BS-57248/2019-KBH

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 149.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 24. november 2020

Sagsøger

Sagsøger (advokat Christian F. Jensen)

mod

Datatilsynet (advokat Jesper Kjærsgaard Nørøxe)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 12. december 2019. Sagen vedrører spørgmålet om, hvor-vidt Datatilsynet med rette har fundet, at Googles behandling af personoplys-ninger om sagsøgeren havde fornøden hjemmel i dataforordningens artikel 6, stk. 1 litra f, og at tilsynet ikke kan pålægge Google at slette søgeresultaterne om sagsøgeren fra sin søgemaskine, idet betingelserne for sletning efter databe-skyttelsesforordningen ikke er opfyldt.

Sagsøger har fremsat følgende påstand: 1. Principalt: Sagsøgte tilpligtes at træffe afgørelse om at pålægge Google LLC at slette føl-gende søgeresultater fra sin internetsøgemaskine:

a) Hjemmeside 1

2

Hjemmeside 2

b) Hjemmeside 3 Hjemmeside 4

c) Hjemmeside 5

d) Hjemmeside 6

Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at træffe afgørelse om at pålægge Google LLC at blokere føl-gende søgeresultater fra sin internetsøgemaskine:

a) Hjemmeside 1 Hjemmeside 2

b) Hjemmeside 3 Hjemmeside 4

c) Hjemmeside 5

d) Hjemmeside 6

Mere subsidiært: Sagsøgtes afgørelse af 5. august 2019 ophæves som ugyldig, og sagen hjemvises til fornyet behandling hos sagsøgte.

2. Sagsøgte skal til sagsøger betale 75.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Over for sagsøgtes afvisningspåstande nedlægges påstand om, at sagen frem-mes til pådømmelse i materien.

3

Sagsøgte, Datatilsynet, har fremsat følgende påstande:

Over for sagsøgerens påstand 1 påstås:

-Sagsøgerens principale og subsidiære påstand: Afvisning

-Sagsøgerens mere subsidiære påstand: Frifindelse

Over for sagsøgerens påstand 2 påstås: Frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Datatilsynet har den 5. august 2019 truffet afgørelse i sagen. Af afgørelsen frem-går følgende:

”…

1. Afgørelse Efter en gennemgang af sagen finder Datatilsynet, at Googles behandling af personoplysninger er sket i overensstemmelse med reglerne i databeskyttel-sesforordningen1 , jf. artikel 17.

Nedenfor følger en nærmere gennemgang af sagen og en begrundelse for Da-tatilsynets afgørelse.

2.

Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at du har fremsendt flere sletningsanmodninger til Google med henblik på sletning af de ovenfor nævnte søgeresultater, der fremgår af den resultatliste, som fremkommer ved søgning på klagers navn.

Google har oplyst at ville blokere tre søgeresultater, men har afvist sletning af ovennævnte fem søgeresultater med den overordnede begrundelse, at søgere-sultaterne relaterer sig til klagers professionelle virke og derfor har offentlig-hedens interesse.

Det fremgår af sagen, at de omhandlede søgeresultater henviser til en privat-persons hjemmeside (nr. 1), der indeholder oplysninger om, at klager angive-

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

4

ligt har arbejdet sammen med en person, der mistænkes for at have begået al-vorlig økonomisk kriminalitet.

Endvidere henviser to af søgeresultaterne (nr. 2 og nr. 3) til sider, hvoraf der fremgår oplysninger om virksomheder, som klager har stiftet eller ejet. Der indgår i den forbindelse oplysninger om, at visse af virksomhederne er blevet erklæret konkurs.

Desuden henviser søgeresultaterne (nr. 4 og nr. 5) til henholdsvis en artikel fra oktober 2001 med overskriften ’En luftig fidus’ og en blog, der indeholder ne-gativ omtale af klagers professionelle virke som reaktion på en tv-udsendelse (Kontant).

2.1. Dine bemærkninger Du har overordnet anført, at du finder Googles begrundelse for ikke at fjerne de URLs, som du har bedt om at få fjernet, ulogiske eller intetsigende stan-dardsvar, ligesom du mener, at Google har afgivet forskellige og til dels ind-byrdes uoverensstemmende begrundelser gennem sagens forløb.

Endvidere har du anført, at oplysningerne ødelægger klagers og hans families liv, idet virksomheder og erhvervsdrivende har nægtet at samarbejde med el-ler bistå klager, der flyttede til Danmark i marts 2019.

Du har anført, at teksten af Person 1 (nr. 1) indeholder injurieren-de udokumenterede rygter og ukorrekte oplysninger om, at din klient skulle have medvirket til alvorlige strafbare handlinger. Du har oplyst, at Microsoft har besluttet at blokere de pågældende søgeresultater i deres Bing-søgemaski-ne.

For så vidt angår oplysningerne om klagers konkursramte virksomheder (nr. 2 og nr. 3) har du anført, at der er tale om forældede oplysninger. Du har i den forbindelse blandt andet henvist til 5-års reglen i databeskyttelseslovens § 20, stk. 3.

Om artiklen i Ekstra Bladet (nr. 4) har du anført, at der er tale om forældede oplysninger, der er over 17 år gamle, og at oplysningerne fremstår som en klar misrekommendering af at indgå aftaler med klager og hans virksomhed, og at oplysningerne i sig selv er uberettigede. Du har henvist til oplysningernes al-der og det forhold, at klager ikke længere driver den pågældende virksomhed og i øvrigt ikke begik en ulovlig handling. Du finder derfor, at oplysningerne nu kan forlanges unddraget offentlighedens kendskab, da oplysningerne ikke giver et retvisende billede af klagers nuværende aktiviteter eller hans adfærd.

5

Om søgeresultat nr. 5 har du ligeledes anført, at der er tale om forældede op-lysninger, som klart ikke længere er relevante.

2.2. Googles bemærkninger Google har om den konkrete sag ved brev af 17. november 2017 anført følgen-de:

“With regards to the following URLs:

Hjemmeside 6 Hjemmeside 5 Hjemmeside 7 Hjemmeside 3

The URLs in question all pertain to the data subject’s business practices as an entrepreneur.

The URLs contain information of alleged (1) professional misconduct in position of owner, (2) information about the data subject’s previous professional practices (including information about previous bankruptcies), and (3) information about the data subject’s current and ongoing directorship.

As the URLs pertain to the data subject’s entrepreneurship, and the data subject is still active as an entrepreneur and is the director of a company not dissimilar in nature to his previous companies, we deem that the information contained on these URLs are current and relevant for potential clients and consumers of his services. Therefore, we believe that the public interest to access this information relating to the data subject overrides the right to privacy on the part of the data subject.

With regards to the following URL:

Hjemmeside 1

The URL contains a mention of data subject’s alleged professional involvement with a person accused of money laundering. Google is not in a position to evalu-ate the truth or falsehood of statements made on third-party web pages. Although the data subject is not the main focus of the article, we believe the content is in the public interest as potential consumers and clients may want to know who the data subject’s allegedly engages with in a professional capacity.”

6

3. Begrundelse for Datatilsynets afgørelse 3.1. Datatilsynet lægger på baggrund af EU-domstolens dom i sagen C-131/122 til grund, at en søgemaskineudbyders behandling af personoplysninger, der består i at finde oplysninger offentliggjort eller lagt på internettet af tredje-mand, indeksere disse automatisk, lagre dem midlertidigt og sluttelig gøre dem tilgængelige for internetbrugerne i en vis prioriteret orden, skal kvalifice-res som ” behandling af personoplysninger” , når oplysningerne indeholder perso-noplysninger.

Googles behandling af personoplysningerne skal herefter opfylde behand-lingsbetingelserne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven3 . Herudover skal reglerne om de registrerede personers rettigheder iagttages.

Datatilsynet lægger endvidere i overensstemmelse med EU-domstolens dom i sagen C-131/12 til grund, at en søgemaskineudbyder som udgangspunkt, hvis et af forholdene i artikel 17, stk. 1, litra a-f, gør sig gældende, er forpligtet til fra den resultatliste, der vises efter en søgning på en persons navn, at fjerne link til websider, som er offentliggjort af tredjemand og indeholder oplysnin-ger vedrørende denne person, også i det tilfælde, hvor dette navn eller disse oplysninger ikke forudgående eller samtidig slettes fra disse websider, og i gi-vet fald selv, når offentliggørelsen på disse sider i sig selv er lovlig4 .

