VLR — Vestre Landsret
AM2025.06.26V
OL-2025-V-00042
AM2025.06.26V Retten i Aarhus
DOM
Dato: 10. marts 2025 Rettens sagsnr.: 6-792/2025 Politiets sagsnr.: 0100-76633-00143-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1981 Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 28. januar 2025.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., ved i tidsrummet fra juni 2022 til september 2024 på forskellige steder i Danmark, i forening med flere medgerningsmænd, at have deltaget i indsmugling af ikke under 792 kg. hash til en samlet værdi af ikke under ca. 21.782.627 kr. til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, idet medgerningsmænd forestod planlægningen af indsmuglingen og videredistributionen af hashen, og idet Tiltalte stod for indsamling og konvertering af provenuet fra salget af hash. 2. (3-58) straffelovens § 290a, stk. 2, hvidvask af særlig grov beskaffenhed, til dels § 23, medvirken, ved i tiden fra januar 2021 til september 2024 på forskellige steder i Danmark, i forening med flere medgerningsmænd på forskellige lokationer på Sjælland, Fyn og i Jylland i adskillige tilfælde at have indsamlet i alt 32.624.000 kr. i kontanter, samt bistået andre med råd og vejledning til hvidvask af yderligere 2.297.500 kr., som alt var udbytte fra strafbare lovovertrædelser, og hvilke penge tiltalte i forening med blandt andre Person1, Person2, Person3 og Person4, konverterede til minkskind eller omvekslede på anden måde, alt med henblik på at skjule eller tilsløre pengenes ulovlige oprindelse.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagde påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af følgende hos tiltalte, jf. straffelovens § 75 stk. 2: A2-2/2 – Iphone mobiltelefon A2-2/3 – Huawei mobiltelefon A2-2/6 – Iphone mobiltelefon A2-2/7 – Iphone S, mobiltelefon A2-2/9 – Pengetæller maskine A2-5/1 A2-5/6 – 6 kasser med minkskind (i alt 360 stk.) A2-7/1 – 8 kasser med minkskind, (i alt 572 stk.) A2-8/1 – 1.486.100 kr. i kontanter Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om udbyttekonfiskation af 700.000 kr. hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 1.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, 2 og 4, og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
[FORKLARING UDELADT] Tiltalte har for lukkede døre forklaret følgende: [FORKLARING UDELADT] Udlændingestyrelsen har i en skrivelse af 4. marts 2025 udtalt blandt andet følgende: "... Opholdsgrundlag og længde Pågældende fik den 6. august 2002 udstedt opholdstilladelse efter dagældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4 som studerende, gyldig til den 30. juni 2003. Pågældende blev den 29. august 2002 tilmeldt CPR.
Den 6. marts 2003 fik pågældende udstedt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c, stk. 1 som studerende, gyldig til den 3. februar 2004. Pågældendes tidligere opholdstilladelse efter dagældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4 blev samtidig inddraget.
Pågældende har løbende fået forlænget sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c, stk. 1 som studerende, hvor den seneste var gyldig til den 15. september 2008. Den 1. september 2008 fik pågældende på ny opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c, stk. 1 som studerende, gyldig til den 30. december 2010.
Den 24. september 2009 fik pågældende opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter udlændingelovens § 9c, stk. 1, gyldig til den 27. juli 2012. Den 25. april 2010 blev pågældendes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c, stk. 1 som studerende inddraget, da han havde opnået andet opholdsgrundlag.
Den 4. juli 2013 fik pågældende forlænget sin opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, gyldig til den 12. marts 2017. Den 22. august 2017 fik pågældende forlænget sin opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, gyldig til den 22. august 2021.
Pågældende har således haft gyldig opholdstilladelse som studerende fra den 6. august 2002 til den 25. april 2010 og som medfølgende familiemedlem fra den 24. september 2009 til den 22. august 2021. Da det konstateres, at pågældende er tilmeldt CPR den 29. august 2002 regnes pågældendes lovlige ophold på SIRI’s ordninger derfor fra den 29. august 2002 til den 22. august 2021.
Pågældende søgte den 7. august 2021 om familiesammenføring på baggrund af sin ægtefælle. Pågældende fik den 27. juni 2022 opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 indtil den 19. februar 2024. Denne opholdstilladelse er senest den 13. marts 2024 forlænget indtil den 24. marts 2027.
Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 29. august 2002, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.
Tiltalte har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 22 år og 1 måned. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 4.
Efter udlændingelovens § 22, nr. 4 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 11. december 2025.
Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: Har dansk omgangskreds, Har en bachelor i medievidenskab fra Aalborg Universitet, Havde sin egen minkfarm fra 2013-2017, Åbnede sin første restaurant i 2008, Har arbejdet med sine egne og ægtefællens restauranter, Taler og forstår dansk, Er gift og har to børn på 15 og 16 år, Børn går i skole i Danmark, Besøger familien i Kina regelmæssigt, og Skriver og taler kinesisk.
Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende ægtefælle og børn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark. Udlændingestyrelsen skal gøre opmærksom på, at det fremgår af CPR, at pågældende har hjemmeboende mindreårige børn på 15 og 16 år, der har boet lovligt her i landet siden deres fødsel.
Udlændingestyrelsen skal i denne forbindelse bemærke, at det kan være et indgreb i familielivet efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise en familie til at udøve familielivet i et tredjeland, såfremt der er børn, der har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, idet Danmark i så fald vil være nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
I vurderingen indgår børnenes familiemæssige, sproglige og kulturelle tilknytning til Danmark og til andre lande, herunder, hvor længe børnene har boet i Danmark, om børnene taler dansk, og om børnene har gået i dansk institution/skole m.m. Normalt vil børn have opnået selvstændig tilknytning til Danmark efter 6-7 års lovligt ophold her i landet, hvor børnene har gået i dansk institution/skole.
Henset til, at pågældendes barn har været her i landet siden deres fødsel, kan det derfor have betydning for udvisningsspørgsmålet. I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.
Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved indgreb i udlændingens ret til privateller familieliv skal foretages en proportionalitetsafvejning. Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer, herunder om udvisning må anses for værende særligt påkrævet på grund af de i udlændingelovens § 24 a opregnede hensyn.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 4 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 4. ..." Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans hustru er kinesisk og bor i Danmark. De lærte hinanden at kende, mens de studerede i Danmark. De taler kinesisk i hjemmet, også med deres to døtre. Tiltalte er kinesisk statsborger. Han har også statsborgerskab i St.
Kitts & Nevis, der er en en caribisk ø-stat. Statsborgerskabet har gjort det nemmere for ham at rejse. Han betalte 100.000 dollar for 3 år siden for at få statsborgerskab i St. Kitts & Nevis. Han har aldrig være der. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 1. oktober 2024.
Rettens begrundelse
og afgørelse Forhold 1 og 2: Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., og § 290a, stk. 2, jf. til dels § 23.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte har erkendt deltagelse i indsmugling af ikke under 792 kg hash over en periode på cirka 2 år samt hvidvask af et beløb på 32.624.000 kr. og 2.297.500 kr.
Retten har i skærpende retning lagt vægt på mængden af hash og beløbenes størrelse, og at tiltalte har haft en central rolle i forbindelse med den beskrevne narkokriminalitet og hvidvask af penge, der i et stort omfang hidrørte herfra, idet tiltalte transporterede narkopenge i det nævnte omfang og brugte sine mange forbindelser i Danmark og Kina samt andre lande til indsamling, formidlingen, konvertering og hvidvask i et kompliceret og organiseret forløb.
Tiltales rolle må derfor samlet set anses for både central og afgørende i både forhold 1 og 2. Retten har i formildende retning lagt vægt på, at tiltalte i forbindelse med præsentationen af beviserne imod ham over for politiet under to afhøringer har afgivet tilståelse relativt kort tid efter anholdelsen, og at tiltalte har afgivet forklaring om egen rolle og til dels om andres rolle.
Retten lægger til grund, at tiltaltes tilståelse i et vist omfang har haft betydning for politiets efterforskning, og at tilståelsen har medført en vis forkortelse af sagens varighed ved domstolene, hvorved der skal ske en fravigelse af udgangspunktet for straffens fastsættelse, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9 og 10. Straffen er herefter fastsat til 5 års fængsel.
Udvisning: Tiltalte har begået alvorlig narkokriminalitet og hvidvask og er idømt fængsel i 5 år, hvorefter betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 4, er opfyldt.
Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 2 og 6, at tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv.
Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a. for at forebygge uro og forbrydelse. Om et indgreb er nødvendigt beror navnlig på en proportionalitetsafvejning.
I bedømmelsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet, samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerlandet.
Tiltalte har opholdt sig i Danmark i 21 år og har en kinesisk hustru og to børn i alderen 15, snart 16 og 17 år. Tiltalte taler kinesisk med sin hustru og børn, men taler og forstår desuden dansk. Tiltalte har taget en bachelor i Danmark, og har haft arbejde. Tiltalte har således en stærk tilknytning til Danmark.
Tiltalte har desuden en stærk tilknytning til Kina, da han taler og forstår sproget, rejser til Kina regelmæssigt, har nær familie i Kina, ligesom han skriver og taler kinesisk. Han har således gode forudsætninger for at etablere sig i Kina, ligesom retten lægger til grund, at tiltaltes hustru og børn i Danmark ligeledes har gode forudsætninger for at etablere sig i Kina.
