HR — Højesteret
199/2015 OG 200/2015
OL-2016-H-00043
UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG
Sag 199/2015
HØJESTERETS KENDELSE
afsagt onsdag den 6. april 2016 Advokat kærer Vestre Landsrets kendelse om afbeskikkelse af ham som for- svarer i sagen: Anklagemyndigheden mod
og Sag 200/2015 Advokat kærer Vestre Landsrets beslutning om ikke at tilkende ham salær for udførelsen af forsvaret i sagen: Anklagemyndigheden mod
l tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets Il. afdeling den 18. marts 2015 og truffet beslutning afVestre Landsrets Il. afdeling den 23. marts 2015. l påkendelsen har deltaget tre dommere: Thomas Rørdam, Lars Hjortnæs og Oliver Talevski. KÆ KÆ T T
- 2 -
Påstande
Advokat og har nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse af 18. marts 20 15 ophæves. Advokat har endvidere nedlagt påstand om, at han tilkendes salær i overens stemmelse med sin opgørelse til landsretten. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse af 18. marts 2015 og landsrettens beslutning af23. matts 2015.
Sagsfremstilling
Ved Retten i Viborgs dom af 3. november 2014 blev fundet skyldig i vold og trusler, j f. straffelovens §§ 244 og 266. Straffen blev fastsat til fængsel i 3 måneder, som blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Advokat var under byretssagen beskikket som forsvarer for . ankede dommen med pilstand om frifindelse. Under ankesagen ved landsretten blev advokat på ny beskikket som forsvarer for .
Hovedforhandlingen fandt sted den 18. marts 2015, hvor advokat deltog som beskikket forsvarer. Af Vestre Landsrets retsbog af 18. marts 20 I 5 frem går b l. a.: "Forsvareren foreviste kort en erklæring fra Retslægerådet for anklageren og tilkende gav, at han ønskede at fremlægge erklæringen. Anklageren havde ingen bemærkninger hertil.
Forsvareren redegjorde-ud over en ganske kort omtale af hovedindholdet-ikke i detaljer nærmere for bilaget og foretog ikke nærmere dokumentation fra bilaget. mødte som vidne og blev gjort bekendt med sandhedspligt og strafansvar ....
Det har som følge af karakteren af de spørgsmål, som forsvareren stillede, herunder på baggrund af hans forehold fra tidligere afgivne forklaringer for byretten og til politiet, ikke været muligt at gengive dele af forsvarerens afl10ring af vidnet på relevant vis.
Det bemærkes herved, at anklageren under forsvarerens afhøring protesterede mod den måde, der skete forehold af vidnets forklaring for byretten, idet foreholdet ikke var fuld stændigt og ikke var loyalt i forhold til indholdet af dommens gengivelse afvidneforkla- KÆ KÆ KÆ T T T T T KÆ KÆ F
- 3 - ringen. Forsvareren forstod ikke anklagerens protest, og retsformanden forsagte derfor ad flere omgange at forklare, hvori protesten bestod i forhold til indholdet af dom bogens side 3, næstsidste afsnit. Forsvareren opgav herefter temaet og gik videre med afl10ringen. mødte som vidne og blev gjort bekendt med sandhedspligt og straf ansvar. ...
Med henvisning til vidnets forklaring om skilsmissesagen oplyste forsvareren, at denne er afsluttet ved byretten og nu er indbragt for landsretten. Han henviste i den forbindelse til, at vidnets oplysninger kan søges bekræftet i landsrettens sag nr. VL. B-1399-14.
Han havde ikke forinden fremlagt relevante dokumenter eller i øvrigt foretaget dokumenta tion i relation til de forhold, som dette vidne skulle afl10res om. Anklageren og forsvareren redegjorde for deres opfattelse af sagen. Retsformanden bad flere gange under forsvarerens procedure forsvareren om at koncentrere proceduren om sagens konkrete bevislem aer.
Efter anklagerens og forsvarerens første indlæg trak retten sig tilbage. Retsformanden rejste spørgsmål om, hvorvidt der efter en samlet vurdering af forsvare rens optræden og indsats under hovedforhandlingen var tilvejebragt et forsvarligt grundlag, hvorpå retten kunne træffe afgørelse i sagen.
Retsformanden gav i den forbin delse udtryk for, at der efter hans opfattelse-bortset fra nogle meget korte bemærknin ger til sidst i proceduren - ikke fra forsvarerens side under proceduren var kommet no get frem, som på en forsvarlig og professionel måde forholdt sig til sagens relevante be vismæssige og retlige problemstillinger. Dette var en helt usædvanlig situation. Spørgsmålet blev drøftet.
Efter votering tilkendegav retten, at sagen skal gå om, således at hovedforhandlingen udsættes og gennemføres på et senere tidspunkt med en ny forsvarer, idet retten fandt, at tiltalte ikke under hovedforhandlingen havde fået det fornødne forsvar. Landsretten vil afsige kendelse herom, som tilsendes anklagemyndigheden, forsvareren og tiltalte. Landsretten afsluttede hovedforhandl ingen.
Der blev herefter under medvirken af domsmænd truffet følgende afgørelse K e n d e l s e: Der har efter drøftelse blandt domsmandsrettens medlemmer været enighed om, at det vil være uforsvarligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.
