BS-3498/2004-OLR

BD00 -

DOM

Hoved

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 37.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 11. august 2008 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Henrik Gam, Lone Kerrn-Jespersen og Jacob Scherfig (kst.)).

11. afd. nr. B-3498-04: Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for Sagsøger (advokat Finn William Lænkholm) mod Sagsøgte (tidligere Udenlandsk virksomhed B.V.) (advokat Henning Hansen) Biintervenient: Unique Broadband Systems Inc. (advokat Jørgen Vinding)

Denne sag, der er anlagt den 29. november 2004, drejer sig om, hvorvidt UBS Technologies A/S’ bortvisning af Sagsøger var uberettiget, og om Sagsøgte (tidligere Udenlandsk virksomhed B.V.), da UBS Technologies A/S efterfølgende er gået konkurs, hæfter for Sagsøgers løntilgodehavende m.v. i medfør af en tidligere udstedt garantierklæring.

Sagsøger har nedlagt påstand om, at Sagsøgte (tidligere

- 2 -

Udenlandsk virksomhed B.V.), skal betale ham 2.099.619 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 1.672.091 kr. fra den 16. januar 2003 og af 427.528 kr. fra den 5. juni 2003 til betaling sker.

Påstanden er opgjort således:

Løn i perioden 1. januar – 31. oktober 2003kr. 1.100.000 Gruppelivstillæg i perioden 1. januar – 31. oktober 2003kr. 1.870 Værdien af fri bil i perioden 16. januar – 31. oktober 2003kr. 55.279 Værdien af fri telefon i perioden 1. januar – 31. oktober 2003kr. 2.500 Arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag i perioden 1. januar – 31. oktober 2003 kr.55.000 Bonus for kalenderåret 2001kr. 220.000 Bonus for kalenderåret 2002kr. 220.000 Bonus for perioden 1. januar – 31. oktober 2003 (10/12 af kr. 220.000) kr. 183.333 Feriegodtgørelse 12½ % af løn m.v. i perioden 1. januar – 15. juni 2003 5½ x kr. (110.000 + 187 + 5.818 + 250 + 18.333)kr. 92.529 Feriegodtgørelse 12½ % af løn m.v. i perioden 16. juni – 31. oktober 2003 4½ x kr. (110.000 + 187 + 5.818 + 250 + 18.333 – 60.000 – 5.750 - 250) kr.38.580 Godtgørelse for usaglig afskedigelse, jf. funktionærlovens § 2b, 3 x kr. (110.000 + 187 + 5.818 + 250 + 5.500 + 18.333)kr. 420.264 Udgifter til EUROcardkr. 7.264 I altkr. 2.396.619

Fradrag for sagsøgers lønindtægter i perioden 1. januar – 31. oktober 2003 4½ x kr. (60.000 + 5.750 + 250)kr. 297.000

Samlet kravkr. 2.099.619

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Unique Broadband Systems Inc. (herefter UBS Inc.), der har været procestilvarslet af Sagsøgte, er indtrådt i sagen som biintervenient til støtte for Sagsøgte.

UBS Inc. har påstået sig tilkendt sagsomkostninger fra Sagsøger.

- 3 -

Sagsøger har anført, at det forhold, at UBS Inc. er indtrådt i sagen som biintervenient, er ham uvedkommende, hvorfor han ikke skal betale sagsomkostninger til UBS Inc.

Den beløbsmæssige opgørelse af Sagsøgers krav er ikke bestridt. Det er oplyst, at Sagsøgers lønkrav m.v. for perioden fra 1. til 15. januar 2003 udgør 67.294 kr.

Sagsfremstilling

Af en ansættelsesaftale indgået den 30. marts 1999 mellem ProTeleVision Technologies A/S (herefter ProTeleVision) og Sagsøger fremgår blandt andet:

”. . .

1. Ansættelse

1.1.Selskabet ansætter hermed Direktøren, der anfører, at han er fri for beskæftigelsesmæssige forpligtelser over andre arbejdsgivere, som vice-administrerende direktør for salg og marketing, i henhold til betingelserne i denne aftale. Ansættelsesforholdet er gældende fra 1. august 1999.

…

3. Vederlag

3.1.Grundlønnen er DKK 825.000 om året.

…

3.4.Der udbetales bonus i henhold til Tillæg I og II til denne aftale.

…

8. Opsigelse

…

8.2. Såfremt Selskabet ønsker at opsige ansættelsesforholdet, skal det give Di-

rektøren et varsel på 6 måneder. Efter 1 år udvides varslingsperioden til 9 måneder.

…

12. Lovvalg

12.1. Denne ansættelsesaftale er underlagt dansk lov.

- 4 -

12.2. Medmindre andet er anført i denne ansættelsesaftale, er funktionærloven

gældende.

…”

Af tillæg I om regulering af løn- og bonusaftale til ansættelsesaftalen fremgår blandt andet:

”. . . Vilkår: En situation, hvor selskabets samlede omsætning i 1999 når eller overstiger budgettet (DKK 101 mio.) medfører en bonus på 5 % af Sagsøgers løn (på årsbasis) (før skat).

En omsætning, der overstiger budgettet medfører en yderligere bonus (på års-basis). Denne bonus skal være forholdsmæssig, således at hvis budgettet nås, er den DKK 0, og for hver ekstra 10 % over budgettet er bonus yderligere 10 % af lønnen (før skat).

Betingelser:

•Denne aftale er gyldig umiddelbart ved ansættelsen og erstatter alle tidligere bonusaftaler.

•Der udbetales bonus i januar det efterfølgende år, og denne er skattepligtig.

•Det samlede maksimale bonusbeløb, der skal udbetales, er 1 x årsløn-nen.

•Eventuelle tab på debitorer fratrækkes omsætningen, når tabet optræder eller når økonomiafdelingen hensætter til imødegåelse af tab.

•Forsinkelser i produktudviklingen og/eller markedsføring ændrer ikke ovennævnte vilkår.

•Ovennævnte aftale skal genforhandles hvert år.”

Tillæg II angik bonus i forbindelse med salg af selskabet.

ProTeleVision var på tidspunktet for Sagsøgers ansættelse 100 % ejet af det hollandske selskab Udenlandsk virksomhed B.V.. Af en erklæring af 29. marts 1999 fra Udenlandsk virksomhed B.V. Amersfoort fremgår (i dansk oversættelse) følgende:

”. . .

Såfremt ProTeleVision Technologies A/S går konkurs under Sagsøgers ansættelse, garanterer Udenlandsk virksomhed B.V. fratrædelsesydel-serne som anført i ansættelsesaftalen mellem Sagsøger og ProTele-Vision Technologies A/S.

- 5 -

(Underskrift) Udenlandsk virksomhed B.V., Vidne 1, CFO / Finansdirektør”

Af en e-mail af 29. august 2000 fra Vidne 2, som på daværende tidspunkt var administrerende direktør i ProTeleVision, til Vidne 3 fremgår (i dansk oversættelse) følgende:

”…

I kraft af denne e-mail bemyndiger jeg dig til at inkludere en bonus på DKK 150.000 i Sagsøgers lønudbetaling for september. Den blev budget-sat i majplanen.

…”

I september 2000 solgte Udenlandsk virksomhed B.V. samtlige aktier i ProTeleVision til det canadiske selskab UBS Inc. ProTeleVision ændrede samtidig navn til UBS Technologies A/S (herefter UBS A/S) med ProTeleVision som binavn. UBS A/S var således 100 % ejet af UBS Inc.

Af aftalen af 1. september 2000 om køb af aktier mellem Udenlandsk virksomhed B.V. og UBS Inc. fremgår (i dansk oversættelse) blandt andet:

”. . .

7.1 Sælgerens forpligtelse til at close (afslutte) er med forbehold af følgende:

…

G. Sælger frigøres fra de pågældende garantier og andre af de i Bilag 8.2.

anførte foranstaltninger.

…

8.2 Bilag 8.2 opregner en række af selskabets aftaler og forpligtelser, hvor sæl-

geren eller et selskab i Udenlandsk virksomhed B.V. koncernen har udstedt sikkerhed, har kautioneret eller udstedt støtteerklæringer i forbindelse med selskabets eller datterselskabernes forpligtelser. Såfremt sådanne genstande ikke fri-gøres forud for closing og sælger frafalder den i § 7.1G anførte betingelse, skal køber friholde sælger eller de relevante medlemmer af koncernen for tab og holde dem skadesløs i forbindelse med tab som følge af en sådan sikkerhed eller kaution, og køber skal kommercielt gøre sig rimelig umage

- 6 -

(handle som en bonus pater familias (forretningsmand)) for at bistå sælger med at sikre frigørelse af enhver sikkerhed, dog således at evt. administrationsomkostninger, som sælger har pådraget sig for at opnå sådanne frigørelser, afholdes af sælger. Bestemmelserne i denne paragraf er også gældende efter afslutningen af de heri omtalte handler.

…

BILAG 8.2 1.Støtteerklæring mellem Sælger og GPV Elbau Electronics A/S af 14. marts 2000

2.Støtteerklæring mellem sælger og GI Teamtec A/S af 6. oktober 1999 3.Støtteerklæring mellem sælger og Udenlandsk virksomhed S.a.r.l. og Virksomhed A/S af 8. oktober 999

4.Aftale mellem sælger og K/S CEVO – INVEST A/S oprettet i 1998 5.Aftale mellem Udenlandsk virksomhed B.V. og Sagsøger”

Sagsøger blev efter aktieoverdragelsen til UBS Inc. forfremmet til administrerende direktør i UBS A/S.

Den 22. december 2000 sendte Sagsøger en e-mail til Person 1, som på daværende tidspunkt var økonomidirektør i UBS Inc. E-mailen havde (i dansk oversættelse) følgende ordlyd:

”…

Hermed bekræfter jeg vores aftale om, at

1. Jeg modtager en fast årsløn på DKK 1.320.000 fra den 1. januar 2001 (sva-rende til USD 150.000 til en kurs af 8,7).

2. Jeg modtager yderligere en årlig bonus på DKK 440.000 (svarende til USD 50.000, kurs = 8,7) i 2001 hvis målene for PTV’s drift opfyldes. Jeg fremsender mit udkast til disse mål senest den 31. december. Målene skal aftales nærmere.

3. Jeg modtager en særlig bonus for 2000 på: (150.000-120.000)/12*3,5*8,8 = DKK 77.000 for de første 3½ måneder af min ansættelse som administrerende direktør (CEO) i PTV. (15. sept. – 31. dec.)

Jeg glæder mig til at modtage din bekræftelse af ovenstående.

…”

Person 1 svarede ”modtaget” ved e-mail af 22. december 2000.

- 7 -

Den 27. december 2000 sendte Sagsøger en e-mail til Person 1. E-mailen, hvis emne var angivet som værende ”Sagsøgers mål for 2001” , havde (i dansk oversættelse) følgende ordlyd:

”Hej Person 1, nedenfor ser du mine forslag til mål for 2001. Målene er en blan-ding af meget konkrete kommercielle mål samt de lige så vigtige men mindre målbare mål for produktudvikling.

1.Opnå et salg på DKK 50,0 mio. in 2001 (45.0 OFDM og 5.0 UBS)

i henhold til budgettet25 points

2.Opnå et overskud før renter og skat (EBIT) på mere end DKK mio. (13,6) i henhold til budgettet 25 points

3.Indføre anden generations modulatoren hos NAB i april 2001 25 points 4.Etablere en salgsorganisation og distributionskanal for UBS-produkter i Europa 25 points I ALT 100 points

Hvis de 100 points nås, modtager Sagsøger en bonus på DKK 440.000 (USD 50.000) og yderligere 100.000 UBS aktieoptioner i januar 2002. Bonussen er lineær, så hvis de 75 points bliver nået, modtager Sagsøger 75 % af ovennævnte bonus.

Særlig bonus:

Hvis salget ligger 10 % over målet på DKK 50 mio., modtager Sagsøger en særlig salgsbonus på DKK 150.000.

Er det OK?

