OLR — Østre Landsret
AM2026.02.03Ø
OL-2026-Ø-00003
AM2026.02.03Ø Københavns Byrets
KENDELSE
Dato: 3. november 2025 Rettens sagsnr.: 4-11351/2025 Politiets sagsnr.: 0100-10171-00085-25 Anklagemyndigheden mod Dømte, født februar 1959 Sagens baggrund og parternes påstande Ved Københavns Byrets dom af 22. oktober 2019 blev domfældte Dømte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 113, stk. 2, jf. stk. 1, og § 266, jf. § 21. I medfør af straffelovens § 16, stk. 1, blev domfældte frifundet for straf.
I medfør af straffelovens § 68 blev det ved dommen bestemt, at domfældte skulle undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Ved dommen blev der ikke fastsat en længstetid.
I brev af 6. oktober 2025 har anklagemyndigheden i medfør af straffelovens § 68a, stk. 1 og § 72, indbragt sagen for retten med påstand om, at foranstaltningen ændres, således at den del af foranstaltningen, der angår tilsyn af kriminalforsorgen, udgår, således at foranstaltningen ændres til behandling på psykiatrisk afdeling eller under tilsyn heraf og således, at overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.
Domfældte har nedlagt påstand om, at foranstaltningen ophæves, subsidiært har domfældte tilsluttet sig anklagemyndighedens påstand. Forklaringer Dømte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Domfældte forklarede, at han er svensk statsborger, men han har arbejdet i Danmark halvdelen af sit liv. Han har ingen problemer med psyken i sin hverdag.
Det gælder især, efter at han er trappet ned og stoppet helt med at tage medicin. Han har det meget bedre, og planen er, at han ikke skal have ny medicin. Lægen vil dog gerne bevare kontakten til ham i et stykke tid, fordi medicinen stadig er i kroppen et år efter, at man er stoppet med at tage den.
Først når det år er gået, kan kontakten til lægen stoppe helt, fordi lægen vil være helt sikker på, at han fungerer godt uden noget medicin i blodet. Han mener dog allerede nu, at man kan se, at han ikke har nogen problemer, og at foranstaltningen derfor kan ophæves. Han har haft det godt i de mere end fire måneder, hvor han ikke har fået medicin, og han har ikke følt noget behov for medicinen.
Psykiatrien forventede ellers, at han ville få et behov, men de blev forbavsede over hans fremgang. Det generer ham, at han ikke uden videre kan besøge sin søster i Sverige, og at han skal holde fri fra arbejde for at overholde foranstaltningen.
Psykiateren vil se ham hver tredje måned, men overlægen har sagt til domfældte, at han forventer at anmode om ophævelse af foranstaltningen til næste sommer. ..." Oplysningerne i sagen Af overlæge Persons udtalelse af 17. december 2024 fremgår blandt andet: "... Patienten følger den ambulante behandling og modtager depot behandling med antipsykotisk virkende middel regelmæssigt hver fremte uge.
Patienten har begrænset sygdomsindsigt og intet ønske om videre behandling såfremt dommen ophører. Ved samtaler er han garderet og der er begrænset indsigt i tankeindhold, men adspurgt udtrykker han ikke paranoide frestillinger. Angiver at han primært er beskæftiget med sit arbejde, som revisor, og har begrænset netværk i relation til arbejdet.
Patienten har ikke været indlagt siden sidste udtalelse og der er ikke mistanke om fornyet kriminalitet.
Ved samtale fremstår patienten vågen, klar og orienteret, garderet og svarer meget kortfattet, fremstår med affektaffladning, indtryk af konkret tankegang, frembyder intet produktivt psykotisk under samtalen og fremstår uden sygdomsindsigt Konklusion: Patientens symptomer er mindsket på baggrund af aktuelle behandling, men patienten er fortsat med begrænset sygdomsindsigt og det anbefales således, at domfældte fortsat er undergivet idømte foranstaltninger medfør straffelovens § 72, og der skønnes fortsat at være risiko for tilbagefald til ny kriminalitet såfremt foranstaltningen ophæves. ...” Dømte har i samarbejde med sin bistandsværge, Bistandsværge afgivet følgende erklæring af 7. juni 2025: "...
Jeg anmoder om ophævelse af min behandlingsdom. Jeg har de sidste 13 år boet i min egen lejlighed på Østerbro, hvor jeg er godt tilpas. Mine hverdage er fuldt besat af et fuldtidsarbejde som revisor, og jeg har i de seneste 5 år været fastansat i samme revisionsfirma. Herudover er jeg i færd med at afslutte en uddannelse i HD på Copenhagen Buisnes School. Mangler alene at færdiggøre det afsluttende projekt.
