77/2024

AM2025.04.09H Retten i Viborgs

DOM

Dato: 23. januar 2023 Rettens sagsnr.: 3691/2021 Politiets sagsnr.: 4100-70318-00107-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1966 Anklageskrift er modtaget den 25. august 2021, tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 20. december 2021, tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 31. januar 2022 og tillægsanklageskrift nr. 3 er modtaget den 9. marts 2022.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 121, ved den 7. juni 2021 ca. kl. 17.45 ud for Adresse1, By, i Roslev, med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at have overfaldet de tjenestegørende politibetjente Forurettede1 og Forurettede2, idet han henvendt til politibetjentene udtalte: ”Fuck jer, i narhoveder” eller lignende, 2. ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, ved på samme sted og umiddelbart forud for det i forhold 1 passerede, at have udvist voldelig og råbende adfærd, idet han greb fat i kraven på Forurettede3, ligesom han råbte diverse skældsord efter Forurettede3, hvilket alt var egnet til at forstyrre den offentlige orden, 3. straffelovens § 291, stk. 1, jf. stk. 2, hærværk i gentagelsestilfælde, ved lørdag den 11. september 2021 ca. kl. 15.00 ud for Adresse2 i By i Skive Kommune at have begået hærværk, idet tiltalte væltede en lille knallert, mrk.

PGO, model Dr.

Big, reg. nr. … , som tilhører Forurettede4, hvorved der skete skade for 4.717,50 kr., 4. straffelovens § 291, stk. 2, jf. stk. 1 – hærværk i gentagelsestilfælde, ved den 25. november 2021 ca. kl. 18.30 ud for Butik, Adresse3 i Aulum at have punkteret baghjulet på bilen reg.nr. … hvorved der skete skade for kr. 2957,50, 5. færdselslovens § 117c, stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1, ved den 25. november 2021 ca. kl. 20.40 at have ført 3. hjulet knallert, stel nr. … , ad Søndergade i Aulum, Herning Kommune, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 129, stk. 3, nr. 1. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af lille knallert, stel nr… , jf. færdselslovens § 133a, stk. 7.

Den beskikkede forsvarer, advokat Advokat har oplyst, at Tiltalte erkender sig skyldig. Forurettede4 har påstået, at tiltalte skal betale 4.717,50 kr. i erstatning. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse. Forurettede5 har påstået, at tiltalte skal betale 2.957,50 kr. i erstatning. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Sagen er fremmet til dom efter bestemmelsen i retsplejelovens § 855, stk., nr. 3. Der er afgivet forklaring af vidnerne politibetjent Forurettede2, Forurettede3 og Vidne1. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Der blev den 25. november 2021 kl. 21.26 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 2,07 promille alkohol.

Retten til at føre lille knallert blev midlertidigt inddraget af politiet den 7. februar 2022. Tiltalte er senest straffet ved dom af 15. december 2015 med fængsel i 60 dage betinget for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 244, ordensbekendtgørelsen og retsplejelovens § 750 og ved dom af 6.juni 2016 med en fællesstraf af fængsel i 3 måneder betinget for overtrædelse af straffelovens § 291, stk.2.

Rettens begrundelse

og afgørelse Vedrørende forhold 1 og 2: Ved vidnerne politibetjent Forurettede2’s og Forurettede3’s troværdige forklaringer er det bevist, at tiltalte er skyldig som anført i anklageskriftet. Vedrørende forhold 3: Ved vidnet Vidne1’s troværdige forklaring er det bevist, at tiltalte er skyldig som anført i anklageskriftet.

Vedrørende forhold 4: Retten finder ikke, at det ved politiets iagttagelser som de er anført i anmeldelsesrapporten og den foreviste videofilm er bevist med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at tiltalte er skyldig i hærværk som anført i anklageskriftet. Tiltalte frifindes derfor.

Vedrørende forhold 5: Retten finder, at det ved politiets iagttagelser som de er anført i anmeldelsesrapporten og ved den retskemiske erklæring er bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af færdselsloven som anført i anklageskriftet.

Straffen fastsættes til 10 dagbøder hver på 950 kr., jf. straffelovens § 121, § 291, stk. 1, jf. stk. 2, ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og færdselslovens § 117c, stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. Tiltalte frakendes retten til at føre lille knallert, i 2 år fra den 7. februar 2022, jf. færdselslovens § 129, stk. 3, nr. 1.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. færdselslovens § 133a, stk. 7.