3.2. For så vidt angår søgeresultat nr. 1, linker dette til en hjemmesidetekst, som efter Datatilsynets opfattelse indeholder almindelige, ikke-følsomme op-lysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6.

I forhold til kategoriseringen af sagens oplysninger som almindelige, ikke føl-somme oplysninger skal Datatilsynet bemærke, at det er tilsynets opfattelse, at de beskyldninger og påstande mod klager, som fremgår, ikke i sig selv kan anses for oplysninger om strafbare forhold omfattet af databeskyttelseslovens § 8.

Googles behandling – herunder videregivelse – af oplysninger om klager kan herefter ske uden din klients samtykke, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en legitim (offentlig eller privat) interesse, der overstiger hensynet til kla-ger, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Det er Datatilsynets vurdering, at Googles behandling af de omhandlede op-lysninger er i overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

2 Der henvises til dommens præmis 41. 3 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske per-soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). 4 Der henvises til dommens præmis 88, 96 og 97.

7

Datatilsynet har herved lagt vægt på, at oplysningerne vedrører klagers pro-fessionelle aktiviteter. Datatilsynet har endvidere lagt vægt på, at oplysninger-ne i betydelig grad har karakter af meningstilkendegivelser fra en privatper-son. Det er herefter Datatilsynets vurdering, at offentlighedens interesse, her-under fremtidige kunder og samarbejdspartnere, efter Datatilsynets opfattelse – i det omhandlende tilfælde – overstiger hensynet til klagers privatliv.

Det af dig anførte om, at oplysningerne er usande og har karakter af udoku-menterede påstande, kan efter Datatilsynets opfattelse ikke føre til andet re-sultat.

På denne baggrund finder Datatilsynet, at Google ikke ses at have handlet i strid med de databeskyttelsesretlige regler ved at undlade at imødekomme din anmodning om sletning. Således finder Datatilsynet ikke, at betingelserne for sletning i databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1, litra a-f, finder anvendelse.

3.4. For så vidt angår søgeresultat nr. 2, 3, 4, og 5 henviser disse til sider, som efter Datatilsynets opfattelse indeholder almindelige, ikke-følsomme oplys-ninger om klagers navn og hans tilknytning til konkursramte virksomheder samt hans professionelle virke i øvrigt.

Googles behandling – herunder offentliggørelse – af oplysningerne om klager kan herefter ske uden klagers samtykke, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget (offentlig eller privat) interesse, der overstiger hensynet til ham, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Det er Datatilsynets vurdering, at Googles behandling af de omhandlende op-lysninger er i overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Datatilsynet har herved lagt vægt på, at oplysningerne vedrører klagers pro-fessionelle liv, og at han må formodes fortsat at være aktiv inden for erhvervs-livet, hvorfor oplysningerne må anses for at være af interesse for offentlighe-den. Offentlighedens interesse og det almindelige hensyn til informationsfri-heden overstiger således, efter tilsynets opfattelse, hensynet til klagers privat-liv. Datatilsynet lægger endvidere vægt på, at der ikke er fremkommet argu-menter, der taler for, at hensynet til klager overstiger Googles interesse i fort-sat at gøre søgeresultaterne tilgængelige ved søgning på hans navn.

Endvidere har Datatilsynet lagt vægt på, at oplysningerne om klagers navn og hans tilknytning til konkursramte danske selskaber, som fremgår af hjemmesi-den www.lasso.dk, er offentligt tilgængelige oplysninger i CVR-registeret.

8

Datatilsynet lægger endvidere vægt på, at du ikke er fremkommet modargu-menter, der taler for, at hensynet til klager overstiger Googles interesse i fort-sat at gøre søgeresultaterne tilgængelige ved søgning på klagers navn.

Datatilsynet bemærker, at databeskyttelseslovens § 20 er en særbestemmelse, der omhandler kreditoplysningsbureauers behandling af oplysninger, hvorfor bestemmelsen ikke finder anvendelse i forhold til Googles behandling af op-lysninger. Det bemærkes i øvrigt, at databeskyttelseslovens § 20, stk. 3, ikke omfatter objektive oplysninger, f.eks. identifikationsoplysninger, der således ikke er genstand for forældelse.

På denne baggrund finder Datatilsynet, at Google ikke ses at have handlet i strid med de databeskyttelsesretlige regler ved at undlade at imødekomme din anmodning om sletning. Således finder Datatilsynet ikke, at betingelserne for sletning i databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1, litra a-f, finder anvendelse.

…”

Forklaringer

Der er afgivet forklaring afSagsøger, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3.

Sagsøger har forklaret blandt andet, at han ikke har beskæfti-gelse for tiden. Han har ikke haft beskæftigelse i en periode på grund af corona-nedlukningen. De ville gerne have udviklet en hjemmeside i Danmark med rej-ser og transport i hele verden. Det er det, han tidligere har arbejdet med i Eng-land, hvor han var ansat i 4 måneder. Det var en udvikling til rejsebranchen, men rejsebranchen er lagt ned som følge coronasituationen, og projektet er nu

skrinlagt.I 2018 var han ansat i et firma i Bangkok, der beskæftigede sig med

transport. Han var ansat og ikke selvstændig.

Han og sønnen flyttede til London på grund af problemer i familien. Han fik lov til at tage den mindste dreng med. De fik en aftale med hustruen om, at de kunne fakturere udgifterne til hendes firma i Bangkok, så de kunne få penge til at leve for. Betalingen var for det arbejde de foretog med udviklingen af appen i Danmark. Han havde ingen midler, og derfor fik de penge fra hustruen. Hu-struens firma i Bangkok var et Anonymiseret udlejningsfirma. Det ville også blive omfattet af rejseappen, såfremt den blev udviklet.

Det, som Person 1 har skrevet om ham, er usandt. Det eneste, der er sandt, er, at sagsøger kommer fra Holbæk. I artiklen er der et foto af ham. Han er ikke stolt af, at hans foto er der. I Danmark tjekker man oplysninger på

9

Google. Han ved, hvem den omtalte Person 2 er. De blev kontaktet af Person 2, og det lød fantastisk. Det er 6 – 7 år siden. Det viste sig, at Person 2 var svindler, men det tog lang tid at finde ud af. De blev snydt og mistede de penge, de havde lagt i det pågældende projekt. Det var hustruens penge. Han ved ikke, hvorfor pasfotoet er med i artiklen.

Når man indgår aftale med nogen i Thailand, fremlægger man altid billedlegitimation, og så skriver man på fotoet, hvad det vedrørte. Netop for at der ikke finder misbrug heraf. Han kan ikke se, hvad der står på billedet, men det kan have været fremme i forbindelse med investeringen i Person 2's projekt. Sagsøger var i besiddel-se af en kopi af Person 2's pas, og derfor kunne han få Person 2 identificeret i England.

Historien om, at den pågældende har snydt mange mennesker, er som sådan sand. Person 1 har ikke kontaktet sagsøger, før Person 1 skrev artiklen på Google.

Han ved ikke, hvorfor han ikke har lagt sag an mod Person 1, men det tør han ikke. Han ved ikke, hvad Person 1 kunne finde på, og sagsøger vil ikke risikere, at det bliver værre. Det er ham, der har haft møde med den pågælden-de, men det er hustruens penge der blev investeret.

Det, at der skulle være salg af hotel, har der ikke været noget om. Han har hørt, at der var andre. Han føler ikke, at han har været teamet up med den pågæl-dende Person 2.

Han oplever sin rolle beskrevet, så det løber ham koldt ned af ryggen. Når man søger job i Danmark, bliver man sat sammen med nogen, som man ikke ønsker. Det er i øvrigt mange år siden.

Mødet med advokat Vidne 2 var omkring julen i 2018. Han og hustruen skulle have hjælp, så hustruen kunne komme til Danmark. De skulle anskaffe en bolig. Børnene skulle i skole, og hustruen og han skulle stifte et sel-skab. Han var gået konkurs i 2007. Konkursen kom på grund af, at nogle banker lukkede. Han mener selv, at han havde en sund forretning på det tidspunkt. På grund af konkursen var det hustruen , der skulle købe en ejendom.

