OLR — Østre Landsret
AM2024.11.11Ø
OL-2024-Ø-00058
AM2024.11.11Ø Retten i Glostrups
DOM
Dato: 10. marts 2023 Rettens sagsnr.: D10-10478/2022 Politiets sagsnr.: 0700-74265-00186-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født oktober 1985 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 3. marts 2023.
Tiltalte er tiltalte for 1. (1.-11.) trusler efter straffelovens§ 266, ved i perioden fra den 4. november 2020 til den 30. december 2021 fra en ukendt adresse i Københavnsområdet, at have skrevet 6 sms'er til Forurettede1, hvorved han truede med at dræbe hende og med alvorlig legemsbeskadigelse, idet han blandt andet skrev: "Men taber Tiltalte har også et temperament, som man ikke skal lege med..Jeg stopper med piller i 3 dage, så skal du se hva jeg kan gøre og hvem jeg tiller mig op imod" (4. november 2020), ”og sker der nogensknde mig nået Så slår jeg dig ihjel og så mig selv, jeg skal sku ikke i fængsel" (4. november 2020), "Prmslt liv og for din egen skyld skub dine drenge venner væk.
Eller jeg smadrer slæt og slår dig ihjeI.. Jeg slår dig ihjel Forurettede1 jeg har kun 1 tanke'' (5. november 2020), ''så er det lddit jeg accepterer aldrig du for en fyr uanset hvem han er så gennem tæsker jeg alle ogsd dig. Og prøver du på noget med Person1. Så brækker jeg dine arme og smadrer din bil og går efter dfog hver dag.. Stop nu med og ødelæg mig mere. Acceæter dit liv som det er.
Eller mist det fuldslændigt!?', ”jeg ødelægger dig fuldstændig. Det har du fortjent.!!!?" (5. november 2020). ”Jeg smadrer ham og tag dig med i køber” (19. december 2021) og ”har du fortslt dem hvem.jeg er og hvad jeg gør.. glæder mig til at ødelægge dit liv. Glæder.
Mig til at og bore mine fingre ind i struben på ham og se hans selvtillid forsvinde?” (30. december 2021) og lignende, hvilket alt sammen var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede1 eller andres liv, helbred eller velfærd. 2. (12.-44., 71.-83., 92.-100.) overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § § 1, trusler efter straffelovens § 266. og stalking efter straffelovens § 242, ved i perioden fra den 1. januar 2022 til den 16. juni 2022, selvom han den 15. juni 2022 havde modtaget og fået forkyndt et tilhold mod at tage kontakt til Forurettede1, gentagne gange at have krænket Forurettede1s fred ved systematisk og vedvarende direkte og indirekte ikke under 653 gange at have kontaktet Forurettede1, hvorved han forfulgte og chikanerede hende, og i adskillige tilfælde truede hende på en måde, som hos Forurettede1 og andre medførte frygt for Forurettede1 eller andres liv, helbred eller velfærd, idet han: I perioden fra den 28. januar 2022 til den 16. juni 2022 ikke under 563 gange kontaktede Forurettede1 direkte på sms og i flere tilfælde truede hende på livet og med alvorlig legemsbeskadigelse, idet han blandt andet skrev: "Tror du virkelig det sker ingen ser Person1, ellers brækker jeg dit fjæs 100 pct.
Du er på sidste chance", "1 slag i dit hoved og du er hjerneskadet for evigt..det fortjener du så meget..", "så brækker jeg din kæbe Forurettede1,. ingen stopper mig". "Bliver du gravid slår jeg jeres unge ihjel,. advarsel,. Person1 skal ikke have tager børn,. fortæl Person2 jeg truer hans børn på Iivet'', "de kan give mig et tilhold, og jeg smadrer dit fjæs, kommer jeg ud, så slår jeg dig ihjel.
