OLR — Østre Landsret
SS-546/2021-OLR
OL-2021-Ø-00144
SD10N -
DOM
Bevisanke (Nye regler)
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 37.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 1. september 2021 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne Frosell, Mohammad Ahsan og Anna Rudolf (kst.) med domsmænd).
8. afd. nr. S-546-21: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. 1) (advokat Pernille Munch, besk.)
Retten på Bornholms dom af 10. februar 2021 (1-864/2020) er anket af anklagemyndighe-den med påstand om domfældelse efter anklageskriftet som berigtiget under hovedforhand-lingen, således at ”den 5. juni 2019” i sagens forhold 1c er ændret til: ”den 21. juni 2019” . Endvidere har anklagemyndigheden påstået skærpelse.
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3, Forurettede 5 og Forurettede 8 har nedlagt endelig påstand om, at tiltalte til hver af dem skal betale 10.000-15.000 kr. i godtgørelse. Endvidere har Forurettede 4, Forurettede 6 og Forurettede 7 nedlagt endelig påstand om, at tiltalte til hver af dem skal betale 15.000-20.000 kr. i godgørelse.
Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse og kravenes størrelse.
- 2 -
Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3, Forurettede 4, Forurettede 5, Forurettede 6, Forurettede 7 og Forurettede 8.
De for byretten af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 6 og Vidne 5 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret bl.a., at han under massage omkring brystmuskulaturen, trækker de lange brystmuskler op langs siden af kroppen og rører ved brystmuskulaturen og masserer på siden af brysterne. Han kommer ikke tæt på brystvorter-ne. Han er 182 cm høj. Forurettede 1 kan have forvekslet ansigtsmassagen med et kys, fordi han laver nogle strejf, nap i huden samt lette slag på huden. Hun har været der mange gan-ge, så han kan ikke huske de enkelte gange fra hinanden.
Vedrørende forhold 2 forklarede tiltalte supplerende, at han ikke mener, at han gjorde no-get, der kunne give anledning til, at Forurettede 2 følte, at han var gået over grænsen. Efter den behandling var han mere opmærksom på, om der var nogle kunder, der syntes, at han var for tæt på. Han spørger altid, om der er ting, han skal være ekstra opmærksom på, eller steder, hvor kunderne ikke vil røres. Han har ikke masseret tæt ved hendes skridt. Der er nogle muskler, som skal masseres ved fysiurgisk massage, og de ligger i lysken og langs trussekanten.
Tiltalte forklarede supplerende vedrørende forhold 3, at han på forhånd forklarer, hvordan massagen fungerer, som en introduktion, inden han går i gang, men undervejs advarer han ikke om, at nu kommer han tæt på et bestemt område. Lymfesystemet ligger over muskula-turen og sidder rundt om knoglerne, som f.eks. nøgleben og kæbeben.” Lymferne” ligger også ved hoftebenet og ind langs lysken.
Ved helkropsmassage fokuserer man på muskula-turen. Fysiurgisk massage er en dybere massage. Lymfesystemet er et væskesystem, og ved lymfemassage pumper man meget ved tryk, og massagen kommer tæt på intime steder. Man trykker også oppe i armhulen og rundt om brystmuskulaturen. Det er også derfor, han ved en introduktion forklarer, hvad lymfemassage indebærer.
- 3 -
Vedrørende forhold 4 forklarede tiltalte supplerende, at det ofte sker, at de går over tid. De har typisk kun 3-4 kunder pr. dag. Når folk vælger at beholde undertøjet på, skubber de det til side. De spørger altid, om det er ok, at de skubber det til side. Det er som regel på bal-lemusklerne. Hvis det er almindelige trusser, er det ikke nødvendigt at skubbe dem til side imellem benene.
Vedrørende forhold 5 forklarede tiltalte supplerende, at han har masseret lymfekirtlerne ved trussekanten tæt på skridtet, men kun ved tryk.
Vedrørende forhold 6 forklarede tiltalte supplerende, at han ikke tænkte på noget specifikt, da han sagde, at der måtte være noget, Forurettede 6 havde misforstået.