…”

Efter at Sagsøger den 4. januar 2001 pr. e-mail havde anmodet om en bekræftelse af aftalen, sendte Person 1 samme dag en e-mail, som (i dansk oversættelse) havde følgende ordlyd:

”…

I mine øjne er dit udkast OK. Du skal bare lige vide, at vi ikke kan give optioner til den nye økonomidirektør (controller) førend vedkommende er ombord [ansat]. For så vidt angår dine optioner, er det OK for bestyrelsen med de 100.000, men [vi] vil ikke forpligte os til yderligere 100.000 for det næste år. Den afgørelse træffes ved udgangen af næste år.

…”

Af et håndskrevet dagbogsnotat, dateret den 28. august, men uden angivelse af årstal, har Sagsøger (i dansk oversættelse) noteret blandt andet:

- 8 -

”. . .

Person 2's muligheder: 1 – Lukke PTV og flytte IPR (immaterialrettighederne) til Toronto 2 – Acceptere MBO for 1$, beholder IPR’erne 3 – Fortsætte

Kære Person 2, Jeg forstår, at du står over for at skulle træffe nogle svære be-slutninger, og jeg vil gerne blive ved med at arbejde i UBS, fordi jeg kan lide det, og jeg tror på den [virksomheden]. Jeg gætter imidlertid på, at en af dine udveje er at lukke PTV.

Jeg vil i så fald gerne, at du skal vide, at jeg gerne vil overtage selskabet sam-men med mit ledelsesteam.

…”

I marts 2002 underskrev Sagsøger og Person 2, som på daværende tidspunkt var administrerende direktør i UBS Inc., et tillæg til Sagsøgers ansættelseskontrakt. Tillægget har (i dansk oversættelse) følgende ordlyd:

”Tillæg til ansættelseskontrakt for Sagsøger

Administrerende direktør for UBS Technologies A/S

I fortsættelse af Sagsøgers tidligere kontrakt som vice administre-rende direktør for salg og markedsføring bekræftes det hermed at ovenstående kontrakt er gyldig i fuld udstrækning og at alle betingelser i ovenstående kon-trakt er gyldige i Sagsøgers stilling som administrerende direktør for UBS Technologies A/S (Danmark).”

Den 7. januar 2003 ankom et antal personer fra UBS Inc. til Danmark, heriblandt UBS Inc.’s daværende økonomidirektør Vidne 4.

Den 14. januar 2003, kl. 23.15, afholdtes ekstraordinært bestyrelsesmøde i UBS A/S. Af referatet fremgår blandt andet:

”… Dagsordenen var følgende:

1.Bortvisning af direktør Sagsøger 2.Ansættelse af ny direktør

Til stede var bestyrelsesformand Vidne 5 (pr. telefon) og bestyrelsesmedlemmerne Vidne 4 og Vidne 6. Endvidere var Advokat 1 til stede som juridisk rådgiver for bestyrelsen.

- 9 -

Bestyrelsesformanden oplyste, at direktør Sagsøger ikke var indkaldt til bestyrelsesmødet, idet han var inhabil i forhold til punktet på dagsordenen om bortvisning. De øvrige bestyrelsesmedlemmer tiltrådte dette.

Ad 1. Bortvisning af direktør Sagsøger

Der forelå forslag om bortvisning af selskabets direktør, direktør Sagsøger.

Forslaget om bortvisning af direktør Sagsøger blev enstemmigt vedtaget.

Vidne 4's udkast til bortvisningsskrivelse blev gennemgået og godkendt. Heraf fremgik det, at baggrunden for bortvisningen var, at direktør Sagsøger havde misligholdt sin fortroligheds- og loyalitetsforpligtelse over for selskabet, idet han havde oplyst selskabets medarbejdere om indholdet af de igangværende forhandlinger med Unique Broadband Systems Inc. om rekonstruktion af selskabet.

Endvidere fremgik det, at direktør Sagsøger havde opfordret selskabets medarbejdere til at modarbejde en rekon-struktion af selskabet ved at opfordre medarbejderne til ikke at tiltræde fratrædelsesaftaler med selskabet med henblik på senere selv at kunne erhverve selskabets aktiver.

Advokat 1 oplyste på denne baggrund, at der efter hans opfattelse forelå en saglig begrundelse for bortvisning af direktør Sagsøger. Han understregede dog, at beviserne for direktør Sagsøgers adfærd alene bestod i et mundtligt udsagn fra Vidne 6. Samtidigt understregede han, at det vil være selskabet, der skal løfte bevisbyrden for bortvisningens saglighed, såfremt direktør Sagsøger anlægger en retssag mod selskabet om bortvisningens saglighed.

Ad 2. Ansættelse af ny direktør

Som følge af bortvisningen af direktør Sagsøger forelå der forslag om at ansætte Vidne 6 midlertidigt som ny direktør.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

* * *

Bestyrelsen bemyndigede Advokat 1 til at bistå bestyrelsen i forbindelse med bortvisningen af direktør Sagsøger og foretage det nødvendige i den forbindelse samt til på bestyrelsens vegne at foretage anmeldelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Bestyrelsesmødet hævet. …”

Sagsøger blev herefter bortvist ved brev af 15. januar 2003, hvoraf fremgår (i dansk oversættelse):

- 10 -

” Vedr.:Deres ansættelse i UBS Technologies A/S

På vegne af bestyrelsen i UBS Technologies A/S er jeg desværre nødt til at meddele Dem, at De er afskediget uden varsel og med omgående virkning fra Deres stilling som administrerende direktør for selskabet. Samtidig er jeg nødt til at bede Dem om omgående at aflevere materialer og dokumenter, som tilhø-rer selskabet eller som De har modtaget som følge af Deres stilling som selska-bets adm. direktør.

Desuden er jeg nødt til at bede Dem om omgående at afle-vere nøglen til selskabets ejendom/lokaler, nøglerne til Deres firmabil, Deres bærbare pc, kreditkort og andre genstande, der tilhører selskabet og som er stillet til rådighed for Dem i forbindelse med Deres ansættelse i selskabet.

Afskedigelsen uden varsel medfører at Deres ansættelse i selskabet er ophørt med omgående virkning. Derfor har De ikke længere nogen forpligtelse til at arbejde for selskabet, og De skal ikke møde på arbejde.

De opsiges uden varsel af følgende årsager:

Selskabets økonomiske situation er meget kritisk. Selskabets kassebeholdning (trl. bem. her menes muligvis ’cash position’ eller ’cash flow’ = likviditet) er så lav, at det er mest sandsynligt, at selskabets aktiviteter ikke kan fortsætte med-mindre selskabet tilføres yderligere kapital inden for en meget kort frist. De er klar over dette og har adskillige gange i de sidste uge bekræftet dette over for mig samt over for selskabets eneaktionær, Unique Broadband Systems, Inc.

Under drøftelserne om en rekonstruktion og kapitalindsprøjtning foretaget af og mellem Unique Broadband Systems, Inc. og selskabets bestyrelse siden den 7. januar 2003 har Unique Broadband Systemts, Inc. præsenteret Dem for sider af sin detaljerede handlingsplan og vilkårene for Unique Broadband Systems, Inc.’s eventuelle kapitalindsprøjtning i selskabet.

Torsdag, den 9. januar 2003 fik De at vide, at en af betingelserne for en kapi-talindsprøjtning fra Unique Broadband Systems, Inc. ville omfatte den mulig-hed, at selskabets medarbejdere skulle acceptere at give afkald på dele af deres lønkrav i opsigelsesperioden og evt. fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funk-tionærlovens § 2a. Medarbejdernes såkaldte afkald skulle gives i form af fra-trædelsesaftaler, der skulle forhandles og underskrives umiddelbart inden Uni-que Broadband Systems, Inc. tilførte selskabet yderligere kapital.

Samtidig blev De oplyst om, at Unique Broadband Systems, Inc.’s kapitalind-sprøjtning var betinget af, at udlejeren af selskabets lokaler ville acceptere, at selskabets og Unique Broadband Systems, Inc.’s forpligtelser i forhold til ud-lejeren blev reduceret betydeligt.

Endelig fik De at vide, at inden der kunne tilføres kapital, ville leverandøren, GPV, skulle underskrive en afviklingsaftale med selskabet og Unique Broad-band Systems, Inc. vedrørende selskabets forpligtelser over for GPV.

Efterfølgende er bestyrelsen blevet klar over, at De - efter modtagelsen af ovennævnte strengt fortrolige oplysninger vedrørende Unique Broadband Sy-stems, Inc.’s betingelser for at tilføre selskabet kapital torsdag, den 9. januar 2003 - direkte eller indirekte kontaktede selskabets medarbejdere og oriente-

- 11 -

rede dem om, at De forventede, at selskabet ville blive erklæret konkurs, hvil-ket efter Deres opfattelse ville ske i den nærmeste fremtid. Således foreslog De, at man arbejdede hen imod en sådan konkurs, da De ville overveje at købe ak-tiviteterne ud af konkursboet, hvortil De havde skaffet finansiering.

Samtidig foreslog De selskabets medarbejdere, at de skulle orientere selskabets besty-relse og Unique Broadband System, Inc. om, at de ikke kunne træffe beslutning om et forslag om at give afkald på dele af deres løn i opsigelsesperioden samt evt. fratrædelsesgodtgørelse.

De orienterede medarbejderne om, at hvis De ar-bejdede frem mod selskabets konkurs, ville det blive nemmere at opfylde Deres planer om at købe selskabets aktiver og føre virksomheden videre.

Den kendsgerning, at De torsdag den 9. januar 2003 uden at underrette besty-relsen herom eller indhente dens tilsagn røbede fortrolige oplysninger vedrø-rende drøftelserne med Unique Broadband Systems, Inc. med hensyn til en til-førsel af kapital til selskabet, herunder vilkårene for en sådan kapitaltilførsel, er i sig selv en væsentlig misligholdelse af deres fortrolighedspligt og loyalitet i forhold til selskabet.

Deres opfordring til at medarbejderne ikke skulle træffe nogen beslutning ved-rørende spørgsmålet om de ville give afkald på visse rettigheder i forbindelse med deres afskedigelse – særligt med hensyn til selskabets meget kritiske øko-nomiske situation – er så illoyal en handling, at bestyrelsen er nødt til at afske-dige Dem uden varsel og med omgående virkning, da Deres illoyale handling kan være afgørende for muligheden for at få den nødvendige kapitalindsprøjt-ning. De bortvises derfor for at sikre, at De ikke yderligere skader selskabets fremtidsmuligheder mht. at opnå finansiering og føre virksomheden videre.

På grundlag af ovennævnte handlingsforløb beklager jeg at måtte meddele Dem, at selskabet forbeholder sig ret til at kræve skadeserstatning af Dem, hvis Deres manglende loyalitet betyder, at selskabet, dets kreditorer eller aktionærer lider noget tab.

For god ordens skyld beder jeg Dem bekræfte modtagelsen af denne skrivelse på vedlagte genpart. …”

Ved påtegning på brevet anførte Sagsøger ”Modtaget, men ikke accepteret” .

Sagsøger blev efterfølgende med virkning fra den 15. juni 2003 ansat som administrerende direktør i et selskab, med hvem han aftalte en løn på 60.000 kr. om måneden samt fri bil og fri telefoni m.v.

UBS A/S’ konkursbo er sluttet. Der blev alene delvis dækning af godkendte krav i henhold til konkurslovens § 95.

- 12 -

Forklaringer

Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 7, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 2, Vidne 1, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14 og Vidne 15.

Sagsøger har forklaret, at han, der er 53 år, er uddannet civilingeniør. Via en

headhunter kom han i kontakt med ProTeleVision. Han var til ansættelsessamtale i februar 1999 med blandt andre Vidne 2. Under samtalen fik han forklaret, at der skulle fo-retages en turn around i selskabet med henblik på salg inden for en kortere årrække. Han tiltrådte i selskabet den 15. maj eller muligt den 1. juni 1999.

Hans opgave var at renovere salg og marketingsfunktionen, der skulle gøres mere internationalt orienteret og mere professionel. Da han tiltrådte, var der 80-90 medarbejdere i virksomheden. Ledelsen bestod af Vidne 2 som administrerende direktør, Person 3, der var udviklingschef, Person 4, der var økonomidirektør, og ham selv.

