SS-3382/2019-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 94.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 24. juni 2021 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Jan Uffe Rasmussen, Nicolai Uggerhøj-Winther og Malou Kragh Halling med domsmænd).

10. afd. nr. S-3382-19: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (cpr.nr. (Født 1994)) (advokat Karoline Døssing Normann, besk.)

Retten i Nykøbing Falsters dom af 11. november 2019 (1-3336/2019) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse i sagens forhold 1 om overtrædelse af straffelovens § 132 a, stk. 2, og i øvrigt til formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse.

Sagen er fremmet i medfør af retsplejelovens § 920, stk. 2.

Sagens oplysninger

Der blev nedlagt et administrativt og foreløbigt forbud mod foreningen Loyal to Familia (LTF) den 4. september 2018. Foreningen er efterfølgende opløst ved Københavns Byrets dom af 24. januar 2020 og Østre Landsrets dom af 12. november 2020. Sidstnævnte dom er efter det oplyste anket til Højesteret.

- 2 -

Anklageren har under sagen redegjort for betegnelserne ”BGP” og ”Udeladt” .

Retsgrundlag Ved lov nr. 715 af 8. juni 2018 blev stk. 2 indsat som et nyt stykke i straffelovens § 132 a. Bestemmelsen i stk. 2 havde følgende ordlyd:

”§ 132 a. … Stk. 2. Den, der, uden at forholdet er omfattet af stk. 1, på offentligt sted, i kriminalforsorgens institutioner eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds besidder eller anvender en forenings kendetegn, efter foreningen er foreløbig forbudt af regeringen eller opløst ved dom, straffes med fængsel indtil 6 måneder.”

Loven trådte i kraft den 9. juni 2018.

I lovforslag nr. L 208 af 23. marts 2018 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Retsvirkninger af et foreløbigt forbud mod eller en opløsning af en forening) anføres i de almindelige bemærkninger blandt andet følgende:

”2.2.2. Justitsministeriets overvejelser …

2.2.2.2. Anvendelsen af f.eks. rygmærker, tøj eller andre symboler og kendetegn, der knytter sig til en forening, kan virke utryghedsskabende, hvis foreningen offentligt er forbundet med kriminalitet, herunder blandt andet personfarlig kriminalitet. Samtidig anvendes disse kendetegn ofte som led i magtdemonstrationer eller rekruttering af medlemmer til foreningen.

Er der således tale om en forening, som foreløbig er forbudt af regeringen eller opløst ved dom, fordi foreningen f.eks. virkede ved vold, vil fortsat anvendelse af foreningens kendetegn kunne give anledning til betydelig utryghed.

Anvendelse af foreningens kendetegn, efter foreningen er forbudt eller opløst, vil efter omstændighederne kunne straffes som en videreførelse af foreningen efter den foreslåede § 132 a, stk. 1.

For imidlertid at sikre, at det i alle tilfælde gøres strafbart for medlemmerne af en forbudt eller opløst forening eller andre personer at anvende foreningens kendetegn, og dermed for at sikre håndhævelsen af et foreningsforbud foreslås det, at der i straffelovens § 132 a indsættes et nyt stykke herom. Bestemmelsen bør efter Justitsministeriets opfattelse omfatte besiddelse og anvendelse af kendetegn på offentligt sted, i kriminalforsorgens institutioner eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, idet sådan besiddelse eller anvendelse kan give anledning til utryghed.

- 3 -

Henset til den utryghed, som besiddelse eller anvendelse af rygmærker eller andre kendetegn for en forbudt eller opløst forening kan skabe, samt til, at anvendelse af kendetegnene kan have til formål at vise ejerskab over et eller flere områder med henblik på at påvirke andres færden i de pågældende områder eller at rekruttere andre som medlemmer af foreningen, finder Justitsministeriet, at der som udgangspunkt bør fastsættes en kort frihedsstraf også i førstegangstilfælde af overtrædelse af den foreslåede § 132 a, stk. 2, medmindre den dømte ikke har nogen form for tilknytning til foreningen. …

Et forbud fastsat i straffeloven er efter Justitsministeriets opfattelse nødvendigt for at modvirke, at foreningens aktiviteter, herunder navnlig rekruttering af nye medlemmer, søges videreført i kriminalforsorgens institutioner, hvor der relativt set vil kunne være samlet mange tidligere medlemmer af en opløst forening.

Hertil kommer, at besiddelse eller anvendelse af rygmærker og andre kendetegn, der knytter sig til en forbudt eller opløst forening, kan virke særlig utryghedsskabende i fængsler, idet der ikke sjældent blandt de medindsatte vil være personer, som har været i konflikt med den pågældende forening.

Ligeledes er en andel af de medindsatte så kaldt ”svage indsatte” , som er særligt påvirkelige over for markeringer fra den nævnte type af grupperinger.

Endvidere vil en indsats besiddelse eller anvendelse af de nævnte kendetegn kunne være specielt utryghedsskabende over for fængselspersonalet, herunder hvis der tidligere har været episoder, hvor (tidligere) medlemmer af den pågældende forening har overfaldet fængselspersonale.