Såfremt tiltaltes familie bliver i Danmark, vil det være muligt at opretholde kontakten ved besøg i Kina og via telefon og internet. Efter karakteren, alvoren og omfanget af den begåede kriminalitet må tiltalte anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden.
Efter en samlet vurdering af de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, finder retten derfor, at de er tungtvejende og har større vægt end de hensyn, der taler mod udvisning, når ses på den familiemæssige tilknytning til Danmark afvejet over for den ligeledes stærke tilknytning, tiltalte har til Kina.
Retten finder således ikke, at udvisning med indrejseforbud for bestandig vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Påstanden om udvisning med indrejseforbud for bestandig tages derfor til følge. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og stk. 2.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 5 år.
Hos tiltalte konfiskeres følgende jf. straffelovens § 75, stk. 2: A2-2/2 – Iphone mobiltelefon A2-2/3 – Huawei mobiltelefon A2-2/6 – Iphone mobiltelefon A2-2/7 – Iphone S, mobiltelefon A2-2/9 – Pengetæller maskine A2-51/ A2-5/6 – 6 kasser med minkskind (i alt 360 stk.) A2-7/1 – 8 kasser med minkskind, (i alt 572 stk.) A2-8/1 – 1.486.100 kr. i kontanter Endvidere konfiskeres 700.000 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Veste Landsrets 12. afdelings
DOM
(dommerne Hanne H. Pedersen, Helle Krogager Rasmussen og Mads Nysom Petersen (kst.) med domsmænd) Dato: 26. juni 2025 Rettens sagsnr.: S–0543–25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1981, (advokat Danni Richter Larsen, København) Retten i Aarhus har den 10. marts 2025 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 6-792/2025).
Påstande
Tiltalte, Tiltalte, har påstået formildelse, herunder således at fængselsstraffen nedsættes til 3 år og 6 måneder, og at han meddeles en advarsel om udvisning. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Supplerende oplysninger Der er for landsretten fremlagt en mail af 12. juni 2025 fra Udlændingestyrelsen, hvoraf fremgår bl.a., at tiltalte i Det Centrale Personregister er registeret som kinesisk statsborger.
Der er endvidere fremlagt en mail af 20. juni 2025 fra den danske ambassade i Beijing, hvoraf fremgår bl.a., at en kinesisk statsborger automatisk mister sit kinesiske statsborgerskab, hvis vedkommende af egen vilje får statsborgerskab i et andet land.
Landsrettens begrundelse og resultat
Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., ved i en periode på omkring to år i forening med flere medgerningsmænd at have deltaget i indsmugling af ikke under 792 kilo hash til en samlet værdi af ikke under 21.782.627 kr.
Han er endvidere fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 290 a, stk. 2, ved i en periode på omkring tre og et halvt år i forening med flere medgerningsmænd at have indsamlet og hvidvasket 32.624.000 kr. og i samme periode at have bistået andre med hvidvask af yderligere 2.297.500 kr.
Straf Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder landsretten, at tiltalte uden hensyntagen til en eventuel tilståelsesrabat skulle straffes med fængsel i 6 år. Landsretten har ved vurderingen heraf lagt vægt på mængden af den hash, som tiltalte har medvirket til at indsmugle, og de beløb han har deltaget i hvidvaskning af.
Der er endvidere lagt vægt på, at kriminaliteten er begået over flere år, og at tiltalte må anses for at have haft en central rolle i sagskomplekset. Spørgsmålet er herefter, i hvilket omfang tilståelsen skal tillægges betydning ved udmålingen af straffen, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, og Højesterets dom af 15. maj 2025 (UfR 2025.3022).
Tiltalte nægtede sig skyldig i grundlovsforhøret i oktober 2024, hvor han blev sigtet for indsmugling af cirka 14 kilo kokain og hvidvask. Sigtelsen blev efterfølgende udvidet til også at angå indsmugling af 1,4 ton hash. Under en politiafhøring i november 2024, som blev fortsat i december 2024, erkendte tiltalte sig skyldig i overensstemmelse tiltalen i sagen, sådan at sagen har kunnet afgøres som en tilståelsessag.
Der er efter oplysningerne i sagen ikke grundlag for at antage, at politiet som følge af tilståelsen er blevet sparet for en længere efterforskning. Den foreliggende sag er herefter omfattet af kategori 3, jf. Højesterets dom af 15. maj 2025 (UfR 2025.3022), og der skal derfor som udgangspunkt ske en reduktion af straffen på mellem ca. 10 til 20 %.