Retten har lagt vægt på, at forsvarerens optræden under sagen, herunder hans afhøringer og proce dure, har været af en sådan karakter, at der ikke er givet tiltalte et relevant og tilstræk keligt forsvar. V1
- 4 - Det bemærkes særligt, at der ikke er sket fyldestgørende dokumentation af en udtalelse fra Retslægerådet, som forsvareren senere henviste til under proceduren, at forsvarerens afl1øring af ikke var fyldestgørende, idet den blandt andet byg gede på en misforståelse af hendes forklaring for byretten, at forsvarerens procedure ikke forholdt sig til de relevante bevistemaer for afgørelsen af skyldspørgsmålet, men i stedet indeholdt udtalelser, der kunne forstås som personlige angreb på retten og ankla geren, ligesom han anfægtede almindelige troværdighed, blandt andet i relation til, om hun var den person, hun udgav sig for, og at forsvarerens be mærkninger vedrørende strafudmålingen nærmest måtte forstås som en opfordring til at straffe hårdest muligt for at understrege forsvarerens synspunkter i relation til en bevis førelse, som landsretten tidligere havde afslået.
Det er herefter den samlede domsmandsrets opfattelse, at forsvaret af tiltalte har været så utilstrækkeligt, at det vil være uforsvarligt at træffe afgørelse i sagen. T h i b e s t e m m e s: Den beskikkede forsvarer, advokat afueskikkes. Denne sag skal gå om under medvirken af nye dommere og domsmænd og ny forsvarer.
Afgørelsen er truffet efter principperne i retsplejelovens § 736, stk. 2,jf. § 733, stk. 2." Ved retsbog af23. marts 2015 tilkendte landsretten advokat kørselsgodtgørelse med 1.546,60 kr. med tillæg af moms. Landsretten tilkendte ikke advokat salær for udførelse af forsvaret, idet landsretten anførte, at sagens udførelse havde været behæftet med så væsentlige mangler, at beskikkelsen var ophævet.
Landsretten henviste i det hele til de grunde, som var anført i landsrettens kendelse af 18. marts 2015, hvorved advokat blev afbeskikket. Advokat kærede landsrettens kendelse af 18. marts 2015 om afbeskikkelse til Den Særlige Klageret. Den Særlige Klageret afviste kæremålet ved kendelse af22. maj 2015.
Afkendelsen fremgår bl.a.: "Landsrettens kendelse er begrundet i hensynet til, at tiltalte får et tilstrækkeligt forsvar, jf. herved retsplejelovens § 736, stk. J. Kendelsen skal derfor uanset kendelsens henvis ning til principperne i retsplejelovens § 736, stk. 2, jf. § 733, stk. 2, kæres efter de al mindelige bestemmelser i retsplejelovens kapitel 85. Herefter afvises kæremålet." KÆ KÆ KÆ F F's KÆ KÆ
- 5 - Den 7. september 2015 meddelte Procesbevillingsnævnet advokat tilladelse til kære til Højesteret af landsrettens kendelse af l 8. marts 2015 om allieskikkelse med bemærk ning, at nævnet ikke herved havde taget stilling til, om kære kræver tilladelse fra nævnet. Pro cesbevillingsnævnet meddelte samme dag advokat tilladelse til at kære lands rettens beslutning af 23. marts 20 I 5 om salær til Højesteret. Den 20. oktober 20 I 5 frafaldt sin anke, hvorefter landsretten ved retsbog af2. november 2015 hævede sagen og besluttede, at tiltalte skulle betale sagens om kostninger for landsretten.
Anbringender
Advokat har navnlig anført, at retsplejelovens § 736 og den europæiske menne skerettighedskonventions artikel 6 ikke giver hjemmel til at a !beskikke en forsvarer uden an modning fra tiltalte eller forsvareren.
Det var tiltaltes opfattelse, at han havde haft et ordent ligt forsvar, og at forsvaret blev gennemført grundigt, omhyggeligt, engageret og professio nelt, og tiltalte var utilfreds med, at sagen skulle gå om. Det kan ikke mod tiltaltes opfattelse lægges til grund, at forsvaret var åbenlyst ineffektivt.
Tiltalte har sammen med sin forsvarer ret til at tilrettelægge forsvaret på en måde, som de er enige om, og tiltaltes opfattelse af, om han har filet et relevant og tilstrækkeligt forsvar, må lægges til grund. Desuden kunne retsformanden gennem opfordringer og spørgsmål til forsvaret have grebet ind over for forhold, som denne fandt i forsvarets interesse, hvilket ikke skete.
Afgørelsen om allieskikkelse blev truffet uden varsel, uden at der var nedlagt påstand herom og uden forud gående forhandling, og landsretten havde ikke i løbet af dagen tilkendegivet, at man var util freds med forsvarets kvalitet. Retsformanden forholdt sig med en enkelt undtagelse passiv under hele hovedforhandl ingen. Kendelsen henviser til principperne i retsplejelovens § 736, stk. 2,jf. § 733, stk. 2.
Det cen trale i disse bestemmelser er, at retten ved kendelse kan nægte at beskikke den advokat, sig- KÆ KÆ KÆ T
- 6 - tede ønsker, søm forsvarer, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens fremme, eller der er påviselig risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagens opklaring. Ingen af de anførte betingelser foreligger i sagen. Der er tale om en indgribende beslutning, der berører såvel tiltalte, forurettede, vidnerne saml forsvaret. Der må derfor stilles krav om klar lovhjemmel.
Principperne i retsplejelovens § 736, stk. 2,jf. § 733, stk. 2, udgør ikke sådan klar lovhjemmel. Under sin forklaring for landsretten fremtog tiltalle en erklæring fra Retslægerådet, som for svareren ikke var bekendt med. Anklageren oplyste, at det kunne lægges til grund, at tiltaltes kræfter i venstre arm var reduceret. Der var derfor ikke behov for dokumentation af Retslæge rådets erklæring.
