BS-458/2009-VLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 36.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

DOM

afsagt den 18. december 2009 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Henrik Estrup, Dorte Jensen og Henrik Bjømager) i ankesag V.L. B-0458-09

Appellant, tidligere Ægtefælle 2

(advokat Steen Petersen, Glostrup)

mod

Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1

(advokat Jens Dynesen, Århus)

Skifteretten i Horsens har den 12. februar 2009 afsagt dom i 1. instans (801/2002, jf. 89/2009).

Påstande

For landsretten har Appellant, tidligere Ægtefælle 2 gentaget sin påstand for skifteretten om frifindelse for indstævntes, Appelindstævntes, tidligere Ægtefælle 1, påstand om forrentning af det beløb, som hun er tillagt i anledning af parternes ægtefælleskifte.

Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 har over for denne påstand nedlagt påstand om, at Appellant, tidligere Ægtefælle 2

Appellant, tidligere Ægtefælle 2 skal betale procesrente af 274.099,32 kr. fra den 30. december 2004 til den 27. februar 2009, subsidiært fra den 1. juli 2007 til den 27. februar 2009. Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 har endvidere nedlagt påstand om, at Appellant, tidligere Ægtefælle 2 skal betale procesrente af

de tilskrevne renter fra den 28. februar 2009.

I relation til påståede krænkelser af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har

parterne derudover nedlagt følgende påstande:

-2-

Appellant, tidligere Ægtefælle 2 og Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 har begge nedlagt påstand om frifindelse for at godtgøre statskassen de positive udgifter, der har været forbundet med skiftebehandlingen, samt skifteafgiften.

Appellant, tidligere Ægtefælle 2 har endvidere nedlagt påstand om, at Skifteretten i Horsens og statskassen solidarisk skal betale 395.000 kr. med procesrente fra den 2. november 2004.

Appellant, tidligere Ægtefælle 2 har specificeret sin betalingspåstand således, at 210.000 kr. er godtgørelse for tort, og 185.000 kr. er erstatning for økonomisk tab.

Supplerende sagsfremstilling

I forhold til Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 har Appellant, tidligere Ægtefælle 2 ved betaling af 274.099,32 kr. den 27. februar 2009 opfyldt Skifteretten i Horsens’ dom af 12. februar 2009 bortset fra dommens bestemmelse om forrentning.

Appellant, tidligere Ægtefælle 2 har delvis retshjælpsdækning for landsretten.

Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 har i medfør af retsplejelovens § 331, stk. 4, fri proces for landsretten.

Forklaringer

Appellant, tidligere Ægtefælle 2 har supplerende forklaret, at hele sagen og forløbet er og har

været et stort mareridt for ham. Ved samlivsophævelsen i 2001 var det ham, der ejede de fleste aktiver. Han og Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 aftalte, at hun skulle have 230.000 kr., hvoraf de 200.000 kr. skulle afregnes som et pantebrev i deres fælles ejendom, der på dette tidspunkt på grund af den daværende stand ikke kunne forventes belånt yderligere. De indgik en aftale omkring indboet, som de underskrev.

Han henviste i et brev til Appelindstævntes, tidligere Ægtefælle 1 første advokat som svar på advokatens brev af 12. november 2001 til denne aftale. Han mener, at retsmødet den 7. marts 2002 burde være mundet ud i et forlig, så Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 havde faet 240.000 kr.

Efter samlivsophævelsen ønskede han at komme videre, men han kunne på grund af uvis-

heden om, hvordan deres økonomiske opgør ville ende, ikke fortsætte med renoveringen af

-3-

ejendommen, som var købt ca. 1½ år tidligere for 1.150.000 kr. Han og Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 havde været enige om, at det var fint, hvis de i forhold til denne handel kunne holde skindet på næsen i forbindelse med bodelingen. Han var nødt til at udbedre nogle ting ved udhusene, og det har medført, at den heraf følgende værdistigning er kommet Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 til gavn.

Han kunne ikke fortsætte renoveringen indvendig, og førstesalen kunne ikke benyttes. Det har betydet, at han og hans kæreste ikke har kunnet flytte sammen. Ejendommen er en landbrugsejendom, og det havde været deres plan, at der skulle etableres kvæghold, men det blev ikke til noget. Det har medført diskussioner med skattevæsenet. Han har nu midlertidigt etableret et fårehold.