Ledelsen var forholdsvis ny, idet Person 4 var tiltrådt 1 måned før ham selv, og Person 3 havde været i selskabet et år eller to.

Det fremgik af hans drøftelser med Vidne 2 i forbindelse med ansættelsen, at selska-bet tabte penge. Han bad derfor om en moderselskabsgaranti. Udenlandsk virksomhed B.V. tiltrådte dette med det samme. Han skitserede, hvordan han ønskede garantien udformet, men det er Udenlandsk virksomhed B.V., der har formuleret garantien.

Der blev ikke drøftet nogen former for begrænsninger i garantien, heller ikke beløbsmæssige, eller at garantien f.eks. kun skulle gælde indtil et salg af selskabet. Han overvejede heller ikke, hvad der skulle ske med garantien i forbindelse med salget. Det blev heller ikke drøftet, at det skulle være en forudsætning fra Udenlandsk virksomhed B.V.s side, at han skulle være omfattet af konkurslovens lønprivilegium.

Han er ikke klar over, om nogen af de andre i ledelsen havde en tilsvarende garanti for deres løn. Allerede i forbindelse med hans ansættelse blev det drøftet, at han skulle tage over efter Vidne 2, idet Vidne 2 højst kunne være i Danmark i tre år. Hans forståelse af garantien var, at den var uden reservationer og skulle gælde, så længe han var ansat.

I forbindelse med, at selskabet blev solgt, kontaktede Udenlandsk virksomhed B.V.s advokat, Advokat 2, ham den 15. september 2000. Advokat 2 bad ham underskrive en erklæring om afkald på garantien, men det afviste han, idet han svarede, at køber skulle påtage sig garanti, hvis Udenlandsk virksomhed B.V. skulle frigøres. Efter salget af aktierne har han ikke haft nogen kontakt med de tidli-

- 13 -

gere ejere. De må være bekendt med, at han blev administrerende direktør, idet det skete på deres forslag. Han har ikke orienteret Udenlandsk virksomhed B.V. om, hvad de nærmere vilkår for hans ansættelse som administrerende direktør var.

Ved ansættelsen blev bonusordningen drøftet. Bonusordningen skulle genforhandles hvert år, således at målene for det kommende år og størrelsen af bonusbeløbene blev fastsat. Den bonus, han fik udbetalt i september 2000, var en specialbonus, som han fik, fordi han havde opnået nogle store ordrer. Den angik ikke specifikt 1999.

I samme time, som handlen blev gennemført i september 2000, blev han forfremmet til ad-ministrerende direktør. Han er bekendt med, at Vidne 2 i sommeren 2000, da der var kontakt med køber, havde fortalt denne, at han var på tale som administrerende direktør. Han kender ikke til de nærmere drøftelser mellem køber og sælger. Der blev ikke udarbej-det en ny direktørkontrakt. Han forsøgte løbende at få en kontrakt igennem, men han fik først en bekræftelse, umiddelbart før Person 2 fratrådte i marts 2002. Han fik ikke udbetalt nogen bonus i forbindelse med salget, fordi selskabet ikke blev solgt godt nok.

På et møde i december 2000 med økonomidirektør Person 1 opnåedes der enighed om en bonus for 2000 på 77.000 kr. Dette beløb blev udbetalt i januar 2001. Målene for 2000 blev ikke nået, men der blev opnået ”milestones” .

Bonusmålene for 2001 var hans forslag. Der var enighed om, at bonus skulle udgøre 25 % af hans lønpakke. Bonusmålene vedrørende omsætning og overskud blev ikke nået. Derimod blev målene vedrørende indførelse af anden generations modulator og etablering af salgsorganisation og distributionskanal i Europa opnået. Anden generations modulatoren blev således præsenteret på NAB-udstillingen, der fandt sted i Las Vegas.

Han selv, Vidne 7, den italienske sælger og medarbejdere fra UBS Inc. var med på udstillingen i Las Vegas. Salgsorganisationen blev opbygget på den måde, at der var sælgere i Italien, Holland, Frankring og England, ligesom der andre steder var agenter. Der var daglige eller ugentlige kontakter med sælgerne. Sælgerne var også regelmæssigt i Danmark, ligesom han selv var på besøg hos sælgerne.

Efter hans opfattelse var han derfor berettiget til halv bonus for 2001. Bonus for 2001 skulle have været udbetalt i januar 2002, men det skete ikke. Han rykkede telefonisk og pr. mail herfor over for Person 5 og Person 2. På det tidspunkt var der ledelsmæssige omvæltninger i det canadiske selskab, og han fik ikke noget svar. Bestyrelsen for det danske selskab var en papirbestyrelse. Derfor havde han

- 14 -

rapporteret til økonomidirektør Person 1. Der kom en ny ledelse i UBS Inc. i marts 2002. Fra april/maj 2002 var det Vidne 4, han rapporterede til. Han sendte ikke egentlig dokumentation for, at mål 3 og 4 var nået, men alle vidste, at det var tilfældet. Han sendte alene bonuskravet, men dokumentationen herfor, der er i canadiernes besiddelse, har han ikke kunnet få adgang til.

I løbet af marts måned 2002 genfremsatte han sine forslag vedrørende målene for virksomheden for 2002. Der blev imidlertid ikke opnået enighed om målene, og bonusmål for 2002 er ikke blevet drøftet.

I efteråret 2001 havde han kontakt med revisorer og andre. Det skete, fordi Person 2 havde opfordret ham til at lave en MBO (Management Buy Out). De dagbogsnotater af 28. august, der er fremlagt i sagen, må han have foretaget i 2001 og ikke i 2002, idet han omtaler Person 2, der trådte ud i marts 2002. Han sendte sit forslag i december 2001 til Person 2. Han hørte imidlertid ikke noget.

Han rykkede i januar 2002, men på det tidspunkt var Person 2 involveret i flere slagsmål i Canada. I midten af 2002 gik driften af selskabet nogenlunde, salgstallene var øget, men omkostningerne var stadig for store. På denne baggrund fremlagde han et forslag om reduktion af staben. Han fik indskrænket sine beføjelser, således at han ikke længere havde nogen beføjelser over ingeniørgruppen.

Han skulle udelukkende koncentrere sig om salgsafdelingen, medens Vidne 6 blev sat til at rapportere direkte til Canada, medens han selv skulle rapportere til Person 6. Det skete i maj/juni 2002. Moderselskabets garanti over for underleverandørerne blev ikke forlænget ud over den 20. juli 2002.

I efteråret 2002 rykkede han fortsat for at få lov til at foretage indskrænkninger, ligesom han tiggede om penge til selskabet. Der var imidlertid meget dårlige relationer mellem ham og ledelsen i Canada, idet der i Canada var en stærk mistillid til ham som leder. I efteråret 2002 foretog han sonderinger sammen med Vidne 6 vedrørende køb af selskabet.

Han og Vidne 6 holdt i efteråret møder med forskellige personer, der muligt kunne bistå. Hverken han eller Vidne 6 havde midler til at købe selskabet. De mødtes med Invest in Denmark og en onkel eller bekendt til en af medarbejderne i selskabet. Han husker ikke i dag, hvem vedkommende var. Desuden var der kontakt med Dansk Kapitalanlæg, men han husker ikke, hvornår det var.

Der var tale om meget foreløbige sonderinger. Under disse var alt oppe at vende. Det var ikke et krav fra hans side, at han skulle have nogen ejerandel i selskabet, men han var interesseret i dette under visse betin-gelser. Sonderingerne foregik på baggrund af den bemyndigelse, han havde fået fra

- 15 -

Person 2 i efteråret 2001. Denne bemyndigelse var blevet givet skriftligt. Han fik aldrig nogen besked fra Canada om at stoppe sonderingerne. Han orienterede ikke sin egen bestyrelse eller Vidne 4 om, at han foretog sonderinger. Han har ingen erindring om, at der skulle have været drøftelser i januar 2003 om køb af selskabet, men han kan ikke afvise, at han har haft drøftelser med Vidne 6 på baggrund af deres tidligere drøftelser. Han har ingen erindring om samtaler herom med Vidne 6 eller Vidne 13. De drøftede alle muligheder i ledelsen.

I efteråret 2002 vævede man rundt for at få udarbejdet en revisorpåtegning på regnskabet for 2001/2002, som kunne accepteres af det canadiske selskab. Regnskabet blev derfor underskrevet i sidste øjeblik i slutningen af december 2002 eller i begyndelsen af januar 2003. Han ønskede ikke selv at underskrive regnskabet, idet han ikke kunne få en hensigtserklæring fra det canadiske selskab.

I forbindelse med de sidste drøftelser om årsregnskabet med Vidne 4 oplyste denne, at han ville komme til Danmark den 7. januar 2003 for at se på det danske selskab. Den 7. januar 2003 kom ikke alene Vidne 4, men også nogle ingeniører, advokat Vidne 12 og Advokat 1 som nye advokater for selskabet.

Han fik en kortfattet orientering af canadierne, der derefter gik i gang med at se på de tekniske designs og produktdokumentationen, ligesom kundebasen blev gennemgået. Han følte sig dømt ude under dette og var uden indflydelse. De canadiske ingeniører talte med ingeniørerne i det danske selskabs udviklingsafdeling og Vidne 6. Vidne 4 havde møder med ham selv og Vidne 13.

Medarbejderne i selskabet blev urolige, og der var en bekymret stemning i virksomheden. Da Vidne 11 bad om en orientering, indkaldte han til et medarbejdermøde. Han kunne ikke orientere om så meget andet end, at canadierne så på det tekniske og data for at vurdere, hvad man skulle stille op med selskabet. Der har givet været spørgsmål fra med-arbejderne, men han gav alene en generel orientering.

Vistnok den 9. januar 2003 om afte-nen blev der holdt et ledelsesmøde med deltagelse af ham selv, Vidne 4, Vidne 12 og Vidne 13. Han husker ikke, om Vidne 6 deltog. Der blev her orienteret om, at en mulighed var, at medarbejderne gav afkald på lønkrav i opsigelsesperioden mv. Han følte sig på tynd is med hensyn til de juridiske konsekvenser heraf.

Vidne 12 forsøgte at berolige ham og oplyste, at man ville drøfte dette spørgsmål med ingeniørerne og fagforeningen. Han kom selv under mødet med nogle forslag til mulige besparelser. Der blev på et møde den 13. januar 2003 forhandlet med udlejer om muligheden for at reducere de samlede forpligtelser over for udlejer. Selskabet ønskede at frigøre sig fra

- 16 -

lejekontrakten, der havde et langt opsigelsesvarsel, mod at betale en reduceret sum på 6 mio. kr. svarende til ca. halvdelen af den samlede forpligtelse. Der blev ikke opnået enighed med udlejer. I dette forløb rykkede han på ny Vidne 4 for udbetaling af sin bonus for 2001, og han sendte den 14. januar en mail om, at han krævede pengene udbetalt og i modsat ville gå videre med kravet. Der kom ingen reaktion herpå.

Da han den 15. januar 2003 om morgenen mødte på arbejde, blev han kaldt ind i et mødelokale, hvor Advokat 1, Vidne 6 og Vidne 4 var. Han fik her udleveret bortvisningsskrivelsen. Han blev både chokeret og overrasket. Han fik lejlighed til at gennemlæse skrivelsen, som han ikke kunne godkende. Han har ikke foretaget sig nogen af de ting, som er omtalt i bortvisningsskrivelsen.

På medarbejdermødet forsøgte han at finde balancen mellem at pådrage sig ansvar og optræde illoyalt over for selskabet. Hans fornemste opgave var naturligvis at bakke bestyrelsen op, men verden er ikke sort/hvid. Flere medarbejdere spurgte, hvad der skete. Han svarede, at han ikke vidste det, men at alle muligheder stod åbne. Han har ikke bedt Vidne 6 eller andre om at kontakte medarbejdere.

Han har ikke sagt, at han forventede, at selskabet ville gå konkurs, men hvis han er blevet spurgt, har han givet sagt, at det var en mulighed. Han er sikker på, at det i ledelsen blev drøftet, hvordan situationen ville være, hvis selskabet gik konkurs, og man har sikkert også drøftet, at man i den situation kunne købe aktiviteterne i selskabet.