Afhøringen af var fyldestgørende og byggede ikke på en misforståelse af hendes forklaring for byretten, hvor han selv foretog afhøringen af hende om samme tema. Hvis landsretten havde problemer med at gengive forklaring, burde retlen have stillet opklarende spørgsmål. Han spurgte vidnet, om hun huskede at have udtalt sig som anført i den indankede dom for så vidt angår forløbet den 17. december 2013.
An klageren ønskede, at hele forklaringen blev foreholdt vidnet, hvilket forsvareren herefter gjorde. Forud for hovedforhandlingen havde han til brug for landsrettens afgørelse af, om tiltaltes hovedvidne måtte afgive vidneforklaring, oplyst, at forældremyndighedssagen var afsluttet ved forlig indgået for landsretten i oktober 2014 i landsrettens sag nr. V.L. B-1399-14.
Da anklageren under hovedforhandlingen havde brug for at få fastslået tidspunktet for mødet i slatsforvaltningen, fandt han det relevant at dele sin viden herom med anklageren, som straks lagde tidspunktettil grund. Der er herefter ikke tale om en bestridt kendsgerning, som kræ vede dokumentation. Han gennemgik i sit første indlæg såvel de retlige som de bevismæssige spørgsmål i sagen.
Han fremsatte ikke udtalelser, der burde kunne forstås som personlige angreb på retten og anklageren. Han anførte kritik af anklagerens anbringende om, at hvis man lagde forurettedes forklaring om volden til grund, måtte man også lægge hendes forklaring om truslerne til F F's
- 7 - grund, idet han anførte, at det næppe ville gå en jurastuderende godt, hvis denne ved eksa mensbordet på tilsvarende måde redegjorde for bevisvurderingen. Han bad anklageren om at redegøre for sit synspunkt på en retsvidenskabelig forsvarlig måde i sit andet indlæg.
Dom merne kan have følt sig stødt, hvilket kan være årsagen til, at forsvarerens retsvidenskabelige bemærkninger i kendelsen er beskrevet som personlige angreb. Der var god grund til at anfægte troværdighed, og han anførte detal jeret, hvorfor man ikke kunne have tillid til hendes forklaring.
Det var vigtigt for tiltalte, at landsretten blev oplyst om, at forurettede ikke var den person, hun udgav sig for at være, og at landsretten vurderede hendes troværdighed i lyset heraf. I-lan henledte rettens opmærksomhed på, hvilke retlige konsekvenser udelukkelsen af tiltaltes hovedvidne måtte have for bevisbedømmelsen.
Anklageren havde henvist til vidnets over værelse af forhold 2 som en strafskærpende omstændighed, hvilket kunne udgøre et dilemma i forhold tillandsrettens afvisning af vidnet.
Der er tale om en misforståelse, når det i kendelsen er anført, at forsvarerens bemærkninger nærmest måtte forstås som en opfordring til at straffe hårdest muligt for at understrege forsvarerens synspunkter i relation til en bevisførelse, som landsretten tidligere havde afslået. De forhold, som landsretten har kritiseret, kunne i øvrigt være afl1julpet under hoved forhand lingen, således at sagen ikke skulle gå om.
Kæremålet er øm fattet af reglerne om kære for sagens parter, idet kendelsen retter sig mod tiltalte som part, og ikke mod forsvareren. Landsrettens kendelse om afbeskikkelse har haft retlige virkninger for såvel tiltalte som forsvareren, og de er derfor begge berettiget til at kære. For så vidt angår spørgsmålet om salær har advokat anført, at han har anvendt 14 timer og 30 minutter, hvoraf 6 timer er kørsel.
Anklagemyndigheden havde bedt om reser vation af to retsdage. Den anden retsdag blev aflyst med så kort varsel, at han ikke kunne af tale andre møder. KÆ F's
- 8 - AnkJagemyndiuheden har navnlig anfmi, at Vestre Landsrets kendelse af 18. matts 2015- selv om den er truffet under henvisning til principperne i retsplejelovens § 736, stk. 2, jf. § 733, stk. 2-er begrundel i hensynet til, al tiltalte får et tilstrækkeligt forsvar, jf. retspleje lovens § 736, stk. I.
En ordlydsfortolkning af retsplejelovens § 736, stk. l, taler ikke imod, at afbeskikkelse af en forsvarer kan ske på rettens initiativ, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Bestemmel sen skal forstås i lyset af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 3, litra c, hvorefter domstolene må antages al være forpli!,>lel til al gribe ind i sager, hvor forsvaret synes åbenlyst ineffektivt.
Bestemmelsen må tillige ses i sammenhæng med de øvrige be stemmelser om beskikkelse og afbeskikkelse af forsvarere i retsplejelovens kapitel 66.
Der skal således ved vurderingen af, om beskikkelse af en offentlig forsvarer kan tilbagekaldes, når det findes nødvendigt i forsvarels interesse, lægges vægt på de grundlæggende relspleje mæssige hensyn til som led i en retfærdig rettergang al sikre et troværdigt og effektivt forsvar for den sigtede i en straffesag.
Dette taler ligeledes for, at tilbagekaldelse af en beskikkelse efter retsplejelovens § 736, stk. l, kan ske på rettens initiativ, hvis retten vurderer, at det er nødvendigt i forsvarets interesse. Der er således den fornødne hjemmel i retsplejelovens § 736, stk. l, til, at afbeskikkelse af en forsvarer kan ske på rettens initiativ.
Ved vurderingen af, om afbeskikkelse af advokat i den konkrete sag har været nødvendig i forsvarets interesse, skal der foretages en afvejning af hensynet til det frie forsva rervalg over for hensynet til en retfærdig rettergang med tilstrækkeligt og effektivt forsvar.