Det hele havde været godt, og de følte, at de havde et godt samarbejde med ad-vokaten og revisoren. Da de kom til mødet var det pludseligt helt anderledes, og hverken advokaten eller revisoren ville tale med ham. Han ringede senere sammen med advokaten, og han blev her udspurgt om artiklen om Person 2, og han følte, at det var på grund af artiklen, at de ikke ville samarbejde. Det var ik-ke en god oplevelse. Det var også et problem, at han ikke kunne sætte sit navn på postkassen, og at de ikke kunne få en bank.

De boede i England, men de ville til Danmark på grund af brexit, og endvidere ville de gerne være nærmere ved hans familie. Det gik ikke så godt med at skaf-fe en bolig. Det var hustruen, der skulle købe. Det var ham, der skulle ringe til myndighederne. Det kunne han ikke, for folk slog ham op. Selv i forbindelse

10

med, at de skulle leje en lejlighed, havde de problemer, og han tror, det var på grund af artiklen.

I forbindelse med at de skulle købe møbler, kom der også en dialog, og derfor ville forretningen have 75% i udbetaling i stedet for 50 %.

I Sydbank kunne ikke åbne en almindelig konto. Det var konen, der skulle have en konto, og han skulle også have en konto.

Bank sagde i første omgang nej på grund af artiklen. Han spurgte Vidne 3, om det havde noget med artiklen at gøre, hvilket Vidne 3 bekræftede. Det var lige før jul i 2018. De rådede ham til a få en advokat, der kunne hjælpe ham.

Artiklen i Ekstra Bladet så han først i går. Han har ikke set den før. Han var ung på dette tidspunkt. Han føler, der er meget, der ikke er rigtigt i artiklen. Han har valgt ikke at gøre noget ved det. Det, der står, er jo nærmest, at han har gjort sig skyldig i tyveri. Han mener, at den pågældende fik produktet, og at kunden ikke udnyttede sin fortrydelsesret inden for 14 dage. Han kan ikke hu-ske, hvordan det foregik. Han mener, de betalte pengene tilbage.

Det er rigtigt, at han har haft en relation i Virksomhed 1. Han trådte ind i Virksomhed 1, idet han af et bestyrelsesmedlem blev spurgt, om han kun-ne tænke sig det. Han sagde ja tak, men han fandt ud af, at de andre bestyrel-sesmedlemmer ikke ønskede, at han skulle være der. Han regner med, at årsa-gen til, at de ikke ønskede dette var de oplysninger, som de kunne finde på net-tet.

I hustruens firma havde han med markedsføring at gøre og han instruerede chaufførerne.

Ydelserne han fakturerede hustruens selskab for var undersøgelser han foretog i England. Det var udviklingen af hjemmesiden Det var i 2018.

De flyttede til Danmark i marts 2019.

Person 2 projektet gik ud på, at der kom personer, der skulle på jagt og an-dre oplevelser. Det var et led i Anonymiseret, som var hustruens firma. Det var VIP personer. Projektet blev hele tiden udsat og der var ikke noget, der blev til noget. Han havde fat i den engelsk ambassade i Thailand.

I dag bor han i Hellerup i hustruens hus. De har bank i Bank og har al-mindelig konto hos Sydbank

Han kan ikke sidde og spørge om, hvad det er, der gør, at han er ikke blevet konfronteret med de andre søgeresultater

11

I virksomhedsoplysningerne på lasso.dk er der oplysninger om konkurser. Det er hans privatliv, og når man ser disse oplysninger sammen andre ting, får man en forkert opfattelse af ham, og så bliver han dømt.

Forespurgt herom forklarer sagsøger, at Virksomhed 2 var et firmaet han havde for 6 år siden. Det var konen, der skulle købe ejendommen. Grunden til, at de ville deponere pengene hos advokaten, var det, han var vant til. Han troe-de, at betalingen af ejendommen blev undersøgt af advokat og revisor. Det

praktiske skete over bank.Det var hustruens bank, der overførte pengene.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han kan huske, at han havde et møde med sagsøger. Mødet drejede sig om, at sagsøger gerne ville købe en bo-lig til cirka 30 mio. kr. Sagsøger ville købe den kontant. Der blev ikke tale om et samarbejde. Årsagerne var flere. De skulle forholde sig til hvidvasksloven.

Der var endvidere en artikel, og endelig var der to offentliggjorte regnskaber fra nogle engelske selskaber, hvoraf det ene var tvangsopløst, og det andet havde en negativ egenkapital. Det var konen, der skulle købe ejendommen, men Sagsøger havde oplyst, at konen havde en virksomhed i Thailand, og at hun også havde haft en virksomhed i United Kingdom.

Han fandt ikke noget på konen i UK, men han fandt de to selskaber på Sagsøger. Artiklen spiller en rolle. Det spiller en rolle, når man går udenom banken og i stedet deponerer pengene ved en advokat. Det at vælge at gå uden om banken er ikke almindeligt. Det er ud fra en samlet vurdering, at de ikke ønskede at have med sagsøgte at gøre.

Artik-len siger alene, at sagsøger ikke omgår de rigtige personer, og så er de mere agt-pågivende for at indgå forretninger med ham. Artiklen drejede sig om nogle lån. Han kan ikke huske, om der var en, der lånte penge til Sagsøger, eller det var Sagsøger, der havde lånt den pågældende penge. Han så det ikke som, at der var noget kriminelt, men mere at det ikke var det rigtige klientel, som Sagsøger havde omgang med.

Det var en af hans medarbejdere, der havde fundet artiklen. De ville ikke udsætte sig for den risiko, at kunden gjorde noget, som

de kunne komme i medierne på.Det var et helt almindeligt tjek de foretog. Der

var ikke anledning til større agtpågivenhed end sædvanligt. Han har en indbe-retningspligt ifølge hvidvaskloven. Det sker med jævne mellemrum, at de må afvise et selskab eller personer. Det er som sagt en samlet vurdering, de foreta-ger.

Han talte med advokaten inden mødet, og han fremsendte også oplysningerne om de to engelske selskaber til advokaten.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun som advokat er un-

derlagt tavshedspligt.

Hun har foretaget arbejde for Sagsøger. Hun blev kontaktet af Sagsøger i 2018. Han havde spørgsmål om en tidligere konkurs og noget med forældelse. Den anden sag, han ønskede rådgivning til, havde de møde om i slutningen af 2018.

12

Hun skulle hjælpe Sagsøger med at erhverve en fast ejendom. Sagsøger bad om, at den kontante udbetaling på 10 mio. kroner kunne blive indbetalt på klient-kontoen. Vidnet var ikke interesseret i at få et kontantbeløb fra Thailand af den størrelse indbetalt på klientkontoen. Der var også noget med oprettelse af et sel-skab.

Hun havde en dårlig mavefornemmelse. Hun havde ikke på det tidspunkt ind-hentet oplysninger. Hun foretog herefter en googlesøgning, og i den forbindelse dukkede artiklen som er fremlagt i sagen, op. Forevist artiklen kan hun ikke med sikkerhed sige, at det var den. Hun kan huske, at der stod noget om, at Sagsøger havde været sammen med en, der var eftersøgt af Scotland Yard.

Hun kan ikke huske, om hun læste artiklen, eller om hun bare så overskriften. Hun ringede til Vidne 1 og fortalte ham om sine dårlige mavefornemmelser. De blev enige om at tage mødet og så tage det derfra. Hun sagde til Sagsøger, at han skulle sætte pengene i en bank, og at det ikke var en mulighed, at pengene skulle indbetales på klientkontoen.