I min fritid læser jeg bøger og hører musik, og jeg taler jævnligt med min søster, der er bosiddende i Sverige. Den aktuelle dom gør det imidlertid svært for mig at opretholde den fysiske kontakt med min søster og familie i Sverige, da det kræver forberedelsestid at få indhentet rejsetilladelse fra kontaktperson og læge på Psykiatrisk Ambulatorium.
Jeg er i behandling på Psykiatrisk Ambulatorium, Strandboulevarden, hvor jeg møder op hver 5. uge for at modtage den ordinerede depotmedicin. Samarbejdet med personalet fungerer problemfrit. Også mit samarbejde med Kriminalforsorgen er godt. Her går jeg til samtale hver 6. uge.
Mit livssituation generelt og mit psykiske helbred specielt er så godt og stabilt, at jeg mener det bør skabe baggrund for en ophævelse af min behandlingsdom. …" Af overlæge Persons udtalelse af 1. juli 2025 fremgår blandt andet: "... Patienten følger den ambulante behandling og møder stabilt til alle aftaler.
Patienten har været under gradvis nedtrapning af antipsykotisk virkende depot og d. 06.06.25 modtaget seneste depot og der er ikke planlagt yderligere depotgivning. Patienten har modtaget Abilify Maintena, der er lang tid om at blive omsat i kroppen og patienten vil forventeligt først være helt uden medicinering fem måneder fra ophør.
Patienten har ved vurderinger fremstået med begrænset sygdomsindsigt og intet ønske om videre psykiatrisk behandling såfremt dommen ophører. Fremstår uændret garderet og med begrænset adgang til tankeindhold og udtrykker ingen paranoide forestillinger. Angiver fortsat primært at være beskæftiget med sit arbejde som revisor og har begrænset netværk udover dette.
Patienten har ikke været indlagt siden sidste udtagelse og der er ikke kendskab til fornyet kriminalitet. Konklusion: Der er ikke set nogen markant ændring i patientens tilstand under den gradvise nedtrapning af anipsykotisk virkende medicin i form af depot, og den endelige udtrapning er påbegyndt mhp. at vurdere patientens tilstand under antipsykotisk virkende medicin.
Da patientens primære psykiatriske behandling har bestået af anipsykotisk medicinering vurderes det fortsat nødvendigt med psykiatrisk opfølgning mhp. at vurdere patientens tilstand uden antipsykotisk medicinering, da det vurderes at ophøret af medicinering kan øge risikoen for tilbagefald til ny kriminialitet og patienten tydeligt angiver ikke at ville følge psykiatrisk behandling så frem foranstaltning ophæves.
På baggrund af dette er der efter drøftelse med Kriminalforsorgen enighed om at anbefale at opretholde den del af dommen, der vedhører behandling i psykiatrien samt at anbefale at tilsynsdelen hos Kriminalforsorgen ophæves, da der ikke ses behov for Kriminalforsorgens bistand for at nedsætte risikoen for recidiv til ny kriminalitet.
Der anmodes derfor om, at foranstaltningen ændres, med henblik på at ophæve tilsyn af Kriminalforsorgen. ..." Kriminalforsorgen har i brev af 2. juli 2025 blandt andet udtalt: "...
Tilsyn og kontakt til Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen har ført tilsyn med Dømte (Dømte) gennem samtaler i Kriminalforsorgen samt via løbende samarbejde med kontaktperson og behandlingsansvarlig overlæge ved Psykiatrisk Ambulatorium Indre By og Østerbro (PAØ). Dømte har haft stabilt fremmøde til sine tilsynssamtaler.
I samtalerne har han fremstået garderet og fåmælt, hvilket har medført, at han kun i begrænset omfang har bidraget til samtalernes indhold. Samtalerne har derfor oftest været relativt korte.
På baggrund af samtalerne med Dømte samt gennemgang af sagens akter har Kriminalforsorgen ikke iværksat det strukturerede kriminalitetsforebyggende tilsynsforløb MOSAIK, som består af kognitive samtaler med dertilhørende øvelsesark. Personlige forhold Dømte er diagnosticeret med paranoid skizofreni. Han modtager antipsykotisk behandling i depotform, men har over en længere periode været under nedtrapning.
Ifølge oplysninger fra psykiatrien modtog han seneste depot den 06.06.2025, og der er aktuelt ikke planlagt yderligere depotbehandling. For nærmere oplysning om behandlingsforløb, behandlingsplaner og Dømtes psykiske tilstand henvises til udtalelse fra behandlingsansvarlig overlæge Person, PAØ, dateret 01.07.2025. Dømte er oprindeligt fra Sverige, men har været bosat i Danmark i over 30 år.
Han bor alene i en lejebolig og er uddannet revisor. Han er aktuelt i beskæftligelse inden for sit fag og oplyser, at han bruger størstedelen af sin tid på arbejdet. Dømte beskriver sin sociale kontakt som meget begrænset og oplyser, at han ikke har kontakt til nogen familie. Der foreligger ingen oplysninger om misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer.