Det beskrevne begivenhedsforløb giver grundlag for at antage, at den tiltalte under sagen ikke har fået det fornødne forsvar, således at en gennemførelse af straffesagen kunne risikere at kollidere med tiltaltes fundamentale rettigheder efter den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6.
Landsrettens vurdering af begivenhedsforløbet må tillægges afgørende betydning, og på denne baggrund er betingelserne i retsplejelovens § 736, stk. l, for afbeskikkelse af advokat opfyldt. Landsrettens afgørelse om ikke at tilkende advokat salær for udførelsen af for svaret er en naturlig følge af afgørelsen om at afbeskikke advokaten.
I mange sager om fast sættelse af salær er der tale om en konkret vurdering, som foretages af den ret, der har fore- KÆ KÆ KÆ
- 9 - taget beskikkelsen, når der skal træffes afgørelse om salær. Dette sker under hensyntagen til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang. På baggrund af en ordlydsfortolkning af retsplejelovens § 741 og sagens særegne omstændig heder er der ikke grundlag for at tilsidesætte Vestre Landsrets skøn i forbindelse med afgørel sen om salær. Landsrettens afgørelse er endvidere i overensstemmelse med, at det i denjuri diske litteratur er anført, at der ikke kan gøres krav på salær for handlinger, som efter rettens opfattelse ikke burde have været foretaget, fordi de er uden betydning for forsvaret.
Højesterets begrundelse og resultat
Formalitetssporgsmål i sag 199/2015 kan som part i sagen for landsretten kun kære landsrettens kendelse af 18. marts 2015 om albeskikkelse af den beskikkede forsvarer, advokat til Højesteret under tilsvarende betingelser som nævnt i retsplejelovens § 968 og med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 968 a, stk. l.
Da sådan tilladelse ikke fore ligger for så vidt angår , afvises kæremålet vedrørende landsrettens kendelse af 18. marts 2015 i forhold til Landsrettens kendelse af 18. marts 2015 retter sig mod advokat som ikke var part i sagen for landsretten.
Advokat kan derfor kære landsrettens kendelse om nibeskikkelse under tilsvarende betingelser som anført i retsplejelovens § 968 uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 968 a, stk. 4. Kæremålet blev modtaget i Vestre Landsret den l O. september 2015, og kæremålet er derfor ikke rettidigt iværksat, jf. retsplejelovens § 969, stk. l.
Efter en samlet vurdering af omstæn dighederne i forbindelse med advokat kære af landsrettens kendelse af 18. marts 2015 finder Højesteret imidlertid, at advokat kæremål bør tillades i medfør af retsplejelovens § 969, stk. l, jf. § 91 O, stk. 2, l. pkt., sidste led.
Sporgsmålet om ajbeskikkelse Landsrettens kendelse af 18. marts 2015 om albeskikkelse af advokat som for svarerer-uanset henvisningen til principperne i retsplejelovens § 736, stk. 2, jf. § 733, stk. 3 KÆ KÆ T KÆ KÆ KÆ's KÆ's T T
- 10 - -begrundet i hensynet til, at tiltalte får et tilstrækkeligt forsvar, jf. herved retsplejelovens § 736, stk. l, l. led. Ifølge retsplejelovens § 736, stk. l, l. led, kan beskikkelsen af en offentlig forsvarer tilbage kaldes, når det findes nødvendigt i forsvarels interesse.
Højesteret finder, at tilbagekaldelse efter denne bestemmelse kan ske uden anmodning fra tiltalte, hvis det er nødvendigt for som led i en retfærdig retlergang at sikre den tiltalte et effektivt forsvar, og mindre indgribende foranstaltninger end afueskikkelse ikke findes al være tilstrækkelige, jf. herved også artikel 6, stk. 3, litra c, i den europæiske menneskerettighedskonvention.
Det fremgår af landsretlens kendelse, at der blandt domsmandsrettens medlemmer var enig hed om, at det ville være uforsvarligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Retten lagde herved vægt på, at forsvarerens optræden i sagen, herunder afhøringer og proce dure, var af en sådan karakter, at der ikke var givet tiltalte et relevant og tilstrækkeligt forsvar.
Retten fremhævede i den forbindelse en række forhold, herunder al forsvarerens afl1øring af det vidne, som efter tiltalen i sagen havde været udsat for vold mv., var utilstrækkelig, at for svarerens procedure ikke forholdt sig til de relevante bevistemaer i sagen, og at forsvarerens bemærkninger om strafudmålingen nærmest måtte forstås som en opfordring til al straffe hår dest muligt for at understrege forsvarerens synspunkter i relation til en bevisførelse, som landsretten tidligere havde afslået.
Højesterettiltræder efter de foreliggende oplysninger, al forsvaret af tiltalte var så mangel fuldt, at det var nødvendigt for landsretten al afueskikke forsvareren for-som led i en retfær dig rettergang-at sikre tiltalte et effektivt forsvar. Dette gælder, selv om tiltalte ikke anmo dede om a !beskikkelse.
Højesleret stadfæsler herefter landsrettens kendelse af l 8. marts 2015 om afueskikkelse af advokat som forsvarer. Sporgsmålet om salær Som nævnt foran var advokat arbejde som forsvarer så mangelfuldt, at det var nødvendigt al afueskikke ham. Sagen skulle herefter gå om med nye dommere og domsmænd KÆ KÆ's
- 11 - og ny forsvarer, og de arbejdsopgaver, som advokat havde udført, må anses for at være uden værdi for forsvaret af tiltalte. Højesteret tiltræder herefter, at advokat ikke er berettiget til salær for del ar bejde, han havde udført inden afbeskikkelsen, og stadfæster derfor landsrettens beslutning af 23. marts 2015 herom.