Hun mener, at Sagsøgers hustru også var til stede Vidnet husker ikke, om det var hustruen, der skulle stå som køber af ejen-

dommen.Det var både hende og Vidne 1, der spurgte ind. Der blev ikke spurgt

ind til indholdet af artiklen. Der var mange forhold, der havde betydning. Hun havde alene modtaget overordnede oplysninger om, at Sagsøger ikke havde for-mue, fordi han tidligere var gået konkurs. Hun modtog ikke mere specifikke oplysninger som regnskaber og modtog dem heller ikke i forbindelse med mø-det. Det forekommer en gang i mellem, at de må afvise en person som klient. Hun har ikke prøvet at gøre det før

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er direktør i private banking

afdelingen i Bank. Afdelingen beskæftiger sig formueforvaltning og investeringsrådgivning. I Bank. Han kender sagsøger som kunde i banken. Det er rigtigt, at Sagsøger og hustruen blev afvist fra banken i første omgang. De arrangerede et møde, hvor han fik nogle papirer som han arbejde-de med. Der er nogle krav til, at de kan blive kunde i banken.

Bl.a. skal de have bopæl her i landet, hvilket Sagsøger og hustruen ikke havde. På det følgende møde måtte han meddele Sagsøger og hustruen, at de ikke kunne blive kunder. Til dette møde var han også blevet bekendt med en artikel på internettet på en-gelsk, som kunne have betydning for et eventuelt kundeforhold. De skal have indsigt i, hvor en evt. formue stammer fra.

Han foreviste Sagsøger artiklen un-der mødet, fordi den havde betydning for, hvorvidt man kunne blive kunde. Det var artiklen med oplysninger om en person der var efterlyst af Scotland Yard. Artiklen handler mere om en englænder end om Sagsøger. Det var også hans opfattelse, at Sagsøger blev overrasket over artiklen, ligesom om han ikke havde set den før.

Herefter havde han ikke ventet, at de var vendt tilbage, idet de havde fået indsigt i artiklen. Men det gjorde de. Man kan jo have mødt uhel-dige personer. Det kunne ske for enhver.

13

I første omgang var han af den opfattelse, at artiklen kunne få en betydning, men det primære var adresseforholdene. Men ved anden henvendelse, havde Sagsøger og hustruen bopæl, og det måtte man forholde sig til det. Sagsøger havde allerede rettet henvendelse til advokat vedrørende artiklen.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

SAGSFREMSTILLING OG HOVEDANBRINGENDER

Nærværende sag drejer sig om Sagsøgers ret til at få fjernet retsstridige søgeresultater (”personoplysninger”) om ham, som p.t. fremgår af Googles søgemaskines resultater, når der søges på hans navn.

Sagsøgers begrundelse for, at de pågældende søgeresultater skal princi-palt helt slettes fra Googles søgemaskine, subsidiært blokeres så de ikke vises når andre søger på hans navn (hvorved oplysningerne således sta-dig vil være i Googles interne besiddelse), fremgår af sagsøgers anmel-delse af 15. januar 2019 til Google (bilag 1), hvortil der henvises. Litre-ringen i ovenstående principale og subsidiære påstand 1 svarer til num-mereringen i bilag 1.

Der blev sammen med anmeldelsen til Google fremsendt et separat do-

kument med en liste over de links, sagsøger krævede blokeret (bilag 2 ).

Google erkendte sin forpligtelse til at blokere tre af de links (med oplys-ninger om sagsøgers mere end 10 år gamle konkurs), der fremgår af sa-gens bilag 2, men afviste i øvrigt at efterkomme sagsøgers anmeldelse. Derfor har sagsøger d. 1. februar 2019 indgivet klage (bilag 3) over Google til sagsøgte, Datatilsynet, for så vidt angår nærværende sags principale og subsidiære påstand 1, litra b) til d).

Google afviste senere endeligt at blokere de søgeresultater, der fremgår sagens påstande 1, litra a). På den baggrund blev der indgivet separat klage d. 12. februar 2019 (bilag 4), hvortil der henvises.

Microsoft erkendte d. 20. februar 2019, at den havde pligt til at blokere for de søgeresultater, der er omfattet af påstande 1, litra a), i sin søge-

maskine ”Bing” . De to afgørelser fremlægges som bilag 5.

14

Skriftvekslingen i klagesagen er fremlagt som samlebilag 6, hvortil der tillige henvises. Bilaget udgøres af en aktindsigt meddelt ved afgørelse herom af 13. august 2019, som ifølge fremsendelsesmailen skulle være uden undtagne dokumenter. Det fremgår ikke af Datatilsynets journal-føring, jf. aktindsigten, at sagsøger og undertegnede rette adskillige telefoniske henvendelser til tilsynet om sagen.

Datatilsynet traf afgørelse d. 5. august 2019 (bilag 7) om ikke at pålæg-ge Google at slette eller blokere eller på anden måde ophøre med at be-handle de pågældende personoplysninger om sagsøger, uanset de hen-holdsvis var urigtige (litra a) eller omfattet af retten til at blive glemt (li-tra b til d).

På baggrund af udfaldet, såvel som Datatilsynets begrundelser, indgav sagsøger genoptagelsesanmodning d. 3. september 2019 (bilag 8), efter at have modtaget aktindsigt i sagen. Sagsøger henviser under nærvæ-rende sag til de i genoptagelsesanmodningen anførte grunde.

Datatilsynet fremkom d. 14. november 2019 (bilag 9) med en standard-præget afgørelse, hvorved genoptagelsesanmodningen ikke blev taget til følge.

Det er på baggrund af dette forløb nødvendiggjort at stævne Datatilsy-net, jf. databeskyttelseslovens § 39, stk. 2, og persondataforordningens art. 78.

De argumenter, der er anført af sagsøger direkte overfor Datatilsynet og Google, jf. herunder sagens bilag 1, 3, 4, 6 (særligt s. 70, 71, 147 og 148) og 8, påberåbes til fulde under nærværende sag.

Som sagens bilag 16 er fremlagt Person 1's fulde opslag af 15. januar 2018, og som bilag 17 skærmbillede, således at det ses tyde-ligt, hvorledes sagsøgers navn, alder og pasfoto fremgår sammen med beskyldningerne rettet imod ham.

Af bilag 18 fremgår, at Person 1 har befundet sig i England, da han skrev indlægget af 15. januar 2018.

På svarskriftets s. 8, 3. afsnit, anfører sagsøgte bl.a. følgende:

” Datatilsynet bemærker, at det efter tilsynets opfattelse ingen betydning har for den retlige vurdering, at der fremgår et portrætbillede af sagsøgeren på den pågældende hjemmeside. Sagsøgeren ses heller ikke at have lagt særlig vægt på dette forhold i sine indlæg til Datatilsynet.”

15

Til første punktum bemærkes, at det har betydning for den retlige vur-dering, til fordel for sagsøgers påstande, at det er betydeligt nemmere at genkende sagsøger og/eller misbruge hans rettigheder, når hans pas-billede fremgår af den retsstridige hjemmesidetekst, som sagsøger an-moder om bliver slettet, subsidiært blokeret, fra Googles søgemaskine-resultater.

For så vidt angår andet punktum henvises til sagens bilag 1, s. 1, næst-sidste afsnit, samt bilag 8, s. 3, første afsnit.

Det gøres supplerende gældende, at fremvisningen af sagsøgers pasfoto på den side, Google ikke vil blokere, dokumenterer, at der er sket ulov-lig behandling af personoplysninger. Forfatteren af den pågældende hjemmesidetekst kan ikke på lovlig vis have modtaget og i øvrigt be-handlet kopi af sådant pasfoto. Også derfor skal Datatilsynet pålægges at træffe afgørelser således som det fremgår af sagsøgers påstande 1, jf. persondataforordningens art. 17, stk. 1, litra d.

For så vidt angår det forhold, som åbenbart er omtvistet, at ”oplysnin-gerne” i påstande 1, litra a), vedrører strafbare forhold henvises til sagsøgers bemærkninger i sagens bilag 1 og 8.

Det er bl.a. den sammen-hæng (herunder Googles præsentation af søgeresultater) hvori omtalen af sagsøger foregår i den påklagede hjemmesidetekst, der giver en al-mindelig læser den opfattelse, at sagsøger medvirker til tredjemands al-vorlige, strafbare handlinger.

Det er ikke en rimelig fortolkning af tek-sten og sammenhængen, således som den nu udlægges af Datatilsynet som sagsøgte i sagen her, at den skulle vedrøre ”almindelige” , ikke-føl-somme personoplysninger.

Selv hvis det lagdes til grund, at der ikke var tale om ”oplysninger” om strafbare forhold, er både hjemmeside-teksten og det søgeresultat Googles maskine fremviser (jf. bilag 8, s. 2), når man søger på sagsøgers navn, af en sådan karakter, at de samme beskyttelseshensyn til den registrerede gør sig gældende og med sam-me styrke, som hvis retten lægger til grund, at der er tale om ”oplysnin-ger” om strafbare forhold.

Da Datatilsynets vurdering af ”oplysningernes” behandlingslovlighed således er baseret på en grundlæggende fejlvurdering af faktum, er til-synets vurdering allerede af denne grund klart og væsentligt forkert, og skal tilsidesættes.

Som tidligere nævnt er oplysningerne i påstande 1a) endvidere ukor-rekte (hvilket sagsøgte ikke har bestridt). Der gælder derfor ikke noget væsentligt hensyn til ytrings- og informationsfriheden afvejet overfor

16

sagsøgers ret til privatlivsbeskyttelse. Der er tale om misinformation. Det er en retsvildfarelse, når Datatilsynet anfører, at det ikke kan tillæg-ges vægt (og dermed ikke efterprøves, end ikke prima facie), om ”op-lysningerne” er ukorrekte. Der henvises til forordningens art. 5, stk. 1, litra d), hvoraf fremgår, at det er et grundlæggende princip for behand-ling af personoplysninger, at de skal være korrekte:

”1. Personoplysninger skal: … d) være korrekte og om nødvendigt ajourførte; der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«) …”

Det er den dataansvarlige (her: Google), der i henhold til art. 5, stk. 2, skal kunne påvise, at stk. 1 overholdes.

Sagsøgte har selv i sit svarskrift anført s. 6, 1. afsnit, in fine (om den fhv. art. 29-gruppes retningslinjer):

” Hvis oplysningerne derimod fremstår som fakta, men i virkeligheden giver et forkert, utilstrækkeligt eller vildledende billede af personen, vil det tale for slet-ning.”

Sagsøgte har endvidere selv i sit svarskrift, s. 6, 4. afsnit, citeret følgen-de fra EU-domstolens dom af 24. september 2019 i sagsnr. C-136/17:

”… Selv om rettighederne for den registrerede, der er beskyttet ved chartrets artikel 7 og 8, generelt vejer tungest i forhold til internetbrugernes informa-tionsfrihed, kan denne afvejning dog i særlige tilfælde afhænge af den pågæl-dende oplysnings art, og hvor følsom den er for den registreredes privatliv, samt offentlighedens interesse i at råde over denne oplysning, hvilket bl.a. kan variere, alt efter hvilken rolle denne person har i det offentlige liv (jf. i denne retning dom af 13.5.2014, Google Spain og Google, C-131/12, EU:C:2014:317, præmis 81). ”

Udgangspunktet er modsat af, hvad sagsøgte hævder i sit svarskrift, og sagsøger har som det helt klare udgangspunkt ret til, at de påstævnte oplysninger slettes, subsidiært blokeres.

Det er ikke tilstrækkeligt til at retfærdiggøre, at dén form for oplysnin-ger kan være tilgængelige på Google, at sagsøger ”…fortsat er er-hvervsmæssigt aktiv.” , jf. svarskriftets s. 8, næstsidste afsnit. Retsstillin-gen er klart ikke således, at enhver erhvervsmæssigt aktiv person

17

skal finde sig i at blive mødt med uberettigede beskyldninger om alvor-lige strafbare forhold i form af medvirken til bedrageri og hvidvask.

Sagsøgtes anførte sondring imellem private og erhvervsmæssige for-hold er endvidere utilstrækkelig.

Begge hører ind under anvendelses-området for Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8, og nyder beskyttelse herefter samt efter databeskyttelsesforordningen, hvori det anføres i betragtning (6) og (7): ”(6) Den hastige teknologiske udvikling og globaliseringen har skabt nye ud-fordringer, hvad angår beskyttelsen af personoplysninger.

Omfanget af ind-samlingen og delingen af personoplysninger er steget betydeligt. Teknologien giver både private selskaber og offentlige myndigheder mulighed for at udnytte personoplysninger i et hidtil uset omfang, når de udøver deres aktiviteter. Fysi-ske personer udbreder i stigende grad deres personoplysninger offentligt og glo-balt.

Teknologien har ændret både økonomien og sociale aktiviteter og bør yder-ligere fremme den frie udveksling af personoplysninger inden for Unionen og overførslen af oplysninger til tredjelande og internationale organisationer, samtidig med at der sikres et højt niveau for beskyttelse af personoplysninger.

(7) Denne udvikling kræver en stærk og mere sammenhængende databeskyttel-sesramme i Unionen, som understøttes af effektiv håndhævelse, fordi det er vig-tigt at skabe den tillid, der gør det muligt, at den digitale økonomi kan udvikle sig på det indre marked. Fysiske personer bør have kontrol over deres personop-lysninger. Sikkerheden både retligt og praktisk bør styrkes for fysiske personer, erhvervsdrivende og offentlige myndigheder. ” (understreget her)

For så vidt angår sagsøgtes gentagne henvisning til databeskyttelseslo-vens § 20, skal sagsøger henvise til, hvad han har anført i sagens bilag 1, pkt. 2.

Samt i bilag 8, s. 5, næstsidste afsnit:

”Klagers bemærkninger om databeskyttelseslovens § 20, om kreditoplysnings-bureauer, skal forstås som en henvisning til de bagvedliggende principper, og ikke kun til selve § 20, da klagersiden er bekendt med, at Google ikke er et så-dant bureau.”

Særligt ad betalingspåstand 2:

Sagsøgte Datatilsynets afgørelse er udtryk for en klar fejl.

Den har været særdeles skadelig for sagsøgers og hans børnefamilies muligheder for at etablere sig i Danmark og for hans hustrus virksom-

18

heder at indgå forretningsforbindelser med henblik på at ernære famili-en.

Dertil kommer, at de ikke-blokerede søgeresultater til dels indeholder injurierende postulater om, at sagsøger skulle have haft et kriminelt funderet samarbejde med en person, der rent faktisk er efterlyst af Scot-land Yard (som det fremgår af genoptagelsesanmodning af 3. septem-ber 2019, s. 2, fremstår Googles søgeresultater, som om det er sagsøger, der er eftersøgt), jf. påstande 1, litra a).

Sagsøger har på den baggrund været udsat for en retsstridig krænkelse, der er sammenlignelig med at blive udsat for injurier, og har derfor ret til tortgodtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8, jf. art. 41, jf. inkorporeringslov nr. 285 af 1992.

----

Sagsøgte har opfordret (A) sagsøger til at redegøre for og dokumentere sit tab nærmere. Ud over hvad der allerede fremgår af stævning og replik tilføjer sagsøger følgende:

En af de skadevirkninger, der har været ved de retsstridige søgeresulta-ters fortsatte tilgængelighed, jf. Datatilsynets ansvarspådragende afgø-relse, er, at søgeresultaterne i mange tilfælde har skræmt både potenti-elle og daværende rådgivere fra at indgå eller fortsætte samarbejde eller rådgivning.

Sagsøger lider dels tort og tab ved, at han har været udsat for denne ad-færd fra daværende (potentielle) rådgivere, dels ved at også andre råd-givere og bankforbindelser har valgt at afvise at samarbejde med ham og hans familie på baggrund af de retsstridige søgeresultaters tilgænge-lighed.

Eksempler på sådanne konsekvenser underbygges dels ved de fremlag-te tre lydoptagelser som sagens bilag 10 til 12. Lydoptagelserne er fore-taget i september måned 2020, og er af sagsøgers telefonsamtaler med følgende personer, der alle indkaldes som vidner til at afgive forklaring om konsekvenserne ved, at Datatilsynet har ladet de retsstridige søge-resultater forblive offentligt tilgængelige på Google LLCs søgemaskine:

Manager Person 3, Ernst & Young Kø-benhavn Tax Partner Vidne 1, Virksomhed 3, København

19

Advokat Vidne 2, Advokatfirma, Odense

Disse tre vidner kan alle bekræfte, at et igangværende kundeforhold med advokaten blev afbrudt vinteren 2018/19 (der henvises herom end-videre til to fakturaer for udført arbejde samt e-mail af 19. december 2018, hvorved advokaten bekræfter sin udtræden (bilag 13 til 15) – den-ne udtræden var afstedkommet af nærværende sags bilag 16), og at Vidne 1 ikke ville etablere et kundeforhold med sagsøger og hans familie på samme tidspunkt, og at dette for en væsentlig del, hvis ikke reelt udelukkende, skyldtes de i sagen omhandlede søgeresultater.