Selskabet gik konkurs i februar 2003. Han fik ikke efter konkursen lejlighed til at afgive et bud på virksomheden. Han havde talt med nogle tidligere medarbejdere om at købe aktiviteterne ud, men han var ikke særlig langt i sine overvejelser. Han forsøgte at få noget materiale fra konkursboet. Inden han nåede længere i sine overvejelser, var virksomhedens aktiviteter blevet solgt til en gruppe omkring Vidne 6.

Han er nu administrerende direktør i New Tech.

Vidne 7 har forklaret, at hun blev ansat i ProTeleVision den 1. august 2000, og hun

holdt op i august 2001. Hun var ansvarlig for marketing og product management. Hun har ikke været involveret i udarbejdelsen af bonusmål for Sagsøger. Efter hendes opfattelse opfyldte Sagsøger bonusmål 3 omtalt i mailen af 27. december 2000. Anden generations modulatoren blev således lanceret på NAB udstillingen i Las Vegas i april 2001. Hun har ikke noget teknisk kendskab til dette apparat, som, så vidt hun husker, kunne transformere analoge signaler til digitale signaler. Op til udstillingen havde de

- 17 -

arbejdet som små heste for at få designet færdigt. Fra det danske selskab deltog hun selv, salgschefen, produktchefen og Sagsøger i udstillingen. Desuden deltog en italiensk sælger. Det danske selskab delte stand med det canadiske moderselskab. Der var udarbej-det brochuremateriale vedrørende produktet. Hun husker, at de havde flere af disse apparater med til udstillingen. Hun rejste selv med et.

Efter hendes opfattelse var også bonusmål 4 opfyldt. Der var sælgere i England, Frankrig og Italien. Den danske salgschef, Person 7, der kom til i foråret 2001, dækkede de andre lande i Europa. De havde således et distributionsnet, der dækkede hele Europa, og hun vil sige, at de var leve-ringsdygtige i alle lande. I nogle tilfælde blev deres produkter solgt i samarbejdspartneres navn.

Man havde for eksempel et samarbejde med RoteSchwartz. Sælgerne kom til Danmark ca. hver anden måned. I sensommeren 2000 var der en udstilling i Holland, hvor sælgerne også var til stede.

Vidne 3 har forklaret, at hun har været med fra starten i ProTeleVision, idet hun var

ansat i den afdeling i Philips, som blev købt af Udenlandsk virksomhed B.V. og senere af UBS. Da hun fratrådte i 2003 i forbindelse med konkursen, havde hun været i virksomheden i 38 år. Det meste af tiden har hun arbejdet som sekretær, men på grund af de dårlige tider fik hun flere opgaver og var blandt andet personaleansvarlig i 1999. Hun var ikke personaleansvarlig, da Sagsøger blev ansat. Hun har set Sagsøgers ansættelseskontrakt fra 1999. Hun har ikke bidt mærke i garantien, men hun vidste, at den var der.

Hun var orienteret om moderselskabets besøg i januar 2003. Fra Canada kom Vidne 4, en person ved navn Person 8, og 8-9 ingeniører. Ingeniørerne sad på laboratoriet på nak-ken af de danske ingeniører. De canadiske ingeniører kopierede materiale. Den it-ansvarli-ge fortalte, at de havde fået besked på at sende det danske selskabs it-materiale til Canada.

Medarbejderne forstod ikke rigtigt, hvad der foregik, og de var meget bekymrede. Der blev talt om, at man måske ville fortsætte firmaet fra Canada og lukke i Danmark. Hun husker ikke, om hun talte med Sagsøger om, hvad der foregik. Hun fik ikke mange informationer fra Sagsøger, der holdt kortene tæt ind til kroppen.

På medar-bejdermødet den 9. januar 2003 sagde Sagsøger ikke noget om, at man var på vej til en konkurs, eller at man skulle arbejde imod en konkurs. Forud for mødet var hun informe-ret om, at en rekonstruktion forudsatte, at kreditorerne gav afkald på krav, og at medarbej-derne indgik aftale om frafald på lønkrav.

Hun mener, at Vidne 6 udleverede et papir med en aftale om, at hun skulle give afkald på noget fratrædelsesgodtgørelse. Ingeni-ørerne skulle gå 15 % ned i løn. Hun kontaktede sin fagforening, der frarådede hende at

- 18 -

skrive under, og hun skrev ikke under. Sagsøger har ikke sagt til hende, at hun ikke skulle skrive under, og han har ikke udtalt sig negativt om canadierne. Hun blev chokeret over bortvisningen af Sagsøger.

Vidne 4 har forklaret, at han blev ansat som økonomidirektør i UBS Inc. i april

2002 og var i selskabet indtil december 2003. Selskabet, der var børsnoteret på børsen i Toronto, solgte digitalt radio- og videoudstyr. UBS A/S var hovedleverandør heraf. Der var ca. 40 medarbejdere i det canadiske selskab og ca. 20 medarbejdere i det danske selskab. UBS A/S blev købt for ca. 50 mio. kr. Derudover investerede UBS Inc. yderligere ca. 25 mio. kr. i selskabet.

Økonomien i UBS A/S var hans ansvarsområde. Den admini-strerende direktør i UBS A/S rapporterede til den administrerende direktør i UBS Inc., Vidne 5. Bestyrelsen i det danske selskab havde ikke været ændret i mange år. Den oprindelige bestyrelse i Danmark talte blandt andre Person 9, Person 6 og Sagsøger. Person 9 og Person 6 forlod virksomheden.

Han har ikke kendskab til, om den resterende bestyrelse holdt møder, men de underskrev regnskabet.

UBS Inc. indtrådte ved købet i en række garantier. Der var en, der angik hovedleve-randøren. Han går ud fra, at den var i kraft i september 2000, men det var uvist, om den var i kraft i januar 2003. Han ved ikke, hvad de garantier, der er nævnt som nr. 2-4 i aftalen om køb af aktier, angår. Han mener ikke, at der var afsat beløb i regnskabet vedrørende garantierne. Det er muligt, at garantien til udlejer fremgik af regnskabet.

I foråret 2002 besøgte han UBS A/S og fik præsenteret en forretningsplan, som imidlertid skulle ændres. Han havde e-mail-korrespondance og løbende telefonisk kontakt med Sagsøger om driftsmæssige og økonomiske spørgsmål, ligesom han havde kontakt med Vidne 13 om økonomiske forhold. Han har altid ringet tilbage, når Sagsøger har bedt ham ringe. Han forsøgte i hele 2002 at få et forslag til rekonstruktion fra Sagsøger.

Sagsøger har ikke orienteret ham om, at han havde kontakt med mulige investorer i 2002. Sagsøger var ikke bemyndiget til at have sådan kontakt, og han ville ikke have fået en sådan bemyndigelse. Hvis virksomheden skulle være solgt, skulle der være lagt en strategi for det. Hvis UBS Inc. havde haft kendskab til Sagsøgers kontakt med inve-storer, ville man omgående have stoppet dette.

- 19 -

Han har ikke talt med Sagsøger om bonus for 2001, og han ikke set bonuskriterierne nævnt i e-mailen af 27. december 2000. Sagsøger har heller ikke over for ham rejst krav om bonus for 2001. Han har ikke kendskab til, om mål 3 og 4 blev nået. Han er slet ikke klar over, hvad det er for en modulator, der omtales i mål 3. For så vidt angår mål 4 er han heller ikke klar over, hvilke parametre der refereres til.

Der var to salgsfolk i Danmark, en i England og en eller to i Australien. Han husker, at der i april 2002 ved hans tiltræden blev solgt UBS produkter i Tyskland og Danmark. Han husker ikke andre steder. UBS Inc. havde udover UBS A/S også et datterselskab i England. Det engelske selskab var en salgsorganisation med en eller to medarbejdere. Alle indtægter gik til det danske selskab.

Salgsorganisationen i England arbejdede også med salg uden for England, blandt andet i Europa. Der var visse territoriestridigheder. Disse stridigheder gik ud på, hvem der skulle stå for koordinationen med f.eks. en køber i Italien. Det var hovedsagelig diskussioner mellem den danske og engelske salgsorganisation.

Der har ikke været talt om bonus til Sagsøger for 2002. Grundlaget for det var heller ikke til stede, da der ikke engang var udarbejdet en forretningsplan med udviklingsmål. I øvrigt gik virksomheden dårligt, og salget var ikke tilfredsstillende. Det var helt nødven-digt at omstrukturere.

I december 2002 kontaktede Sagsøger ham i anledning af nogle revisionsproblemer. Sagsøger foreslog, at moderselskabet udarbejdede en støtteerklæring eller garanti over for kreditorerne. Det var Sagsøgers opfattelse, at han havde pligt til at sørge for, at der blev indgivet konkursbegæring, hvis der ikke fremkom en sådan garanti.

Det var UBS Inc.’s opfattelse, at det ikke var en rigtig forståelse, og man kontaktede en ny advokat, ad-vokatfirmaet Lind & Cadovius. Her fik man oplyst, at regnskabet kunne underskrives, hvis det blev forsynet med en påtegning om, at selskabet ikke var solvent. Samtidig skulle der udarbejdes en plan for den videre drift. Det var med henblik herpå, at han tog til Danmark den 7. januar 2003.

Da han ankom til Danmark havde han en indledende drøftelse med Sagsøger. På en forudgående telefonkonference med deltagelse af den danske og en canadisk advokat havde Sagsøger fået besked om, at han ikke skulle tage initiativ til at indgive konkurs-begæring. Han og de øvrige medarbejdere fra Canada fokuserede på at analysere salgsmu-lighederne og produktudviklingen i UBS A/S. Man havde behov for at få identificeret de væsentligste kreditorer: udlejer, hovedleverandøren, medarbejderne og de øvrige

- 20 -

kreditorer. En af de ting, der skulle udredes, var garantierne. Før han kom til Danmark, havde han ikke overblik over, hvilke garantier UBS Inc. havde afgivet. Han orienterede løbende Sagsøger om, hvilke muligheder han så. Sagsøger var samarbejdsvillig i dette forløb. Det kunne ende på mange måder. Man kunne fortsætte som hidtil med kapitalindskud, men det var ikke vejen frem.

Man kunne også omstrukturere og reducere omkostningerne. Derudover var en mulighed at øge omsætningen, men det var der ikke tid til. Endelig kunne konkurs komme på tale. Hensigten med undersøgelserne var at finde ud af, hvor store gældsposterne var, og om der var en mulighed for rekonstruktion.

Sagsøger oplyste, at man i samarbejde med den tidligere ledelse havde fået en vurdering fra Deloitte & Touche vedrørende salg. Vurderingen var på 1 kr. eller 100 kr. Hans reaktion var, at det ikke var en mulighed. Det ville være mere relevant at få en liste over virksomheder, der kunne være mulige købere. Han finder det upassende, at Sagsøger ville købe selskabet, navnlig set i lyset af hans tale om konkurs.

Alle medarbejderne fik en generel orientering om grunden til besøget. De ledende medar-bejdere fik flere detaljer. De fik herunder at vide, at der var tre hovedområder, man interes-serede sig for: udlejer, hovedleverandøren og medarbejdernes aftrædelsesaftaler. Sagsøger, Vidne 13, Vidne 6 og muligt et par af ingeniørerne fik denne infor-mation.

Han havde allerede den første dag aftalt med Sagsøger, at han skulle deltage i alle møder med medarbejderne. Imidlertid holdt Sagsøger et møde med medarbej-derne for lukkede døre. Han spurgte Sagsøger, hvad formålet var med det. Sagsøger svarede, at medarbejderne var bekymrede, og at mødet skulle berolige dem. Han ac-cepterede den forklaring, men han mindede Sagsøger om, at al kommunikation skulle være åben.

