AM2021.03.23Ø

[AM2021.03.23Ø] Retten i Odenses 12. afdelings

DOM

- 21. august 2020 - 12- 3130/2020 - 2300-73241-00170-20

Anklagemyndigheden mod T1 , født juli 1999 og T2 , født januar 2000

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 6. april 2020.

T1 og T2 er tiltalt for

1. begge Vold efter straffelovens § 244, stk. 1, for så vidt angår T1 i gentagelsestilfælde, jf.§ 247, stk. 1, ved den 7. marts 2020 ca. kl. 03.10 på Vej1 i Odense i forening at have udøvet vold mod F1 , idet begge de tiltalte tildelte F1 flere slag i hovedet og på kroppen med knyttet hånd samt flere gange sparkede F1 på kroppen.

2. T1 vold i gentagelsestilfælde efter straffelovens§ 244, stk. 1, jf.§ 247, stk. 1, ved den 7. marts 2020 ca. kl. 03.15 på Vej2 i Odense at have tildelt F2 et slag i ansigtet.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte, T1 , har forklaret, at han var i byen sammen med medtiltalte. Det var almindelig hygge. De brød op fra Bar1 . Tiltalte ville hjem, men mødtes med nogle venner på Bar2 . Medtiltalte skulle direkte hjem. Så ringede medtiltalte og sagde, at der var en ubehagelig situation, og han frygtede, at den kunne udvikle sig til et slagsmål. Han spurgte tiltalte, om ikke han ville komme.

Tiltalte vidste ikke, hvor medtiltalte var. Medtiltalte sendte en video, og tiltalte kunne se, at medtiltalte befandt sig ved politigården. Tiltalte var stadig ved Bar2 , da han modtog videoen fra medtiltalte. Der var en person på videoen, og det var måske ham, der gav medtiltalte problemer. Tiltalte begynde at gå i retning mod politigården. Turen tog imellem to og ti minutter.

Fremme hos medtiltalte konstaterede han, at medtiltalte og den anden stod med hovederne oppe i hinanden. Det var nok den samme person, som havde været på videoen.

Forevist videoen har tiltalte forklaret, at han ikke kan sige, om personen på videoen har samme påklædning som ham, medtiltalte var oppe at toppes med. Næsten lige efter sin ankomst fik tiltalte uden at have sagt noget et slag i ansigtet med knytnæve. Han væltede ned i buskene. Han fik herefter et par knytnæveslag i ansigtet, mens han lå på ryggen i buskene, og det var nok der, tiltalte mistede sit armbånd.

Medtiltalte fik væltet gerningsmanden ned i busken, efter at gerningsmanden havde givet tiltalte yderligere fem til ti slag i ansigtet. Gerningsmanden havde fastholdt tiltaltes arme med sit knæ. Tiltalte holdt gerningsmanden fast nede i busken. Han slog ham ikke. Han så heller ikke medtiltalte slå gerningsmanden.

Der kom en taxichauf- før til, og tiltalte fik en fornemmelse af, at det var en kammerat til gerningsmanden. Medtiltalte sagde "løb", nok i frygt for at der kunne komme flere til. De løb i retning med politigården. Han hørte ikke nogen råbte "stop". Det var medtiltalte, der løb forrest. Tiltalte blev grebet bagfra i armen og herefter holdt rundt om bagfra.

Han fik efter lidt tid vendt sig og skubbede ham. der holdt i ham, væk fra sig. Når han tænker tilbage på situationen, har han en erindring om, at der var tale om en taxachauffør. Imens forsvandt medtil- talte. Så sagde en politibetjent "Du er anholdt". og han blev lagt i håndjern.

Da han havde skubbet ham bagfra væk, kan skubbet have ramt vedkommende i ansigtet. Tiltalte havde drukket 15-20 genstande i løbet af aftenen, men over lang tid. Der var mellem de tiltalte blevet delt 10 shots, lige før de for lod Bar1 . På politigården blev tiltaltes mobiltelefon gennemgået, jf. side 57 og vi- dere. Tiltalte husker ikke beskederne, og han kan ikke sige, hvad medtiltalte mente.

Tiltalte blev fotografe- ret enten i løbet af natten eller ud på morgenen, jf. side 32 f. Efterfølgende havde tiltalte et blåt mærke ved tindingen, og han var øm fra slagene i ansigtet. Skaderne på hans hænder må stamme være fra, at han har slået ved siden af gerningsmanden ned i buskene Han har ikke slået ham i ansigtet. Tiltalte er højrehåndet.