Endvidere kan Vidne 2 og Vidne 1 bekræfte, jf. bilag 10 og 11, at de også i september 2020 har afvist at (gen-)etablere et kundeforhold af ikke-erhvervsmæssig karakter med sagsøger og hans familie.

Endvidere fører sagsøger private banking direktør i Bank, Vidne 3, som vidne. Han vil ligeledes kunne bekræfte, at de i nærvæ-rende sag tilgængelige søgeresultater havde en negativ betydning for bankens vilje til at acceptere sagsøger og hans hustru og hendes virk-somheder som kunder hos dem.

Disse fire vidner kan alle bekræfte skadevirkningen af, at den slags rets-stridige søgeresultater er tilgængelige på internettet om evt. kunder, uanset søgeresultaternes utroværdighed. De kan derfor også underbyg-ge sagsøgers bevisførelse i forhold til person” oplysningernes” indgribende og stærkt skadelige karakter (og dermed bevisførelse om sagsøgers beskyttelsesinteresse), udover at de kan bekræfte, at den form for søgeresultater konkret er egnede til at påføre sagsøger tort og øko-nomiske tab.

Ad sagsøgtes afvisningspåstand: Sagsøger bemærker, at sagsøgte alene har nedlagt afvisningspåstand overfor sagsøgers principale og subsidiære påstand 1.

Overfor sagsøgtes afvisningspåstand gøres gældende, at domstolene er kompetente og sagkyndige i forhold til at træffe afgørelse om, hvorle-des databeskyttelsesreglerne skal anvendes, herunder hvilken retsfølge der evt. skal tages i brug i en konkret sag. Det gør ingen forskel, at data-beskyttelsesforordningen (som så mange andre retsregler) rummer flere mulige retsfølger af en given overtrædelse. Det henhører således klart under domstolenes beføjelser at træffe nærmere afgørelse om, hvilken af de i databeskyttelsesreglerne mulige konsekvenser det skal have, at sagsøgers rettigheder er krænket i nærværende sag.

20

Ad sagsøgtes bilag:

Samtlige de af sagsøgte fremlagte bilag er overflødige for sagen, fordi de allerede fremlagt i sagens bilag 6. Der henvises til følgende sider:

Sagsøgtes bilag: I forvejen fremlagt i bilag 6, side: A 123 B 139 C 141 D 147

HOVEDANBRINGENDER, OVERSIGT

Til støtte for påstand 1 om at sagsøgte tilpligtes at træffe afgørelse om at pålægge Google LLC principalt at slette, subsidiært at blokere for of-fentlig visning, visse søgeresultater fra sin internetsøgemaskine gøres gældende:

at (1) sagsøgtes afgørelse er materielt urigtig, herunder fordi personoplysningerne ad litra a) vedrører strafbare for-hold, er klart usande, er ledsaget af sagsøgers pasfoto, og Google LLC derfor ikke kan have en proportional interesse i at behandle dem,

at (2) sagsøgtes afgørelse er materielt urigtig, herunder fordi personoplysningerne ad litra b) vedrører oplysninger omkring erklæring af konkurs som ligger mere end 10 år tilbage i tiden, og Google LLC derfor ikke kan have en proportional interesse i at behandle dem, herunder ”retten til at blive glemt” og databeskyttelseslovens § 20, stk. 3,

at (3) sagsøgtes afgørelse er materielt urigtig, herunder fordi personoplysningerne ad litra c) vedrører urigtige op-lysninger, der fremstår som en klar misrekommende-ring af at indgå aftaler med sagsøger, som ligger mere end 17 år tilbage i tiden, og Google LLC derfor ikke kan have en proportional interesse i at behandle dem, herunder ”retten til at blive glemt” ,

at (4) sagsøgtes afgørelse er materielt urigtig, herunder fordi personoplysningerne ad litra d) vedrører urigtige op-lysninger, der fremstår som en klar misrekommende-

21

ring af at indgå aftaler med sagsøger, som ligger mere end 12 år tilbage i tiden, og Google LLC derfor ikke kan have en proportional interesse i at behandle dem, herunder ”retten til at blive glemt” , og

at (5) fremvisningen af sagsøgers pasfoto på den side, Goog-le ikke vil blokere, dokumenterer, at der er sket ulovlig behandling af personoplysninger. Forfatteren af den pågældende hjemmesidetekst kan ikke på lovlig vis ha-ve modtaget og i øvrigt behandlet kopi af sådant pasfo-to. Også derfor skal Datatilsynet pålægges at træffe af-gørelser således som det fremgår af sagsøgers påstande 1, jf. persondataforordningens art. 17, stk. 1, litra d.

Til støtte for påstand 2 om betaling gøres gældende:

at (6) sagsøgte som følge af klare fejl begået i sagsbehandlin-gen, sammenholdt med den klart skadelige virkning oplysningernes kontinuerlige offentliggørelse har så længe tilsynsmyndigheden ikke løfter sin opgave, er sagsøger erstatning og tortgodtgørelse skyldig, jf. er-statningsansvarslovens § 26 og Den Europæiske Men-neskerettighedskonventions art. 8, jf. art. 41, jf. in-korporeringslov nr. 285 af 1992.

Overfor sagsøgtes afvisningspåstande gøres gældende:

at (7) domstolene er kompetente og sagkyndige i forhold til at træffe afgørelse om, hvorledes databeskyttelsesreg-lerne skal anvendes, herunder hvilken retsfølge der evt. skal tages i brug i en konkret sag.

…”

Datatilsynet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Anbringender

I sin afgørelse af 5. august 2019 fandt Datatilsynet ikke grundlag for at pålægge Google LLC (herefter ”Google”) at slette nogle nærmere be-stemte søgeresultater om sagsøgeren fra Googles søgemaskine. Dette skyldtes, at Datatilsynet fandt, at Googles behandling af personoplys-ninger om sagsøgeren havde fornøden hjemmel i databeskyttelsesfor-ordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

22

Denne sag handler om, hvorvidt Datatilsynet med rette har fundet, at Googles behandling af personoplysninger kan ske med hjemmel i arti-kel 6, stk. 1, litra f, og at tilsynet ikke kan pålægge Google at slette søge-resultaterne om sagsøgeren fra sin søgemaskine, idet betingelserne for sletning efter databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1, ikke er opfyldt.

1. AFVISNINGSPÅSTANDEN

I forhold til sagsøgerens påstande 1, den principale og subsidiære på-stand, gør Datatilsynet gældende, at sagen ikke er egnet til, at retten fo-retager rettelse, så rettens afgørelse sættes i stedet for Datatilsynets. Hvis retten måtte finde, at afgørelsen er ugyldig, må domskonklusio-nen derimod være hjemvisning i overensstemmelse med sagsøgerens mere subsidiære påstand, så tilsynet får mulighed for at træffe en ny afgørelse over for Google.

Til støtte herfor bemærkes det, at Datatilsynet som tilsynsmyndighed har en række beføjelser til sin rådighed i situationer, hvor tilsynet kon-staterer en overtrædelse af de databeskyttelsesretlige regler. Disse korri-gerende beføjelser fremgår af forordningens artikel 58, stk. 2. Tilsynet vil således alt efter sagens omstændigheder f.eks. kunne udtale kritik af overtrædelsen, udstede et påbud med nærmere fastsatte vilkår eller an-vende en anden relevant og passende beføjelse i henhold til artikel 58, stk. 2.

Hvis tilsynet havde fundet, at betingelserne for sletning var opfyldt, kunne tilsynet have truffet afgørelse herom – eventuelt i kombination med et påbud om sletning indenfor en nærmere angivet frist.