Recidivrisiko Ved opslag i Kriminalregistret den 28.05.2025 fremgår ingen nye sigtelser. Som tidligere nævnt, vurderer Kriminalforsorgen samlet, at recidivrisikoen er lav. Vurderingen baseres på, at Dømte har stabile personlige og sociale forhold, herunder fast bolig, et længerevarende ansættelsesforhold og en stabil indtægt, samt hans stabile kontakt til psykiatrien og fremmøde i tilsyn.
Konklusion Det er Kriminalforsorgens vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen egentlige indsatsområder, og der er intet forsorgsmæssigt Kriminalforsorgen kan være behjælpelig med. Det primære formål med tilsynet har derfor været at medvirke til at sikre overholdelse af behandling i psykiatrien.
Samtidig vuderer Kriminalforsorgen, at det fortsat kan være nødvendigt og relevant med psykiatrisk opfølgning med henblik på at vurdere Dømtes psykiske tilstand uden antipsykotisk depotbehandling, idet det skønnes, at det aktuelle ophør af medicinering kan indebære en potentiel forøgelse af recidivrisikoen.
Kriminalforsorgen skal på denne baggrund - og efter fælles drøftelse med behandlingsansvarlig overlæge - tilslutte sig psykiatriens indstilling, hvori det anbefales, at den del af dommen, der vedrører psykiatridk behandling, opretholdes.
Samtidig anbefales det, at tilsynsdelen ved Kriminalforsorgen ophæves, da der aktuelt ikke vurderes at være behov for en fortsat indsats fra Kriminalforsorgen med henblik på at nedsætte risikoen for ny kriminalitet. ..."
Rettens begrundelse
og afgørelse Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om domfældtes personlige forhold, oplysningerne om behandlingsforløbet, herunder at domfældte har været gennem et nedtrapningsforløb og på nuværende tidspunkt i det væsentligste må anses for udtrappet af medicinsk behandling uden at have begået ny kriminalitet, samt henset til at han har været undergivet foranstaltninger i omtrent 6 år, finder retten, at en afvejning af foranstaltningens art og længde over for risikoen for ny kriminalitet må føre til, at foranstaltningen ophæves.
Kriminalitetens karakter og det oplyste om domfældtes manglende sygdomsindsigt kan ikke føre til et andet resultat. På denne baggrund tager retten domfældtes påstand om ophævelse af foranstaltningen til følge, jf. straffelovens § 72., hvorfor bestemmes: Foranstaltningen idømt Dømte ved Københavns Byrets dom af 22. oktober 2019 ophæves.
Det offentlige betaler sagens omkostninger, herunder salær på 2.735 kr. + moms til den beskikkede advokat, advokat Rolf Lindegaard Gregersen. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 11. afdelings
KENDELSE
Som dommere fungerede landsdommerne Lise Troelsen, Ole Dybdahl og Niels Erik Mourits-Mejdahl (kst.), førstnævnte som rettens formand. Dato: 3. februar 2026 Rettens sagsnr.: S-2832-25 Anklagemyndigheden mod Dømte, født februar 1959, (advokat Rolf Lindegaard Gregersen, besk.) Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret (SS 4-11351/2025) med bilag, rettens fremsendelsesbrev af 6. november 2025 samt kæreskrift af 5. november 2025 fra anklagemyndigheden. Anklagemyndigheden har kæret kendelse afsagt af Københavns Byret den 3. november 2025, hvorefter den foranstaltning, som Dømte blev idømt ved Østre Landsrets dom af 2. september 2020, ophæves.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at foranstaltningen opretholdes og ændres til behandling på psykiatrisk afdeling eller under tilsyn heraf, og således at overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.
Anklagemyndigheden har til støtte herfor anført bl.a.: ”… Foranstaltningen, der er uden længstetid og idømt for i alt 10 overtrædelser af henholdsvis straffelovens § 113, stk. 2, jf. stk. 1, og § 266, jf. § 21, er ophævet af byretten mod anbefaling fra både Kriminalforsorgen og den behandlingsansvarlige overlæge, der begge finder det nødvendigt med fortsat psykiatrisk behandling, uanset at Kriminalforsorgens tilsyn ikke længere er fornødent.
Det anføres i udtalelserne, at domfældte har begrænset sygdomsindsigt og intet ønske om psykiatrisk behandling, såfremt foranstaltningen ophører.
Retslægerådet fandt i udtalelse til brug for straffesagen, at han havde brug for indledende indlæggelse, eventuelt længerevarende, for yderligere diagnostisk vurdering og for sikring af etablering af relevant psykiatrisk behandling med henblik på at imødegå en ikke ubetydelig risiko for ny ligeartet kriminalitet.