Kan du fatte det, Forurettede1? Du kan ikke stoppe mig" og ''vent og se, og ja bliver du gravid, så får du en kæmpe dolk lige i maven" eller lignende. I perioden fra den 13. marts 2022 til den 16. juni 2022 ikke under 24 gangen efterlod telefonsvarerbeskeder, hvor han bland andet udtalte: ”Forurettede1, stop dit valg ellers smadrer jeg ham og slår dig ihjel, Forurettede1. Du får en advarsel, og det er lige nu.
Hvis du ikke tager dig sammen lige nu, så mister du Person1”, ”jeg er så hævngerrig. Kan du ikke fatte det? Stop nu Forurettede1, eller jeg ender med at kvæle dig, Forurettede1, stop”, ”hvis han hidser sig op ikke også, så skal jeg gøre noget ikke også, så skyder jeg jer begge to”, ”Forurettede1, jeg sætter mig hjem i din lejlighed, og jeg venter på dig indtil du kommer hjem kan du fatte det?
Jeg kan komme ind af alle låse, Forurettede1. Det tager 30 sekunder” og ”du tager ikke røven på mig, Forurettede1. Jeg slår dig ihjel. Jeg slår ham ihjel. Jeg kommer i fængsel”.
I perioden fra den 22. marts 2022 til den 15. juni 2022 ikke under 63 gange kontaktede Forurettede1 indirekte, idet han i SMS-beskeder til Forurettede1s mor Person3 og hendes far Person4 vedrørende hende truede hende på livet og med alvorlig legemsbeskadigelse, som reelt må anses for at henvende sig til hende, ved at han blandt andet skrev: ”det her er seriøst problem Person3.. jwg tramper din datter i hovedet snart, og jeg smadrer Forurettede1 en eller anden skønne det.
Dett 1000 pct sikker hvis Jun fortsætter sit ego taber junkie pis huner meldt til komunen igen”, ”og skulle hun spilæe smart og jeg ser Person1 mindre pga af ballade slå SLÅR JEG FORURETTEDE1 ihjel!!!!+!”, ”jeg skal ha hævn inlange baner.
Snak med dem i dag,. jeg er ligeglad med politi og fængsel ryger jeg in er din datter liv indrrr for evigt,. hun er skyld i 99 pct af alt og det er hendes liv og opførsel der er skyld i det her… jeg sender di datter i kørestol nu forstår i kraftedme alvoren Person3” eller lignende.
Den 10. maj 2022 kl. ca. 07.50 ved Skole, Adresse1 i Vanløse udtalte til Vidne1, som var ansat på skolen, at ”han ville kværke Forurettede1 og hendes nye kæreste samt prikke deres øjne ud” eller lignende, samt den 11. maj 2022 på et ukendt tidspunkt i en telefonsamtale med behandlingsansvarlige psykolog på Skole Vidne2 udtalte, at han ville ”rive hovedet af Forurettede1 samt stikke hendes øjne ud” eller lignende, hvilket tiltalte måtte forvente ville blive videreformidlet til Forurettede1.
Den 15. juni 2022 på et ukendt sted i københavnsområdet under telefonsamtale til kommunal sagsbehandler Vidne3 udtalte, at han ville ”slå Forurettede1 ihjel” eller lignende, hvilket tiltalte måtte forvente ville blive videreformidlet til Forurettede1. 3. (66.-70., 72.-75, 86.-91.) overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, vidnetrusler efter straffelovens § 123 og stalking efter straffelovens § 242, ved den i perioden fra den 16. marts 2022 til den 15. juni 2022, selvom han den 15. juni 2022 havde modtaget og fået forkyndt et tilhold mod at tage kontakt til Forurettede1, 8 gange at have krænket Forurettede1s fred ved systematisk og vedvarende direkte og indirekte at have kontaktet Forurettede1, hvorved han forfulgte og chikanerede hende, og med trusler om vold og drab i anledning af hendes forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten, gentagne gange sendte sms’er og efterlod telefonsvarerbeskeder, idet han: I perioden fra den 9. juni 2022 til den 13. juni 2022 2 gange på sms skrev: ”Glæder mig så.meget til Person1 ikke er der..