Thi bestemmes
: Kæremålet vedrørende landsrettens kendelse af 18. marts 2015 afvises i forhold til . Landsrettens kendelse af 18. marts 2015 og landsrettens beslutning af 23. marts 2015 stad fæstes. -ooOoo- Udsltriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, 6. apri12016. Lisbeth Primdahl Østerby kontorfuldmægtig KÆ KÆ T
Vestre Landsrets 11. afdeling holdt den 23. marts 2015 kl. 10.15 møde på tingstedet i Vi- borg. Som dommer fungerede landsdommer Vogter. V.L.S~2291 14 Anklagemyndigheden mod
Fremlagte bilag: c-mailmcd brev af 18. marts 2015 med bilag fra advokat Sagen har været behandlet af dommerne Vogter. Mogens lleinsen og Torben Sarensen (kst.). Det iværksatte kæremål videregives tillandsrettens præsident. Landsrettens Il. afdeling kan henholde sig til det, der er tmfort i retsbogen for den 18. marts 2015 og i den aCsagte kendelse.
Landsretten fastsatte korselsgodtgorelsen til forsvareren. advokat til 1546,60 kr.+ moms. Beløbet skal efter omstændighederne betales af statskassen. Der tilkendes ikke forsvareren, advokat salær for udforeisen af forsvaret. idet sagens udforeise har været behæfietmed sil væsentlige mangler, at beskikkelsen er ophævet.
Der henvises i det hele til de grunde, som er an fort i landsrettens kendelse af 18. marts 2015, hvorved advokat afbeskikkes. Der er herom an fort blandt andet an fort følgende i retsbogen af 18. marts 2015: "Efter anklagerens og forsvarerens torste indlæg trak retten sig tilbage.
Retsformanden rejste sporgsmål om, hvorvidt der efter en samlet vurdering af forsvarerens optræden og indsats under hovedforhandlingen var tilvejebragt T KÆ KÆ KÆ KÆ
et li.Jrsvarligt grundlag, hvorpå retlen kunne træffe afgorelse i sagen. Rets fonnanden gav i den Ji.Jrbindelse udtryk Ji.Jr, at der efter hans opfattelse - bort set ii·a nogle meget korte bemærkninger til sidst i proceduren - ikke fra for svarerens side under proceduren var kommetnoget frem, som pil en forsvar lig og professionel made forholdt sig til sagens relevante bevismæssige og retlige problemstillinger.
Dette var en heil usædvanlig situation. Sporgsmålet h lev droftet. Eller votering tilkendegav retten, at sagen skal gå om, således u t hoved lo r handlingen udsætles og gennemføres pil et senere tidspunkt med en ny for svarer, idel retten fandt, at tiltalte ikke under hovedforhandlingen havde fået detlornodnc forsvar. Landsretten vil afsige kendelse herom, somtilsendes anklagemyndigheden. forsvareren og tiltalte.
Landsretten afslutlede hovedlorhandlingen. Der blev herefter under medvirken af domsmænd truffet følgende afgørelse K e n d e l s e: Der har ener dmf!clse blandt domsmandsrettens medlemmer været enighed om. al det vil være uforsvarligt al træffe afgorelse i sagen på det foreliggende grundlag.
Retlen har lagt vægt på, al ft1rsvarercns optræden under sagen. her under hans aflmringer og procedure, har været af en sildan karakter. al der ik ke er givetliltalte et relevant og tilstrækkeligt forsvar.
D.:! hemærkes særligt, al der ikke er sket fyldeslgoremle dokumentation af en udtalelse fl·a Retslægerådet, som forsvareren senere henviste til under proce duren, at forsvarerens afl1oring af ikke var fyldestgø rende. idet den blandt andet byggede pli en misforståelse af hendes forklaring for byretten, at forsvarerens procedure ikke forholdt sig til de relevante bevis temaer li.Jr afgørelsen af skyldssporgsmillet men i stedet indeholdt udtalelser. der kunne forstås som personlige angreb pii retten og anklageren, ligesom han anfægtede almindelige troværdighed, blandt andet i relation til, om hun var den person, hun udgav sig for, og at forsvarerens be mærkninger vedrorende strafudmålingen nærmest miltie forstils som en op fordring til at straffe hårdest muligt for at understrege larsvarerens synsplmk ter i relation til en hevisforelse, som landsretten tidligere havde af.slaet Del er herefter den samlede domsmandsrets opfattelse, al li.Jrsvarct af tiltalte har været utilstrækkeligt at det vil være uforsvarligt al træffe afgmelse i sagen.
