VLR — Vestre Landsret
AM2024.03.27V
OL-2024-V-00017
AM2024.03.27V Retten i Sønderborgs
DOM
Dato: 24. maj 2023 Rettens sagsnr.: K02·6029/2021 Politiets sagsnr.: 3300-80201-00196-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født november 1980 Anklageskrift er modtaget den 15. oktober 2021, tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 22. december 2021 og tilkendegivelse er modtaget den 18. maj 2022.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af: 1. færdselslovens§ 117, stk. 1, nr. 3, jf.§ 53, stk. 1, ved den 07. juli 2021 kl. 15.50 at have ført varebil ”…” i vestlig retning ad Gærupvej, 6280 Højer efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille, idet en blodprøve udtaget samme dag kl. 1649 viste en promille på 3,38. 2. færdselslovens§ 117a, stk. 1, ved samme tid og sted som i forhold 1 at have ført den i forholdet nævnte varebil, selv om han var frakendt førerretten. 3. færdselslovens§ 117, stk. 1, nr. 3, jf.§ 53, stk. 1, ved den 27. juli 2021 kl. 09.35 at have ført personbil ”…” ad Møgeltønder Omfartsvej, 6270 Tønder efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille, idet en blodprøve udtaget samme dag kl. 1016 viste en promille på 2,47. 4. færdselslovens § 117a, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, ved samme tid og sted som i forhold 3 at have ført den i forholdet nævnte personbil, selv om han var frakendt førerretten.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af varebil ”…” hos tiltalte, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2.
Ejeren af bilen tømrermester Person1 har protesteret mod konfiskation. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af personbil ”…” i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 2. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, og § 32, stk. 4, nr. 2, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte har vedrørende forhold 1 og 2 forklaret, at han den 7. juli 2021 omkring kl. 15.50 førte bil, der tilhørte det tømrerfirma, som han var ansat i. Han var på vej hjem. Undervejs drak vodka sammen med en ven. Han vidste han ikke havde førerret. Han kan ikke huske kørslen, men han vil ikke benægte, at det forholder sig som det fremgår af anklageskriftet.
Tiltalte har om forhold 3 og 4 forklaret, at han den 27. juli 2021 omrking kl. 09.35 førte bil. Bilen var hans egen. Han kan ikke huske kørslen, og han kan ikke huske, hvad han havde drukket, men han vil ikke benægte, at det forholder sig, som det fremgår af anklageskriftet. Der blev den 7. juli 2021 kl. 16.49 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 3,38 promille alkohol.
Der blev den 27. juli 2021 kl. 10.16 taget en blodprøve fra tiltalte. blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 2,47 promille alkohol.
Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen, dom af 3. marts 2021straffet med betinget fængsel i 20 dage med vilkår om samfundstjeneste og førerretsfrakendelse i 3 år indtil den 18. maj 2023 for overtrædelse af straffelovens § 53, stk. 1 Udlændingestyrelsen har oplyst, at tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark fra den 4. juni 2018.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte har erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, hvor det fremgår, at tiltalte i begge tilfæde blev standset af politiet i forbindelse med, at han førte køretøjerne. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig Straffen fastsættes til fængsel i 80 dage, jf. færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 3 og § 117 a, stk. 1.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128. Retten har lagt vægt på de høje mængder alkohol i tiltaltes blod.
Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2, jf. § 26, stk. 2, da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. højesterets dom af 17. november 2021 i sag 73/2021.
Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte inden for kort tid tre gange har ført motordrevet køretøj med meget høje promiller. lndrejseforbuddet fastsættes til 4 år, jf. udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 2. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2.
Thi kendes for ret
: Tiltalte skal straffes med fængsel i 80 dage. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endelig dom. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 4 år. lndrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Varebil ”…” og en personbil ”…” konfiskeres. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Statskassen skal dog betale omkostningerne ved et retsmødet den 16. marts 2022. :::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 2. afdelings
DOM
(dommerne Henrik Twilhøj, Thomas Raaberg-Møller og Stine Kvesel Mortensen (kst.)) Dato: 27. marts 2024 Rettens sagsnr.: S–1261–23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født november 1980, (advokat Lars Nauheimer, Tønder) og som konfiskationspart: Selskab, cvr. nr. … , (advokat Preben Gundersen, Aabenraa) Retten i Sønderborg har den 24. maj 2023 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K026029/2021).
Påstande
Tiltalte, Tiltalte, har påstået formildelse. Tiltalte har ikke protesteret imod påstanden om konfiskation af personbil ”…”. Anklagemyndigheden har i forhold til tiltalte påstået formildelse for så vidt angår frakendelsesperioden, således at frakendelsen nedsættes til 8 år, og i øvrigt stadfæstelse.