Uanset det oplyste om, at tiltalte lider af svær angst, og at hans trehjulede knallert, kaldet tuk-tuk, er hans hjem og giver ham ro, finder retten ikke, at der foreligger sådanne ganske særlige sociale forhold, at der er grundlag for i medfør af færdselslovens § 133a, stk. 13 undtagelsesvis at undlade at tage konfiskationspåstanden til følge. Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal betale 10 dagbøder hver på 950 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage. Tiltalte skal frakendes retten til at føre lille knallert, i 2 år fra den den 7. februar 2022. Hos tiltalte konfiskeres lille knallert, stel nr. … . Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede4, Adresse4, 7870 Roslev betale 4.717,50 kr. med tillæg af procesrente fra den 16. januar 2023. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede5, Adresse5, 7490 Aulum betale 2.957,50 kr. med tillæg af procesrente fra den 16. januar 2023. ::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 16. afdelings

DOM

(dommerne Hanne Harritz Pedersen, Karen Foldager og Lene Mortensen (kst.)) Dato: 18. marts 2024 Rettens sagsnr.: S–0317–23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1966, (advokat Kurt Jensen, Kjellerup) Retten i Viborg har den 23. januar 2023 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3691/2021).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse for konfiskationspåstanden. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er afgivet vidneforklaring af Vidne2. Vidne2 har forklaret, at hun kender tiltalte. De er venner. Hun lærte tiltalte at kende, da hun var ansat i en varmestue, hvor tiltalte kom. Han forsvandt en periode, men han kom tilbage i 2009-10, hvor han var blevet syg. Hun hjalp ham med meget forskelligt.

De holdt kontakten, da hun holdt med at arbejde i varmestuen. De ringede og skrev sammen, og hun køber for tiden ind for ham. Tiltalte har ingen familie, han har kontakt med, og han ser ikke andre end hende. Tiltalte har det svært. Han bor i sin knallert, der er hans hjem. Han har ikke andet at bo i. Han stiller knallerten i sheltere og andre øde steder. Han er afhængig af knallerten og sover i den.

Den har solfangere, og han kan lave mad og have varme i knallerten. Han kan også lade sin computer op via solfangerne. Tiltalte er meget intelligent. Han har diabetes og PTSD og som følge deraf angst. Han har tourettes syndrom, hvilket giver ham store problemer. Han trækker sig væk fra andre, når det er særligt slemt. Han får noget medicin bl.a. mod depression og sukkersyge.

Hun lånte ham pengene til køb af knallerten, og han har betalt hende lånet tilbage. Det vil være forfærdeligt for ham at få konfiskeret knallerten. Hun frygter, at det kan føre ham til, at han tager sit eget liv. Knallerten kan køre. På et tidspunkt pillede tiltalte hjulene af, men han har sat dem på igen, da han havde brug for at komme rundt på knallerten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter en samlet vurdering af på den ene side tiltaltes personlige og helbredsmæssige forhold, herunder at han anvender knallerten til bolig, og på den anden side oplysningerne om tiltaltes spirituskørsel med en høj promille og de generelle hensyn, der begrunder konfiskation i et tilfælde som det foreliggende, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at undlade konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 13. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. ::::::::::::::::::::::::: Højesterets 1. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt, Oliver Talevski, Kurt Rasmussen og Jens Kruse Mikkelsen. Dato: 9. april 2025 Rettens sagsnr.: 77/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Vilhelm Dickmeiss, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Viborg den 23. januar 2023 (3691/2021) og af Vestre Landsrets 16. afdeling den 18. marts 2024 (S-0317-23).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse for konfiskation af en lille knallert (tuktuk). Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Tuktukken, der havde været efterlyst i politiets it-systemer siden den 2. februar 2022 med henblik på beslaglæggelse, blev afhentet af politiet den 2. april 2024 efter Tiltaltes telefoniske oplysning om, hvor den var henstillet. Den blev bortsolgt på auktion den 4. juni 2024 for 9.000 kr.