I weekenden efter den 9. januar blev han kontaktet af Vidne 6, der fortalte, at Sagsøger havde opfordret medarbejderne til ikke at samarbejde med hensyn til fratrædelsesordninger, fordi slutresultatet ville blive konkurs. Sagsøger havde også sagt, at han havde kontakt med investorer, således at han kunne overtage virksomheden. Sagsøger havde bedt Vidne 6 tale med ingeniørerne om overtagelse efter konkurs.

Han er ikke klar over, om Vidne 6 har gjort det, men han tror det, fordi andre har bekræftet Vidne 6's oplysninger. Man kan sige, at Vidne 6 har foretaget en illoyal handling ved at kontakte ingeniørerne, men efterfølgende skiftede han mening og orienterede om Sagsøgers handlinger. Det er rigtigt, at det blev besluttet at bortvise Sagsøger og forfremme Vidne 6.

- 21 -

På baggrund af Vidne 6's oplysninger tog han herefter kontakt til advokaterne Vidne 12 og Advokat 1. De gav udtryk for, at der var grundlag for bortvisning af Sagsøger, men at det dog ville være at foretrække at have flere vidnesbyrd end Vidne 6's. Vidne 6 deltog senere i et møde på advokatkontoret, hvor man havde Vidne 5 med på telefon fra Canada. På dette møde gentog Vidne 6 sine oplysninger.

Det blev indskærpet over for Vidne 6, at det var meget alvorligt og kunne skade både det canadiske og danske selskab og ende med en bortvisning af Sagsøger. Samtidig fik Vidne 6 at vide, at det kunne få alvorlige konsekvenser for ham selv, hvis han ikke talte sandt. Derefter blev der holdt et møde med aktionærerne. Efterfølgende blev der holdt bestyrelsesmøde.

Vidne 6, der også var til stede under dette, gentog sine oplysninger. Han har ikke talt med Sagsøger om, hvorvidt Vidne 6's oplysninger var korrekte. Det var der ikke tid til, og der var grunde nok til bortvisning også set i lyset af det tidligere forløb. Desuden havde Vidne 6 oplyst, at der var flere, der kunne bekræfte hans oplysninger. Om aftenen den 14. januar 2003 bad han Sagsøger møde tidligt næste morgen.

Om morgenen den 15. januar blev der holdt et møde på virksomheden med deltagelse af ham selv, Sagsøger, Advokat 1 og Vidne 12. På mødet fik Sagsøger udleveret bortvisningsbrevet. Sagsøger afviste beskyldningerne. Efter bortvisningen talte han med nogle af medarbejderne. Han talte med Vidne 13, Vidne 10, Vidne 14 og Person 10 og forklarede dem bortvisningen.

Vidne 10 oplyste, at Sagsøger havde sagt, at de ikke skulle samarbejde, og at han gerne ville drive virksomheden videre. Vidne 14 ville ikke involveres og ville hverken be- eller afkræfte Vidne 6's oplysninger. Person 10 ville ikke samarbejde om at give oplysninger, men han benægtede ikke hændelsesforløbet. Vidne 13 ville hverken be-eller afkræfte oplysningerne.

Han husker ikke nogen e-mail fra Sagsøger om udbetaling af bonus, ligesom han ikke kan huske fra sine regneark, at der skulle være tale om bonus. Han havde fået strenge in-strukser fra Vidne 13 og Sagsøger om ikke at foretrække nogen kreditorer frem for andre. Det ville derfor også af den grund være upassende at udbetale bonus til Sagsøger.

På forslag fra UBS Inc. blev Vidne 6 midlertidigt ny administrerende direktør. Der blev opnået en aftale med udlejer, og medarbejderne indgik aftaler om reduktion af

- 22 -

deres fratrædelsesordninger. Han mener, at alle medarbejderne underskrev aftale om reduktion af fratrædelsesordningerne. Medarbejdernes samarbejdsvilje forandrede sig således efter bortvisningen af Sagsøger. Aftalerne om reduktion i fratrædelsesordningerne var ikke bindende, hvis ikke omstruktureringsprocessen blev gennemført.

Før medarbejderne skrev under, blev der afholdt et medarbejdermøde, hvor der var en advokat for fagforeningen til stede, ligesom advokat Vidne 12 var til stede. Hovedleverandøren ville ikke forhandle. Deres juridiske rådgiver anbefalede, at selskabet blev erklæret konkurs, og at man derefter kunne købe aktiviteterne ud, men det ville UBS Inc. ikke.

I stedet arbejdede man på, at Vidne 6 og en kreds af ingeniørerne skulle være den nye ejergruppe med UBS Inc. som investor. Det lykkedes imidlertid ikke. Efter konkursen afgav UBS Inc. et bud, men det blev Vidne 6, der købte aktiviteterne.

Vidne 2 har forklaret, at han blev ansat i ProTeleVision som administrerende direk-

tør i begyndelsen af 1999 og fratrådte i sensommeren eller efteråret 2000. Det var hans opgave at forøge selskabets værdi med henblik på salg. Da han kom til, var selskabets økonomiske situation ikke særlig god, og selskabet var tabsgivende. Der skulle derfor ansættes folk til at skabe værdi i selskabet. Salget var helt i bund. Sagsøger blev fundet gennem et headhunterfirma.

Sagsøger blev ansat som ansvarlig for salg og marketing. I samme periode blev der ansat en ny økonomidirektør. Han var involveret i forhandlingerne om lønnen til dem begge. Forslaget om udarbejdelse af en garanti kom fra headhunterfirmaet, der gjorde opmærksom på, at det kunne være vanskeligt at tiltrække den rigtige ansøger uden en sådan garanti. Han mener, at indholdet i det væsentlige hidrørte fra headhunteren.

Han husker ikke, om der var forhandlinger om indholdet, ligesom han ikke husker, hvem der formulerede den endelige tekst, der kom fra Amersfoort. Det blev ikke drøftet, hvad der skulle ske med garantien, hvis Sagsøgers arbejdsopgaver blev ændret. Han husker ikke, om det blev drøftet, at det skulle være en forudsætning, at Sagsøger var omfattet af den danske lønmodtagergaranti.

Alle medarbejdere var klar over, at hensigten var, at selskabet skulle sælges. Han mener ikke, at det blev diskuteret, hvad der skulle ske med garantien i tilfælde af salg. For sit eget vedkommende forventede han, at garantien kun var gældende, så længe Udenlandsk virksomhed B.V. var ejer. En garanti gælder normalt ikke efter et salg.

Han er ikke klar over, om Udenlandsk virksomhed B.V. bad om at få garantien tilbage efter salget.

- 23 -

Det var op til det nye selskab, hvem der skulle efterfølge ham som administrerende direk-tør, men han talte med Sagsøger om det. Allerede i 1999 talte han med Sagsøger om, at han var et muligt emne til stillingen, og de talte senere om det ved flere lejligheder. Han talte også med andre medarbejdere, navnlig for at få afklaret om de pågældende var interesseret.

Han arbejdede også på, at Sagsøger skulle blive i stand til at overtage stillingen. Den første kontakt med UBS Inc. om et salg kom gennem Udenlandsk virksomhed B.V. og fandt sted i juli eller august 2000. Han fortalte UBS’s folk, at Sagsøger kunne være et muligt emne som administrerende direktør. Det var Person 1, som han var i kontakt med.

Han mener, at alle de støttebreve og aftaler, der er nævnt i overdragelsesaftalen, kom fra moderselskabet. Han mener, at de alle var i kraft. Han husker dog ikke, om de var gæl-dende i hele den tid, han var i selskabet, og heller ikke, om de angik engangsleveringer. Punkt 1 angår selskabets hovedleverandør. Punkt 5 angår Sagsøgers garanti.

Vidne 1 har forklaret, at han har været administrerende direktør i Udenlandsk virksomhed B.V. fra begyn-

delsen af 1998 til slutningen af 1999. Hensigten med at købe ProTeleVision var at gøre selskabet overskudsgivende og derefter sælge det. Vidne 2, der havde teknisk ekspertise, blev udpeget som ny administrerende direktør. Med henblik på at finde den rette mand med viden inden for markedsføring og salg rettede man henvendelse til et dansk headhunterfirma.

Det danske headhunterfirma oplyste, at det på baggrund af selskabets økonomiske situation kunne blive vanskeligt at finde den rette kandidat, medmindre der blev afgivet en garanti af moderselskabet. Han husker ikke, om det var et krav fra Sagsøger, at der blev udstedt en garanti, eller om forslaget kom fra Udenlandsk virksomhed B.V.. Forslaget til for-mulering af garantien kom fra headhunterfirmaet.

Der var ingen diskussion om formulerin-gen. Der blev ikke udstedt garanti til andre medarbejdere, heller ikke til Vidne 2. Udenlandsk virksomhed B.V. forventede, at garantien ophørte eller blev overført til de nye ejere i forbindelse med salg af selskabet. Bortset fra udstedelsen af garantien var han ikke selv involveret i ansættelsen af Sagsøger.

Han har ikke drøftet med Sagsøger, hvad der skulle ske med garantien ved salg.

Vidne 8 har forklaret, at han var ansat i ProTeleVision fra 1990 og indtil konkursen i 2003. Han begyndte som udviklingsingeniør. På konkurstidspunktet var han koordinerende projektleder. Den 7. januar 2003 kom der en hel delegation fra Canada, blandt andre to topingeniører. De to udspurgte udviklingsstaben, primært ingeniørerne, om produkt- og udviklingsdokumentation. Dokumentationen blev kopieret. Da det gik op for medarbejderne, at man kopierede udviklingsdokumentationen, opstod der mistanke om, at

- 24 -

det var ved at være slut med selskabet. Vidne 11, der var en erfaren udviklings-ingeniør i hans afdeling, blev mere og mere mystificeret. Han fik i stand, at Sagsøger indkaldte til et medarbejdermøde. Han husker ikke præcis, hvornår det fandt sted. På mødet gav Sagsøger udtryk for, at han stort set ikke havde mere baggrundsviden end medarbejderne.

Han husker ikke, om det var Sagsøger eller de to topingeniører fra Canada, der havde informeret medarbejderne. Sagsøger sagde ikke, at han forventede, at selskabet ville blive erklæret konkurs, eller at man skulle arbejde imod konkurs. Sagsøger oplyste heller ikke, at han skulle være interesseret i selv at købe selskabet.

Han har heller ikke hørt Sagsøger sige, at medarbejderne skulle lade være med at underskrive fratrædelsesaftaler. Han husker ikke, om der blev talt om fratrædelsesaftaler, men han kan ikke afvise det. Mødet var ganske kort, det varede kun ca. 15 minutter. Han har ikke eksempler på, at Sagsøger skulle have talt dårligt om canadierne. Sagsøger var åben til et vist naturligt punkt.

Vidne 6, som han kendte godt, kontaktede ham telefonisk en aften. Hans budskab var, at hvis de fik et aftaleudkast om en fratrædelsesaftale, skulle de slå koldt vand i blodet. Han husker ikke, om Vidne 6 oplyste, hvad et sådant aftaleudkast kunne gå ud på. Det var en ganske kort samtale. Han ved, at andre også blev kontaktet af Vidne 6.

Det forlød i dagene efter, at Vidne 6 kontaktede medarbejderne på Sagsøgers foranledning. En uges tid efter den samtale, fik han et aftaleudkast. Han læste det grundigt igennem. Det blev foreslået, at man skulle søge rådgivning hos IDA. Efter at der var blevet afleveret kommentarer til det første aftaleudkast, kom UBS ikke med et nyt udkast.

Han skrev ikke selv under på aftalen, og han er ikke bekendt med, at andre skulle have gjort det. Han husker ikke, om Vidne 6's telefonopringning var før eller efter medarbejdermødet.

Han fandt bortvisningen af Sagsøger dramatisk. Det blev oplyst, at det skete på grund af illoyal adfærd. Han antog, at der måtte være forhold, som han ikke selv kendte til.

Han blev ikke ansat i det rekonstruerede selskab, men han er nu ansat i virksomheden igen.