I forhold til Selskab har anklagemyndigheden påstået ophævelse af byrettens afgørelse om konfiskation af varebil ”...” og hjemvisning til fornyet behandling i byretten vedrørende spørgsmålet om konfiskation. Anklagemyndigheden har i den forbindelse henvist til, at Selskab ikke var underrettet om retsmødet i byretten.
Selskab og tiltalte har tilsluttet sig anklagemyndighedens påstand vedrørende spørgsmålet om konfiskation af varebil ”…”. Supplerende oplysninger Styrelsen for International Rekruttering og Integration har den 26. april 2022 udtalt bl.a.: ”… Pågældende er den 4. juni 2018 oprettet med et kildeskattepligtigt cpr.nr. Den 26. november 2018 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).
Pågældende fik den 26. november 2018 registreringsbevis efter dagældende EU-opholdsbekendtgørelse § 3, som arbejdstager. Pågældende har oplyst til § 26-afhøring af 28. marts 2022, at han indrejste i Danmark i november 2017, og havde småjobs indtil 2018. Det fremgår af eIndkomst, at pågældende har haft lønindkomst i størstedelen af perioden fra juni 2018 til marts 2022.
En unionsborger kan som følge af EU-retten have lovligt ophold i Danmark, uden ansøgning om registreringsbevis. I vurderingen af lovligt ophold efter EU-reglerne, er det afgørende, at pågældende har taget faktisk og reelt ophold i Danmark og opfylder et opholdsgrundlag efter EU-reglerne som f.eks. arbejdstager eller på baggrund af tilstrækkelige midler.
Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 4. juni 2018, hvor den pågældende blev oprettet med kildeskattepligtigt cpr.nr. og ifølge eIndkomst blev registreret med lønindkomst, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1, og Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 3 år og 10 måneder, jf. udlændingelovens § 27.
Såfremt pågældende kan dokumentere at have taget faktisk og reelt ophold og opfylder et opholdsgrundlag på baggrund af fx tilstrækkelige midler siden november 2017, skal hans ophold regnes fra den dato. … Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Styrelsen for International Rekruttering og Integration henvise til politiets afhøringsrapport af 28. marts 2022.
Heraf fremgår, at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: ankom til Danmark i november 2017, arbejdede med småjobs i Danmark, indtil 2018, har en ny familie (kæreste) som har en 14-årig datter han skal tage sig af, ikke har nogen kendte sygdomme eller kroniske sygdomme, udover at han har et alkoholmisbrug, og at han blev skilt for 2 år siden, har to børn, men de bor i Tyskland. …” I en mail af 6. november 2023 til tiltaltes forsvarer har en person ved navn Person2 skrevet, at han kan bekræfte, at tiltalte ”har boet ved mig på Adresse i By Siden 1 Maj 2018 til 1 September 2018”.
Tiltalte blev ved en dom af 7. juli 2023 afsagt af Amtsgericht Rendsburg i Tyskland idømt dagbøder for spirituskørsel med en promille på 4,03 begået den 4. maj 2023. Forklaring Tiltalte har supplerende forklaret, at hans børn fortsat bor i Tyskland. De er 8 år og 14 år gamle. De bor i Neumünster. Han bor i Danmark sammen med sin forlovede og hendes datter, der er 15 år.
Han betragter sig som far til sin forlovedes datter. Han og hans forlovede bor i et hus, som de med tiden vil blive ejere af. Han og hans forlovede har en så tæt relation, at de er klar til at købe et hus sammen. Han og hans forlovede har planer om at blive gift. Han har stabile forhold i Danmark. Han har haft arbejde i al den tid, hvor han har boet i Danmark. Han arbejder i en tømmerhandel.
Han drikker ikke alkohol mere. Hans forlovede drikker heller ikke alkohol. Det er rigtigt, at han i maj 2023 kørte i Tyskland med en promille på 4,03. En person i familien var død, og derfor gik det galt. I dag er han afvænnet. I december 2023 var han indlagt på hospitalet med et benbrud, og efterfølgende var han på rehabilitering i Aabenraa.
Han skulle afvænnes fra sit alkoholmisbrug og fik i den forbindelse medicin. Han forstår dansk og taler lidt dansk. For to år siden gik han på aftenskole for at lære dansk.
Landsrettens begrundelse og resultat
Straffastsættelsen Det tiltrædes, at straffen er fastsat som sket. Straffen fastsættes i medfør af de bestemmelser, som byretten har anført, idet færdselslovens § 53, stk. 1, tillige citeres. Førerretsfrakendelsen Førerretsfrakendelsen nedsættes i overensstemmelse med princippet om modereret kumulation til 8 år, der regnes fra byrettens dom, jf. herved færdselslovens § 131, stk. 1.