Ved fastsættelsen af tilståelsesrabat i den foreliggende sag må der tages hensyn til, at politiet allerede inden tilståelsen havde foretaget omfattende efterforskning af betydning for sagen. Tilståelsen må dog antages at have medført en vis ressourcebesparelse hos politiet. Tilståelsen har desuden medført en betydelig ressourcebesparelse hos domstolene.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder landsretten, at der efter straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, skal ske en reduktion af straffen med 1 år (17%) af den straf på fængsel i 6 år, der ellers skulle være udmålt. Landsretten tiltræder herefter, at straffen er udmålt til fængsel i 5 år.
Udvisning Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1, 2 og 4, at tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.
Tiltalte, der er 43 år, indrejste i Danmark som 20-årig og har boet her siden. Han er gift og har to mindreårige børn. Udvisning vil derfor indebære et indgreb i hans ret til privatliv og familieliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og kan kun ske, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2, er opfyldt.
Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgørende er, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Om et indgreb er nødvendigt beror navnlig på en proportionalitetsafvejning. I bedømmelsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet.
I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet, samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerlandet. De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68.
Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70.
Det fremgår af Højesterets dom af 20. september 2023 (UfR 2023.5549), at Menneskerettighedsdomstolens praksis må forstås således, at udvisning ikke er udelukket, selv om den pågældendes tilknytning til modtagerlandet reelt er ikke-eksisterende (»virtually nonexistent«), og at der også i sådanne tilfælde må foretages en samlet vurdering.
Tiltalte idømmes ved denne dom fængsel i 5 år for i forening med flere gerningsmænd at have indsmuglet en stor mængde hash og at have hvidvasket samt medvirket til hvidvask af store beløb. Han er ikke tidligere straffet af betydning for sagen, men han er nu fundet skyldig i grov narkotikakriminalitet og grov økonomisk kriminalitet, hvilket afspejler sig i den fastsatte straf.
Efter forholdets karakter lægger landsretten til grund, at der er risiko for, at tiltalte fremover vil begå ny ligeartet kriminalitet. Tiltalte er født og opvokset i Kina. Han har opholdt sig i Danmark, siden han var 20 år. Han bor sammen med sin ægtefælle, som er kinesisk statsborger, og med sine to mindreårige børn. Børnene må anses for at have opnået en væsentlig, selvstændig tilknytning til Danmark.
Tiltalte taler og forstår dansk i betydeligt omfang og har studeret i Danmark, hvor han har opnået en bachelorgrad. Han har desuden haft forskelligt arbejde i Danmark. Det er oplyst, at tiltalte for omkring tre år siden betalte 100.000 dollars for at blive statsborger i Saint Kitts & Nevis, og at han derved mister sit kinesiske statsborgerskab.
Han har aldrig været i Saint Kitts & Nevis, men han valgte at blive statsborger der, idet et statsborgerskab i dette land gjorde det nemmere for ham at rejse. Efter disse oplysninger lægges det til grund, at tiltalte ikke vil kunne tage ophold i Kina, som derfor ikke kan anses som modtagerland. Hans tilknytning til modtagerlandet skal derfor alene vurderes i forhold til Saint Kitts & Nevis.
Landsretten finder herefter, at tiltaltes tilknytning til Saint Kitts & Nevis reelt er ikke-eksisterende, og at hans tilknytning til Danmark er langt stærkere. Da det officielle sprog i Saint Kitts & Nevis efter det oplyste er engelsk, kan tiltalte dog ikke anses for at være helt uden forudsætninger for at klare sig der.
Efter karakteren og omfanget af den begåede kriminalitet, der som nævnt er straffet med fængsel i fem år, finder landsretten, at meget stærke grunde taler for at udvise tiltalte.
Heroverfor har styrken af tiltaltes tilknytning til Danmark og hans manglende tilknytning til Saint Kitts & Nevis ikke en sådan vægt, at udvisning i sig selv vil være et uproportionalt indgreb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8.
Landsretten bemærker i den forbindelse, at tiltaltes ægtefælle og børn vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham, herunder ved at kommunikere med ham via telefon og internet.
Landsretten bemærker endvidere, at det beror på tiltaltes valg, at han har statsborgerskab i Saint Kitts & Nevis, selv om han ikke har en tilknytning til landet, og at han som følge af etableringen af dette statsborgerskab vil miste sit statsborgerskab til Kina, hvor han ellers havde udmærkede forudsætninger for at klare sig.
Landsretten finder imidlertid, at et indrejseforbud for bestandig vil være uproportionalt, og at indrejseforbuddets varighed passende kan fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at indrejseforbuddet fastsættes til 6 år, der regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