Databeskyttelsesforordningen anviser således ikke entydigt, hvilken af-gørelse der skal sættes i stedet for tilsynets, hvis retten måtte finde, at tilsynets afgørelse er ugyldig. En vurdering heraf må foretages af tilsy-net, der har de faglige forudsætninger herfor. Derfor er sagsøgerens på-stande 1 ikke egnede til at danne grundlag for en domskonklusion.

Hvis retten måtte finde, at afgørelsen er ugyldig, må Datatilsynet i over-ensstemmelse med tilsynets beføjelser efter artikel 58, stk. 2, have mu-lighed for at tage stilling til sletningsfristen, dokumentation for sletning samt spørgsmålet om kritik af Google. Det kan tilsynet kun, hvis sagen hjemvises.

23

Genstanden for nærværende retssag er Datatilsynets afgørelse af 5. au-gust 2019. De fem søgeresultater, som afgørelsen angår, fremgår af side 1 i afgørelsen. Det fremgår, at afgørelsen ikke omfatter søgeresultatet Hjemmeside 2/?m=0. Afgørelsen omfatter heller ikke et søgere-sultat uden ”?m=0” . Da søgeresultatet ikke er en del af Datatilsynets afgørelse, hvad enten det er med eller uden ”?m=0” , må sagsøgerens påstand i forhold til dette søgeresultat også af denne grund afvises.

2. FRIFINDELSESPÅSTANDENE

2.1 Sagsøgerens påstand 1, den mere subsidiære påstand

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at Datatilsynet med rette har fundet, at Google ikke kan på-lægges at slette søgeresultaterne om sagsøgeren.

Efter Datatilsynets opfattelse falder den retlige vurdering i to dele. Før det første må det vurderes, om Googles behandling af personoplysnin-gerne har fornøden hjemmel i artikel 6 (”almindelige oplysninger”), artikel 9 om særlige kategorier af oplysninger (”følsomme oplysnin-ger”) eller artikel 10 og § 8 i databeskyttelsesloven om oplysninger om strafbare forhold.

Hvis dette er tilfældet, må det dernæst vurderes, om behandlingen på grund af sagsøgerens særlige individuelle situa-tion alligevel ikke bør ske, jf. artikel 21, stk. 1, hvorefter søgeresultater-ne må slettes, jf. artikel 17, stk. 1, litra c. Ved vurderingen må der læg-ges vægt på retningslinjerne fra artikel 29-gruppen.

Oplysninger om sagsøgeren, som Google behandler, er almindelige ik-ke-følsomme personoplysninger.

Oplysningerne i søgeresultatet Hjemmeside 1, om at sagsøgeren har en relation til en påstået kriminel person indebærer ikke, at der er tale om oplysninger om strafbare forhold i forordningens artikel 10’s og databe-skyttelseslovens § 8’s forstand. Oplysningerne angår forskellige be-skyldninger mod klager, men de er ukonkrete og udokumenterede og kan ikke anses for oplysninger om strafbare forhold.

I overensstemmel-se hermed anføres det i lovbemærkningerne til databeskyttelseslovens § 8 om oplysninger, der kommer væsentligt tættere på at angå strafbare forhold, at ”Det er imidlertid ikke enhver oplysning om et muligt straf-bart forhold, herunder om enhver anmeldelse til politiet, der kan anses for omfattet.

Hertil kræves, at anmeldelsen til politiet i en eller anden form må antages at være underbygget, førend der er tale om oplysnin-

24

ger om strafbare forhold.” Det må så meget desto mere konkluderes, at oplysningerne i nærværende sag ikke angår strafbare forhold i databe-skyttelseslovens forstand.

Det har heller ikke betydning for den retlige vurdering, at der fremgår et portrætbillede af sagsøgeren på den pågældende hjemmeside. Et po-rtrætbillede er en almindelig ikke-følsom personoplysning, og der er ikke grundlag for at undergive portrætbilledet en anden vurdering end sagens øvrige almindelige ikkefølsomme personoplysninger.

Datatilsynet gør på denne baggrund gældende, at Googles behandling af oplysningerne om sagsøgeren er omfattet af databeskyttelsesforord-ningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Datatilsynet gør dernæst gældende, at Googles interesse i at offentlig-gøre oplysningerne og dermed hensynet til ytrings- og informationsfri-heden i denne sag vejer tungere end sagsøgerens interesse i, at søgere-sultaterne slettes og dermed hensynet til privatlivets fred.

Det gøres til støtte herfor gældende, at oplysningerne ikke vedrører sagsøgerens pri-vate forhold, men derimod hans erhvervsmæssige forhold, og at sagsø-geren fortsat er erhvervsmæssig aktiv. Netop i denne situation har of-fentligheden fortsat en særlig interesse i at kunne søge informationer frem om sagsøgeren, f.eks. i situationer hvor tredjemand påtænker at indgå i en professionel relation til sagsøgeren.

Hertil kommer, at der er tale om almindelige ikke-følsomme oplysninger, hvor hensynene til privatlivets fred alt andet lige skal være særligt tungtvejende, hvis slet-ning skal ske.

For så vidt angår oplysningerne i søgeresultatet Hjemmeside 1Hjemmeside 1, er der tale om meningstilkendegivelser, der i henhold til artikel 29-gruppens retningslinjer som det klare udgangspunkt altid vil være beskyttet af yt-ringsfriheden - også selvom de af sagsøgeren kan opleves som grove. Hvis sagsøgeren finder meningstilkendegivelserne injurierende, kan sagsøgeren anmelde personerne bag dem til politiet, som kan rejse en straffesag. Men det kan ikke føre til, at en søgemaskine skal ophøre med at offentliggøre meningstilkendegivelser.

For så vidt angår oplysningerne i søgeresultatet Hjemmeside 3 er disse i forvejen offentligt tilgængelige i CVR-registret.

EU-domstolen har i sin dom i sag C-136/17 fremhævet, at oplysninger-nes karakter (om de er følsomme eller ikke-følsomme) og graden af på-virkning af den registreredes privatliv udgør væsentlige elementer i

25

vurderingen af, om oplysninger i søgemaskiner skal slettes, jf. dom-mens præmis 66 og 67. I en sag som nærværende, hvor oplysningerne er almindelige ikke-følsomme personoplysninger om erhvervsmæssige/ professionelle aktiviteter (og ikke privatlivsaktiviteter), taler disse for-hold med vægt for, at oplysningerne ikke skal slettes.

Sagsøgeren må derfor kunne dokumentere eller dog med en vis sikker-hed sandsynliggøre, at offentliggørelse af oplysningerne på grund af sagsøgerens helt særlige forhold alligevel vil udgøre et så væsentligt indgreb i hans ret til privatlivets fred, at dette hensyn vejer tungere end hensynet til informationsfriheden. Sagsøgeren har hverken dokumente-ret eller sandsynliggjort, at sådanne helt særlige forhold foreligger. Sagsøgeren må - ligesom alle andre - tåle, at visse offentliggjorte oplys-ninger om hans erhvervsmæssige forhold kan fremsøges via en søge-maskine.

Det kan ikke ændre vurderingen, at EU-domstolen i sag C-131/12 fandt, at Google var forpligtet til at slette søgeresultaterne om den pågælden-de person. Sagen adskiller sig fra nærværende sag, da de oplysninger, som Google skulle slette, angik den pågældendes rent private forhold og ikke – som i nærværende sag – oplysninger om erhvervsmæssi-ge/professionelle forhold.

Det kan heller ikke ændre vurderingen, at Microsoft ifølge sagsøgeren har valgt at blokere søgeresultaterne i sagsøgerens påstande 1, litra a, i søgemaskinen Bing. Datatilsynet er ikke bekendt med, hvilke vurderin-ger Microsoft har foretaget, og under alle omstændigheder er Micro-softs beslutning om sletning ikke styrende for Googles retlige forpligtel-ser.

I forhold til sagsøgerens henvisning til databeskyttelseslovens § 20 gø-res det gældende, at dette er en særbestemmelse, som alene omfatter kreditoplysningsbureauers behandling af personoplysninger. Den omfatter ikke Googles databehandlinger, jf. herved også Datatilsynets afgørelse af 5. august 2019 (bilag 7), side 5.

Datatilsynet gør samlet gældende, at Datatilsynet med rette har fundet, at Google ikke med hjemmel i artikel 17, stk. 1, kunne pålægges at slette søgeresultaterne om sagsøgeren.