Konfiskation af varebil ”…” I overensstemmelse med de samstemmende påstande ophæves byrettens afgørelse om konfiskation af varebil ”…”, og spørgsmålet om konfiskation af varebilen hjemvises til fornyet behandling i byretten.
Udvisning Varigheden af tiltaltes ophold i Danmark i relation til udlændingelovens §§ 22 og 23 skal regnes fra den 4. juni 2018, hvor han blev tilmeldt til folkeregistret, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1, og indtil byrettens afgørelse af 24. maj 2023 om udvisning af tiltalte, jf. U.2014.3210 H.
Der er derfor hjemmel til udvisning efter udlændingelovens § 24, nr. 2, og indrejseforbuddet skal efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2, fastsættes til 4 år. Da tiltalte er EU-statsborger, kan udvisning dog kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-retten gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
Efter EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, skal en begrænsning i retten til fri bevægelighed og ophold kunne begrundes i hensynet til bl.a. den offentlige orden og sikkerhed. Efter artikel 27, stk. 2, skal udvisningen være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd.
Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Dette er i almindelighed ensbetydende med, at vedkommende vil være tilbøjelig til fortsat at udvise denne adfærd i fremtiden, jf. præmis 30 i EU-Domstolens dom af 22. maj 2012 i sag C-348/09 (P.I.).
Endvidere følger det af EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, at værtsmedlemsstaten, før den træffer afgørelse om udsendelse, bl.a. skal tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation samt sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet.
Efter artikel 28, stk. 2, må værtsmedlemsstaten desuden ikke træffe en udsendelsesafgørelse vedrørende en unionsborger, når denne har opnået ret til tidsubegrænset ophold på værtsmedlemsstatens område, medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.
En unionsborger har ifølge EU-opholdsdirektivets artikel 16, stk. 1, ret til tidsubegrænset ophold på værtsmedlemsstatens område, når unionsborgeren har haft lovligt ophold fem år i træk i værtsmedlemsstaten.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger lægger landsretten til grund, at tiltalte i relation til EU-opholdsdirektivet har haft lovligt fem år i træk i Danmark og dermed er omfattet af det skærpede krav til udvisning i opholdsdirektivets artikel 28, stk. 2. Tiltalte er idømt 80 dages fængsel for to tilfælde af spirituskørsel i frakendelsestiden med en promille på henholdsvis 3,38 og 2,47.
Han er tidligere idømt fængsel og førerretsfrakendelse for spirituskørsel og blev i juli 2023 af en tysk domstol dømt for spirituskørsel den 4. maj 2023 med en promille på 4,03. Landsretten finder, at tiltaltes spirituskørsel ikke kan anses for spontan eller tilfældighedspræget kriminalitet.
Herefter tiltræder landsretten, at hans adfærd under de anførte omstændigheder udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og at udvisning kan begrundes i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2.
Henset til kriminalitetens karakter og grovhed foreligger der endvidere alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om udvisning med indrejseforbud i 4 år er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, sammenholdt med artikel 28, stk. 1.
Tiltalte har ifølge sin egen forklaring opholdt sig i Danmark siden slutningen af 2017 og har fast arbejde i Danmark. Han bor sammen med sin forlovede, der ligesom tiltalte er tysk statsborger, og dennes 15-årige datter. Tiltaltes to børn på henholdsvis 14 år og 8 år bor i Tyskland. Tiltalte forstår ifølge sin forklaring dansk og taler en smule dansk.
Efter en samlet vurdering af arten og grovheden af den kriminalitet, som tiltalte er fundet skyldig i, sammenholdt med hans personlige forhold og tilknytning til henholdsvis Danmark og Tyskland finder landsretten, at udvisning med indrejseforbud i 4 år ikke vil være i strid med proportionalitetsprincippet i EU-opholdsdirektivet.
Landsretten bemærker herved, at tiltaltes forlovede og dennes datter har mulighed for at opretholde kontakten med ham ved at besøge ham i Tyskland og ved at kommunikere med ham via telefon og internet. Da udvisning som anført ikke er i strid med EU-opholdsdirektivet, er udvisning heller ikke et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er udvist som sket.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, af førerretsfrakendelsen nedsættes til 8 år, der regnes fra den 24. maj 2023, at byrettens afgørelse om konfiskation af varebil ”…” ophæves, og at spørgsmålet om konfiskation af varebilen hjemvises til fornyet behandling i byretten. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