Det er oplyst, at Tiltalte i en periode efter byrettens dom ”gik med barnevogn” som vagabond, men at han i begyndelsen af 2024 lånte penge af en bekendt og købte en anden tuktuk, som han nu kører og overnatter i. Retsgrundlag Færdselslovens § 133 a, stk. 7 og 13, bestemmer: ”… Stk. 7.

Konfiskation af lille knallert skal ske, hvis ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 2,00 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på over 1,00 mg pr. l luft. … Stk. 13.

Bestemmelserne i stk. 2-11 kan fraviges, når særlige grunde undtagelsesvist taler herfor. …” Bestemmelsen i stk. 13 blev indsat som stk. 3 i færdselslovens § 133 a ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 og er senest ændret (og flyttet fra stk. 12 til stk. 13) ved lov nr. 534 af 27. marts 2021.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget til den seneste lovændring fremgår bl.a. (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr. L 127, s. 15 og 22): ”… 2.5.1. Gældende ret 2.5.1.1. Konfiskation efter færdselslovens § 133 a … Efter færdselslovens § 133 a, stk. 12, kan konfiskation efter reglerne i stk. 2-10 fraviges, når særlige grunde undtagelsesvis taler herfor, jf. § 133 a, stk. 12.

Bestemmelsen blev indført i færdselsloven ved lov nr. 363 af 24. maj 2005. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at særlige grunde kan foreligge, hvis f.eks. ganske særlige familiemæssige eller sociale forhold vil bevirke, at konfiskation i det konkrete tilfælde vil have uforholdsmæssig indgribende betydning for den pågældende, jf. Folketingstidende 2004-05 (1. samling), tillæg A, side 4343.

Der kan bl.a. henvises til Østre Landsrets dom af 20. december 2012, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2013, s. 978, hvor landsretten fandt, at der på baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder særligt tiltaltes sociale og familiemæssige forhold, forelå sådanne særlige grunde, som talte for undtagelsesvist at fravige reglen om konfiskation af tiltaltes køretøj.

Tiltalte var bosat i en overbehæftet andelsbolig i en afsidesliggende by, og var afhængig af køretøjet for at kunne passe sin uddannelse samt hente sine tre særligt plejekrævende børn, der alle blev passet i daginstitution.

I Østre Landsrets dom af 23. maj 2013, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2013, s. 3203, hvor tiltalte havde kørt uden at have erhvervet førerret, fandt landsretten ikke, at der var tale om sådanne særlige omstændigheder, at konfiskation skulle undlades.

Det fremgår af dommen, at tiltalte havde forklaret, at han var afhængig af bilen på grund af sit natarbejde og sit arbejde som karatetræner, samt at han ville have generhvervet førerretten efter byrettens dom, men disse forhold kunne ikke føre til, at man efter § 133 a, stk. 12, undlod at konfiskere bilen.

Afgørelsen af, om konfiskation undtagelsesvist kan undlades i medfør af § 133 a, stk. 12, afhænger af en konkret vurdering af den pågældendes forhold. … 2.5.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning … 2.5.2.2.

Konfiskation fra føreren … Ifølge færdselslovens § 133 a, stk. 12, vil konfiskation efter § 133 a, stk. 2, 1. pkt., kunne undlades, når særlige grunde undtagelsesvis taler herfor. Dette vil navnlig være tilfældet i situationer, hvor eksempelvis ganske særlige familiemæssige eller sociale forhold vil bevirke, at konfiskation i det konkrete tilfælde vil have uforholdsmæssigt indgribende betydning for den pågældende.

Der henvises herved til pkt. 2.5.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at konfiskation efter omstændighederne vil kunne undlades efter § 133 a, stk. 12, hvis der f.eks. er tale om en specialindrettet handicapbil, eller en bil som anvendes til transport af f.eks. ejerens barn, der har et handicap eller lider af behandlingskrævende sygdom, og hvor den pågældende bil udgør eneste transportmulighed.

Ovenstående eksempler er ikke udtømmende. …”

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at der efter færdselslovens § 133 a, stk. 13, foreligger særlige grunde til undtagelsesvis at undlade konfiskation af hans lille knallert (tuktuk) efter § 133 a, stk. 7. Konfiskation vil indebære, at han mister sin bolig, og vil derfor have uforholdsmæssigt indgribende betydning for ham. Tuktukken er også nødvendig for ham på grund af hans psykiske lidelser.