Vedrørende forhold 7-8 forklarede tiltalte supplerende, at han ikke ved, om det var lymfe-massage eller kropsmassage. Det kan kunden selv vælge på dagen. Hvis Forurettede 7 har valgt almindelig massage, så trækker de trussekanten til side ved ballerne, for at komme olien på ballerne og ved lårmuskulaturen. Han kan ikke udelukke, at han har fået fingrene ind under trussekanten, idet han kan have skubbet dem til siden for at massere ved ballerne, da han jo bruger fingerspidserne til at trække dem til side.
Hvis han har anbefalet Forurettede 7 ikke at få en lymfemassage, er det fordi, han har vurderet, at der var behov for en mere muskulær massage end en massage af væskesy-stemet. Hvis kunder vælger ryg- og skuldermassagen, får de det og kun det. Hvis man væl-ger en helkropsmassage, er det hele kroppen, der bliver masseret, men man kan godt bede om, at der bliver fokuseret på ryggen og skuldrene.
Vedrørende forhold 9 forklarede tiltalte supplerende, at han ikke kan huske, om Forurettede 7 og Forurettede 8 fik den samme type massage. Hvis kunden rejser sig og sætter sig på briksen, og kunden giver udtryk for, at der stadig er noget med skuldrene, så kan han godt finde på at tage fat i skuldrene og give lidt yderligere skuldermassage, mens kunden sidder op. Han ville ikke gøre det, medmindre kunden giver udtryk for et ønske om det – enten verbalt eller ved sine kropsbevægelser. De er i gang med at lukke deres massa-geklinik og gårdbutik. Klinikken er ikke lukket endnu.
- 4 -
Vidnet Forurettede 1 har supplerende forklaret bl.a., at da tiltalte kyssede hende på panden og sagde, at ”der kom til jeg vist til at nyde det lidt for meget ”, havde han lige masseret hende ved brysterne. Da hun kom hjem, havde hun tænkt meget over det og hav-de set sig i spejlet og indset, at hendes bryster måtte have været helt blotlagt, da han masse-rede hende dér.
Det er kun én gang, hun har fået lymfemassage. Det var ikke i forbindelse med den massa-ge, at det skete. Tiltalte forklarede ikke forinden, at han ville komme tættere på intime ste-der i den forbindelse.
Hun kender ikke de andre kvinder, der har anmeldt tiltalte. Hun har en veninde, Person, der har oplevet det samme med tiltalte, men hun ved ikke, om hun har anmeldt det.
Hendes første indskydelse var, at det var hans lem, der var i hendes hånd. Da hun var der efterfølgende, havde hun kigget på højden af briksen. Hun kan ikke se, hvad det ellers skulle kunne have været. Det føltes som et erigeret lem. Den sidste gang var hun ikke i tvivl. Det føltes som en evighed. Det var al den tid, hun fik massage på skuldrene, og det var på begge sider. Det varede i hvert fald nogle minutter.
Hun så ham kysse hendes pande. Hun åbnede øjnene. Hun er ikke i tvivl om, at det ikke var en finger. Hun blev meget forvirret, da det skete, og han sagde det, han sagde. Hendes veninde Person sagde, at han var lidt kærlig, og han også kyssede hende på panden. Hun tænkte, at folk også har forskellige grænser.
Hun kom tilbage, fordi massagen var god, og hun tænkte, at hvis hun ikke var alene med ham, ville der ikke ske noget. Hun var jo i begyndelsen også i tvivl om, hvad der skete, og om det var bevidst. Han blev efterhånden mere og mere fræk, og det kulminerede sidste gang, hun var der.
Første gang troede hun ikke, at det var med vilje, at han havde strejfet hende med sit erige-rede lem. Anden gang tænkte hun, at det var bevidst, eftersom han gjorde det igen. Han pressede sit lem ind mod hende og ned langs hendes ben, når han masserede hende. Hun har aldrig oplevet det i forbindelse med massage andre steder.
- 5 -
Hun tænkte, at han sagde det med, at han var kommet til at nyde hende, fordi han lige hav-de masseret hende ved brysterne på en måde, så han løftede op i hendes bryster og dermed blottede dem. Han rørte ikke ved hendes brystvorter, men han har i hvert fald set dem. Han rørte ved selve brysterne, for ellers kunne han ikke havde trukket dem op.