Riften, man ser på side 37, er placeret samme sted som det blå mærke, men tiltalte kan ikke sige, om han havde riften inden episoden. Det er lang tid siden. Hvor F1s skader er kommet fra, ved han ikke, men det kan være en følge af de tiltaltes skubben til ham.

Forevist optagelser fra første taxa på stedet har tiltalte forklaret, at det er nok de to tiltalte, man ser be- gynde at løbe, da taxachaufføren eftersætter dem til fods. Den liggende cykel siger ikke tiltalte noget.

Tiltalte har videre på sin forsvarers supplerende spørgsmål blandt andet forklaret, at han har kendt medtil- talte gennem 2-3 år. Han har aldrig set ham i slagsmål eller hørt, at han skulle være en slagsbror. Til side 10, foto af busskur med buskads til venstre, har tiltalte forklaret, at medtiltalte og gerningsmanden stod lidt foran skuret ude på fortovet. Efterfølgende har han faet at vide, at medtiltalte skulle have været afhentet af

sin far der. De stod på fortovet. Tiltalte blev tildelt det første slag i ansigtet og herefter det andet i buskad- set liggende på ryggen. Han slog nok baghovedet ned, hvilket han mindes lidt. Han havde i hvert fald ondt i baghovedet dagen efter.

Så begyndte gerningsmanden at slå adskillige gange på medtiltalte, og medtiltalte reagerede på grund af fuldskab først efter mange slag og lidt tummel rundt om i buskadset, hvor tiltalte nok tabte sin telefon og sit armbånd. Hans højre hånd var ikke blevet vasket, inden billedet på side 36 blev ta- get. Han kan ikke sige, hvis blod det er. Han kan heller ikke redegøre for sårene.

Han arbejder som tømrer, men han kan ikke sige, om sårene stammer derfra. Han havde i hvert fald et sår inden episoden. Han kan heller ikke sige, om buskadset, man ser bedre på side 11, kan være årsag til nogle af skaderne. Han er vant til at drikke, og det er ikke unormalt at tage i byen og drikke 15-20 genstande. Der skal noget til, før han fo- ler sig påvirket.

Han registrerede ikke taxaen, der standsede, eller cyklisten, der kom til. Det var medtiltaltes råb om, at de skulle løbe, der gjorde, at tiltalte fik den opfattelse, at ham, der løb efter dem, var i ledtog med gerningsmanden. Tiltalte kan ikke sige, om han fortsat var i besiddelse af sin telefon, da medtiltaltes sms om "voldsdom" blev modtaget.

Han hørte ikke en ordudveksling mellem gerningsmanden og medtil- talte, men han går ud fra, at det har der været, for han ankom. Han havde ikke selv en dialog med gernings- manden.

Tiltalte, T2 , har forklaret, at de var på Bar1 . Han drak ca. 15-20 genstande, og de havde delt nogle shots lige for afgang. Tiltalte skulle hjem. Medtiltalte skulle vist over til nogle venner. Tiltalte skulle hentes af sin far, som han udvekslede beskeder med, og de aftalte, at han skulle hentes ved politigården, som til- talte herefter gik i retning imod. Han ville have sig en smøg, men han havde ikke en lighter.

Der sad en per- son ved busstoppestedet, som han spurgte om at låne en lighter. Personen virkede meget truende i sin ad- færd. Han gik helt op i hovedet på tiltalte og sagde noget utryghedsskabende, men tiltalte husker ikke hvad han sagde. Han tog også fat i tiltalte. Personen var iklædt mørk jakke og lyse bukser. Han var måske et par år ældre end tiltalte og højere end tiltalte.

Tiltalte blev nervøs og ringede til medtiltalte. Han fik ikke forbin- delse. Han sendte videoen. Om det er den omtalte person, der ses på videoen, kan tiltalte ikke sige. Da han tog videoen, var han gået lidt væk fra busstoppestedet. Han husker, at han sendte beskeder til medtiltalte, jf. side 58 nederst. Han kan ikke huske om han også talte med tiltalte, men han bad medtiltalte om at komme.

Medtiltalte ville komme med det samme. Tiltalte talte med personen, der også talte med i telefon med en kammerat, og de talte om tiltalte, og det var herefter, at tiltalte bad medtiltalte om at komme. Så var det, at personen tog fat i hans kravetøj og sagde nogle voldsomme ting, som "du skal passe på" og "gå din vej, ellers sker der noget". Medtiltalte stødte til.