Jeg har til brug for landsrettens behandling indhentet en kort supplerende udtalelse fra den behandlingsansvarlige og ledende overlæge, som den 22. december 2025 fastholder anbefalingen, som den forelå for byretten, og betoner, at risikoen for tilbagefald er høj det første år efter ophør af antipsykotisk medicin.
Forværring kan komme gradvisvist og længe efter ophør af medicin, hvilket gør det nødvendigt med mulighed for observation af tilstanden i perioden. Der skal foretages en samlet vurdering af karakteren af den begåede kriminalitet, risikoen for fornyet kriminalitet, oplysningerne om domfældtes personlige forhold samt foranstaltningens varighed og indhold.
Min påstand er, at det ikke er i strid med proportionalitetsprincippet at opretholde foranstaltningen, nu i den form, at der alene sker tilsyn af den behandlingsansvarlige overlæge. Det er oplyst at den medicinske behandling er seponeret (ophørt), men samtidig at det er nødvendigt at følge domfældte i en periode på op til et år derefter idet risikoen for tilbagefald er høj, også længe efter ophør af medicin.
Med i psykiatrisk behandling hører observation i medicinfri tilstand for at sikre mod psykotisk tilbagefald. Domfældte har efter straffelovens § 72, mulighed for at indbringe foranstaltningen til ophævelse om 6 måneder, hvor der er gået et år fra seponeringen af medicin, og hvor der således har været lægelig mulighed for at følge domfældte i det fornødne tidsrum.
En ophævelse af foranstaltningen på nuværende tidspunkt og med den begrænsede sygdomsindsigt, som domfældte her, er uforsvarlig i forhold til den risiko for recidiv til kriminalitet som domfældte udgør i psykotisk tilstand. Der har ikke været ny kriminalitet, men dette skyldes at foranstaltningen virker.
På den baggrund skal byrettens kendelse ændres i overensstemmelse med min påstand, således at den behandlingsansvarlige overlæge i en periode endnu kan føre det fornødne kriminalitetsforebyggende tilsyn med domfældte, og i tilfælde af tilbagefald i psykotisk tilstand, for hvilken risikoen er høj, kan aktivere foranstaltningens mulighed for genindlæggelse uden at afvente en tilstand, der er så behandlingskrævende eller akut, som en indlæggelse efter lov om tvang i psykiatrien kræver.
Jeg har til orientering vedhæftet Sundhedsstyrelsens vejledning til behandlingsansvarlige overlæge, hvoraf indikationerne for indlæggelse mv. fremgår, herunder at indlæggelse kan ske ved risiko for recidiv i kriminalitet. ...” Dømte er ikke fremkommet med bemærkninger. Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.
Af supplerende udtalelse fra 22. december 2025 fra ledende overlæge, speciallæge i psykiatri, Person, fremgår: ”… Anbefalingen fra tidligere udtalelse fastholdes. Risikoen det første år efter ophør af antipsykotisk medicin for tilbagefald er høj.
Forværring kan komme gradvist og længe efter ophør af medicin, hvilket gør det nødvendigt med mulighed for observation af tilstanden i perioden. …” Efter votering afsagdes kendelse: Dømte blev ved Østre Landsrets dom af 2. september 2020 for overtrædelse af straffelovens § 113, stk. 2, jf. stk. 1, og § 266, jf. § 21, dømt til at undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.
Der blev ikke fastsat længstetid for foranstaltningen, som siden er opretholdt ved kendelse af 27. april 2022 og kendelse af 9. januar 2024. Det må efter det oplyste lægges til grund, at Dømte på nuværende tidspunkt er udtrappet af behandling med antipsykotisk medicin, at der ikke siden iværksættelse af foranstaltningen har været tilbagefald til kriminalitet, og at risikoen for fornyet kriminalitet er lav.
Det må efter de lægelige oplysninger imidlertid lægges til grund, at Dømte har begrænset sygdomserkendelse, og at risikoen for tilbagefald til kriminalitet er høj det første år efter ophør af antipsykotisk medicin. Landsretten finder, at der efter det anførte er behov for at opretholde foranstaltningen for at forebygge ny personfarlig kriminalitet, dog således at vilkåret om tilsyn af Kriminalforsorgen udgår.
Efter en samlet afvejning af oplysningerne i sagen, herunder karakteren og grovheden af lovovertrædelserne, for hvilke foranstaltningen er idømt, foranstaltningens art og varighed og risikoen for tilbagefald til personfarlig kriminalitet, hvis foranstaltningen ophæves, finder landsretten, at proportionalitetshensyn ikke kan føre til ophævelse af foranstaltningen.
Landsretten ændrer derfor byrettens kendelse, således som nedenfor anført.
Thi bestemmes
: Byrettens kendelse ændres, således at foranstaltningen opretholdes og ændres til behandling på psykiatrisk afdeling eller under tilsyn heraf, og således at overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Sagen sluttet.