JEG smadrer ham. Og melder i mg bliver det værst for jer selv,. og det 100. Stå i bare og grin af mig,. vi ses Person2. Det er uundgåeligt” og ”Og melder du mig. Tramper jeg dig i hoveder Det er et løfte!!!”, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd.
Den 16. marts 2022 og den 16. juni 2022 4 gange efterlod telefonsvarerbeskeder til Forurettede1, hvor han udtalte: ”Jeg må snakke med dig nu, Forurettede1, og så udfordrer jeg ham. Han skal komme til mig i dag ikke også? hvis jeg kommer i fængsel, Forurettede1 ikke også? Så fucker jeg dit liv op for evigt”, ”det er dybt seriøst og melder I mig går det ud over Foruettede1.. jeg lader hende aldrig være.
Hun skylder mig alt.. Svindlere” og ”ingen kan hjælpe dig. Jo mere du blander politiet ind i det her, jo større ballade får du”, ”jeg må snakke med dig nu, Forurettede1, og så udfordrer jeg ham. Han skal komme til mig i dag ikke også? hvis jeg kommer i fængsel, Forurettede1 ikke også? Så fucker jeg dit liv op for evigt.
Jeg hælder fucking syre i hovedet på dig, Foruettede1”, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd.
I Perioden fra den 13. juni 2022 1 gang at have skrevet en sms til Forurettede1s mor Person3 vedrørende Forurettede1, som reelt må anses for at henvende sig til hende, hvori han skrev: ”hvad tror du ser sker år Person4 melder mig… så smadrer jwg ham og Foruettede1.og så kører vi sådan fremover”, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd. 4. (84.-85.) overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 121, ved den 15. juni 2022 kl. 13.50 at have øvet vold eller truet med at øve vold samt med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltalte at have overfaldet politiassistent Forurettede2 ved på telefonsvarebesked på Forurettede1s telefon at have udtalt: ”Politidame, hvis du hører med bland dig uden om eller du får fucking samme tur…”, ”kan du fatte det din politikvinde, din fucking taber”, kan I fatte det alle sammen?
Pas på de små, og ikke Forurettede1 den fucking tæve. Hørte du det din panser luder? Din svans, svans kvinde, hvad er du for en type, der hjælpe Forurettede1 man?” og ”i hører alle sammen fra min advokat eller bunden af min fod. I kan selv vælge. Kommer I i nærheden af Person1, så bliver det værst for jer selv, så må I se om I har lyst til at tage jeres arbejde med hjem. I har ikke mødt en som mig.
Hold jer fra min søn eller jeg fucking knepper jer alle sammen”, eller lignende, hvilket tiltalte måtte formode ville blive viderebragt til Forurettede2
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1. I forhold 2, litra a, b og c har han erkendt sig skyldig i trusler. Han har nægtet sig skyldig i forhold 2, litra d og e. I forhold 2 har han i det hele nægtet sig skyldig i stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af lov om tilhold mv. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 3.
Tiltalte har erkendt at have udtalt sig som anført i forhold 4, men har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 121. Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. herved TfK 2019.814 2. Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne3, Vidne1 og Vidne2. [FORKLARINGER UDELADT] Der foreligger en retspsykiatrisk erklæring 18. august 2022 vedrørende tiltalte. Af erklæringens konklusion fremgår blandt andet, at tiltalte ikke er sindssyg og ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunkterne for de påsigtede forhold. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi.
Han er hverken psykotisk eller præget af anden dybereliggende psykopatologi. Personlighedsmæssigt virker han temperamentsfuld og præget af en udtalt retfærdighedssans.
Han er herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåels af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har arbejdet som nedriver i 20 år. Det gør han fortsat.
Han har ikke længere eget firma, men arbejder i et firma. Han er blev ansat i et nyt firma, efter han blev løsladt fra varetægtsfængslingen. Chefen i det gamle firma var ikke så glad for denne sag. Han bor i den samme lejlighed. Hans mor, far og søster og nogle gamle kunder har betalt husleje for ham, mens han var varetægtsfængslet. Sagen om Person1 verserer ved familieretten.