Da der er tale om en tuktuk, som er en lille knallert, der højst må køre 30 km/t, frembyder den ikke stor farlighed. Hensynet til færdselssikkerheden kan derfor ikke begrunde konfiskation. Konfiskation vil endvidere udgøre et uproportionalt indgreb i hans ret til respekt for privatliv og hjem, jf. artikel 8, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at der ikke er grundlag for undtagelsesvis at undlade konfiskation, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 13, jf. stk. 7. Tiltalte har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en promille på 2,07.

Ved spirituskørsel med en promille på over 2,00 er konfiskation en obligatorisk retsfølge, som kun kan fraviges, når særlige grunde undtagelsesvis taler herfor, f.eks. ved transport i forbindelse med handicap. Tiltalte har ikke et særligt behov for at beholde knallerten for at kunne transportere sig.

Tiltalte lider af svær angst og har brugt knallerten som sin bolig, men han modtager førtidspension og er derfor ikke uden midler til at skaffe sig en alternativ boligform. Efter landsrettens dom har han i øvrigt klaret sig uden knallert i en periode og formået at anskaffe sig en ny lille knallert (tuktuk).

På den baggrund vejer hensynet til andre trafikanters sikkerhed tungere end hensynet til, at Tiltalte har anvendt tuktukken som sin bolig, og konfiskation vil ikke udgøre et uproportionalt indgreb efter artikel 8, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Højesterets begrundelse og resultat

Tiltalte er dømt for bl.a. spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 1, ved at have ført sin lille knallert (tuktuk) med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 0,50 promille. I hans blodprøve blev der således målt en mindsteværdi på 2,07 promille.

Ved byrettens og landsrettens dom blev hans tuktuk konfiskeret i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 7, der indeholder en bestemmelse om obligatorisk konfiskation af lille knallert ved spirituskørsel, hvis alkoholkoncentrationen i blodet har oversteget 2,00 promille.

For Højesteret angår sagen, om der er anledning til at fravige bestemmelsen om obligatorisk konfiskation, fordi særlige grunde undtagelsesvis taler herfor, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 13. Der er endvidere spørgsmål, om konfiskation vil indebære en krænkelse af Tiltaltes rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Efter forarbejderne til færdselslovens § 133 a skal reglerne om obligatorisk konfiskation af køretøjer mindske risikoen for, at den pågældende begår grove yderligere eller gentagne færdselslovsovertrædelser, og styrke den præventive effekt, jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 7, afsnit 9.1.3., s. 1749.

Efter forarbejderne til færdselslovens § 133 a, stk. 13, kan konfiskation undlades navnlig, hvis eksempelvis særlige familiemæssige eller sociale forhold bevirker, at konfiskation i det konkrete tilfælde vil have uforholdsmæssigt indgribende betydning for den pågældende.

Det kan efter omstændighederne ske, f.eks. hvis der er tale om en specialfremstillet handicapbil eller en bil, som anvendes til transport af f.eks. ejerens barn, der har et handicap eller lider af behandlingskrævende sygdom, og hvor det pågældende køretøj udgør eneste transportmulighed.

Det er oplyst, at Tiltalte lider af bl.a. social angst, PTSD og Tourettes syndrom, og at han boede i sin tuktuk, som han havde indrettet med solfangere, så han kunne lave mad og have varme i tuktukken.

Højesteret tiltræder, at der efter en samlet vurdering af på den ene side Tiltaltes personlige og helbredsmæssige forhold, herunder at han anvendte tuktukken til bolig, og på den anden side oplysningerne om hans spirituskørsel med en høj promille og de hensyn, der begrunder konfiskation i et tilfælde som det foreliggende, ikke er grundlag for at undlade konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 13.

Højesteret bemærker i den forbindelse, at Tiltalte som førtidspensionist ikke er uden midler til at skaffe sig en alternativ boligform, som også tager højde for hans helbredsmæssige problemer, og at der ikke er oplysninger om, at han har et særligt behov for at beholde tuktukken for at kunne transportere sig.

Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at en konfiskation af Tiltaltes tuktuk, som har tjent som hans bolig, vil indebære en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hverken af konventionens artikel 8 om retten til respekt for bl.a. privatliv og hjem eller af artikel 1 i første tillægsprotokol til konventionen om beskyttelse af ejendomsretten. Højesteret stadfæster herefter dommen.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.