Sagen har påvirket driften af landbrugsejendommen. Han har ikke kunnet foretage de nødvendige investeringer og har hele tiden måttet nøjes med lappeløsninger. I 2002-2004 foretog han reparation af maskinhuset, men han nåede ikke så langt, at det blev stormforsikret. Det blev ødelagt i en storm.

Han har ikke turdet binde an med at købe nye materialer til et andet maskinhus og har i stedet brugt penge på en dårlig løsning.

De har sammen 2 børn, (Udeladt pga. personfølsomme oplysninger)

(Udeladt pga. personfølsomme oplysninger). Da Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 flyttede, aftalte de, at børnene skulle blive boende hos ham. Efter ca. ½ år anlagde Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 en forældremyndighedssag og fik forældremyndigheden over det yngste bam. I en periode havde de samvær med børnene, men det ældste bam ønsker ikke længere at komme på samvær hos Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1.

Hans opfattelse var og er, at det er helt uacceptabelt, at der ikke skete noget i sagen, når

han og Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 nu havde haft en oprindelig aftale. Det var årsagen til, at han skrev brevet af 24. maj 2005 til Skifteretten i By 2 om krænkelse af sine menneskerettigheder. Han modtog herefter et brev fra retten, som han opfattede således, at der var lys forude, idet han fik oplyst, at der var sendt et brev til hans advokat med udkast til en bodeling. Han har i 2009 set på dette udkast og er af den opfattelse, at der er marginale forskelle mellem dette og den endelige opgørelse. Det eneste, der adskiller sig, er vurderingen af den faste ejendom og mindre udgifter til sagsbehandlingen.

Han har været stavnsbundet, fordi der er bopælspligt på landbrugsejendommen. Derfor

mener han, at der ikke skal fastsættes lejeværdi af den tid, som han har boet på ejendommen.

Han har på grund af sagen mistet sin energi og har haft vanskeligheder med at passe sit

arbejde som Stilling

-4-

Han er inden for de seneste 2 år brudt sammen på sit arbejde 2 gange og har været sygemeldt på fuld tid i perioder. Aktuelt er han deltids sygemeldt.

Sagen har påvirket ham på alle fronter. Hans ældste datter er nu på døgninstitution. Han

har valgt denne løsning for at få mere energi. Sagen har også været en belastning for hans nye parforhold. Den har også været en belastning for hans øvrige familie.

Det har hele tiden været hans mål, at han skulle blive boende på ejendommen. Både Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 og han har ved boopgørelsen medvirket til, at der er blevet problemer med opgørelsen af andre poster end ejendommen. For hans eget vedkommende har dette været båret af, at han var nødt til at skaffe midler til at kunne klare bodelingen, så han kunne blive boende.

Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 har supplerende forklaret, at sagen også har været belastende for hende. Det har været et problem, at Appellant, tidligere Ægtefælle 2 i alle de år har haft rådigheden over deres fælles midler. Hvis han havde solgt ejendommen, kunne de begge være kommet videre. Det er hendes indtryk, at sagens forløb har været grotesk.

Der gik nogen tid, inden det blev klart for hende, at Appellant, tidligere Ægtefælle 2 ønskede at udmatte hende. I starten troede hun, at bodelingen kunne blive klaret hurtigt. De havde aftalt, at hun skulle have 250.000 kr., hvoraf de 20.000 kr. skulle indsættes på hendes konto. Det blev klart, at Appellant, tidligere Ægtefælle 2 ikke ønskede at opfylde afta- len.

Appellant, tidligere Ægtefælle 2 har lavet alle mulige krumspring og har blandt andet blandet menneskerettighederne ind i sagen.

Da de gik fra hinanden, havde de den mægler, som ejendommen var købt igennem, til at

vurdere ejendommen. Han vurderede den til 2,1 mio. kr. Ejendommens vurdering blev et problem, fordi der kom en vurdering på ca. 1,4 mio. kr. Ved denne vurdering havde ejendomsmægleren allerede været rundt på ejendommen sammen med Appellant, tidligere Ægtefælle 2, da hun kom sammen med sin daværende advokat. Den dag så ejendommen meget værre ud, end da hun flyttede. Der var rodet og snavset, der var pillet dæksler af lamper, og der var en hel heste-trailer med indhold fra affaldsposer. På et tidspunkt har Appellant, tidligere Ægtefælle 2 forhindret en ejendomsmægler, som retten havde sendt ud på ejendommen, i at komme ind.