T h i b e s t e m m e s: Den beskikkede forsvarer, advokat afueskikkes. Denne sag skal gå om under medvirken af nye dommere og domsmænd og ny forsvarer. KÆ F F's
" -~ - Afgorelscn er truffet efter principperne i retsplejelovens § 736, stk. 2,jf. § 733. stk. 2 .... " Landsretten fastsatte salæret til 7.500 kr.+ moms og korselsgodtgorclsen til 266,40 kr. .f moms til advokat Karen Marie Jespersen. der har været beskikket som bistandsadvokat for Belobene skal betales af statskassen. Sagen udsat. Udshrifien udsteJes uden betaling. lidskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret. Viborg den 23. marts 20 !5 Anne Bo retssekretær Vogter i Anne Bo F
Vestre Landsrets l!. afdeling holdt den !8. nu111s 2015 kl. 9.00 retsmode på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Vogter, Mogens Heinsen og Torben Sarensen (kst.) med domsmændene , og . Som retssekretær fungerede Anne Bo. Modet var offentligt. lim ed forhandl in g: V.L. S2291 14 Anklagemyndigheden mod
F remlagte bi lag: - ankemeddelelse, retsbogsudskrift og byretlens dom. Sagens øvrige bilag var til stede. For anklagemyndigheden mødte senioranklager Christina Ryberg Schou, Statsadvokaten i Viborg. Som beskikket forsvarer mødte advokat Tiltalte var modt. Som tolk mødte . Som beskikket advokat for mod te advokat Karen Marie Jespersen. F T KÆ X1
-2- Retsformanden havde inden retsmodets begyndelse i medfor af retsplejelovens § 28 b, stk. 2. nr. l, bestemt, at det ikke tillades tiltaltes og f'ælles barn under 15 år, der var modt sammen med tiltalte, at overvære retssagen. Beslutningen blev truffet på grundlag af sagens karakter og de grunde, som var kommet tiludtryk i rettens kendelse af 29.januar 2015. Retsformanden sikrede sig tiltaltes identitet.
Forsvareren oplæste dele af byrettens dom, idet han fremsatte anmodning om, at afl1ores fra grunden. Anmodningen blev ledsaget af en længere række hen visninger til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Der var ingen protest fra anklageren, og retsformanden henskod eller anmodning fra forsvareren-der fremsatte en række protester mod dokumentation af forklaringen i forbindelse med domsoplæsningen dokumentation af forklaringen til eller afl10ringen af Anklageren gennemgik anke forholdene. Anklageren nedlagde påstand om stadf'æstelse. Forsvareren nedlagde påstand om frifindelse. Dokumentation fandt sted.
Forsvareren foreviste kort en erklæring fra Retslægerådet for anklageren og tilkendegav, at han anskede at fremlægge erklæringen. Anklageren havde ingen bemærkninger hertil. For svareren redegjorde-ud over en ganske kort omtale af hovedindholdet-ikke i detaljer nærmere for bilaget og foretog ikke nærmere dokumentation fra bilaget. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig.
Tiltalte forklarede supplerende, at han boede i hos en kammerat den 17. og 18. december 2013. er psykisk syg. og de kunne derfor ikke bo sammen. sagde i starten af december 2013, at hun ville rejse alene til Serbien. Hun ville ikke have bomene med. Han ved, at to gange tog piller, og det var før, tiltalte blev bekendt med voldssigte l sen. Bornene var hos .
De blev ofte ladt alene hjemme. bad ham passe borne- F's F F F F F F F
- 3 - n e, og han kom derfor sammen med . Det var efter råd fra politiet. han tog med. Den 17. december kom de kl. 19 og den 18. december kom de kl. 17. Begge dage tog han lilbage til . Der var ikke noget vold den 17. og 18. december 2013. Der var bare noget råbe ri. Alle bomene var hjemme og gik frit omkring i lejlighe den. har fmtalt, at slog sig selv.
Han har ikke hort noget om. al var ved læge den 18. december 2013 om formiddagen. Forst den 15. ma11s 2014 fik han al vide, at der var en voldssag. Indtil da var den hemmelig.
Politiet og kommunen har sagt til , at hun skulle anmelde ham for vold for al få opholdstilladeise i Danmark ved en skilsmisse. lian og bor ikke sammen. har den6.marls 20!5 skrevetunder på, al alle 5 børn skal bo hos tiltalte. lian har bedt politiet om el tilhold mod . der apsager ham meget olie. Han var i Irak fra den l O. januar til den 15. marts 2014. truede med, at han ville blive fængslet i Danmark.
Islamisk Stal var på vej til at erobre det område i Irak. hvor barnene befandt sig. lian tog ikke bomene med hjem til Danmark. da der skulle være en stor kurdisk fest, og havde lovet al komme. lian gik selv til politiet, da han kom hjem til en lejlighed, der var tomt. Så blev han afhort om beskyldninger. lian sagde til politiet. al der var masser af vidner, der kendte sagen. l lan nævnte ikke konkrete navne.
Det må være politiets opgave al sporge ind til det. E lier trafikuheldet er hans venstre arm så svag. at han slet ikke ville kunne gore det. beskylder ham for. mod te som vidne og blev gjort bekendtmed sandhedspligt og straf~ ansvar.
Vidnets forklaring for byretten blev i overensstemmelse med det. der tidligere var besluttet. ikke læst op. forklarede. al hun i december 2013 boede sammen med tiltalte og deres 5 born på vej i . Forholdet mellem hende og tiltalte havde længe været dårligt. Hun blev uddannet social-og sundhedshjælper den 13. maj 2013 og fik job som afloser i hjemmeplejen. men hun kan ikke huske, om hun havde arbejde i december 2013.
De 3 ældste af bomene gik i skole i december 2013, mens de 2 yngste gik i bornehave. Ved episoden om fonniddagen var hun og tiltalte alene hjemme i lejligheden. Ved den anden episode om aftenen var bomene hjemme på deres værelser. Tiltalte og vidnet kom op at skændes i stuen, hvor hun havde talt med en veninde på Sky pc. var også i stuen. Vidnet afsluttede samtalen og gik ind i soveværelset.
Tiltalte kom efter hende og forsøgte at kvæle vidnet, der sad på sengekanten i soveværelset. Tiltal te tog ved hendes hals med en hånd og sagde, al han ville dræbe hende. Da lå hun ned. så det og kaldte på . der fik stoppet tiltalte og skubbet ham ud. låste vist doren. De andre barn var på værelserne. Ved den anden episode rev han hende i håret og slog hende med knytnæver i nakken og på brystkassen.