Vidne 9 har forklaret, at han var ansat som softwareudviklingsingeniør i UBS fra

2001 til 2003, i alt 15 eller 16 måneder. Den 7. januar 2003 ankom der nogle høje herrer og nogle ingeniører fra Canada. Han husker ikke, hvor mange ingeniører de var, men måske omkring 5. Snakken gik i virksomheden om, at de kopierede manualerne. Medarbejderne

- 25 -

undrede sig voldsomt. Medarbejderne havde fået at vide, at det skulle undersøges, om virksomhedens kredit kunne udvides. Det må have været Sagsøger, der gav den information. Han har deltaget i et medarbejdermøde. På mødet svarede Sagsøger på spørgsmål, men han svarede ikke særlig præcist. Sagsøger kan ikke have oplyst, at virksomheden var ved at lukke.

Hvis det havde været tilfældet, ville han have søgt job et andet sted, og det gjorde han ikke. Sagsøger sagde heller ikke noget om, at man skulle arbejde imod en konkurs, eller at han ønskede at overtage virksomheden, ligesom han ikke sagde, at de skulle lade være med at underskrive fratrædelsesaftaler. Det blev kun sagt, at man skulle læse dem grundigt igennem. Han er ikke blevet kontaktet af Vidne 6.

Han fandt det naturligt, at ledelsen ikke kunne informere mere, end det var tilfældet.

Han blev dybt chokeret over bortvisningen af Sagsøger. Efter konkursen blev han ansat i Virksomhed, hvor han stadig er ansat.

Vidne 5 har forklaret, at han i forbindelse med skiftet i ejerkredsen i marts 2002

blev bestyrelsesformand og administrerende direktør i UBS Inc. og har været det siden. Der skete dengang fuldstændig udskiftning af bestyrelsen. Den administrerende direktør i UBS A/S rapporterede til ham. Derudover rapporterede direktøren i nogle henseender til økonomiafdeling i UBS Inc. Hver gang, der var noget større på tale, talte han med Sagsøger. Det var ofte. Det kunne være en gang om måneden om økonomi, og oftere om tekniske spørgsmål. Der var endnu oftere samtaler, når UBS A/S skulle bruge likviditet. Han ringede altid tilbage, når Sagsøger lagde telefonbesked, ligesom han også besvarede e-mails.

Han har ikke talt med Sagsøger om bonus for 2001, og han har ikke rejst noget krav. Han har talt med ham om bonusmål og kriterier for 2002. De havde et møde i Danmark, hvor de gennemgik den økonomiske situation. Han gav tilsagn om økonomisk støtte, men ville følge op på situationen på månedlig eller kvartalsmæssig basis. Hvis Sagsøger opnåede de økonomiske og driftsmæssige mål, ville man overveje en bonus, men der var slet ikke tale om beløb. Han fandt det upassende at tale om bonus samtidig med, at Sagsøger bad om yderligere kapitalindskud og ikke overholdt de driftsmæssige og økonomiske mål.

Han har ikke talt med Sagsøger om, at denne skulle søge investorer, ligesom Sagsøger ikke har oplyst ham om, at han talte med investorer. Hans reaktion på at få at vide,

- 26 -

at Sagsøger har gjort dette i 2002 er, at det er helt utroligt. Selskabet havde store driftsmæssige problemer. Det var Sagsøgers opgave at tage sig af dette. Det er ikke en rigtig strategi at forsøge at afsætte et produkt og samtidig forsøge at sælge produktionsselskabet, idet man så kan få problemer med at afsætte produktet. Det er ikke i overensstemmelse med god selskabsledelse at tale med investorer uden godkendelse. Han ville aldrig have givet en sådan godkendelse uden forelæggelse for bestyrelsen.

Sagsøger havde på et tidspunkt meddelt UBS Inc., at gælden skulle omlægges til egenkapital, ellers kunne selskabet ikke få en revisorerklæring, og selskabet ville gå konkurs. Det kunne han ikke tro på. Efter at have undersøgt spørgsmålet, fandt han ud af, at der ikke var behov for omlægning af gæld til egenkapital, men at selskabet ikke kunne få en blank revisorpåtegning.

Der blev sendt en delegation til Danmark på grund af selskabets økonomiske situation og det forhold, at selskabet ikke havde troværdige fremtidsplaner. Delegationen bestod af tre personer. Det var fra UBS Inc. Vidne 4 og Person 8 og desuden en ekstern rådgiver fra Canada. Delegationen skulle have møder med ledelsen i det danske selskab og se på mulighederne for en omstrukturering.

Moderselskabets samlede tab på datterselskabet var på ca. 100 mio. kr. Sagsøger og resten af ledelsen vidste, hvorfor de kom til Danmark. Projektets succes var afhængig af ledelsens medvirken. Han havde hver nat samtaler med delegationen i Danmark. Vidne 4 var hver gang leder af disse telefonkonferencer.

Under en af disse samtaler fik han at vide, at Sagsøger havde holdt et medarbejdermøde, hvor han havde sagt, at medarbejderne ikke skulle hjælpe med en omstrukturering. Han forstod ikke, at Sagsøger på den ene side bad om kapital og på den anden side underminerede muligheden for omstrukturering, derfor var bortvisningen nødvendig.

En af overvejelserne i forbindelse med omstruktureringen var en management buy out. Han kan ikke sige, hvem der kom med det forslag. Man talte ikke om, at Sagsøger kunne overtage selskabet, men en management buy out var en overvejelse i forhold til ledelsen. Sagsøger har aldrig fået tilladelse til at tale med eksterne om investering i selskabet.

En sådan kontakt ville være et problem i forhold til leverandører, kunder og medarbejdere. Hvis man skulle tale om ekstern investering, skulle man have hyret eksterne investment bankfolk. Han havde bestemt ikke kendskab til en forretningsplan eller et prospekt, og han har ikke givet tilladelse til, at Sagsøger kunne udarbejde et prospekt eller til, at han kunne vise et sådant til investorer.

Sagsøger var blevet bedt om at lave en plan til bestyrelsen, men det skete ikke.

- 27 -

Der kunne ikke opnås en aftale med en af de større kreditorer, og udlejer indgav konkurs-begæring. UBS Inc. afgav ikke efter konkursen bud på aktiviteterne i UBS A/S. Han har ikke været involveret i, at Vidne 6 købte aktiviteterne ud af selskabet. Efter konkursen er det oplyst, at UBS Inc.’s forpligtelser var meget større, end man havde forventet. Der verserer en række sager om UBS Inc.’s garantier. Under forberedelsen af disse sager har man fundet ud af, at Sagsøger ikke har informeret UBS Inc. korrekt.

Vidne 6 har forklaret, at han blev ansat i ProTeleVision i 1999 eller 2000 som

udviklingsingeniør. Han blev senere udviklingschef og var en del af ledergruppen. Han har ikke i efteråret 2002 haft samtaler med Sagsøger om at købe virksomheden sammen med ham. Han har fra en af sælgerne, Vidne 10, hørt om et tiltag for at skaffe penge til køb af virksomheden.

På et tidspunkt inden Sagsøger blev bortvist, blev han ringet op af denne og bedt om at kontakte udviklingsgruppen med henblik på at få dem til at sige nej til et udspil fra UBS Inc. om opgivelse af aftrædelsesgoder. Sagsøger sagde, at hvis medarbejderne ikke accepterede, ville virksomheden sandsynligvis gå konkurs, og det var sandsynligt, at han så kunne købe aktiviteterne ud af konkursboet.

Sagsøger havde den opfattelse, at canadierne ikke ville fortsætte driften. Det er rigtigt, at Sagsøger sagde, at de skulle arbejde mod en konkurs. Han indikerede, at han havde finansieringen på plads. Det var noget familie til Sagsøger, der kunne finansiere. Han er dog ikke sikker på, om han hørte dette under telefonsamtalen med Sagsøger eller fra Vidne 10.

Han studsede kun lidt over, at Sagsøger mente, at de ikke skulle samarbejde, idet han godt forstod den holdning. Der var en meget ubehagelig stemning. Canadierne indsamlede en masse teknisk information, efter at canadierne var ankommet med en delegation på omkring 8 mand. Han talte ikke ved andre lejligheder med Sagsøger om, at man skulle arbejde mod en konkurs.

Han husker ikke, hvor mange af ingeniørerne han fik ringet til, men det var ikke ret mange. Vidne 11 har sagt til ham, at han kan huske at være blevet ringet op. Det er muligt, at han også ringede til Person 11. Han mener, at dem han talte med gav udtryk for, at det ikke ville være særlig sjovt at give afkald på fratrædelsesgodtgørelse.

Under sine samtaler videregav han Sagsøgers budskab, og han bakkede også selv op om det. Han har ikke kendskab til andre tilfælde, hvor Sagsøger har modarbejdet canadierne.

- 28 -

Han har deltaget i medarbejdermødet og har hørt andre sige, at Sagsøger her skulle have givet udtryk for de samme synspunkter som under deres telefonsamtale, men det er absolut ikke tilfældet.

Under bestyrelsesmødet blev der givet udtryk for stor utilfredshed med Sagsøger som direktør. Der blev talt om forskellige grundlag for afskedigelse. Der blev spurgt, om der var nogen, der havde noget at bidrage med. Det havde han. Han mener, at der blev spurgt til illoyalitet, og der blev hurtigt fokus på det, han sagde. Han kan ikke huske, om han inden havde henvendt sig til Vidne 4, men han mener, at han ville huske det, hvis det var tilfældet. Han husker heller ikke, om han har været til et forudgående møde med en advokat. Han husker ikke, om han så bortvisningsbrevet på bestyrelsesmødet, men han mener det ikke.

Han blev udpeget som administrerende direktør på UBS Inc.’s foranledning. Selv havde han forinden absolut ikke haft noget ønske herom. Inden konkursen foreslog UBS Inc., at nogle af medarbejderne skulle investere i virksomheden. Herunder foresloges det, at han kunne købe virksomheden for 1 $ under den forudsætning, at al udvikling skulle tilflyde canadierne. Det var han ikke interesseret i. Det var motiveret af menneskelige relationer, at han efter konkursen sammen med en investor besluttede at købe aktiviteterne i virksomheden.

Vidne 10 har forklaret, at han blev ansat i ProTeleVision i 2000 og var ansat indtil

konkursen som key account manager. Han var ikke en del af ledergruppen. Han blev også ansat i det selskab, der fortsatte driften efter konkursen.

I 2002 umiddelbart efter at nogle folk fra UBS Inc. havde været i Danmark i maj havde han en løselig samtale med Sagsøger om overtagelse af selskabet. De berørte kun, at Sagsøger havde en rig tante. Han tror, at Sagsøger som alle andre ikke var tilfreds med den måde, canadierne havde grebet tingene an på.

I januar 2003 havde han en privat samtale med Sagsøger om virksomhedens fremtid. Samtalen fandt sted et par dage efter, at canadierne var kommet. Det var soleklart, at selskabet var på vej mod konkurs. Sagsøger sagde ikke noget om, at man skulle arbejde mod konkurs. Han sagde, at det lod til, at firmaet ville gå konkurs, og at der derfor ville være mulighed for at købe firmaet ud af UBS. Han fortalte, at han arbejdede på en

- 29 -

plan, hvori en rig tante var involveret. De talte om, at man via Vækstfonden eller andet kunne lave en MBO. Han havde selv forbindelse til Person 12, MCD, som er specialister i ventures. Et par dage før Sagsøger blev bortvist, var de til et møde med Person 12. Ved den lejlighed udleverede Sagsøger en form for prospekt eller forretningsplan til Person 12. Han husker ikke detaljer fra prospektet/planen.

Han vil antage, at prospektet/planen har været udarbejdet af Sagsøger eller Vidne 13. Prospektet/planen blev ikke drøftet med canadierne. Der var ikke tale om noget færdigt prospekt eller nogen færdig plan, idet der var forhold, der skulle undersøges nærmere. Grunden til, at Sagsøger henvendte sig til ham, var formentlig, at han var den af sælgerne, der solgte mest. Den anden sælger, Vidne 14, var på vej væk.

Han involverede ikke andre i overvejelserne.

Han husker ikke, om han har fået en henvendelse om opgivelse af fratrædelsesgoder, men han ved, at andre blev spurgt. Der var diskussioner om, hvorvidt de involverede skulle acceptere aftalen. Han har for nylig hørt, at der skulle være blevet opfordret til, at man skulle modarbejde, men det hørte han ikke noget om dengang.

