Tilbage til sager

KRSGrønland Kredsretter

SS-658/2024-SER

OL-2025-KRS-00008

Appelleret
Dato
08-10-2025
Sagsemne
Tiltale for vold mod tjenestemand i funktion efter Kriminallovens § 37
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 238.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Eqqartuussisoqarfik Sermersooq

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt af Sermersooq Kredsret den 8. oktober 2025

Rettens nr. 658/2024 Politiets nr. 5505-97141-00042-23

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1988)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 2. april 2024.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af:

Kriminallovens § 37 Ved den 3. juni 2023 ca. kl. 21.20 i Nuuk, på Adresse, at have udøvet vold mod politiassistent, Forurettede, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførel-se af tjenesten eller hvervet, idet tiltalte slog Forurettede i ansigtet med knyttet hånd, og bed Forurettede på højre pegefinger.

Påstande

Anklagemyndigheden har fremsat påstand om: Anbringelse i anstalt i 40 dage.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Tiltalte og vidneforklaringer af Forurettede og reservepo-litibetjent Vidne.

Forklaringen er refereret i retsbogen således:

Tiltalte har forklaret blandt andet, at hun var tilstede i lejligheden på Vej den 3. juni 2023 om aftenen. Hun var

Std 75327

side 2

der sammen med 3 andre. De havde drukket, og hun var lidt beruset. Politiet kom, fordi der havde været skænderier mellem to af de andre. Det var et kæ-restepar. Kvindens bedstefar tilkaldte politiet. Da politiet kom, var tiltalte helt stille. Hun mener, at den danske politimand misbrugte sin stilling. Beds-tefaderen havde ellers sagt, det var manden, der var problemer med.

Politi-manden tog hende hårdt i armen, selv om hun råbte, at det gjorde ondt. Han fortsatte med at være voldsom, selv om han ikke havde grund til det. Hun fik mange blå mærker, da han blev ved med at tage hårdt fat i hende. Den grøn-landske politimand fulgte bare med og gjorde ikke noget. Hun blev lagt i håndjern med armene på ryggen, og det gjorde meget ondt. Politimanden kunne ikke forstå hende.

Hun reagerede for at beskytte sig selv, da hun ramte politimanden i ansigtet. Det var ikke med vilje, hun ramte ham.

Hun har ingen tænder, og hun har ikke bidt sammen om politimandens finger.

Hun undrede sig over, at det var hende, der blev taget med på politistationen.

Hun blev under episoden slået på armene og benene. Det blev der taget fotos af skaderne på hende.

Forurettede har forklaret blandt andet, at han den 3. juni 2023 var på uniformeret patrulje sammen med reservebetjent Vidne og en kvindelig politielev. De fik en melding om husspetakler ved Vej. Ved ankomsten mødte de anmelderen, som kun talte grønlandsk, så det var kolle-gaen, der talte med ham. De blev bedt om at gå op i anmelderens lejlighed. De tog elevatoren, åbnede døren til lejligheden og gik ind.

Der var to perso-ner, som lå og sov påsofaer i stuen. Der var relativt ro, men der kom høj mu-sik fra et tilstødende værelse. Medens han prøvede at danne sig et overblik, vågnede de to personer, og kvinden gik "bananas". Hun rejste sig op og be-gyndte at råbe og skrige, medens hun hoppede op og ned. Både han selv og reservebetjenten forsøgte forgæves at tale hende til ro.

Alle tre betjente var i starten sammen i stuen. På et tidspunkt stillede vidnet sig i døråbningen til soveværelset hvor fra der kom musik, for at se, hvad der foregik der. I værel-set var der et kærestepar, og vidnet bad om at få musikken dæmpet. Manden i værelset ville gerne snakke, men da han kun talte grønlandsk, var det Vidne, der gik ind til ham, medens vidnet søgte at berolige tiltalte.

Han sagde på grønlandsk, at hun skulle slappe af, men hun blev bare endnu mere urolig. Han bad også på grønlandsk om hendes navn og cpr.nr., men han fik ikke noget svar. Han gik derfor stille og roligt hen mod hende, og så kastede hun sig ned i sofaen og lå med ansigtet nedad.

Han lagde hånden på hendes skul-der og spurgte hende igen om navn og personnummer, hvilket førte til, at hun drejede hovedet og kiggede ham i øjnene. Derefter svingede hun den ene arm, så hendes hånd ramte ham på kæben. Det var et bevidst slag mod ham. Han sagde derfor til hende, at hun var anholdt. Han tog fat om hendes hånd-led, som lå under hendes hoved. Så drejede hun hovedet og bed ham i den

side 3

ene pegefinger. Han har stadig et ar efter biddet. Han fik så Vidne til at hjælpe til med at få hendes hænder om på ryggen og påsat håndjern. Vidnet havde fat i tiltaltes ene håndled, da hun blev ilagt håndjern. Da tiltalte derefter ikke ville følge med, tog de fat i hendes overarme for at få hende op at stå. De tog hende med på stationen, dels da de stadig ikke havde få oplyst hendes navn og personnummer, dels da hun nu var sigtet for vold mod en tjenestemand. På stationen blev tiltalte visiteret af den kvindelige kollega, som også afførte tiltalte hendes bøjle bh, medens han selv og Vidne var nødt til at holde tiltalte.

