BS-17113/2019-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 179.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 11. december 2020

Sag BS-17113/2019-OLR (4. afdeling)

Københavns Kommune (advokat Thomas Booker)

mod

FOF København (advokat Dan Terkildsen)

Københavns Byret har den 8. marts 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS-14A-3454/2017).

Landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Peter Mortensen og Martin Hall (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Københavns Kommune, har principalt nedlagt påstand om frifin-delse.

Københavns Kommune har subsidiært nedlagt følgende sideordnede påstande:

a) Frifindelse mod tilbagebetaling af et mindre beløb.

b) Frifindelse mod anerkendelse af, at indstævnte er fritaget for at betale dæk-ningsafgift i en kortere periode eller for en mindre del af den omhandlede ejen-dom.

Indstævnte, FOF København, har principalt nedlagt påstand om stadfæstelse.

2

FOF København har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til for-nyet behandling hos Københavns Kommune.

Forklaringer Der er afgivet supplerende forklaring af Vidne.

Vidne har forklaret bl.a., at lejemålet fortsat anvendes til yogahold. FOF København betaler ikke dækningsafgift i andre ejendomme, hvor de foretager undervisning. Det er kun i ejendommen, hvor FOF København har sin admini-stration, at der betales dækningsafgift. FOF København er ikke skattepligtige, da de er en almennyttig virksomhed.

FOF Københavns støtte fra Københavns Kommune er løbende blevet beskåret, fordi kommunen har været trængt økonomisk. Lokaletilskuddet fra kommunen er eksempelvis skåret helt væk. I takt med at kommunen har skåret ned på til-skuddene, har FOF København været nødt til at hæve priserne for de udbudte hold, da der fortsat skal betales løn til underviserne, som er ansat på de vilkår, der gælder i medfør af folkeoplysningsloven. Aflønningen af underviserne sker løbende, og der bliver indeholdt skat af lønnen.

Virksomhed 2 på 3. sal i ejendommen er i princippet en konkurrent til FOF Københavns yogacenter på 2. sal. Begge udbyder yogaundervisning, men FOF København gør det på baggrund af folkeoplysningsloven, mens Virksomhed 2 gør det privat. De fungerer således på to forskellige grundvilkår.

Ved at deltage på et af FOF Københavns yogahold får man fysisk træning, lige-som der er et læringsforløb i forhold til teknikker og filosofi. Man tilegner sig således kompetencer, samtidig med at aktiviteten er god for helbredet.

FOF Københavns priser er forskellige fra sæson til sæson og afhænger bl.a. af, hvor mange der deltager. FOF København skal ikke samlet tjene penge på deres aktiviteter. For de enkelte aktiviteter giver nogle overskud og andre underskud.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Retsgrundlag Lov om kommunal ejendomsskat § 23 A, stk. 1, som affattet ved lov nr. 1104 af 22. august 2013, har følgende ordlyd:

”§ 23 A. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed, medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af sådanne ejendommes forskelsværdi. Af ejendomme,

3

der delvis anvendes som anført, svares dækningsafgift dog kun, når den del af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte formål an-vendte del af ejendommen, udgør mere end halvdelen af forskelsværdi-en for hele ejendommen.”

Af udvalgsbetænkning af 10. februar 1961, Folketingstidende 1960-61, 2. sam-ling, tillæg B, spalte 98-100, fremgår om baggrunden for bestemmelsen, der tid-ligere var placeret i ejendomsbeskatningslovens § 23, stk. 2, følgende bl.a.:

”Den allerede gennemførte fiksering af ejendomsskylden i bykommu-nerne og den foreslåede fiksering af ejendomsskylden i sognekommu-nerne medfører, at kommunerne ikke har mulighed for at skaffe sig dækning for de udgifter bl.a. til gader og veje, brandvæsen m.v., som nyopførte erhvervsejendomme påfører kommunerne. Efterhånden som ejendomsskylden for de ældre ejendomme aftrappes, vil der opstå et til-svarende problem med hensyn til disse ejendomme.

