BR — Byretterne
SS-783/2021-RAN
OL-2021-BYR-00339
D14.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 231.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 17. august 2021
Rettens nr. 6-783/2021 Politiets nr. 4200-70308-00275-20
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato
Tiltalen og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 12. februar 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1. straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, ved i tiden omkring den 15. august 2020, i forening med flere ukendte personer, at have truet med at øve vold mod folketingspolitiker Forurettede, idet de skrev og sendte et brev adres-seret til MF Forurettede, Folketinget – Christiansborg, 1240 København K med ordlyden: ”Hejsa! Du er den mest forbandede lede mær, der findes i Fol-ketinget.
Så fik du lige lejlighed til igen at svine en befolkningsgruppe til. Men pas på lille Øgenavn - 021020 - den dag må du hellere give dine vagter ekstra løn!!! Du er det største svin Du er den største racist i DK – du er na-zist Du er den ledeste kælling Du går direkte mod en langsom og meget smertefuld død” ,
2. straffelovens § 119 a, stk. 1, ved i perioden fra den 28. december 2016 og til den 20. november 2020, til dels i forening med flere ukendte personer, at ha-ve krænket folketingspolitiker Forurettedes fred ved kontinuerligt at kon-takte og chikanere hende i anledning af hendes hverv som medlem af folke-tinget, idet tiltalte adskillige gange skrev personlige beskeder med et chika-nøst indhold til Forurettede via messenger, ligesom han skrev og sendte flere breve med et chikanøst indhold adresseret både til Forurettede på hendes private bopæl Adresse i By 1 og til Folketinget – Christians-borg i København K.
Std 75284
side 2
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af Forurettede.
Tiltalte har forklaret, at han var frivillig i en kulturcaféen i Bydel, hvor integrationsformanden indimellem kom til ham og fik en snak om folks frust-rationer og problemer. Tiltalte har været i kontakt med to syriske kvinder på henholdsvis 52 og 57 år, som begge har mistet deres ægtefæller i krigen. Kvinderne var meget traumatiseret over oplevelsen.
Oven i det fik kvinderne - som følge af Forurettedes politik - sat deres offentlige ydelser ned. Den 52-årige kvinde havde sukkersyge, men hun havde ikke penge til insulin. Den 57-årige kvinde havde kronisk tandpine, men hun havde ikke penge til at komme til tandlæge. Tiltalte var desuden i kontakt med en ung kvinde, som var kommet til Danmark som flygtninge. Denne kvindes ægtefælle var for-svundet.
På samme tidspunkt, hvor han var i kontakt med disse kvinder, og så andre flygtninge lide, så han også, at politikere - med Forurettede i spidsen - fejrede stramninger på udlændingeområdet med kage og store smil. Det gjorde ham vred, og han var igennem hele følelsesregisteret.
Tiltalte har forklaret, at han forinden denne sag, har haft lejlighed til at gen-nemgå de breve, som indgår i sagens akter, med sin forsvarsadvokat. Det er ham, som skrev brevene. Han skrev brevene sammen med tre andre, som han havde en madklub med. De mødtes cirka en gang i måneden. Madklubben blev afholdt i hans hjem, og det var ham, som lavede maden.
De fik noget at spise og drak nogle øl, men de blev ikke beruset. Under middagene gejlede de ofte hinanden ved, at den ene sige nedsættende ting om Forurettede og andre politikere på højrefløjen. Tiltalte skrev derpå brevene på sin computer, mens de andre kom med input til brevene. I madklubben gik der sport i at skrive disse breve. De tænkte ikke videre over konsekvenserne ved at skrive brevene.
Han mener, at det hele er hans skyld. Han er rigtig ked af hele sa-gen. Brevene blev skrevet i tiltaltes hjem på tiltaltes computer. Når de havde skrvet en brev, skrav han brevet ud, og nogle dage senere sendte han det med posten til Forurettede. Han stod selv som afsender på nogle af breve-ne. På andre af brevene var der ikke skrevet en afsender på.
Han har nogle familiemedlemmer, der bor i samme by som Forurettede, og derfor kendte han hendes privatadresse. Det var forskelligt, om brevene blev sendt til hen-des privatadresse eller til Christiansborg. Tiltalte skrev og sendte de Messen-ger beskeder, som fremgår af materialet i sagen. Disse beskeder har han ikke skrevet sammen med andre.
