Tilbage til sager

BRByretterne

AM2022.03.17B

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
17-03-2022
Sagsemne
øvrige lægemidler (benzodiazepin nitrazepam diazepam rivotril mv.) videreoverdragelse, sundhed, markedsføring
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2022.03.17B] Retten i Odenses 11. afdelings

DOM

- 17. marts 2022 - 11- 1419/2022 - 3300-86240-00019-2l

Anklagemyndigheden mod T , født marts 1971

Anklageskrift er modtaget den 22. februar 2022.

T er tiltalt for overtrædelse af Lægemiddellovens § 104, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, jf. § 39, stk. 1, § 64, nr. 1 og§ 66, stk. 1, ved forud for den 11. februar 2021 uden at have erhvervet tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen via facebook at have reklameret for og solgt medicinsk ilt.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 25.000 kr.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Sagens oplysninger

T har forklaret, at det var ham, der annoncerede flaskerne med ilt til salg på facebook. De bruges i første- hjælpskufferter til genoplivning og på skibe til behandling af dykkersyge. Han solgte 2 af de 4 flasker. Han husker ikke prisen, men den var lavere end 1.000 kr. pr. stk. Han fandt flaskerne på havnen i Thyborøn ved siden af en affaldscontainer. Flaskerne var fyldt med ren ilt.

Køberen af flaskerne ville tømme dem, fordi de skulle bruges som "dummies" til instruktion i førstehjælp. Selskab1 er den eneste leverandør af den slags flasker, der tager flasker retur, og derfor sker det, at flaskerne bare blive smidt ud, når de er datoudløbet.

Vidnet V1 har forklaret, at hun er ansat i Lægemiddelstyrelsen og er specialist i grænsedragning af læge- midler. Ilt kan bruges til mange ting, og det kan være et lægemiddel til f.eks. genoplivning. Salgsforsmålet er afgørende for, om der er tale om et lægemiddel. Det er ud fra billederne i sagen overvejende sandsyn- ligt, at der var ilt til inhalation i flaskerne, og dermed er der tale om et lægemiddel. Produktet kan købes andre steder, og der er efter al sandsynlighed givet markedsføringstilladelse.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig

Straffen fastsættes til en bøde på 10.000 kr., jf. lægemiddellovens § 104, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, jf. § 39, stk. 1, § 64, nr. 1 og § 66, stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på, at tiltalte i salgsannoncen reklamerede med, at der var tale om genoplivningsudstyr og på den anden side på. at der er tale om et enkeltstående salg af et lægemiddel, om hvilket der ikke er oplyst farlighed eller bivirkninger.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: T skal betale en bøde på 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Eva Vester Andersen retsassessor

AM2022.03.17B
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/22b6769b-588f-4fc2-b5cd-bc4272d914d8