikke er blevet vejledt af politiet om reglerne om erstatning i retsplejelovens § 1018 c, herunder klagefristen. Det fremgår imidlertid, at Erstatningssøgende har været repræsenteret af advokat i hvert fald fra det tidspunkt, hun modtog stævningen fra leasingselskabet.

Retten finder ikke, at advokat Person3s fremsendelse af stævning den 24. november 2021 til kriminalkommissær Person4 kan anses for fremsættelse af et krav overfor politiet, og retten finder, at et egentligt krav først blev fremsat overfor politiet den 15. december 2022.

Retten finder desuden ikke, at der er grundlag for at se bort fra fristen med henvisning til, at det er oplagt, at politiet har handlet ansvarspådragende. Et erstatningskrav fra Erstatningssøgende mod politiet kan herefter alene gøres gældende i den civile retsplejes former.

Der er herved ikke taget stilling til, om et eventuelt krav er forældet efter de almindelige forældelsesregler, og om der er grundlag for at tilkende erstatning. Det bestemmes: Sagen afvises. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger.