AM2024.02.09Ø2

AM2024.02.09Ø Østre Landsrets 2. afdelings

KENDELSE

Retten beklædtes af landsdommerne Kaspar Linkis, Nicolai Uggerhøj-Winther og Jesper Kirstein (kst.) samt af domsmændene … Dato: 9. februar 2024 Rettens sagsnr.: S-1656-22 Som rettens formand fungerede landsdommer Kaspar Linkis. Retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91, stk. 1, var iagttaget.

Der foretoges fortsat hovedforhandling: Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født maj 1998, (advokat Michael Juul Eriksen, besk.), Tiltalte2, født februar 1997, (advokat Naja Wærness Larsen, besk.), Tiltalte3, født oktober 1996, (advokat Ulrik Villars Knabe Lunn), Tiltalte4, født april 1997, (advokat Jesper Storm Thygesen), Tiltalte5, født marts 1999, (advokat Snorre Andreas Kehler), Tiltalte6, født juni 1997, (advokat Jane Ranum, besk.) For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet ved specialanklager Ulrich Thomsen og anklager Ann-Sophie Serring Sørensen.

Som beskikket forsvarer for Tiltalte1 mødte advokat Michael Juul Eriksen. Som beskikket forsvarer for Tiltalte2 mødte advokat Naja Wærness Larsen. Som beskikket forsvarer for Tiltalte3 mødte advokat Ulrik Lunn. Som beskikket forsvarer for Tiltalte4 mødte advokat Jesper Storm Thygesen. Som beskikket forsvarer for Tiltalte5 mødte advokat Snorre Andreas Kehler.

Som beskikket forsvarer for Tiltalte6 mødte advokat Jane Ranum. De tiltalte Tiltalte1 og Tiltalte2 var fremstillet. Tiltalte Tiltalte6 var ikke fremstillet og havde tilladelse til ikke at møde, jf. retsbog af 5. februar 2024. De tiltalte Tiltalte4 og Tiltalte5 var mødt. Tiltalte Tiltalte3 var ikke mødt.

På advokat Ulrik Lunns anmodning fik tiltalte Tiltalte3 tilladelse til ikke at være til stede under nærværende retsmøde, jf. retsplejelovens § 917, stk. 1, jf. § 853. Landsretten afsagde under henvisning til landsrettens tilkendegivelse i retsmødet den 2. februar 2024, jf. retsbog af samme dato, sålydende kendelse:

Parternes påstande

og anbringender Tiltalte3 har påstået anklagemyndighedens initiativanke afvist og har til støtte herfor anført navnlig, at anklagemyndigheden ikke har fremsendt genpart af ankemeddelelsen til det varetægtsfængsel, hvor tiltalte var anbragt, jf. retsplejelovens § 907, stk. 1, 3. pkt., selv om anklagemyndigheden på det pågældende tidspunkt var bekendt med tiltaltes varetægtsfængsling.

Anklagemyndigheden har derfor ikke anket rettidigt. Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lovforslag nr. 105 af 14. december 2016, at anklagemyndigheden skal sende genpart af ankemeddelelsen til det varetægtsfængsel, hvor en tiltalt er anbragt.

Det forhold, at anklagemyndigheden efter lovændringen ikke er bundet af en bestemt forsendelsesform, indebærer, at anklagemyndigheden selv kan vælge, hvordan man vil sende genpart af ankemeddelelsen til det varetægtsfængsel, hvor en tiltalt er anbragt, men ikke at anklagemyndigheden kan vælge at sende genpart af ankemeddelelsen med Digital Post til en tiltalt, som er varetægtsfængslet.

Der henvises endvidere til retspraksis, herunder TfK 2009.393/2, U 2010.1441 og U 2011.1846.

Anklagemyndigheden har heroverfor nedlagt påstand om, at anklagemyndighedens anke ikke afvises og har til støtte herfor anført navnlig, at anklagemyndigheden rettidigt har iværksat anken over for tiltalte, idet anklagemyndigheden i overensstemmelse med retsplejelovens § 907, stk. 1, 2. pkt., har sendt genpart af ankemeddelelsen til tiltalte med Digital Post inden ankefristens udløb.

Den omstændighed, at anklagemyndigheden ikke har sendt genpart af ankemeddelelsen til det varetægtsfængsel, hvor tiltalte var anbragt, ændrer ikke på ankens rettighed, idet fremgangsmåden efter retsplejelovens § 907, stk. 1, 3 pkt., efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder er valgfri.

Retsgrundlag Retsplejelovens § 907, stk. 1, har følgende ordlyd: ”… Vil anklagemyndigheden anke til skade for tiltalte efter § 902, jf. § 904, eller kontraanke til skade for tiltalte over for tiltaltes anke efter samme bestemmelser, skal en meddelelse om anke være landsretten i hænde inden udløb af fristen for anklagemyndighedens anke eller kontraanke.

Genpart af ankemeddelelsen sendes så vidt muligt samtidig til tiltalte med Digital Post eller med anbefalet brev og til byretten og tiltaltes forsvarer.

Er tiltalte varetægtsfængslet eller undergivet anden foranstaltning, jf. § 769, kan genparten af ankemeddelelsen dog sendes til det varetægtsfængsel (arresthus) eller den institution, hvor tiltalte er anbragt. …” Bestemmelsen blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 og er senere ændret ved bl.a. lov nr. 493 af 17. juni 2008.

Formålet med lovændringen var bl.a. at begrænse de ressourcer, som anklagemyndigheden og politiet anvendte på forkyndelse af ankemeddelelser over for tiltalte. Af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. 78 af 27. februar 2008) fremgår bl.a: ”… 5.6. Forkyndelse af ankemeddelelser … 5.6.2.

Udvalget bemærker, at det i praksis jævnligt forekommer, at der er vanskeligheder med at få en ankemeddelelse forkyndt over for tiltalte, hvilket medfører, at anklagemyndighedens anke til skade for tiltalte eventuelt afvises eller må opgives. … Udvalget finder, at der med henblik på dels at begrænse de ressourcer, der fra anklagemyndighedens og navnlig politiets side anvendes på forkyndelse af ankemeddelelser, dels at begrænse ankeinstansens ressourceforbrug i forbindelse med stillingtagen til, om ankemeddelelsen er lovligt forkyndt, og om anke er sket rettidigt, bør foretages en ændring af de gældende ankeregler, således at tiltalte fremover som hovedregel underrettes om anken ved almindeligt og anbefalet brev uden krav om forkyndelse.

Landsretten, byretten og tiltaltes eventuelle forsvarer bør samtidig underrettes om anken. Udvalget anser denne fremgangsmåde for at være forsvarlig, idet det forudsættes, at tiltalte i forbindelse med vejledningen om reglerne for anke i forbindelse med domsafsigelsen mv. er blevet vejledt om, at anke kan ske på denne måde.

Endvidere vil den tiltalte ved at kontakte landsretten, byretten, anklagemyndigheden eller sin eventuelle forsvarer kunne få oplyst, om anklagemyndigheden har anket dommen inden for fristen. … Til § 1, nr. 19 (retsplejelovens § 907, stk. 1 og 2) Den foreslåede bestemmelse vedrører anklagemyndighedens anke eller kontraanke til skade for tiltalte.

Formålet med den foreslåede ændring er at lette fremgangsmåden for meddelelse til tiltalte om anklagemyndighedens anke, så meddelelse herom til tiltalte fremover kan ske ved almindeligt og anbefalet brev. Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at anklagemyndighedens ankemeddelelse i tilfælde, hvor anklagemyndigheden anker til skade for tiltalte, skal være landsretten i hænde inden udløb af ankefristen.

Desuden skal genpart af ankemeddelelsen så vidt muligt samtidig, dog senest på ankefristens sidste dag, sendes til tiltalte ved almindeligt og anbefalet brev og ved almindeligt brev til den pågældende byret og tiltaltes forsvarer, jf. stk. 1, 2. pkt.

Det er en betingelse for ankens rettidighed, at disse breve så vidt muligt afsendes, men ikke, at tiltalte modtager meddelelsen, herunder eventuelt afhenter det anbefalede brev. At brevene så vidt muligt skal sendes til tiltalte sigter til, at brevene skal sendes til tiltaltes folkeregisteradresse eller den adresse, som tiltalte har oplyst i retten, jf. nedenfor.

Har tiltalte ingen folkeregisteradresse, og har tiltalte ikke i retten oplyst en adresse, som brevene kan sendes til, er det som udgangspunkt ikke muligt for anklagemyndigheden at sende brevene til tiltalte. Anklagemyndigheden skal kunne dokumentere afsendelsen, f.eks. ved postkvittering vedrørende afsendelsen af et anbefalet brev og ved brevkopi vedrørende det almindelige brev.