Vidne 11 har forklaret, at han blev ansat i virksomheden i 1990, da den var en del

af Philips. Han var ansat indtil konkursen. Han arbejdede som ingeniør og havde ikke ledelsesansvar. Under den canadiske delegations besøg på virksomheden var det hans opgave at overdrage og gennemgå den tekniske dokumentation, testprogrammer mv. med dem. Stemningen i virksomheden var frustreret, og medarbejderne var bekymrede for, at den skulle lukke. Han talte ikke med Sagsøger om dette. Han deltog i medarbejdermødet den 9. januar 2003. Efter hans opfattelse kom der ingen konklusion på mødet, idet Sagsøger ikke oplyste noget. Han havde samtaler med kolleger, men ikke med Sagsøger, om, at selskabet ville gå konkurs.

En aften ved 19-20tiden blev han ringet op af Vidne 6, der sagde, at han havde talt med Sagsøger. Vidne 6 sagde, at han var blevet ringet op af Sagsøger og bedt om at ringe til nogle stykker. Sagsøger havde sagt, at der ville blive indkaldt til et møde dagen efter om fratrædelsesordninger. Vidne 6 sagde endvidere, at Sagsøger havde sagt, at de ikke skulle give afkald på deres rettigheder efter funktionærloven. Det blev ikke begrundet. Vidne 6 sagde ikke noget om konkurs. Samtalen varede to til tre minutter. Der var ikke noget møde dagen efter.

- 30 -

Efter konkursen blev han ansat i det rekonstruerede selskab, hvor han fortsat er ansat.

Vidne 12 har forklaret, at han, der er advokat, en af de første dage i januar 2003 af

UBS Inc. blev bedt om at yde bistand til en rekonstruktion eller lignende. Fra den 3. januar og resten af januar brugte han rigtig mange timer på denne sag. Der er således registreret et tidsforbrug på 181 timer på sagen. Moderselskabet sendte Vidne 4 og en anden medarbejder til Danmark. Han undersøgte sammen med Vidne 4 muligheden for rekonstruktion. Han forhandlede med kreditorerne, og han deltog sammen med Sagsøger i et møde med udlejerens advokat. Canadierne fik den idé at forsøge at få medarbejderne til at gå ned i løn. En af hans kolleger rådgav om dette.

Vidne 6, der var en centralt placeret medarbejder, henvendte sig den 13. eller 14. januar 2003 til Vidne 4. Han blev selv hevet til side ude i virksomheden af Vidne 6. Vidne 6 bekræftede over for ham, at Sagsøger havde opfordret medarbejderne til at sige nej til at medvirke, idet Sagsøger selv havde midler til at købe aktiviteterne ud efter en konkurs.

Vidne 6 sagde, at Sagsøger bad medarbejderne modarbejde rekonstruktionen, og at Sagsøger sagde, at han havde investering klar. Han havde ikke dengang noget forhold til Vidne 6, der virkede meget oprigtig. Han rådgav canadierne om, at Sagsøger kunne bortvises, hvis Vidne 6's oplysninger var rigtige.

Hans kollega, Advokat 1, har behandlet bortvisningssagen, fordi han selv skulle til Malmø, den dag bortvisningen skete, men han har været sagsbehandlende advokat også på denne del af sagen. Bestyrelsesmødet blev arrangeret den dag, det blev afholdt, eller dagen før. Han havde i samarbejde med en arbejdsretsspecialist på advokatkontoret udarbejdet et udkast til bortvisningsskrivelse.

Det skete 12-36 timer før bestyrelsesmødet. Han husker ikke, om der blev ændret i bortvisningsskrivelsen under mødet. Han lyttede med på medhør under bestyrelsesmødet den 14. januar 2003. Han husker ikke, om der blev drøftet andre grunde til bortvisning af Sagsøger end det, der fremgik af Vidne 6's oplysninger. Efterfølgende blev Vidne 6 administrerende direktør. Det var ikke blevet stillet ham i udsigt.

Sagsøgers handlinger ødelagde muligheden for gennemførelse af den rekonstruktionsplan, man arbejdede med.

Vidne 13 har forklaret, at hun blev ansat den 1. april 2001 som økonomidirektør, og hun var i virksomheden indtil konkursen. Det var hendes første job som økonomiansvarlig. I de to år, hun var i virksomheden, skete der væsentlige reduktioner af omkostningerne, og

- 31 -

der blev herunder foretaget afskedigelser. Den største reduktion skete under den tidligere canadiske ledelse.

Tidligt under hendes ansættelse, formentlig i sommeren 2001, var der en åben dialog med den daværende ledelse i Canada om Sagsøgers eventuelle ønske om at overtage virksomheden. Hun har ikke efter dette tidspunkt talt med Sagsøger om hans eventuelle ønske om at overtage virksomheden alene eller sammen med andre medarbejdere. Hun var nok ikke en nøgleperson.

Der blev holdt ugentlige telefonmøder med den nye ledelse i Canada. Disse møder kulminerede som regel med, at de blev kaldt uduelige og fyret alle sammen.

I januar 2003 blev der fløjet folk ind fra Canada. Der blev sat en advokat ind, og der blev kopieret tegninger. Samtidig skulle man have det hele til at fungere. Sagsøger sagde gang på gang, at han ikke troede på, at det var rigtigt at flytte forretningen til Canada. Hun kan tydeligt huske, at canadierne ønskede, at medarbejderne skulle give afkald på fratrædelsesgoder.

Under et af de ugentlige medarbejdermøder nævnte Sagsøger dette som en mulighed. Han sagde også, at de selv måtte finde ud af, hvad de ville. I virksomheden blev der talt om, at de muligt ville gå konkurs. Virksomheden var bagud med huslejen og bagud med alle kreditorerne. Hun havde også flere gange måttet give medarbejderne besked om, at lønnen var forsinket.

Vidne 14 har forklaret, at han blev ansat i UBS A/S primo 2002 og var der

godt et år. Han arbejdede som sales manager. Han har ikke i januar 2003 haft nogen drøftelser med Sagsøger om overtagelse af virksomheden. Der var nogle medarbejdere, der fik en henvendelse om afgivelse af fratrædelsesgoder, men han var ikke selv en af dem. Han har ikke kendskab til, om Vidne 6 har drøftet med nogen, at man skulle sige nej til henvendelsen. Han sagde selv op ca. en måned før, virksomheden lukkede.

Vidne 15 har forklaret, at han blev ansat i virksomheden, da den var en del af Philips, og han holdt op ved konkursen. Han var oprindelig udviklingsingeniør, men han fik efterhånden andre opgaver og sad derfor ikke sammen med de andre ingeniører. Han havde blandt andet ansvaret for lageret og produktionen. Mellem jul og nytår var man ved at løbe tør for dele. Hvis der kom ordrer ind i foråret, ville virksomheden derfor komme i en

- 32 -

situation, hvor man ikke kunne levere. Han pressede derfor på for at få lov til at bestille varer. Han og Vidne 13 havde en samtale herom med canadierne mellem jul og nytår. Det var som om, det var en overraskelse for canadierne. Han har ikke talt med Sagsøger om virksomhedens økonomiske situation. Det kom frem, at canadierne ønskede, at medarbejderne skulle afstå fratrædelsesgoder. Det var han ikke selv indstillet på. Han har givet talt med nogen om det, men han husker ikke hvem. Han mener ikke, at Vidne 6 har ringet til ham og opfordret ham til at sige nej. I forgårs har han hørt, at der dengang blev ringet rundt.

Procedure

Sagsøger har navnlig gældende, at der ikke har været grundlag for at bortvise ham. Han har til stadighed varetaget UBS A/S’ interesser loyalt. Bevisbyrden for det modsatte påhviler Sagsøgte, og denne bevisbyrde er ikke løftet. På medarbejdermødet den 9. januar 2003 forsøgte han alene at berolige medarbejderne, og det er bekræftet ved de afgivne vidneudsagn.

Ingen af grundene til bortvisningen, som de fremgår af bortvisningsskrivelsen af 15. januar 2003, er korrekte. De bygger alene på oplysninger fra Vidne 6, som selv efterfølgende blev direktør, og troværdigheden hos vidnerne, der er ført til støtte for bortvisningen, har ikke været stor. De sonderinger, som fandt sted, skete på foranledning af UBS INC.’s overvejelser om en MBO.

Han har derfor krav på løn m.v. i opsigelsesperioden og under alle omstændigheder for perioden fra den 1. januar 2003 og frem til bortvisningen den 15. januar 2003, hvilket krav kan opgøres til 67.294 kr., ligesom han efter funktionærloven har krav på minimum 2 måneders løn for uberettiget afskedigelse. Dertil har han krav på halv bonus for 2001, idet to af de fire bonusmål er opfyldt.

Endvidere har han efter aftale og sædvane krav på bonus for 2002 og 2003, på samme måde som han i 2000 to gange fik udbetalt bonus. UBS A/S bærer ansvaret for, at han i strid med tillæg til direktørkontrakten ikke fik genforhandlet bonusaftalen og ikke fik fastsat sine bonusmål for 2002 og 2003. Bonus for 2002 og 2003 kan passende fastsættes som for 2001.

Sagsøgte hæfter i medfør af garantierklæringen af 29. marts 1999 for samtlige de krav, som han i henhold til sit ansættelsesforhold kan gøre gældende over for UBS A/S. Garantierklæringens ordlyd er meget enkel, og bevisbyrden for begrænsninger deri, som efter de afgivne vidneforklaringer ikke førhen har været drøftet, påhviler Sagsøgte. Det må derfor bestrides, at garantierklæringen skulle være bortfaldet ved salget af ProTeleVision,

- 33 -

eller at det var en forudsætning, at han kunne få dækket en del af sit eventuelle lønkrav hos Lønmodtagernes Garantifond, eller at der i øvrigt var beløbsmæssige begrænsninger, således at Sagsøgte maksimalt skulle hæfte efter forholdene på aktieoverdragelsestidspunktet. Eventuelle forudsætninger fra Udenlandsk virksomhed B.V.s side har ikke været kendelige for ham.

For så vidt angår spørgsmålet om lønprivilegierne bemærkes i øvrigt, at han heller ikke under ansættelsen som salgsdirektør var omfattet af lønprivilegiet. Sagsøgtes anbringender stemmer da heller ikke overens med det faktum, at Sagsøgte på aktieoverdragelsestidspunktet selv var af den opfattelse, at garantien også var gældende efter aktiesalget.

Sagsøgte og UBS Inc. har under hovedforhandlingen, herunder proceduren, opdelt sagen således, at UBS Unc. har varetaget den del af sagen, der angår bortvisningen og bonuskrav, og Sagsøgte har varetaget den del af sagen, der angår garantien. Proceduren er gengivet i overensstemmelse hermed.

Sagsøgte har gjort gældende, at garantierklæringen hverken efter sin ordlyd eller parternes intentioner kan fortolkes som dækkende de af Sagsøger indtalte krav. Erklæringen var begrænset til alene at finde anvendelse på Sagsøgers ansættelse hos ProTeleVision og for den periode, hvori Udenlandsk virksomhed B.V. ejede dette selskab.

Erklæringen dækker kun fratrædelsesydelser i en konkurssituation, og om en konkurs var der først tale, efter at Sagsøger var blevet bortvist. Alle relevante forhold som ansættelse, bortvisning og konkurs er indtruffet, medens UBS Inc. har ejet UBS A/S.

Sagsøger kan ikke have haft en berettiget forventning om, at Udenlandsk virksomhed B.V. for bestandigt og herunder efter salget af aktierne i ProTeleVision, hvorefter Udenlandsk virksomhed B.V. hverken havde nogen form for kontrol med selskabets fortsatte drift endsige kunne bestemme størrelsen af Sagsøgers vederlag, skulle afdække hans vederlagskrav i en konkurssituation.

