BR — Byretterne
AM2022.06.17B2
[AM2022.06.17B] Retten i Aarhus’s
DOM
- 17. juni 2022 - 15-3755/2022 - 4200- 84180-00103-22
Anklagemyndigheden mod T , født september 1987
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 10. maj 2022.
T er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 266, trusler, ved den 26. marts 2022 ca. kl. 04.20 foran restaurationen Diskotek1 på Adresse1 i Aarhus at have truet F , der var ansat som dørmand på stedet, idet tiltalte udtalte: ”hvis jeg bestemmer mig for at komme ind, kan du ikke stoppe det. Jeg kommer fra London and there we go with this” eller lignende, hvorefter tiltalte løftede op i sin bluse, således at F kunne se et skæfte i tiltaltes bukselinning, alt hvilket var egnet til hos F at skabe alvorlig frygt for eget liv, helbred eller velfærd,
2. knivlovens § 7, stk. 1 og stk. 2, jf. § 1 ved i forbindelse med det i forhold 1 passerede og efterfølgende på restaurationen Diskotek2 på Adresse2 i Aarhus, som tidligere dømt for besiddelse af kniv og dømt for vold, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og trusler på offentligt tilgængeligt sted, uden politiets tilladelse og under skær- pende omstændigheder, at have været i besiddelse af en håndøkse med en bladlængde på 10 cm,
3. retsplejelovens § 750, 2. pkt., ved i forlængelse af det i forhold 1-2 passerede på Aarhus Politigård på Ridderstræde 1 i Aarhus at have undladt at opgive navn, adresse og fødselsdato til politiet trods politiets anmodning herom.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af en håndøkse, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om, at tiltalte i et af retten nærmere bestemt tidsrum idømmes forbud mod i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemme- side www.politi.dk.
Tiltalte har erkendt forhold 2 og nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnerne F , V1 og politibetjent V2 .
Tiltalte T har forklaret, at han var i byen den 26. marts 2022 sammen med en kammerat. De var på en klub. Han var henne ved Diskotek1 , hvor han prøvede at komme ind. Han har aldrig taget øksen frem, men han har ikke trukket den frem. Man kunne se den ved det blotte øje. Øksen sad i linningen. Han havde den med, da han var bange og fuld. Det var en fejl. Han havde taget den fra en ven i en lejlighed i … .
Vag- ten sagde, at han ikke kunne komme ind den dag. Det var både ham og kammeraten, der blev nægtet ad- gang. Han kan ikke huske så meget. Han spurgte vagten, hvorfor de ikke kunne ind. Han har ikke sagt noget truende til vagten. Han tror heller ikke, at han har sagt det uden at kunne huske det. Han kan ikke se, hvor- for han skulle true. Han havde fået en del af drikke, men han ved ikke hvor meget.
De gik videre til et disko- tek ved siden af. Det var Diskotek2 . De var der i ca. ½ time. Diskotek2 er den sidste, der har åbent. Der var fyldt op, men de fik en plads at sidde på. Politiet kom og bad ham gå med ind. Politiet spurgte, om han havde noget. Han sagde, at han havde en kniv, og så hoppede de på ham. Han skulle slet ikke have gået med en økse. Han nåede ikke at sige sit navn, før politiet sprang på ham.
Han kan ikke huske, om han blev fremstillet for vagthavende på politigården. Han var sur over politiets behandling. Han stod ca. 1½ meter fra vagten. Han har højest bandet ad vagten. Han har ikke truet.
Efter afspilning af videoovervågning fra området foran Diskotek1 har tiltalte har forklaret, at han ikke vid- ste, at han stod så tæt på vagten, men ellers kan man ikke se noget på videoen. Han har ikke truet vagten.
Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret, sagens fil 1, side 7, har han forklaret, at han stadig var påvir- ket, da han var fremstillet i grundlovsforhør.
Det er ren fantasi, at han gik konstant med øksen, og at han er banderelateret. Han siger alt muligt, når han er fuld.
Foreholdt sin forklaring under fristforlængelse den 22. april 2022, sagens fil 1, side 14, har han forklaret, at han nogenlunde kan huske retsmødet.
Det forholder sig sådan, som han har forklaret i dag.
F har som vidne forklaret, at han var på vagt på Diskotek1 den 26. marts 2022. Der kom tre, der ville ind på Diskotek1 . De lukkede ikke flere ind flere gæster ind, da det var før lukketid. Han sagde til tiltalte, at de ikke lukkede flere ind. Han sagde, at det handlede om respekt. Tiltalte sagde, at han godt vidste, at han kom fra London, og han viste skæftet, der var gråt eller sort. Tiltalte sagde, at han ikke kunne stoppe ham, og at de i London gik med sådan noget her, hvorefter han viste øksen.
Han tænkte, ok hvordan skal jeg håndtere det. Han prøvede at nedtrappe situationen og henviste til, at der var åbent til kl. 6 længere oppe. Så gik tiltalte. Han holdt øje med, hvor tiltalte gik hen, og derefter tilkaldte han sin leder. Han bad om at få fri, da han ikke var helt tryg. Han vidste ikke, om tiltalte vidste, hvem han var. Herefter var der andre, der tog over. Tiltalte sagde, at hvis han ville ind, så kom han ind. Han opfattede det på en måde som en trussel. Det foregik på engelsk. Det var tiltalte, der begyndte med at tale engelsk. Han vidste ikke, om tiltalte kunne dansk.