Tiltalte blev ikke på noget tidspunkt slået.

Han ved ikke, hvad de andre i lejligheden hed. Der blev ikke anholdt andre.

Vidnet havde ikke vækket de to personer, der sov på sofaen. Manden virke-de forvirret, medens tiltalte gik "bananas" med det samme. Hun var pænt fuld.

Han afgav forklaring om episoden til en kollega.

Han mener ikke, at tiltalte kan have følt sig angrebet..

Reservepolitibetjent Vidne har forklaret blandt andet, at han den 3. juni 2023 som reservebetjent var på uniformeret patrulje. Han var sammen med Forurettede. Der deltog også en observandt. De blev sendt til Vej på grund af husspetakler. Han husker ikke, hvor de mødte anmelderen. Da de kom ind i lejligheden, forsøgte de at få overblik over, hvor mange der var, og over situation. Der var tre eller fire personer.

Der var nogen, der var beruse-de. Forurettede gik ind i et tilstødende værelse, men vidnet blev af Forurettede bedt om at gå derind for at tale med personerne der, da de kun talte grønlandsk. Han blev af Forurettede kaldt tilbage til stuen, da en beruset kvinde skabte sig. Hun hav-de bidt Forurettede. Det så han ikke selv. Han husker ikke, om der var larm i stuen, inden han blev kaldt tilbage.

Da han kom tilbage, hørte han Forurettede sige, at kvinden skulle opføre sig ordentligt. Kvinden var stærkt beruset og opfaren-de. Han husker ikke at have set kvinden slå Forurettede. Han husker heller ikke, om han fik fortalt, at hun havde slået. Det var en besværlig anholdelse, da kvin-den modsatte sig. Han kan ikke nærmere forklare, hvad hun gjorde.

De var nødt til at tage fat i hendes arme for at give hende håndjern på. Han husker ikke, om kvinden havde armene foran eller bag på ryggen, da hun havde håndjern på. Han husker heller ikke kvindens reaktion, da hun blev taget med på stationen. Han har ikke selv slået eller sparket kvinden, og han har ikke set Forurettede gøre det.

Forurettede gjorde, hvad det skulle gøres uden at gå over stregen.

Han husker ikke, om han er blevet afhørt om episoden.

Dokumenter

side 4

Det fremgår af en politiattest udarbejdet på grundlag af en undersøgelse af forurettede på gerningsdagen om objektive fund:

"1)Hoved: Ingen hævelse eller rødme. Let palpationsømhed sv.t hø. side af kæben. Kan fint gabe op, mærker dog smerter. 2)højre 2. finger overfladiske sår 3)højre hånd 4 finger: ca. 2mm overfladisk sår."

Personlige oplysninger Tiltalte er ikke tidligere foranstaltet.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hendes storebror lige har begået selvmord, og hendes mor bliver jævnligt indlagt med kramper. Hun venter på at få en bolig. Hun har færdig-gjort folkeskolen og gymnasiet. Hun har ikke arbejde, men skal enten i job eller i praktik.Hun har to børn, men ingen af dem bor hos hende.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Om skyldsspørgsmålet To domere finder det ved Forurettedes meget detaljerede og klare forklaring bevist, at tiltalte med forsæt har slået ham i ansigtet med knyttet hånd og bidt ham i en finger. Disse dommere finder ikke, at det er godtgjort, at tiltalte handlede i nødværge eller at hun i øvrigt med rimelig grund har følt sig angrebet. Disse dommere finder derfor tiltalte skyldig i til-talen.

En dommer finder, at det forhold, at der ikke foreligger afhøringsrapporter vedrørende de to vidner og det forhold at Vidne ikke har kunne bekræfte væsentlige dele af Forurettedes forklaring har skabt så meget tvivl om hændelsesforløbet, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at finde tiltalte skyldig.

Efter stemmeafgivningen findes tiltalte skyldig i tiltalen.

Om foranstaltningen

Efter retspraksis fastsættes foranstaltningen for overtrædelse af kriminallo-vens bestemmelser om almindelig vold mod tjenestemænd som udgangspunkt som ubetinget anbringelse i anstalt i 40 dage.

Alle dommere finder, at den udøvede vold var af så mild karakter, at sanktio-nen passende kan fastsættes til anbringelse i anstalt i 30 dage.

To dommere finder, at vold mod en politibetjent i tjeneste er en så alvorlig forbrydelse, at sanktionen ikke kan gøres betinget.

side 5

En dommer finder, at sanktionen skal være betinget, da tiltalte ikke tidligere er foranstaltet.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Efter retsplejelovens § 480, stk. 1 betaler statskassen sagens omkostninger.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte idømmes anbringelse i anstalt i 30 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Kredsdommer

side 6

side 7

Tiltale for vold mod tjenestemand i funktion efter Kriminallovens § 37
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10546