På et tidspunkt havde tiltalle en F F F F F F's F F F F F F F V3 V3 X2 X2 X2 X3 X3
-4- kokkenkniv i hånden. Hun kan ikke huske, om hun har fortalt det til politiet. Det foregik i kokkenet, og de havde skændtes, men hun husker ikke om hvad. Foreholdt aflmringsrap porl ar 19. december 2013 husker hun, at de to yngste bom var hjemme, fordi ti !talte ikke havde gjort dem klar og bragt dem til hornehav e. Det var vist det, de skændtes om. Hun tror ikke, at barnene var i kokkenet De vnr vist i stuen.
Der var ikke andre i lejligheden. !lun havde fulgt de ældste barn i skole. Senere fulgte tiltalte de to yngste bom i bomelm ve. Vidnet tog hen til en veninde. Hun var ved læge samme dag eller dagen efter. Hun og til talte havde mange gange talt om at flytte fra hinanden. !lun ville have, at vidnet skulle flyt te, men det ville han ikke. Tiltalte flyttede forst efter voldsepisoderne.
Det var kun 2-3 da ge, hvor han var i . Da vidnet kom hjem ll·a krisecenter, kom tiltalle også lilbage til lejligheden. Hun fortalte ikke tiltalte, at hun var gaet til politiet. !lun ville ikke tage med til Irak, da hun frygtede, al hendes familie ikke ville lade hende tage tilbage til Danmark. Til talte og 4 af bomene tog tillrak den l O.januar 2014, hvilket hun var indforstået med.
Det hele v ar meget kaotisk. har vist været til stede ved en senere episode i december 2013. som ikke er blevet meldt til politiet.
Den episode udsprang af, at vidnet gerne ville med en veninde til Serbien, hvilkettiltalte ikke ville tillade. har ikke været til stede ved de to episoder, hun har anmeldttil politiet. !lun og tiltalte blev skilt sid ste i\r i juni. l lun havde talt med en familiekonsulent om skilsmisse i oktober 2013. !lun har været på Statsforvaltningen sammen med tiltalte vedrorende bomenes bopæL var med.
Under pres fra tiltalte og hans venner, bl.a. , har hun sagt, at hun ville trække anmeldelsen tilbage. Hun fik at vide af politiet. at det kunne hun ikke. !lun tror ikke, at der er noget i vejen med tiltaltes venstre arm, også sclvom han har fået erstatning efter en tilskadekomst.
Det er nok rigtigt, at hun har forklaret til politiet, at han log fat i håretmed venstre hånd. l lun kan ikke i dag huske. hvilken af episoderne der skete forst.men når hun har forklaret til politiet, at episoden i kokkenet \ar den 17. decem ber 2013, har det været sådan. Så har episoden i soveværelset været den 18. december 2013.
Hun tror, at alle bomene kunne hore episoden i soveværelset, men de har v el været bange. Bornene kalder hende somme tider , somme tider . Det har som folge af karakteren af de sporgsmål, som forsvareren stillede, herunder pi\ baggrund af hans forehold fra tidligere afgivne forklaringer for byretten og til politiet, ikke været muligt at gengive dele af forsvarerens afl1oring af vidnet på relevant vis.
Det bemær kes herved, at anklageren under forsvarerens afhøring protesterede mod den måde, der ske te forehold af vidnets forklaring for byretten, idet foreholdet ikke var fuldstændigt og ikke var loyalt i forhold til indholdet af dommens gengivelse af vidneforklaringen. Forsvareren "F" F V3 V3 V1 V1
- 5 - forstod ikke anklagerens protest, og retsformanden forsøgte derfor ad flere omgange at forklare, hvori protesten bestod i forhold til indholdet af dombogens side 3, næstsidste af snit. Forsvareren opgav herefter temaet og gik videre med a01oringen. Bistandsadvokaten forlod retten sammen med sin klient kL l 1.55. modtc som vidne og blev gjort bekendt med sandhedspligt og strafan svar.
Vidnets forklaring for byretten blev læst op. Vidnet vedstod sin forklaring. Han for klarede supplerende, al han ikke kan huske, hvornar han var på Statsforvaltningen med tiltalte og . Det drejede sig om barnenes bopæl. ville også have tiltalte til at skrive under pi\ skilsmissepapirerne, hvor der var skrevet, at tiltalte havde udovet vold. Det i'(Jregik i receptionen.
Det var nok eller, at vidnet havde taltmed . og det kan godt have været den 22. april 2014. tvled henvisning til vidnets forklaring om skilsmissesagen oplyste forsvareren, at denne er alslullet ved byretten og nu er indbragt for landsretten. lian henviste i den forbindelse til. al vidnets oplysninger kan so ges bekræftet i landsrettens sag nr. V L. B-1399-14.
Han hav de ikke forinden fremlagt relevante dokumenter eller i 0\Tigt foretaget dokumentation i relation til de forhold. som dette vidne skulle afhøres om. Politiassistent mod te som vidne og erklærede sig bekendtmed sand hedspligt og strafansvar. Vidnets forklaring for byretten blev læst op.
Vidnet vedstod sin forklaring. lian forklarede supplerende, at han arbejder med æresrelaterede sager, og denne sag kunne være omfattet af det som f alge af den tvist, der også var om lorældremyndighed. Han overtog da sagen. !lan mener, at han afh011c både og tiltalte efterfo!gende. Kommunen var også inde over sagen. Det var uklart, om havde givet samtykke til, at tiltalte var i Irak med hornene.