Foreholdt et foto af hende og hendes veninder i spa forklarede hun, at det er rigtigt, at hun har lagt fotoet på nettet. Det var deres 40 års fødselsdagsfejring, og hun har derfor lagt bil-ledet af dem i spaen op på trods af, hvad der var sket. Det, tiltalte havde gjort, skulle ikke ødelægge deres fælles dag, men hun var meget påvirket af det efterfølgende. Billederne af, at hun får massage af tiltalte, er private billeder, der ikke er lagt op på nettet. Det er hendes veninder, der har taget billederne.
Vidnet Forurettede 2 har supplerende forklaret bl.a., at det føltes for tæt på hendes skridt. Hun kan ikke huske, hvilken slags massage, det var. Hun tænker, at det var alminde-lig massage. Hun tror ikke, at tiltalte fjernede hendes trussekant. Det var måske 5-10 cm centimeter fra lysken indad mod inderlåret. Da hun kom hjem, var hun ikke i tvivl om, at det var forkert, blandt andet fordi det gippede i hende, når hendes mand rørte ved hende.
Vidnet så ikke hans lem i sin hånd, men hun kunne mærke det. Det skete én gang under massagen. Hun kan ikke have taget fejl. Hun mener, at hun kunne mærke, at det var erige-ret i en eller anden grad. Hun synes, at det er ubehageligt at tale om. Det kan godt passe, at hun har sagt til politiet, at hans lem ikke var ”super erigeret, men det var heller ikke slapt” . Hun anmeldte det ikke på det tidspunkt, fordi hun var nede og ikke havde noget overskud.
Hun havde brug for at ”komme af” med oplevelsen, og det var derfor, hun skrev mailen til tiltalte.
Hun arbejder i Kriminalforsorgen. De modtog nok en sigtelse af tiltalte, og den må hun have læst. Hun var bevidst ikke på hans sag. Det var først, da hun læste om sagen i medi-erne, at hun anmeldte det. Lige nu kan hun ikke huske præcist, hvad sigtelsen drejede sig om.
Vidnet Forurettede 3 har supplerende forklaret bl.a., at de andre gange, hun har fået lymfemassage, har massørerne holdt sig uden for trusserne. Hun oplevede ikke brystmas-sagen som grænseoverskridende. Hun kan ikke huske, hvor tiltalte rørte ved brysterne, men
- 6 -
der var ikke tale om berøring af brystvorterne. Hun kunne bare fornemme, at det ikke var et uheld, fordi hans lem var erigeret, på grund af hans ophidsede åndedræt, og fordi hun kunne høre, at han tog hånden ned i bukserne og bagefter op igen, hvorefter han igen fort-satte med at massere hende med to hænder.
Vidnet Forurettede 4 har supplerende forklaret bl.a., at da hun blev afhørt af politiet, var det første gang, hun talte med nogen om episoden. Da hun sagde far-vel til tiltalte efter massagen, gik hun hen og gav ham hånd og så ham i øjnene for at se, om hun kunne se på ham, at han ærgrede sig, men det kunne hun ikke.
Tiltalte masserede oppe imellem hendes baller, men også oppe foran ved ”tissekonen” langs siderne. Han rørte steder, der gjorde hende opstemt, hvilket føltes helt forkert. Han havde stærke hænder, og hun følte sig låst. Hun var bange og turde ikke gøre noget. Han havde fortalt, at han var uvenner med sine naboer, og at der ikke var andre mennesker der-ude. Hun fik en mærkelig fornemmelse, da hun kom derud og parkerede bilen. Det var fordi, der var helt mennesketomt, fordi hun kom så tidligt, og det så ud som om, klinikken var lukket.
Vidnet Forurettede 5 har supplerende forklaret bl.a., at hun ikke kender de andre kvinder i sagen, der har anmeldt tiltalte. Efter byretssagen har hun hørt, at han har lidt af et ry på øen, og hun har haft kontakt til andre kvinder, som tiltalte har krænket. Det var først, da hun bemærkede hans erigerede lem, at hun begyndte at tænke over berøringernes karak-ter. Da han ramte hende med sit erigerede lem, pressede han sit lem op mod hende. Det varede ikke så længe, fordi hun trak armen til sig. Hun blev nødt til at gøre noget aktivt for at undgå, at tiltalte pressede sit lem op mod hende.