2.2 Sagsøgerens påstand 2

26

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for udbetaling af godtgørelse for tort til sagsøge-ren.

Godtgørelse for tort kan ske, hvis der foreligger en ”retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person ”, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Begrebet ”retsstridig” må forstås som en culpøs handling af en vis grovhed.

Ved vurderingen af, om betingelsen om retsstridighed er opfyldt, må man ”på den ene side se på krænkelsens grovhed og dadelvær-dighed … hensynet til skadelidte etc., og på den anden side, hvilke samfunds-mæssige hensyn der eventuelt taler for at lade handlingen passere som retmæs-sig, som f.eks. offentlighedens interesse i en fri nyhedsformidling og menings-tilkendegivelse, rimelig kritik af uheldige eller umoralske forhold. ”, jf.

Jens Møller m.fl. i ”Erstatningsansvarsloven med kommentarer” , 7. udg. (2020), side 862.

Som anført ovenfor under punkt 2.1 gør Datatilsynet gældende, at tilsy-net med rette har fundet, at Google ikke med hjemmel i artikel 17, stk. 1, kan pålægges at slette søgeresultaterne om sagsøgeren. Det følger heraf, at sagsøgeren ikke har været udsat for en retsstridig handling, og at der derfor ikke er grundlag for udbetaling af godtgørelse for tort. De tre lydfiler (bilag 10 – 12), som sagsøgeren har fremlagt, understøtter ik-ke, at der skulle foreligge et retsstridigt forhold. Lydfilerne ændrer der-for ikke vurderingen. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Vedrørende afvisningsspørgmålet:

Efter dataforordningens artikel 58, stk. 2 har Datatilsynet en række beføjelser til sin rådighed, når der konstateres en overtrædelse af de databeskyttelsretlige regler. Retten finder, at disse beføjelser også skal træde i kraft, såfremt retten skulle give sagsøgte medhold. Påstandene skulle derfor retteligt være en hjem-visning af sagen til Datatilsynet.

Sagsøgtes afvisningspåstand tages derfor til følge vedrørende sagsøgers princi-pale og subsidiære påstand.

Vedrørende søgeresultatet Hjemmeside 2 Hjemmeside 2

27

er dette ikke omfattet af Datatilsynets afgørelse af 5. august 2019, hvorfor sagsø-gers påstand vedrørende dette søgeresultat allerede af den grund i overens-stemmelse med sagsøgtes påstand vil være at afvise.

Vedrørende sagsøgers mere subsidiære påstand: Lægges det til grund, at søgeresultatet: Hjemmeside 1Hjemmeside 1 drejer sig om, at sagsøgeren har haft en relation til en påstået kriminel person. Retten finder, at det forhold, at sagsøgeren har en relation til den påståede kri-minelle person, ikke indebærer, at der er tale om oplysninger om strafbare for-hold i forordningens artikel 10’s og databeskyttelseslovens § 8’s forstand. Oplysningerne angår forskellige beskyldninger mod sagsøger, men de er ukon-krete og udokumenterede og kan ikke anses for oplysninger om strafbare for-hold.

I lovbemærkningerne til databeskyttelseloven § 8 fremgår det ” Det er imidlertid ikke enhver oplysning om et muligt strafbart forhold, herunder om enhver anmeldelse til politiet, der kan anses for omfattet.

Hertil kræves, at anmeldelsen til politiet i en eller anden form må antages at være underbygget, førend der er tale om oplysninger om strafbare forhold.” Under henvisning hertil finder retten, at oplysningerne ikke angår strafbare for-hold i forordningens forstand. Retten finder endvidere, at det ikke har betydning for den retlige vurdering, at der fremgår et portrætbillede af sagsøgeren på den pågældende hjemmeside.

Et portrætbillede er en almindelig ikke følsom personoplysning, og der er ikke grundlag for at undergive portrætbilledet en anden vurdering end sagens øvri-ge almindelige ikke følsomme personoplysninger.

Retten finder på den baggrund, at Googles behandling af oplysningerne om sagsøgeren er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Retten finder herefter, at Googles interesse i at offentliggøre oplysningerne og dermed hensynet til ytrings- og informationsfriheden i denne sag vejer tungere end sagsøgerens interesse i, at søgeresultaterne slettes og dermed hensynet til privatlivets fred.

Oplysningerne vedrører ikke sagsøgerens private forhold, men derimod hans erhvervsmæssige forhold.

Selv om sagsøgeren ikke for tiden er i beskæftigelse, må sagsøgeren fortsat an-ses som erhvervsmæssig aktiv. Sagsøger har således umiddelbart før sin indrej-se til Danmark været erhvervsaktiv i England, ligesom han tidligere har været

28

erhvervsaktiv i hustruens virksomhed i Thailand. Retten finder derfor, at of-fentligheden fortsat har en særlig interesse i at kunne søge informationer frem om sagsøgeren, f.eks. i situationer hvor tredjemand påtænker at indgå i en pro-fessionel relation til sagsøgeren. Hertil kommer, at der er tale om almindelige ikke følsomme oplysninger, hvor hensynene til privatlivets fred alt andet lige skal være særligt tungtvejende, hvis sletning skal ske.

Der er i søgeresultatet tale om oplysninger der har karakter af meningstilkende-givelser fra en privat person, der som udgangspunkt altid vil være beskyttet af ytringsfriheden.

Hvis sagsøgeren finder meningstilkendegivelserne injurierende, har sagsøgeren muligheden for at anlægge en straffesag mod den der har fremsat meningstil-kendegivelserne.

Men det kan ikke føre til, at en søgemaskine skal ophøre med at offentliggøre meningstilkendegivelser.

For så vidt angår søgeresultaterne

Hjemmeside 6 Hjemmeside 5 Hjemmeside 7 Hjemmeside 3

Retten finder, at disse henviser til sider som indeholder almindelige ikke føl-somme oplysninger om sagsøgerens navn og hans tilknytning til konkursramte virksomheder og sagsøgers professionelle virke i øvrigt. Oplysningerne kan of-fentliggøres uden sagsøgerens samtykke, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget offentlig eller privat interesse, der overstiger hensynet til sagsø-ger jf. herved databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Oplysningerne vedrører alene klagers professionelle liv. Selvom sagsøger for ti-den er uden beskæftigelse, kan det ikke føre til andet resultat. Oplysningerne må derfor anses for at have en interesse for offentligheden. Retten finder heref-ter, at interessen for offentligheden og det almindelige hensyn til informations-friheden overstiger hensynet til klagerens privatliv, og sagsøger har ikke under sagen fremkommet med argumenter, der overstiger Googles interesse i fortsat at gøre søgeresultaterne tilgængelige ved søgning på sagsøgers navn

For så vidt angår oplysningerne i søgeresultatet Hjemmeside 3 om sagsøgers tilknytning til konkursramte danske selskaber, er

disse i forvejen offentligt tilgængelige i CVR-registret.

29

Det kan ikke ændre vurderingen, at Microsoft ifølge sagsøgeren har valgt at blokere søgeresultaterne i sagsøgerens påstande 1, litra a, i kan heller ikke føre til et andet resultat

Retten finder endelig at forholdene ikke er omfattet af databeskyttelseslovens § 20, idet den vedrører kreditoplysningsbureauers behandling af dataoplysnin-ger.

Retten finder herefter, at Datatilsynet med rette har fundet, at Google ikke med hjemmel i artikel 17, stk. 1, kan pålægges at slette søgeresultaterne om sagsøge-ren. Sagsøgte vil derfor blive frifundet for sagsøgerens påstand.

Sagsøgte frifindes ligeledes for sagsøgers erstatnings påstand.

Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af sagsøgtes advokatudgift med 40.000 kr. Datatilsynet er ikke moms-registreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Sagsøgerens principale påstand og subsidiære påstand i påstand 1 afvises

Sagsøgte Datatilsynet frifindes for sagsøgerens mere subsidiære påstand i på-stand 1

Sagsøgte frifindes for sagsøgers erstatningspåstand.

Sagsøger skal til sagsøgte, Datatilsynet betale 40.000 kr. i sagsomkostninger

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.