De er indkaldt til møde den 28. marts 2023. Mødet blev rykket, da dommeren var bekymret for sikkerheden. Han vil bare gerne se Person 1. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 16. juni 2022 kl. 21.35 til den 28. november 2022.
Rettens begrundelse
og afgørelse Skyldspørgsmålet Forhold 1 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 1. Tilståelsen støttes af de fremlagte sms’er og af Forurettede1s forklaring. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266. Forhold 2 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 i forhold 2. litra a, b og c.
Tilståelsen støttes af de fremlagte sms’er til Forurettede og hendes forældre samt af de afspillede telefonsvarerbeskeder samt af Forurettede1s forklaring. Det er derfor bevist, at tiltalte i forhold 2, litra a, b og c er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 2, litra d og e.
Efter Vidne1s sikre og troværdige forklaring lægger retten til grund, at tiltalte under en samtale med Vidne1 sagde, at Forurettede1s nye kæreste ikke skulle være i nærheden af hans søn uden tilladelse, og at han havde lyst til at prikke øjnene ud på Forurettede1 og rive hovedet af hende.
Efter Vidne2s sikre og troværdige forklaring lægges det endvidere til grund, at tiltalte under en telefonsamtale med hende den følgende dag udtalte, at Person1 ikke måtte have kontakte med Forurettede1s kæreste, og at tiltalte mente, at det var naturstridigt, at Person1 skulle have andre fædreroller i sit liv.
Under telefonsamtalen sagde tiltalte, at han ville stikke øjnene ud på Person1s mor og rive hovedet af hende. Da både Vidne1 og Vidne2 er ansat på Person1s skole, må tiltalte have indset, at det var overvejende sandsynligt. at de meget grove udtalelser ville blive videreformidlet til Forurettede1. Det er herefter bevist, at tiltalte i forhold 2, litra d, er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266.
Efter Vidne3s sikre og troværdige forklaring lægger retten til grund, at tiltalte under en samtale med hende sagde blandt andet, at han ville slå Forurettede1 ihjel. Da Vidne3 var kommunal sagsbehandler for Person1 og havde kontakt med både tiltalte og Forurettede1, må tiltalte have indset, at det var overvejende sandsynligt, at den grove udtalelse ville blive videreformidlet til Forurettede1.
Det er herefter bevist, at tiltalte i forhold 2, litra e, er skyldig i overtrædelse af straffeloves § 266. l forhold 2 har han i det hele nægtet sig skyldig i stalking efter straffelovens § 242 og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Københavns Vestegns Politi den 15. juni 2022 udstedte et tilhold til tiltalte, hvilket indebar, at han ikke måtte kontakte eller følge efter Forurettede1. Det fremgår af politirapport af 15. juni 2022, at politiassistent Forurettede2 denne dato kl. 15.00 forkyndte tilholdet for tiltalte.
For så vidt angår den del af beskederne, som tiltalte har afsendt til Forurettde1 og hendes forældre den 15. juni 2022 efter kl. 15 og den 16. juni 2022, er tiltalte skyldig i overtrædelse af love om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 1.
Tiltalte har i perioden fra den 1. januar 2022 til den 16. juni 2022 kontaktet Forurettede1 ikke under 563 gange på sms, og han har i samme periode efterladt ikke under 24 telefonsvarerbeskeder hos hende. Han har i perioden kontaktet Forurettede1s forældre ikke under 63 gange på sms.
Efter en samlet bedømmelse finder retten, at tiltaltes henvendelser efter deres indhold og karakter har været egnet til at krænke Forurettede1s fred, og at de har udgjort et led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane af hende. Henvendelserne er derfor omfattet af straffelovens § 242, der trådte i kraft den 1. januar 2022.