Tiltalte blev aflJOrl, da han kom tilbage fra Irak. De havde været i telefonisk kontakt forinden, og han modte tiltalte pi\ slationen den 13. marts 2014, da tiltalte var der i anden anledning. Det var vist under den anden atlloring af tiltalte, det blev sagt, at en person havde "overværet episoden".
Detlykkedes imidlertid ikke at få tiltalte til at rykke ud med el konkret navn. har ikke forsagt at trække an meldelsen tilbage, selv om tiltalte flere gange har hævdet, at det skulle været tilfældet. modte som vidne og blev gjort bekendt med sandheds pligt og strafansvar. Vidnets forklaring for byretten blev læst op. Vidnet vedstod sin torkla- F F F F F V2 V3 V1 V2
-6- ring. Han forklarede supplerende, at han ikke kan huske, hvornår tiltalte flyttede til . Han kan huske, al han var sammen med tiltalte i den 17. og 18. december 2013. Han ved ikke, om tiltalte flyttede til for eller efter, al havde taget piller, men han tror, at det var efter.
Forsvareren anmodede om. at tiltaltes og datter, , der var 8 år på gerningstidspunkterne, og som var til stede i retsbygningen. blev indkaldt til al afgive vidneforklaring for landsretten. Sporgsm,\let blev procederet.
Efter votering blev der truffet følgende afgørelse K c n d c l s e: Af de grunde, som er anført i landsrettens kendelse af29. januar 2015, og som er fastholdt ved landsrettens beslutning af 19. fcbruar2015, tillades det ikke, al indkaldes til at afgive vidneforklaring for landsretten. T h i b e s l e m m e s: Anmodningen om, al indkaldes til at afgive vidneforklaring for landsretten. tages ikke ti l f'olge.
Retsformanden redegjorde for kendelsens indhold og resultat. forklaring for byretten blev læst op. Bevisforelsen sluttet. Anklageren og forsvareren redegjorde for deres opfattelse af sagen. Retsformanden bad flere gange under forsvarerens procedure forsvareren om at koncentrere proceduren om sagens konkrete bevistemaer. Etter anklagerens og forsvarerens forste indlæg trak retten sig tilbage. F F's F's X2 X2 X2
-7- Retsformanden rejste sporgsmål om, hvorvidt der cfier en samlet vurdering af forsvarerens optræden og indsals under hovedforhandlingen var tilvejebragt et forsvarligt grundlag. hmrpå retten kunne træffe afgorelse i sagen.
Retsformanden gav i den forbindelse udtryk for, at der efter hans opfattelse-bortset fra nogle meget korte bemærkninger til sidst i pro ceduren- ikke fi·a forsvarerens side under proceduren var kommet noget li·em, som på en forsvarlig og professionelmåde forholdt sig til sagens relevante bevismæssige og retlige pmblemstillinger. Dette var en heltusædvanlig situation. Sporgsmålet blev drofiet.
Efter votering tilkendegav retten, al sagen skal gå om, således at hovedforhandlingen ud sættes og gennemfores på et senere tidspunkt med en ny forsvarer. idel retlen fandt. at til talte ikke under hovedforhandlingen havde fået det fornodne forsvar. Landsretten vil afsige kendelse herom. som tilsendes anklagemyndigheden, forsvareren og tiltalte. Landsretten afsluttede hovedforhandl ingen.
Der blev hereller under medvirken af domsmænd truffet folgende afgorelse K e n d e l s c: Der har eller drofielse blandt domsmandsrettens medlemmer været enighed om, at det v il være uforsvarligt at trætTe afgorelse i sagen på det foreliggende grundlag.
Retten har lagt vægt rå, at forsvarerens optræden under sagen, herunder hans athoringer og procedure, har været af en sådan karakter, al der ikke er givet tiltalte et relevant og tilstrækkeligt rorsvar.
Det bemærkes særligt, at der ikke er sket fyldestgorende dokumentation af en udtalelse fra Retslægerådet, som forsvareren senere henviste tilunder proceduren, at forsvarerens afl10- ring af ikke var fyldestgorende, idet den blandt andet byggede på en misforståelse af hendes forklaring for byretten, at forsvarerens proccdure ikke forholdt sig til de relevante bevistemaer for afgorelsen af skyldsspørgsmålet, men i stedet indeholdt udtalelser, der kunne forstås som personlige angreb på retlen og anklageren, ligesom han anfægtede almindelige troværdighed, blandt andet i relation til, om hun var den person. hun udgav sig for, og at forsvarerens bemærkninger vedrorende straf- F F's
- 8 - udmålingen nærmest måtte forstås som en opfordring til at straffe hårdest muligt for at understrege forsvarerens synspunkter i relation til en bevisførelse, som landsretten tidligere havde afslået Del er herefter den samlede domsmandsrets opfattelse, at forsvaret af tiltalte har været så utilstrækkeligt, at det vil være uforsvarligt at træffe afgorelse i sagen.
T h i b e s t e m m e s: Den beskikkede forsvarer, advokat ufbeskikkes. Denne sag skal g[\ om under medvirken af nye dommere og domsmænd og ny forsvarer. Afgorclsen er truffet citer principperne i retsplejelovens § 736, stk. 2. jf.§ 733, stk. 2. Retsformanden beslutlede citer omstændighederne al en kopi af denne retsbog sendes til landsrettens præsident Sagen udsat Udskriften udstedes uden betaling.
Udskriftens rigtighed bekrælies. Vestre Landsret, Viborg den 19. mmts 2015 Anne Bo retssekretær Vogter IAnne Bo KÆ