For at skaffe kommunerne mulighed for at få dækning for de udgifter, erhvervsejendomme påfører kommunen, foreslås der … indføjet be-stemmelser, der giver kommunalbestyrelserne adgang til at opkræve dækningsafgift af den til enhver tid værende forskelsværdi af sådanne ejendomme, …

For at få hjemmel til at opkræve en sådan dækningsafgift skal regler herom fastsættes af kommunen i en af indenrigsministeriet godkendt vedtægt vedrørende opkrævning af dækningsafgift, og dækningsafgift vil ikke kunne opkræves med mere end 5 promille af forskelsværdien. …”

Bestemmelsen er omtalt i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 80 af 31. marts 1962 om den kommunale ejendomsbeskatning og den amtskommunale beskat-ning (Til samtlige amtmænd og kommunalbestyrelser). Det fremgår af cirkulæ-ret bl.a.:

”B. Visse erhvervsejendomme m.v.

1. Dækningsafgiftspligtige ejendomme.

De EJENDOMME, af hvilke der efter en i henhold til lovens § 23, stk. 2, godkendt vedtægt kan opkræves dækningsafgift, er ejendomme, der anvendes til KONTOR, FORRETNING, HOTEL, FABRIK, VÆRKSTED OG LIGNENDE ØJEMED. Dækningsafgiften omfatter således på den ene side ikke alle erhvervsejendomme, f.eks. ikke landbrugs- og skov-brugsejendomme, frugtplantager, gartnerier og havebrug. På den an-den side omfatter afgiften også ejendomme, der ikke anvendes er-hvervsmæssigt, men f.eks. til foreningskontorer.

Bestemmelsen skal forstås snævert efter sin ordlyd og omfatter som ho-vedregel kun kontor-, forretnings-, hotel-, værksteds- og fabriksejen-domme. Der er dog også givet adgang til at påligne ejendomme, der an-vendes i »lignende øjemed«, dækningsafgift. Eksempelvis kan nævnes,

4

at banker, sparekasser, biografer, restaurationer, slagterier, mejerier, skibsværfter, teglværker, kraftværker, varmeværker, vaskerier og servi-cestationer efter indenrigsministeriets opfattelse må anses for omfattet af bestemmelsen, medens selvstændige garageanlæg, busstationer og Falck- og Zonestationer af indenrigsministeriet ikke er anset for dæk-ningsafgiftspligtige.

Efter indenrigsministeriets mening vil der endvidere normalt kunne opkræves dækningsafgift af f.eks., lagerbygninger, pakhuse, siloanlæg, tankanlæg og kølehuse, idet sådanne bygninger og anlæg sædvanligvis anvendes som led i en forretnings- eller fabrikationsvirksomhed. …”

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder, at anvendelse til yogahold ikke er en aktivitet, der kan henføres under nogen af de i § 23 A, stk. 1, i ejendomsbeskatningsloven udtryk-keligt nævnte kategorier af ejendomme. Ved afgørelsen af, om der alligevel kan pålægges dækningsafgift, er det afgørende, om lokalerne kan anses som an-vendt til et ”lignende øjemed” som de i bestemmelsen nævnte kategorier af ejendomme.

Der er mellem parterne enighed om, at den som bilag 7 fremlagte holdliste kan lægges til grund for bedømmelsen af FOF Københavns anvendelse af lejemålet beliggende Adresse 2, København K. Det fremgår af holdlisten, at der for perioden fra 31. august 2015 til 16. maj 2017 i alt blev afholdt 84 forskellige yogahold med samlet 833 deltagere. Antallet af tilmeldte deltagere på de enkel-te hold varierede fra 3 til 22, og for hovedparten af holdene var der under 10 til-meldte. Der blev afviklet mellem et og tre hold om dagen. Samlet blev lokalet i perioden registreret anvendt i 2.446 timer.

Landsretten finder på denne baggrund, at der har været en så begrænset anven-delse af lejemålet, at der ikke er påført Københavns Kommune nævneværdige udgifter til gader, veje og brandvæsen mv., som ejendomsbeskatningslovens § 23 A har til formål at dække, og at anvendelsen derfor ikke er omfattet af ”lig-nende øjemed” i § 23 A, stk. 1. Landsretten tiltræder derfor, at Københavns Kommune ikke har været berettiget til at opkræve dækningsbidrag som sket.

Med denne begrundelse stadfæstes byrettens dom.

Efter sagens udfald skal Københavns Kommune i sagsomkostninger for lands-retten betale 25.000 kr. til FOF København. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

5

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Københavns Kommune inden 14 dage betale 25.000 kr. til FOF København. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.