Hun havde nævnt, at hun var croquismodel, og at hun derfor ikke var utilpas ved at være nøgen. Det var derfor, han havde sagt, at han godt kunne forstå, hvis nogen ville tegne hende.
Hun har været udsat for lignende situationer i udlandet, hvor hun blev ked af det og fik det dårligt. Derfor havde hun behov for at fortælle ham, at det var forkert, og at han burde gå ud på toilettet og vente, til erektionen faldt ned. Hun følte ikke, at hun var i fare, og hun følte faktisk, at han havde forstået det, da hun havde konfronteret ham dagen efter.
- 7 -
Hans fingre var kun i lysken. De var lige inden for trussekanten, men ikke i nærheden af hendes skamlæber. Hun havde hipster-trusser på, hvor stoffet er bredt på siderne. Hans håndflade pressede ned på hendes klitoris, men hun havde nok ikke tænkt over det, hvis han ikke havde haft et erigeret lem. På det tidspunkt var hun ikke sikker på, om det var med vilje, at han pressede sit lem op ad hende, men set i bakspejlet skete det for mange gange til, at det skulle være tilfældigt.
Hun valgte, at hun ikke ville have en bikinivoks, fordi det var ham, der skulle gøre det, og det ville hun ikke udsætte sig selv for. Da hun kom tilbage næste dag, sagde hun, at det ville hun ikke, og at han gerne måtte fokusere på hendes fødder i stedet. Hun har ikke lyst til at få massage af mandlige massører nogensinde igen.
Vidnet Forurettede 6 har supplerende forklaret bl.a., at hun ikke kender de andre kvinder i sagen, der har anmeldt tiltalte. Hun havde købt et kort til flere ganges mas-sage, hvorfor hun fik mængderabat. Det var først sidste gang, hun var der, at det skete. Hun frøs til is. Hun mærkede ubehag og havde lyst til at løbe, men hun kunne ikke. Tiltalte rørte hende kun kort tid ad gangen i skridtet.
De sidste 10 minutter af massagen rørte han ved hendes bryster. Det var også på det tidspunkt, han tog fat i hendes brystvorter. Det var ikke så lang tid, han rørte hende inden for trusserne. Hun lå på maven, og han rørte med en flad håndflade under hendes skridt. Det kan ikke have været i forbindelse med, at han flyttede på hendes trusser, for så rører man ikke det sted.
Vidnet Forurettede 7 har supplerende forklaret bl.a., at hun ikke kender de andre kvinder i sagen bortset fra Forurettede 8. Det skete gentagne gange, at tiltalte rørte ved hendes skridt. Som hun har beskrevet det for byretten, kørte han kørte fingrene lige som et dankort op langs lårene og videre op i hende. Hun havde en følelse af, at fingrene kom op i hendes private sted. Det var det yderste led af fingrene. Det skete mere end én enkelt gang, men hun ved ikke præcist, hvor mange gange det skete.
Første gang troede hun, at det var et uheld, at hans lem kom til at ligge i hendes hånd, men det skete igen, og han vendte hendes hånd, når hun havde trukket den til sig eller vendt den om. Tiltales lem lå der i 2-3 minutter ad flere omgange. Det føltes forkert, at det kunne blive placeret der flere gange i træk. Han rørte ved hele brystet, da han masserede hendes bryster. Han tog ikke fat i hendes brystvorter med fingerspidserne.
- 8 -
Hun tænkte, om det kunne være tankespind, fordi hun ikke troede, at sådan noget kunne foregå, når man går til en professionel massør. Hun var rystet, chokeret og bange.
Vidnet Forurettede 8 har supplerende forklaret bl.a., at hun lå med hænderne ned langs siden, og da hun oplevede, at hun pludselig havde et mandligt lem i hånden, tog hun hæn-derne ind under sin krop. Derefter tog tiltalte vidnets hænder ud, og det gentog sig. Som hun husker det, skete det tre gange i alt. Det var på venstre side. Hun kan ikke sige, hvor længe det varede, men det var sådan, at hun ikke var i tvivl. Da lemmet var i vidnets hånd, var det med tøj på. Han havde hænderne nede imellem hendes ben i hendes skridt. Det var inde under trusserne.
Han masserede på hendes bryster med helt flad hånd. Hun kan ikke sige, hvor længe det varede. Han stod bare med hænderne under hendes arme og med hænderne på selve bry-sterne. Han spurgte ikke undervejs, om hun ville have massage på de intime områder.
Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at han og hustruen har nogle dyr på gården, som de viser frem. De har også en gårdbutik, hvor de sælger kosme-tik. Herudover har de massageklinikken, hvor de laver de forskellige behandlinger. Det er 7 år siden, de holdt op med at arbejde for Forsvaret. Inden da havde de arbejdet i klinikken sideløbende med deres arbejde for Forsvaret. De har åbent i klinikken fra kl. 8.00 til kl. 13.00, og de har åbent i gårdbutikken fra kl. 13.00 til kl. 17.00, hvorefter de nogle gange har spa- og massagearrangementer i klinikken om aftenen.
I forbindelse med sagen lukkede de først ned, men nu har de taget nogle af deres faste kun-der ind igen. Kunderne kender til den verserende sag. De har bestemt sig for at lukke for det hele - også gårdbutikken.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldspørgsmålet Også efter bevisførelsen for landsretten finder fem dommere af de grunde, der er anført i dommen, tiltalte skyldig i sagens forhold 1 i samme omfang som fastslået af byretten, dog i forhold 1c som forholdet er berigtiget for landsretten. En dommer finder, at tiltalte også er skyldig i sagens forhold 1a.
- 9 -
Der træffes i sagens forhold 1 afgørelse efter stemmeflertallet, og tiltalte frifindes derfor for tiltalen i forhold 1a.
Efter bevisførelsen, herunder særligt de afgivne vidneforklaringer, bemærker landsretten endvidere følgende:
Landsretten finder tiltalte skyldig i overtrædelse af sagens forhold 2, men dog således, at der alene er ført bevis for, at han placerede sit erigerede lem én enkelt gang i Forurettede 2's hånd.
Landsretten finder tiltalte skyldig i overtrædelse af sagens forhold 3, men dog således, at der ikke er ført bevis for, at tiltalte har masseret Forurettede 3 på selve hendes bry-ster, hvorfor der ikke i så henseende var tale om blufærdighedskrænkelse.
Herudover findes tiltalte skyldig i overtrædelse af sagens forhold 4, 5, 6 og 9.
For så vidt angår sagens forhold 7 og 8 finder landsretten, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at tiltalte flere gange placerede sit lem i Forurettede 7's hånd samt masserede hende på brysterne, hvilket udgør en overtrædelse af straffelovens § 232.
Endvidere må det lægges til grund, at tiltalte en del gange berørte Forurettede 7 ved og på skridtet, og at han et par gange i en glidende bevægelse kørte sin hånd (som et dankort) forbi hendes skede, i hvilken forbindelse tiltaltes yderste fingerled var i hendes skede. Spørgsmålet er, om denne del af forhold 7 og 8 skal straffes som andet seksuelt for-hold end samleje, jf. straffelovens § 225, eller som blufærdighedskrænkelse, jf. § 232.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 225, der fik sin nuværende formulering ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 – jf. lovforslag nr. L 141 af 6. februar 2013 – at bestemmelsen omfatter handlinger, der har en samlejelignende karakter, fungerer som surrogat for samle-
je eller i øvrigt i forhold til den krænkede eller misbrugte part rummer et seksualovergreb,der nærmer sig til samleje. Der skal normalt være tale om direkte berøring mellem i hvertfald den enes kønsdel og den andens legeme, og som eksempler nævnes analt samleje, oraltsamleje, kys mv. på kønsdele, indføring af fingre eller genstande i skeden og manipulationaf lem. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at man i forbindelse med lovændringen i2013 ikke fandt anledning til at udvide området for bestemmelsen, så den også kom til at
- 10 -
omfatte f.eks. berøring af nøgne kønsdele med hånden uden manipulation eller indtrængen,
jf. herved også Højesterets dom af 29. oktober 2018, der er trykt i UfR 2019.497. Endvidere fremgår det af forarbejderne til straffelovens § 232, der også fik sin nuværendeformulering ved lov nr. 633 af 12. juni 2013– jf. lovforslag nr.
L 141 af 6. februar 2013–at der ertale om en generel opsamlingsbestemmelse, som samler de tilfælde af seksuellehandlinger, der ikke er omfattet af de øvrige bestemmelser om seksualforbrydelser.