Der er herved lagt vægt på antallet af telefoniske henvendelser både pr. telefon og sms direkte til Forurettede1 og til hendes forældre, ligesom der er lagt vægt på indholdet af henvendelserne, som på ingen måde kan anses for at være fremprovokeret af Forurettede1, og som heller ikke er rimeligt begrundet i beskyttelsen af fællessønnen Person1 eller som reaktion på Forurettede1s adfærd i forbindelse med Person1.
Tiltalte er derfor i forhold 2 skyldig i stalking efter straffelovens § 242. Forhold3 Tiltalte har nægtet sig skyldig vidnetrusler, stalking og overstrædeles af tilhold i forhold 3.
På baggrund af de fremlagte sms’er til Forurettede1 og hendes mor og afspilningen af de omhandlede telefonsvarerbeskeder samt Forurettede1s forklaring lægger retten til grund, at tiltalte har afsendt de omhandlede sms’er til Forurettede1 og hendes mor og lagt de omhandlede 4 telefonsvarerbeskeder hos Forurettede1. Af sms’erne fremgår blandt andet ”melder i mig bliver det værst for jer selv”, ”melder du mig.
Tramper jeg dig i hovedet Det er et løfte” og ”hvad tror du ser sker år Person4 melder mig…så smadrer jwg ham og Forurettede1. På telefonsvarerbeskederne har tiltalte udtalt bland andet ”hvis jeg kommer i fængsel, Forurettede1, ikke også? Så fucker jeg dit liv op for evigt”, ”Melder I mig, går det ud over Forurettede1.
Jeg lader hende aldrig være”, ”Jo mere du blander politiet ind i det her, jo større ballade får du” og ”Jeg hælder fucking syre i hovedet på dig, Forurettede1”. Flere af beskederne er indtalt i nær tilknytning til forkyndelsen af polititilholdet.
På denne baggrund, og efter ordlyden af såvel telefonsvarerbeskeder og sms’er herunder også sms’en til Forurettede1s mor findes tiltalte at have truet Forurettede1 med vold i anledning af hendes forventede forklaring til politiet. Han er derfor skyldig i vidnetrusler efter straffelovens § 123.
Som anført ovenfor vedrørende forhold 2 forkyndte politiassistent et polititilhold over for tiltalte den 15. juni 2022 kl. 15.00. For så vidt angår den del af telefonsvarerbeskederne, som tiltalte har efterladt hos Forurettede1 efter dette tidspunkt, er tiltalte skyldig i overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 1.
Sms’erne og telefonsvarerbeskederne i forhold 3 er afgivet som en del af den under forhold 2 beskrevne systematiske og vedvarende forfølgelse eller chikane af Forurettede1. Henvendelserne i forhold 3 er derfor omfattet af straffelovens § 242, og tiltalte er derfor også i forhold 3 skyldig i stalking efter straffelovens § 242.
Forhold 4 Tiltalte har erkendt at have udtalt sig som anført i forhold 4, men har nægtet sig skyldig i overtrædelse ar straffelovens § 119, stk. 1, og § 121. Tiltalte har udtalt blandt andet ”Politidame, hvis du hører med bland dig uden om eller du får fucking samme tur…”, og ”I hører alle sammen fra min advokat eller bunden af min fod. I kan selv fælge.
Kommer I i nærheden af Person1, så bliver det værst for jer selv, så må I se, om I har lyst til at tage jeres arbejde med hjem. I har ikke mødt en som mig. Hold jer fra min søn eller jeg fucking knepper jer alle sammen”. Staffelovens § 119, stk. 1, blev ved lov nr. 1728 af 27. december 2016 ændret, således at bestemmelsen også omfatter trusler, der fremsættes gennem tredjemand.
Udtalelsen der blev indtalt på Forurettede1s telefonsvarer og rettede sig direkte mod politiassistent Forurettede2 blev fremsat kort tid inden, at politiassistent Forurrettede2 ifølge politirapporten af 15. juni 2022 forkyndte et polititilhold over for tiltalte, og tiltalte må have indset, at det var overvejende sandsynligt, at de grove udtalelser ville bliver videreformidlet til politiassistent Forurettede2.