Han er fra Kenya, så han er vant til at tale engelsk. Han stod i døren, og tiltalte stod tæt på. Han følte sig truet. Tiltalte viste skæftet ved at løfte i sit tøj, og så kunne han se det med det samme. Det tog nogle se- kunder.
V1 har som vidne forklaret, at han er F’s arbejdsgiver. I Aarhus er der et fælles radiosystem, hvor alle dørmænd kan tale sammen. Han kan komme og assistere, og F kaldte efter ham. F sagde, at han havde set en kniv på tiltalte. Han kaldte op på systemet og spurgte, hvor tiltalte gik hen. Han så, at tiltalte gik ind på Diskotek2 . Han kontaktede derefter politiet, der sagde, at de tog den derfra.
F var nervøs, og han var også nervøs ved at skulle udpege tiltalte. F har været ansat i 3-4 år, og han ken- der ham godt. F fik fri derefter og også om morgen, da episoden rystede ham lidt.
Politibetjent V2 har som vidne forklaret, at han var på arbejde den 26. marts 2022 om morgenen, hvor han blev kaldt til Diskotek2 , hvor de skulle assistere en patrulje, da der var set en mand med en kniv. Da de kom, kom patruljen ud med manden. Det foregik stille og roligt. Der skulle laves visitation på stedet, og der var meget befærdet. De trak derfor lidt væk. Manden havde en økse i bukselinningen.
Han så ikke, hvordan øksen sad. De indtransporterede tiltalte til politigården. Tiltalte blev opfarende, da visitationen skulle begynde. Tiltalte sagde på vejen, at han var bange for at blive ”jumpet”, som forklaring på, hvorfor han havde øksen på sig. Det var for at kunne forsvare sig. Herudover blev der ikke talt så meget. På politi- gården blev tiltalte fremstillet for vagthavende.
I nattelivet giver man lang line vedrørende generalia, men han blev spurgt på stedet. Tiltalte ville dog heller ikke oplyse det over for vagthavende. De søgte i det Nati- onale Fotoregister, og derud fra fandt han noget, men han var ikke sikker. Han hørte, at tiltalte ikke ville give sine generalia til vagthavende.
Tiltalte er tidligere straffet med relevans for sagen
ved dom af 2. september 2014 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 2, jf. § 21. Straffen er gjort betinget med en prøvetid på 1 år. ved ankedom af 13. marts 2019 med fængsel i 2 år for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 244, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 266 samt knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat har sin lejlighed. Han bor alene. Han tror også, at han vil kunne få sit gamle arbejde som lagerarbejder tilbage. Han er fysisk og psykisk sund og rask.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 26. marts 2022.
Rettens begrundelse
og afgørelse Forhold 1 Tiltalte har nægtet sig skyldig og forklaret, at han hverken har truet forurettede eller fremvist den økse, som han bar.
Efter F’s sikre og troværdige forklaring, der i et vist omfang understøttes af den afspillede overvågningsvideo, er det bevist, at tiltalte har sagt det i tiltalen angivne eller lignende til forurettede, mens de stod tæt op ad hinanden, hvorefter tiltalte i umiddelbar forlængelse heraf løftede sin trøje, så hans håndøkse blev synlig for forurettede.
Efter en samlet vurdering af omstændighederne, hvorunder udtalel- sen er fremkommet, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold 2 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Forhold 3 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Efter politibetjent V2’s sikre og troværdige forklaring er det bevist, at til- talte under fremstilling for vagthavende blev anmodet om at oplyse sine generalia, hvilket tiltalte ikke gjorde. Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 266, knivlovens § 7, stk. 1 og stk. 2, jf. § 1 og retsplejelovens § 750, 2. pkt. Straffen anses for udstået i forbindelse med varetægtsfængslingen, jf. straffe- lovens § 86, stk. 1, 5. punktum.
Retten har lagt vægt på forholdenes karakter og grovhed, og at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kri- minalitet.
Tiltalte er i forhold 1 og 2 fundet skyldig, og forholdene er begået i nattelivet eller i tilknytning til tiltaltes færden i nattelivet. Det beror på en konkret vurdering, om et opholdsforbud vil være egnet og nødvendigt
for at forebygge nye lovovertrædelser af lignende beskaffenhed, herunder om det må antages, at der er fare for, at tiltalte vil begå ny ligeartet kriminalitet. Tiltalte er tidligere straffet for vold begået i nattelivet, og derudover tidligere straffet for vold og trusler begået om natten.
Efter en samlet vurdering af tiltaltes tidligere straffe sammenholdt med omstændighederne, hvorunder den nu begåede vold er sket, idømmes tiltalte herefter et opholdsforbud i medfør af straffelovens § 79 c som nedenfor bestemt.
Den nedlagte konfiskationspåstand tages til følge.
Thi kendes for ret
: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 3 måneder, der anses for udstået i forbindelse med varetægtsfængs- lingen.
Hos tiltalte konfiskeres en håndøkse.
Tiltalte forbydes i et tidsrum af 6 måneder fra endelig dom i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgs- steder, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk.