Det forudsættes, at underretning kan sendes til tiltaltes folkeregisteradresse, medmindre tiltalte i retten har oplyst en anden adresse, hvortil han eller hun ønsker underretningen sendt. Retsformanden forudsættes i sin vejledning af tiltalte om reglerne for anke at vejlede herom.

Er anklagemyndigheden ikke bekendt med tiltaltes adresse f.eks. fordi den tiltalte i retsmødet ikke har oplyst en adresse, og tiltalte i folkeregistret er registreret som værende uden fast bopæl, forsvundet eller udrejst af landet kan fremsendelse af genpart undlades.

Hvis tiltalte efter sagens afgørelse er varetægtsfængslet eller undergivet anden foranstaltning, jf. § 769, kan genpart af ankemeddelelsen sendes som almindeligt brev til det varetægtsfængsel (arresthus) eller den institution, hvor tiltalte er anbragt, jf. stk. 1, 3. pkt.

Det forudsættes i den forbindelse, at overgivelsen til tiltalte kan dokumenteres ved f.eks. attestation eller lignende. … Det må som følge af den forenklede fremgangsmåde for anklagemyndighedens anke antages, at der kun sjældent vil opstå spørgsmål om rettens tilladelse (admittering) af en for sen anke fra anklagemyndigheden, der iværksættes under den nye ordning med anke uden forkyndelse, jf. § 910, stk. 2, 1. pkt.

Bestemmelsen vil dog kunne finde anvendelse, f.eks. hvis ankemeddelelsen som følge af ekstraordinære forhold ikke når frem til landsretten rettidigt.

Fristoverskridelser fra anklagemyndighedens side forudsættes i øvrigt som hidtil vurderet restriktivt. …” Bestemmelsen fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 203 af 28. februar 2017, hvorefter genpart af ankemeddelelsen ikke længere så vidt muligt sendes til tiltalte med almindeligt og anbefalet brev, men sendes med Digital Post eller med anbefalet brev.

Af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. 105 af 14. december 2016) fremgår bl.a: ”… 1. Indledning Det skal løbende sikres, at behandlingen af straffesager fungerer så effektivt som muligt og på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde, så sagerne kan afsluttes inden for en rimelig tid af hensyn til både tiltalte og forurettede.

Det er herudover væsentligt, at ressourcerne hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene anvendes på en hensigtsmæssig måde. Det er derfor vigtigt, at strafferetsplejen løbende tilpasses på baggrund af de erfaringer med reglernes anvendelse i praksis, som alle relevante aktører gør i forbindelse med behandlingen af straffesager.

Lovforslaget indeholder på den baggrund en række ændringer af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der har til formål at tilpasse dele af strafferetsplejen bl.a. med henblik på at sikre respekten for retsvæsenet og en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets, anklagemyndighedens og domstolenes ressourcer. ….

Til nr. 21 Det følger af retsplejelovens § 907, stk. 1, at vil anklagemyndigheden anke til skade for tiltalte efter § 902, jf. § 904, eller kontraanke til skade for tiltalte over for tiltaltes anke efter samme bestemmelser, skal en meddelelse om anke være landsretten i hænde inden udløbet af fristen for anklagemyndighedens anke eller kontraanke.

Genpart af ankemeddelelsen sendes så vidt muligt samtidig til tiltalte med almindeligt og anbefalet brev og med almindeligt brev til byretten og tiltaltes forsvarer. Er tiltalte varetægtsfængslet eller undergivet anden foranstaltning, jf. § 769, kan genpart af ankemeddelelsen dog sendes som almindeligt brev til det varetægtsfængsel (arresthus) eller den institution, hvor tiltalte er anbragt.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at anklagemyndigheden skal sende genpart af ankemeddelelsen til tiltalte med Digital Post eller med anbefalet brev, og at genpart af ankemeddelelsen skal sendes til byretten og til tiltaltes forsvarer.

Hvis tiltalte er varetægtsfængslet eller undergivet anden foranstaltning, jf. § 769, kan genpart af ankemeddelelsen dog sendes til det varetægtsfængsel (arresthus) eller den institution, hvor tiltalte er anbragt. Med forslaget kan anklagemyndigheden sende genpart af ankemeddelelsen til tiltalte enten med Digital Post eller med anbefalet brev.