Hun søgte advokathjælp, fordi Appellant, tidligere Ægtefælle 2 ikke betalte de penge, som han skulle ifølge aftalen.

Da Appellant, tidligere Ægtefælle 2 ikke ville gå med til noget som helst, var hun nødt til at begære offentligt skifte.

-5-

Procedure

Parterne har gentaget deres anbringender for skifteretten i det omfang, de har vedrørt de

påstande, der er nedlagt for landsretten.

I relation til påstanden om frifindelse for at godtgøre statskassen de positive udgifter, der har

været forbundet med skiftebehandlingen, samt skifteafgiften, har Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 tilsluttet sig det, som Appellant, tidligere Ægtefælle 2 har gjort gældende for skifteretten om krænkelse af menneskerettighedskonventionen, i det omfang det har betydning for hendes påstand.

Herudover har Appellant, tidligere Ægtefælle 2 vedrørende påstanden om, at Skifteretten i Horsens og statskassen skal betale godtgørelse for tort og erstatning for økonomisk tab, gjort gældende, at landsretten kan tage denne påstand under påkendelse med hjemmel i menne- skerettighedskonventionens artikel 13 sammenholdt med inkorporeringsloven.

Landsrettens begrundelse og resultat

Om forrentning af boslodskravet

Ifølge retsbogen for Skifteretten i Horsens for den 14. oktober 2004 var parterne enige om, at Appellant, tidligere Ægtefælle 2 skulle have udlagt den faste ejendom senest på det tidspunkt, hvor erklæring om opdatering af prisfastsættelsen forelå. Denne erklæring blev afgivet den 30. december 2004. Ifølge retsbogen af 18. august 2005 har Appellant, tidligere Ægtefælle 2 herefter fået udlagt ejendommen pr. 30. december 2004.

Ejendommen har været boets væsentligste aktiv. Herefter og da Appellant, tidligere Ægtefælle 2 har haft fordelen af værdistigningen af ejendommen fra den 30. december 2004 alene, fore- ligger der sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at fravige det almindelige udgangspunkt om tidspunktet for forrentning af boslodskrav.

Landsretten kan derfor tiltræde, at der skal ydes Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 godtgørelse til kompensation for, at Appellant, tidligere Ægtefælle 2 pr. den 30. december 2004 har fået udlagt ejendommen. Der er ikke grundlag for at fastsætte forrentningstidspunktet til en senere dato end den dato, hvor ejen- dommen blev udlagt.

-6-

Herefter og da boslodskravet er betalt den 27. februar 2009, tager landsretten Appelindstævntes, tidligere Ægtefælle 1

Appelindstævntes, tidligere Ægtefælle 1 principale påstand om forrentning til følge.

Om forholdet til menneskerettighedskonventionen

Der blev indgivet begæring om offentligt skifte ved brev af 19. juni 2002. Skiftet afsluttes med denne landsretsdom. Det er derfor sagsbehandlingstiden fra den 19. juni 2002 til den 18. december 2009, der i relation til spørgsmålet om krænkelse af menneskerettighederne skal vurderes.

Efter på den ene side sagens karakter og begrænsede omfang og på den anden side den samlede sagsbehandlingstid, og i øvrigt af de grunde, der er anført af skifteretten, kan landsretten tiltræde, at der herved er sket krænkelse af parternes rettigheder efter menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1, om retten til offentlig rettergang inden en rimelig frist.

Landsretten kan efter tvistens karakter - ægtefælleskifte - endvidere tiltræde, at der ikke er

sket krænkelse af rettighederne i artikel 8 eller i tillægsprotokollens artikel 1.

I skifterettens dom er der truffet beslutning om, at parterne, der begge har haft fri proces for

skifteretten, ikke skal godtgøre statskassen nogen andel af salærerne til de advokater, der har været beskikket for dem.

Landsretten bemærker, at i forhold til de værdier, som er blevet udlagt til hver af parterne I forbindelse med ægtefælleskiftet, er udgangspunktet, at parterne skal godtgøre statskassen en andel af de salærer, som statskassen har afholdt, fordi parterne har haft fri proces, jf. retsplejelovens § 332, stk. 2.