Af samme årsager finder Justitsministeriet behov for, at forbuddet mod besiddelse og anvendelse af kendetegn skal gælde generelt i hele institutionen, herunder i den enkeltes celle, idet de indsatte bl.a. i fritiden kan have adgang til at være sammen i hinandens celler.

2.2.3. Den foreslåede ordning …

2.2.3.3. Ytringsfriheden er beskyttet i grundlovens § 77, der fastsætter, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene, samt at censur og andre forebyggende foranstaltninger ingensinde på ny kan indføres. …

Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 132 a, stk. 2, straffes den, der på offentligt sted, i kriminalforsorgens institutioner eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds besidder eller anvender en forenings kendetegn, f.eks. gennem påklædning, rygmærker, emblemer, flag, symboler mv., efter at foreningen er foreløbig forbudt af regeringen eller opløst ved dom. I det omfang besiddelse eller anvendelse af sådanne kendetegn er udtryk for en meningstilkendegivelse eller lignende, vil bestemmelsen kunne indebære et indgreb i den materielle ytringsfrihed, men ikke i den formelle ytringsfrihed.

Det er i den statsretlige litteratur den overvejende opfattelse - som Justitsministeriet kan tilslutte sig - at grundlovens § 77 ikke beskytter den

- 4 -

materielle ytringsfrihed, jf. bl.a. Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 670, Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 716 og 724, Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973), side 374, og Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med Kommentarer, 1. udgave (2015), side 503 ff.

Den foreslåede § 132 a, stk. 2, rejser på den baggrund ikke spørgsmål i forhold til grundlovens § 77.

2.2.3.4. Efter artikel 10, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) har enhver ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker.

Ligesom efter grundlovens § 77 gælder retten til ytringsfrihed efter EMRK artikel 10 “enhver” . Bestemmelsen beskytter i modsætning til den o vervejende opfattelse i den statsretlige litteratur af grundlovens § 77 den materielle ytringsfrihed. …

Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 132 a, stk. 2, straffes den, der på offentligt sted, i kriminalforsorgens institutioner eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds besidder eller anvender en forenings kendetegn, f.eks. gennem påklædning, rygmærker, emblemer, flag, symboler mv., efter at foreningen er foreløbig forbudt af regeringen eller opløst ved dom. Efter Justitsministeriets opfattelse vil bestemmelsen efter omstændighederne kunne indebære et indgreb i den pågældendes ytringsfrihed efter EMRK artikel 10, stk. 1.

Den foreslåede strafbestemmelse har til formål at sikre håndhævelsen af et foreløbigt forbud eller en endelig opløsning af en forening, der havde et ulovligt øjemed, f.eks. fordi foreningen virkede ved vold. Bestemmelsen varetager således hensynet til den nationale sikkerhed, offentlige tryghed og forebyggelse af uorden eller forbrydelse.

Justitsministeriet vurderer, at den foreslåede bestemmelse ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at varetage disse hensyn.

Justitsministeriet lægger herved navnlig vægt på, at bestemmelsen vedrører kendetegn for en forening, der er foreløbig forbudt eller opløst ved dom, fordi foreningens øjemed er ulovligt, f.eks. fordi foreningen virker ved vold. Staten har over for sådanne samfundsskadelige foreninger en stærk interesse i at hindre foreningens fortsættelse og offentlig anvendelse og udbredelse af foreningens kendetegn.

Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsen i almindelighed ikke omfatter besiddelse eller anvendelse af foreningens kendetegn som led i almindelig nyhedsformidling eller anden journalistisk virksomhed, herunder forfattervirksomhed, eller som led i fremsættelsen af en i øvrigt berettiget ytring, f.eks. i forbindelse med en demonstration, og hvor anvendelsen således finder sted som led i den offentlige debat eller nyhedsformidling. Bestemmelsen hindrer således eksempelvis ikke anvendelse af kendetegn for

- 5 -

en foreløbig forbudt eller endeligt opløst forening i forbindelse med, at forbuddet eller opløsningen debatteres eller anfægtes politisk.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at den foreslåede bestemmelse kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 10.”

Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2, fremgår endvidere blandt andet følgende:

”Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2, hvorefter den, der, uden at forholdet er omfattet af stk. 1, på offentligt sted, i kriminalforsorgens institutioner eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds besidder eller anvender en forenings kendetegn, efter foreningen er foreløbig forbudt af regeringen eller opløst ved dom, straffes med fængsel indtil 6 måneder.

Den foreslåede bestemmelse indeholder et selvstændigt forbud mod at besidde eller anvende en forbudt eller opløst forenings kendetegn, og den skal supplere forbuddet i stk. 1 om videreførelse af en forbudt eller opløst forening, der bl.a. omfatter brug af foreningens kendetegn, som er udtryk for, at foreningen videreføres. Bestemmelsen er således anvendelig i de tilfælde, hvor det ikke kan bevises, at brug af foreningens kendetegn er et udtryk for, at foreningen videreføres.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle former for kendetegn i bred forstand, herunder tøj, rygmærker, emblemer, flag, symboler, logoer, tatoveringer og paroler. Et kendetegn kan også være brug af bestemte beklædningsgenstande, uanset om de er påtrykt logo eller navn, Der kan f.eks. være tale om besiddelse eller anvendelse af beklædningsgenstande med et bestemt udseende, i bestemte farver eller i et bestemt mærke, som er egnet til at sende bestemte signaler. På samme måde vil f.eks. en bestemt parole også kunne være et kendetegn, der kan henføres til foreningen.

Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte en forbudt eller opløst forenings nye symboler, herunder erstatningssymboler, der f.eks. anvendes for at omgå forbuddet mod at videreføre foreningen eller anvende foreningens kendetegn. Det er således ikke kun de symboler, logoer, navne og andre kendetegn, som blev anvendt forud for forbuddet eller opløsningen, som omfattes af bestemmelsen. Endvidere vil synonymer samt anvendelse af talkombinationer eller lignende, der skal erstatte foreningens navn eller symbol, kunne straffes efter bestemmelsen.

Det er ikke et krav, at foreningens kendetegn anvendes i original form. Det vil således i almindelighed være en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, hvis foreningens navn eller logo er påtrykt en bluse eller anden beklædningsgenstand, uden at der er tale om anvendelse af f.eks. en bestemt skrifttype eller farve. …

Efter den foreslåede bestemmelse skal kendetegnet besiddes eller anvendes. Der sigtes herved til enhver form for besiddelse og anvendelse, og den blotte

- 6 -

omstændighed, at man f.eks. i en fængselscelle er i besiddelse af en bluse, en kasket eller et mærke med logo vil være tilstrækkeligt til, at kendetegnet er omfattet af den foreslåede bestemmelse. …

Med ”kriminalforsorgens institutioner” sigtes der t il arresthuse, pensioner samt åbne og lukkede fængsler. Enhver besiddelse eller anvendelse i institutionerne vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, herunder den blotte besiddelse i egen celle. Forbuddet gælder alle personer i institutionerne, herunder besøgende.

Det bemærkes, at besiddelse eller anvendelse af foreningens kendetegn i visse tilfælde vil kunne ske berettiget uanset den foreslåede bestemmelse. Dette gør sig f.eks. i almindelighed gældende, hvis det sker som led i den almindelige nyhedsformidling eller anden journalistisk virksomhed, som led i kunstnerisk virksomhed, forfattervirksomhed, eller hvis det i øvrigt sker som led i fremsættelsen af en lovlig ytring. …

Der lægges med forslaget op til, at overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Det forudsættes på den baggrund, at straffen i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel i 7 dage. Er der imidlertid tale om, at en person uden nogen form for tilknytning til den forbudte eller opløste forening har anvendt eller udbredt foreningens kendetegn, vil der i almindelighed kun være grundlag for at udmåle en bøde.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder af betydning for udmålingen af straffen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.”

Straffelovens § 132 a, stk. 2, er efterfølgende ændret ved lov nr. 1545 af 18. december 2018, der tilføjede bødestraf til strafferammen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Efter forarbejderne til straffelovens § 132 a, stk. 2, omfatter bestemmelsen alle former for kendetegn i bred forstand, herunder navne og logoer. Det er i den forbindelse ikke et krav, at foreningens kendetegn anvendes i original form. Enhver besiddelse eller anvendelse i Kriminalforsorgens institutioner er omfattet af bestemmelsen, herunder den blotte besiddelse i egen celle.

- 7 -

Det håndskrevne ark papir, som blev fundet i tiltaltes celle, indeholder blandt andet påskriften ”Loyal to Familia” , hvoraf visse bogstaver har fåe t et grafisk udtryk, der får påskriften til at fremstå som et logo. Af papiret fremgår endvidere betegnelserne ”Udeladt” og ”BGP” , der efter det oplyste er anvendt i regi af foreningen.

Hertil kommer, at der på en opslagstavle i tiltaltes celle samtidig blev fundet et avisudklip vedrørende LTF. Landsretten finder, at det pågældende ark papir efter sit indhold og kontekst er egnet til at sende et signal om tilhørsforhold til foreningen LTF, og at besiddelse deraf kan give anledning til utryghed som omtalt i forarbejderne til bestemmelsen.

Efter en samlet vurdering og af de grunde, der i øvrigt er anført af byrettens flertal, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig efter anklageskriftet i sagens forhold 1.

Sagens forhold 2 er ikke omfattet af tiltaltes bevisanke.

Straffens udmåling og konfiskation Straffen nedsættes til fængsel i 7 dage, der fastsættes som en tillægstraf til den bøde, der blev idømt af Københavns Byret den 13. marts 2019. Der er herved taget udgangspunkt i forarbejdernes tilkendegivelser om straffen i førstegangstilfælde, når den tiltalte ikke er uden tilknytning til den forbudte eller opløste forening. Der findes ikke grundlag for at idømme en tillægsbøde for domfældelsen i sagens forhold 2 ved siden af frihedsstraffen.

Landsretten tiltræder dommens bestemmelse om konfiskation.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at straffen nedsættes til fængsel i 7 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.