Med forslaget skal anklagemyndigheden fortsat sende genpart af ankemeddelelsen til byretten, tiltaltes forsvarer og, hvis tiltalte er varetægtsfængslet eller undergivet anden foranstaltning, jf. § 769, til det varetægtsfængsel (arresthus) eller den institution, hvor tiltalte er anbragt. Anklagemyndigheden er dog ikke efter forslaget bundet til at anvende en bestemt forsendelsesform.

Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde. …”

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte Tiltalte3, som var varetægtsfængslet under sagens behandling i byretten, blev ved Retten i Glostrups dom af 18. maj 2022 straffet med en tillægsstraf på fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. lovgivningen om euforiserende stoffer. Han blev løsladt i forbindelse med domsafsigelsen.

Anklagemyndigheden har oplyst, at tiltalte i umiddelbar forlængelse af løsladelsen blev varetægtsfængslet i en anden sag, og at han herefter var varetægtsfængslet frem til medio december 2023. Ved ankemeddelelse af 1. juni 2022 initiativankede anklagemyndigheden dommen med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse.

Anklagemyndigheden sendte samme dag ankemeddelelsen med mail til landsretten og med genpart til tiltaltes forsvarer og byretten. Anklagemyndigheden sendte samtidig genpart af ankemeddelelsen til tiltaltes digitale postkasse, men sendte ikke genpart af ankemeddelelsen til det varetægtsfængsel, hvor tiltalte var anbragt.

Det fremgår af indexattest af 1. juni 2022, at tiltalte var registreret som varetægtsfængslet i politiets systemer. Det fremgår af retsplejelovens § 907, stk. 1, 1. pkt., at når anklagemyndigheden anker eller kontraanker til skade for tiltalte, skal en meddelelse om anken være landsretten i hænde inden udløb af fristen for anklagemyndighedens anke eller kontraanke.

Efter § 907, stk. 1, 2. pkt., sendes en genpart af ankemeddelelsen så vidt muligt samtidig til tiltalte med Digital Post eller med anbefalet brev samt til byretten og tiltaltes forsvarer. Hvis tiltalte er varetægtsfængslet, følger det af § 907, stk. 1, 3. pkt., at genparten af ankemeddelelsen dog kan sendes til det varetægtsfængsel (arresthus), hvor tiltalte er anbragt.

Landsretten finder, at det følger af bestemmelsens klare ordlyd sammenholdt med bestemmelsens forarbejder, at fremgangsmåden i stk. 1, 3. pkt., er fakultativ, og at anklagemyndigheden i stedet kan vælge at anvende fremgangsmåden i stk. 1, 2. pkt., selv om tiltalte er varetægtsfængslet. Der er ikke holdepunkter for at antage, at det har været hensigten med lovændringen i 2017 at ændre på denne retstilstand.

Bemærkningen i lovforslaget til bestemmelsen i § 907, hvorefter anklagemyndigheden fortsat ”skal” sende genpart af ankemeddelelsen til byretten, tiltaltes forsvarer og, hvis tiltalte er varetægtsfængslet eller undergivet anden foranstaltning, jf. § 769, til det varetægtsfængsel (arresthus) eller den institution, hvor tiltalte er anbragt, kan derfor ikke føre til en anden vurdering.

Efter det oplyste er det anklagemyndighedens almindelige praksis at anvende fremgangsmåden i stk. 1, 3. pkt., når tiltalte er varetægtsfængslet, således at genparten af ankemeddelelsen sendes til det arresthus, hvor tiltalte er anbragt. Reale grunde taler for, at dette også er den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde.

Uanset det anførte finder landsretten under hensyn til navnlig bestemmelsens klare ordlyd, at der ikke er det fornødne grundlag for at afvise anklagemyndighedens anke i forhold til tiltalte Tiltalte3. Tiltalte Tiltalte3 afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Thi bestemmes

: Anmodningen om, at anklagemyndighedens anke vedrørende tiltalte Tiltalte3 afvises, tages ikke til følge. Dokumentation fandt sted. Den reviderede tidsplan for hovedforhandlingen af 6. februar 2024 blev drøftet. Der var enighed om, at retsmødet berammet til den 18. marts 2024 kan aflyses. Der var endvidere enighed om, at sagen fortsat kan forventes optaget til dom senest den 22. marts 2024.

Retsformanden oplyste, at der ikke vil blive afsagt dom i sagen den 22. marts 2024. Landsretten vil på et senere tidspunkt meddele, hvornår dom kan forventes afsagt. Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 26. februar 2024 kl. 9.30.