Som delvis kompensation for den krænkelse, som parterne er tilføjet ved, at menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1, er tilsidesat i forbindelse med behandlingen af sagen, kan landsretten tiltræde, at parterne ikke skal godtgøre statskassen nogen andel af de meget betydelige beløb, der er afholdt i salærer til de beskikkede advokater.

Som yderligere kompensation for krænkelsen skal parterne hverken godtgøre statskassen de

positive udgifter, der har været forbundet med skiftebehandlingen, eller skifteafgiften, jf. herved artikel 13 i menneskerettighedskonventionen sammenholdt med princippet i retsplejelovens § 320.

Herved er parterne fuldt kompenseret for den skete krænkelse.

-7-

Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til Appellants, tidligere Ægtefælle 2 påstand over for Skifteretten i Horsens og statskassen om betaling af godtgørelse for tort og om erstatning, hvorved dog bemærkes, at denne påstand i givet fald skulle have været behandlet under en selvstændig sag anlagt mod staten.

Om sagsomkostninger

Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1, der har beskikket advokat i medfør af retsplejelovens § 331, stk. 4, har fået medhold i sin påstand om forrentning af boslodskravet. Herefter er udgangspunktet, at Appellant, tidligere Ægtefælle 2 skal betale sagsomkostninger til statskassen, jf. retspleje- lovens § 312, stk. 1. Efter sagens karakter og da tidsforbruget ved sagens behandling for landsretten i det væsentlige har angået spørgsmålet om krænkelse af menneskerettighederne, er der grundlag for at fravige udgangspunktet. Ingen af parterne skal herefter betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

Vedrørende den del af sagen, der har angået spørgsmålet om forrentning af boslodskravet,

dækkes udgifterne til Appelindstævntes, tidligere Ægtefælle 1 beskikkede advokat af statskassen som følge af den fri proces.

For begge parter har behandlingen for landsretten medført, at der er ydet yderligere kom-

pensation for den skete krænkelse af menneskerettighederne i form af fritagelse for at godtgøre statskassen de positive udgifter, der har været forbundet med skiftebehandlingen, samt skifteafgiften.

Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 har herved fået fuldt medhold i sin påstand om yderligere kompensation. Statskassen skal derfor tillige betale den del af udgifterne til hendes advokat, der ikke er dækket af den fri proces.

Det samlede beløb, der skal betales til Appelindstævntes, tidligere Ægtefælle 1 advokat, fastsættes herefter på baggrund af sagens værdi, forløb og udfald og på baggrund af advokatens registrerede tidsforbrug til 43.500 kr. plus moms.

Appellant, tidligere Ægtefælle 2 havde endvidere nedlagt en påstand om betaling af godtgørelse for

tort og erstatning for økonomisk tab. Han har således kun fået delvis medhold i sin på-

-8-

stand om yderligere kompensation. Statskassen skal herefter betale en del af hans udgifter til advokatbistand. Dette beløb fastsættes til 20.000 kr. plus moms. Beløbet, der angår ud- gifterne til advokatbistand vedrørende den påstand, som Appellant, tidligere Ægtefælle 2 har faet medhold i, er fastsat skønsmæssigt.

Thi kendes for ret

:

Skifterettens dom stadfæstes med de ændringer,

at Appellant, tidligere Ægtefælle 2 til Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 skal betale procesrente af 274.099,32 kr. fra den 30. december 2004 til den 27. februar 2009 og procesrente af de tilskrevne renter fra den 28. februar 2009,

og at skifterettens bestemmelse om, at Appellant, tidligere Ægtefælle 2 og Appelindstævnte, tidligere Ægtefælle 1 hver skal betale 51.966,90 kr. til statskassen, udgår.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til

statskassen.

Statskassen skal betale 43.500 kr. plus moms til dækning af Appelindstævntes, tidligere Ægtefælle 1 samlede udgifter til advokatbistand for landsretten.

Statskassen skal betale 20.000 kr. plus moms til delvis dækning af Appellant, tidligere Ægtefælle 2 udgifter til advokatbistand for landsretten.

Det idømte rentebeløb skal betales inden 14 dage.

Henrik Estrup Dorte Jensen Henrik Bjørnager