Det er herefter bevist, at tiltalte i forhold4, er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. Tiltaltes øvrige udtalelser på telefonsvarerbeskeden var også rettet mod politiassistent Forurettede2 og er efter ordlyden af udtalelserne omfattet af straffelovens § 121.
Straffelovens § 121 omfatter efter sin ordlyd ikke udtalelser, der fremsættes gennem tredjemand, og da den fornærmelige tiltalte ikke er fremsat direkte over for politiassistent Foruettede2, frifindes tiltalte for tiltalen om overtrædelse af straffelovens § 121.
Stafudmåling Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 119, stk. 1, § 123, § 242 og § 266 samt lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1. Retten har ved straffens udmåling lagt vægt på karakteren, intensiteten og varigheden af den stalking, som tiltalte har udsat Forurettede1 for, herunder at der i mange tilfælde har været tale om trusler på Forurettede1s liv og legeme.
Retten har endvidere lagt vægt på de konsekvenser, som adfærden har haft for Forurettede1 og tillige må antages at have haft for hendes forældre, der også har modtaget et meget betydeligt antal særdeles grove henvendelser fra tiltalte.
Det er en skærpende omstændighed, at Forurettede1 har befundet sig i en situation, hvor hun har været påtvunget en vis kontakt med tiltalte, da de er forældre til det mindreårige fællesbarn, Person1. Der henvises herved til det, der er anført om straffens fastsættelse, i lovforarbejderne til straffelovens § 242 (jf. lovforslag nr. 15 af 6. oktober 2021, afsnit 2.1.3).
Retten har endvidere lagt vægt på, at en del af stalkingen om end en mindre del har fundet sted efter forkyndelsen af et tilhold, og at tiltalte tillige er fundet skyldig i et antal trusler på Forurettede1s liv og legeme forud tor den 1. januar 2022, hvor straffelovens § 242 trådte i kraft.
Retten har endelig Iagt vægt på, at tiltalte desuden er fundet skyldig i flere vidnetrusler efter straffelovens § 123, og at han desuden er fundet skyldig i trusler efter straffelovens § 119, stk. 1.
Godtgørelse Uanset at tiltalte er fundet skyldig i stalking af betydeligt omfang, findes der ikke grundlag for at tilkende Forurettede1 godtgørelse efter hverken erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, eller stk. 4, 2. pkt.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 10. afdelings
DOM
(landsdommerne Katja Høegh, Malou Kragh Halling og Jesper Kirstein (kst.) med domsmænd). Dato: 11. november 2024 Rettens sagsnr.: S-849-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født oktober 1985, (advokat Mads Kramme, besk.) Dom afsagt af Retten i Glostrup den 10. marts 2023 (D10-10478/2022) er anket af Tiltalte med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Forurettede1 har for landsretten nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 10.000 kr. i godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Tiltalte har som for byretten bestridt godtgørelsespligten og kravets størrelse. Personlige forhold Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig bor i egen lejlighed og arbejder i nedrivningsbranchen.
Sagen om Person1 verserer fortsat ved familieretten. Han har ikke haft nogen kontakt til Forurettede1 siden byrettens dom.
Landsrettens begrundelse og resultat
Under hensyn til forholdenes karakter, omfang og grovhed, samt udstrækningen af den periode, hvori de er begået, og de af byretten i øvrigt anførte grunde tiltræder landsretten, at straffen er fastsat til fængsel i 1 år.
Efter en samlet vurdering af karakteren, omfanget og varigheden af de trusler og den stalking, tiltalte har udsat Forurettede1 for, samt de psykiske konsekvenser, hans adfærd har medført for Forurettede1, bestemmer de juridiske dommere, at tiltalte skal betale 10.000 kr. til Forurettede1 i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom i det omfang, den er anket, med den anførte ændring.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes i det omfang, den er anket, med den ændring, at tiltalte inden 14 dage til Forurettede skal betale 10.000 kr. med rente fra den 9. marts 2023. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