I forar-bejderne er det anført, at bestemmelsen omfatter mindre grove overtrædelser i form aff.eks. verbale krænkelser, blottelse, beluring eller lettere berøringer, og at bestemmelsenogså omfatter noget grovere overtrædelser i form af berøringer, der ligger lige under græn-sen for seksuelt forhold, herunder bl.a. berøring af nøgne kønsdele med hånden uden ma-nipulation eller indtrængen.
På den anførte baggrund finder landsretten, at den omhandlede del af forhold 7 og 8 ikkekan straffes som andet seksuelt forhold end samleje omfattet af straffelovens § 225 og til-træder, at forholdet skal straffes som blufærdighedskrænkelse efter § 232.
Landsretten harherved lagt vægt på, at straffelovens § 225 omfatter handlinger, der har en samlejelignendekarakter, fungerer som surrogat for samleje eller i øvrigt i forhold til den krænkede ellermisbrugte part rummer et seksualovergreb, der nærmer sig til samleje, og at det efter bevis-førelsen må lægges til grund, at der ikke er sket en egentlig indføring af én eller flere aftiltaltes fingre i Forurettede 7's skede.
Det bemærkes, at landsretten efter b evisførelsen har lagt til grund, at samtlige krænkelser af blufærdigheden kan tilregnes tiltalte som forsætlige.
Straffastsættelse Landsretten finder, at straffen bør forhøjes. Landsretten har herved lagt vægt på, at tiltalte er dømt for krænkelser begået over for otte kvinder, at overgrebene derved er begået sy-stematisk, at de er sket over en længere årrække, og at kvinderne befandt sig i en situation, hvor tiltalte udnyttede deres tillid til ham som (professionel) massør.
Herudover har lands-retten lagt vægt på, at en del af blufærdighedskrænkelserne havde karakter af grovere krænkelser, og at Forurettede 2 i juni 2016 havde sendt en mail til tiltalte om krænkel-serne over for hende, og at Forurettede 5 i maj 2020 havde konfronteret tiltalte med krænkelserne over for hende, men at tiltalte på trods af dette fortsatte krænkelserne.
- 11 -
Tre dommere finder, at straffen bør forhøjes til 8 måneder.
Tre dommere finder, at straffen bør forhøjes til 10 måneder.
Der træffes afgørelse efter det for tiltalte gunstigste resultat, således at tiltalte straffes med fængsel i 8 måneder.
Efter forholdenes karakter, omfang og tidsmæssige varighed finder landsretten ikke grund-lag for at gøre straffen hverken helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om sam-fundstjeneste. Landsretten har i den forbindelse også lagt vægt på det anførte om, at Forurettede 2 i juni 2016 sendte en mail til tiltalte vedrørende krænkelserne over for hende, og at Forurettede 5 i maj 2020 konfronterede tiltalte med krænkelserne over for hende, men at tiltalte desuagtet fortsatte krænkelserne. Tiltaltes alder og gode personlige forhold kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten tiltræder byrettens bestemmelse om, at tiltalte frakendes retten til at udøve virksomhed som massør i 3 år.
Erstatning Landsrettens juridiske dommere stadfæster byrettens bestemmelse om tortgodtgørelse til Forurettede 2, Forurettede 4, Forurettede 5 og Forurettede 6.
Efter forholdets karakter forhøjer landsretten tortgodtgørelsen til Forurettede 1 til 10.000 kr.
Landsretten finder, at tortgodtgørelsen efter forholdenes karakter skal fastsættes til 10.000 kr. til Forurettede 3 og til 15.000 kr. til henholdsvis Forurettede 7 og Forurettede 8.
Samtlige godtgørelsesbeløb forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16.
T h i k e n d e s f o r r e t :
- 12 -
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med følgende ændringer:
Tiltalte straffes med fængsel i 8 måneder, der skal fuldbyrdes.
Tiltalte skal inden 14 dage efter denne landsretsdoms afsigelse betale 10.000 kr. til Forurettede 1, 10.000 kr. til Forurettede 3, 15.000 kr. til Forurettede 7 og 15.000 kr. til Forurettede 8.
Disse og de øvrige godtgørelsesbeløb, som tiltalte er dømt til at betale, forrentes efter er-statningsansvarslovens § 16.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