Dertil er der efterfølgende sket så væsentlige ændringer i Sagsøgers ansættelsesretlige status og vederlæggelse, herunder at han som direktør ikke længere var dækket af lønprivilegiet, at Udenlandsk virksomhed B.V.s oprindelige garantierklæring under alle omstændigheder må anses som værende bortfaldet. Endelig er eventuelle bonusbeløb ikke dækket af erklæringens ordlyd.

UBS Inc. har gjort gældende, at bortvisningen af Sagsøger var berettiget. En administrerende direktør har ganske særlige forpligtelser til at varetage selskabets og ikke egne interesser, og forpligtelserne skærpes i krisesituationer. Dette princip fremgår i øvrigt af aktieselskabslovens § 54, hvori direktionens beføjelser er fastsat. UBS Inc. sendte som

- 34 -

moderselskab store summer til UBS A/S, men alligevel voksede de økonomiske problemer. Derfor sendte UBS Inc. en delegation til Danmark, der skulle arbejde på en rekonstruktion af UBS A/S. I denne situation havde de ansatte i UBS A/S ikke de varmeste følelser over for det canadiske moderselskab.

Derfor er der så meget desto mere grund til at tro på de afgivne vidneudsagn, herunder navnlig fra Vidne 6 og Vidne 10, og hvorefter Sagsøger utvivlsomt har udvist illoyalitet. Deres vidneudsagn er understøttet af andre vidneudsagn under sagen, herunder af Vidne 4, Vidne 12, Vidne 8 og Vidne 11.

Også Sagsøgers egen forklaring, der har været usikker omkring hans kontakt til investorer og om hans planer i relation til selskabet, understøtter, at Sagsøger optrådte illoyalt ved at modarbejde rekonstruktionsplanerne. Bortvisningen, der foregik på en fair måde, var derfor berettiget.

Kravet på godtgørelse efter funktionærloven for uberettiget afskedigelse må afvises i sin helhed, idet Sagsøger under alle omstændigheder kunne være opsagt, subsidiært må der udmåles et lavt beløb.

For så vidt angår de fremsatte bonuskrav, har Sagsøger ikke dokumenteret at have opfyldt bonusmål for 2001, og der har aldrig været drøftelser om – og er så meget desto mindre indgået – nogen form for bonusaftale for kalenderårene 2002 og 2003, ligesom selskabets resultater da heller ikke tilsagde, at der kunne blive tale om bonus. Det forhold, at der i 2000 er udbetalt bonus, er uden betydning, idet der var tale om en særlig engangsbonus.

Rettens begrundelse og resultat

I brevet af 15. januar 2003, hvormed Sagsøger blev bortvist af UBS A/S, blev det lagt til grund, at denne havde misligholdt sin loyalitetsforpligtelse og optrådt illoyalt i forhold til selskabet.

Det blev i brevet således anført, at Sagsøger direkte eller indirekte havde orienteret selskabets medarbejdere om, at han forventede, at selskabet inden for den nærmeste fremtid ville blive erklæret konkurs, ligesom han havde foreslået, at man arbejdede imod en sådan konkurs, og at han da ville overveje at købe aktiviteterne ud af konkursboet, hvortil han havde skaffet finansiering.

Samtidig blev det i brevet anført, at Sagsøger havde opfordret medarbejderne til ikke at træffe beslutning om et forslag om, at de skulle give afkald på dele af deres løn i opsigelsesperioden samt eventuel fratrædelsesgodtgørelse.

- 35 -

Efter bevisførelsen finder landsretten at kunne lægge til grund, at det canadiske moderselskab UBS Inc. som sit erklærede mål med den 7. januar 2003 at sende en delegation til Danmark havde at undersøge mulighederne for at rekonstruere sit datterselskab UBS A/S.

I den forbindelse indgik forhandlinger med en udlejer, leverandører og datterselskabets medarbejdere om at reducere datterselskabets samlede forpligtelser, herunder ved at medarbejderne skulle give afkald på dele af deres løn i opsigelsesperioden samt eventuel fratrædelsesgodtgørelse.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig de af Vidne 6 og Vidne 11 og til dels Vidne 8 afgivne forklaringer, finder landsretten endvidere at kunne lægge til grund, at Sagsøger på et tidspunkt efter delegationens ankomst rettede henvendelse til Vidne 6 og anmodede ham om til medlemmer af ingeniørgruppen at videreformidle en opfordring til at afvise at afstå fra fratrædelsesgoder.

På denne baggrund, og da landsretten efter de afgivne vidneforklaringer, herunder navnlig af Vidne 10, ligesom Sagsøger under sin egen forklaring har oplyst i efteråret 2002 at have taget kontakt til investorer, tillige lægger til grund, at Sagsøger uden om det canadiske moderselskab og næsten helt frem til bortvisningen den 15. januar 2003 tog kontakt til eksterne investorer, anser landsretten det for godtgjort, at Sagsøger ikke over for UBS A/S har optrådt med den loyalitet, som med rette har kunnet forventes af ham som administrerende direktør for selskabet.

Landsretten bemærker i øvrigt herved, at uanset at Sagsøger med den tidligere ledelse for det canadiske moderselskab har drøftet en såkaldt management buy out, er mandatet i så henseende dog ikke fornyet i forbindelse med, at en ny ledelse som oplyst tiltrådte i marts 2002.

Landsretten finder herefter, at bortvisningen den 15. januar 2003 af Sagsøger har været berettiget, og han har efter dette tidspunkt derfor ikke været berettiget til løn m.v. fra UBS A/S, ligesom han ikke var berettiget til godtgørelse for uberettiget afskedigelse.

Som sagen er forelagt, kan det lægges til grund, at Sagsøger fra den 1. januar 2003 og frem til bortvisningen ikke har oppebåret løn m.v. Lønkravet i den forbindelse er opgjort til 67.294 kr., hvilket beløb ikke under sagen er blevet bestridt. Landsretten tager derfor Sagsøgers påstand om løn m.v. til følge med det nævnte beløb. Tilsvarende tager landsretten som ubestridt Sagsøgers påstand om dækning for udgifter til EUROcard med 7.264 kr. til følge.

- 36 -

Ved ansættelsesaftalen af 30. marts 1999 mellem ProTeleVision og Sagsøger med tillæg I aftaltes bonusbeløb, som dog skulle genforhandles hvert år. Ved årsskiftet 2000/2001 aftaltes mellem Sagsøger og økonomidirektøren for UBS Inc. for 2001 fire bonusmål, der hver skulle udløse en bonus på 110.000 kr.

Navnlig efter den af Vidne 7 afgivne forklaring finder landsretten at kunne lægge til grund, at to af bonusmålene – lanceringen af anden generations modulatoren på NAB udstillingen i april 2001 samt etablering af en salgsorganisation og distributionskanal for UBS-produkter i Europa – blev opfyldt. Landsretten tager derfor Sagsøgers påstand om at have krav på en bonus på 220.000 kr. for 2001 til følge.

Der har ikke tilsvarende været aftalt bonusmål for 2002 og 2003, og landsretten finder allerede af denne grund ikke, at der er et tilstrækkeligt grundlag for at tildele Sagsøger en bonus for disse år som påstået.

Garantierklæringen, som Udenlandsk virksomhed B.V. den 29. marts 1999 afgav over for Sagsøger, blev, som Vidne 1 har forklaret, udarbejdet på baggrund af ProTeleVisions økonomiske situation, og forslaget til formuleringen kom fra det headhunterfirma, som skulle finde den rette mand til en stilling i ProTeleVision.

Der var ifølge Vidne 1 ingen diskussion om formuleringen eller nogen drøftelse om, hvad der skulle ske med garantien ved et salg af ProTeleVision.

På denne baggrund og på baggrund af den meget brede formulering af garantierklæringen, og idet der ikke for Sagsøger efterfølgende kan siges at have været tale om ekstraordinært store lønstigninger, finder landsretten, at Sagsøgte hæfter for de krav, herunder for opfyldelse af bonusmål, som Sagsøger måtte have mod UBS A/S, efter at dette selskab er gået konkurs.

Landsretten bemærker i øvrigt herved, at garantierklæringen er medtaget i et bilag til aktieoverdragelsesaftalen af 1. september 2000 mellem Udenlandsk virksomhed B.V. og UBS Inc.

I overensstemmelse med det anførte tager landsretten således Sagsøgers påstand til følge for et beløb på 294.558 kr.

Det følger af retsplejelovens § 313, stk. 1, at når hver af parterne for en del taber og for en del vinder sagen, pålægger retten en af parterne at betale delvise sagsomkostninger til modparten eller bestemmer, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten. Ved bedømmelsen af, hvem der har fået mest medhold, må der tages udgangspunkt i de nedlagte påstande. Landsretten bemærker, at der i sagen har været tvist om navnlig bortvisningens berettigelse, erstatningskravets størrelse, herunder navnlig spørgsmål om bonus samt gyldigheden af moderselskabsgarantien. Der må således tages

- 37 -

hensyn til såvel resultatet i forhold til det omtvistede beløb, men også til at der ved dommen er givet Sagsøger medhold i, at moderselskabsgarantien fortsat er gældende og Sagsøgte medhold i, at bortvisningen var berettiget.

Efter retsplejelovens § 252, stk. 4, 2. pkt., kan retten tillægge eller pålægge en indtrædende tredjemand sagsomkostninger. Landsretten bemærker, at det af bestemmelsens forarbejder og af praksis følger, at sagsomkostninger tillægges eller pålægges en biintervenient, hvor særlige grunde taler for det. Ved afgørelsen herom må der lægges vægt på sagens beskaffenhed.

Herefter og henset til dommens resultat sammenholdt med parternes påstande og forløbet og varigheden af sagen, herunder at hovedforhandlingen har strakt sig over fire dage, finder landsretten, at Sagsøger inden 14 dage skal betale sagsomkostninger til Sagsøgte med 53.000 kr., hvoraf 50.000 kr. udgør delvis dækning af udgift til advokatbistand, og 3.000 kr. udgør dækning af øvrige udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse.

Heri er indeholdt udgiften til udarbejdelse af materialesamling og delvis dækning af udgiften til tolkebistand under hovedforhandlingen. Der er ikke grundlag for at tilkende noget beløb vedrørende udgifterne til vidnerne Vidne 2 og Vidne 1, hvis forklaringer i det væsentlige har angået spørgsmålet om garantien.

Landsretten finder heller ikke grundlag for at tilkende noget beløb til dækning af Sagsøgtes udgifter til inddragelse af UBS Inc. som biintervenient, idet disse udgifter, der vedrører oversættelse af processkrifter og enkelte bilag samt legalisering, angår forholdet mellem Sagsøgte og UBS Inc., og da det ikke er godtgjort, at disse udgifter i forhold til Sagsøger har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse.

Landsretten finder endvidere efter en samlet vurdering af sagen, herunder at det i arbejdsfordelingen mellem Sagsøgte og UBS Inc. i det væsentlige er sidstnævnte, der har varetaget spørgsmålet om bortvisningens berettigelse, at der foreligger sådanne særlige grunde, der kan begrunde, at UBS Inc. som biintervenient tillægges sagsomkostninger.

Landsretten finder herefter, at Sagsøger skal betale sagsomkostninger til UBS Inc. med 80.000 kr., hvoraf 50.000 kr. udgør delvis dækning af udgift til advokatbistand, og 30.000 kr. udgør dækning af øvrige udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Heri er indeholdt dækning af udgiften til udarbejdelse af materialesamling, udgifterne til førelsen af danske vidner, delvis dækning af udgiften til førelsen af vidnerne

- 38 -

Vidne 5 og Vidne 4. Landsretten har herved fundet, at det har været fornødent at indkalde disse vidner, men at udgifterne til rejse og overnatning for disse vidner skønsmæssigt alene kan dækkes med ca. 12.500 kr. hver.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Sagsøgte, skal inden 14 dage til Sagsøger, betale 294.558 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 287.294 kr. fra den 16. januar 2003 og af 7.264 kr. fra den 5. juni 2003 til betaling sker.

I sagsomkostninger skal Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for Sagsøger inden 14 dage betale 53.000 kr. til Sagsøgte

I sagsomkostninger skal Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for Sagsøger inden 14 dage betale 80.000 kr. til Unique Broadband Systems Inc.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.