Han husker ikke, hvor ofte han skrev til Forurettede, men det er rigtigt, at han i perioder dagligt skrev Messenger beske-der. Han har inden personlig relation til Forurettede. Han sendte brevene
side 3
og Messenger-beskederne til Forurettede, fordi hun var folketingspoliti-ker, og fordi hun ytrede sig offentligt på en måde, som han ikke var enig i. Det var rigtig ubehageligt at høre anklageskriftet blive læst op. Det er også meget ubehageligt at høre anklageren oplæse de breve og beskeder, som til-talte skrev til Forurettede. Han er flov over ordvalget, som han brugte. han er flov over, at han truede med vold.
Vold er noget, der ligger meget fjernt for ham. Men han havde det dengang selv svært, og han havde det svært ved, at politikerne skulle trampe på mennesker, der skal have det så dårligt, som flygtningene havde det. Han kan godt se, at beskederne og bre-vene, som han fra 2016 til 2020 sendte til Forurettede havde et meget chi-kaniøst indhold. Han kan derfor erkende sig skyldig i forhold 2.
Han har skrevet et brev til Forurettede med den ordlyd, som er citeret i forhold 1. Han kan godt se, at brevet kan virke som en trussel. Han kan der-for erkende sig skydig i forhold 1.
Han har efterfølgende sendt et brev til Forurettede med en undskyldning. Brevet sendte han i januar eller februar 2021, efter at han var blevet tiltalt i sagen. Tiltaltes Facebook konto har været hacket, og nogle af beskederne, som er blevet sendt, var ikke skrevet af ham. Det drejer sig om udelukkende om beskeder, som blev skrevet før den 28. december 2016. Alle de breve og de Messengerbeskeder, som ingår i denne sag, har han skrevet.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er pensionist. Han be-skæftiger sig stadig som frivillig på konkurcaféen i Bydel. Han er de-suden engageret i foreningslivet i By 2, hvor han bor. Han har altid dyrket gymnastik, og han er formand for den lokale gymnastikforening. Han har haft en meget svær periode, og han har tidligere har været udsat for et seksuelt overfald.
Forurettede har som vidne forklaret, at hun efter, at sagen blev rejst mod-tog et kort fra tiltalte, hvori han undskyldte. Hun har ingen personlig relation til tiltalte. Hun tænker, at tiltalte skrev til hende, fordi hun er politiker og ytre sig offentligt om nogle ting, som tiltalte ikke er enig i. HUn har skrevet to beskeder tilbage til tiltalte. Den første besked skrev hun får at få tiltalte til at stoppe med at skrive. Hun opfattede tiltalte beskeder og breve som chikanø-se og til tider truende. Hun har ikke opfattet sin egne beskeder som provoke-rende eller noget der har kunne få folk til tasterne.
Sagens oplysninger
Kriminalforsorgen har oplyst, at
"Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er eg-net til at modtage en del eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstje-neste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminal-
side 4
forsorgen i prøvetiden.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om sam-fundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid."
Tiltalte er tidligere straffet den 23. oktober 2018 for overtrædelse af færd-selslovens § 4, stk. 1, jf. § 119 a, med en bøde. Tiltalte blev endvidere pålagt en betinget førerretsfrakendelse, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 1 og 2. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltal-te er skyldig i forhold 1 og 2.
Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, og § 119 a, stk. 1.
Straffen er til dels en tillægsstraf til den straf, som tiltalte blev idømt den 23. oktober 2018, jf straffelovens § 89.
Retten har ved fastsættelsen af straffen navnlig lagt vægt på, at der er tale om en grov trussel og grov og langvarig chikane imod et medlem af Folketinget i anledning af dennes synspunkter og lovlige politiske ytringer.
Straffen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, er som udgangspunkt ubetinget fængsel. Efter karakteren og omfanget chikanen, som har stået på igennem ca. 4 år, og efter karakteren af truslen er der - uanset det oplyste om tiltaltes personlige forhold - ikke grundlag for at gøre straffen betinget heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte, straffes med fængsel i 3 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