På det tidspunkt stod tiltalte og personen foran bus- stoppestedet. Personen spurgte tiltalte, hvem det var, der kom, og tiltalte svarede, at det var en kammerat. Tiltalte vendte sig og så personen slå medtiltalte, der røg ned med gerningsmanden ned over sig, og så blev der slået flere gange. Han mener, at han gennemlæste sin forklaring til politirapport, side 63, som han i hvert fald har underskrevet.

Foreholdt side 65. 2. afsnit, har tiltalte forklaret, at han ikke i dag kan sige, om han og medtiltalte satte sig ned i starten af episoden, men han har nok forklaret som anført. Gerningsmanden tog fat i medtiltaltes tøj, inden han slog ham. Tiltalte har brugt vendingen "slagsmål" overfor politiet, men når han tænker tilbage var der alene tale om, at gerningsmanden tog fat i medtiltaltes krave og slog ham.

Umiddelbart turde til- talte ikke blande sig, men da han så ville skille dem ad, var gerningsmanden øverst og medtiltalte nederst. De slag, tiltalte har forklaret til politiet om, som medtiltalte skulle have tildelt gerningsmanden, var alene for at værge for sig og et forsøg på at skubbe gerningsmanden væk. Da de tiltalte var på vej væk, bemær- kede tiltalte, at der kom en mand gående.

At der skulle være kommet en cyklist til, siger ham ikke noget. Umiddelbart kan han ikke huske noget om en taxachauffør, men han har forklaret om en taxachauffør til

politiet, men tiltalte vidste ikke i starten, at der var tale om en taxachauffør. Tiltalte sagde til medtiltalte, at de skulle løbe, da en tredje person stødte til, fordi han frygtede, at han var i ledtog med gerningsmanden. Den tredje stødte til efter, at tiltalte havde bedt gerningsmanden om at ringe efter politiet. Først løb de til- talte et stykke, og efter en 30 sekunder bad han en om at ringe efter politiet.

De løb hen over vejen i ret- ning mod politigården. En greb fat i medtiltalte, der blev holdt tilbage bagfra. Medtiltalte råbte til tiltalte, at han bare skulle løbe, og det gjorde tiltalte. Det var ikke ham, der nu holdt medtiltalte tilbage, som tiltalte havde bedt om at ringe til politiet.

Foreholdt sine beskeder, side 60 og særligt den sætning, der handler om "voldsdom", har tiltalte forklaret. at det skrev han, imens han løb hen imod sin fars bil. Det var næppe mens tiltalte blev holdt fast. Han kan ikke i dag sige, om han forsøgte at skrive "voldsdom, hvis vi ikke løber nu". Tiltalte var bange for, at der ville ske noget med ham, selvom han jo egentlig ikke havde gjort noget.

Han blev kontaktet af politiet næste morgen. Tiltaltes ur var blevet efterladt på stedet. Han havde ikke selv taget det af. Han så ikke medtiltalte slippe væk fra ham, der holdt ham tilbage. Tiltalte slap fra episoden uden skader. Han havde set, at tiltalte havde fået en rift under episoden, og dagen efter var der et blåt mærke ved tindingen.

Han har endvidere på sin forsvarers supplerende spørgsmål forklaret, at han vil vurdere, at personen i busskuret var beruset, men nok ikke helt så meget som tiltalte. Han har ingen forklaring på personens ad- færd. Den vold, personen udøvede, blev begået på fortovet. Han kan ikke genkende et vidnes forklaring om, at det var to mand. der udøvede vold mod en tredje inde i buskadset. Tiltalte har ikke udøvet vold.

Han har alene forsøgt at skille dem ad ved at trække gerningsmanden væk. Han har til side 60 forklaret, at han ikke inden episoden vidste, at medtiltalte allerede havde en voldsdom. " T1 " er noget, tiltalte kalder med- tiltalte.

Tiltalte har endelig på medtiltaltes forsvarers spørgsmål forklaret, at han ikke kan forklare, hvorfor han ikke bare gik fra stedet, da han ikke kunne låne en lighter, men han var meget fuld. Den anden kunne også bare være gået.

F1 har som vidne til forhold 1 forklaret, at han var i byen. Han havde fået mindst 10 genstande og var ri- meligt beruset. Han befandt sig ved busstoppestedet for at bestille en taxa. Han husker ikke, om han fik rin- get til taxa, men han stod og ventede. Der kom to mænd gående. Det kan ikke afvises, at han blev spurgt om udlån af en lighter. Han er ryger og udlåner gerne.

De havde var en kort samtale, som fik vidnet til at ringe til at en kammerat og sige, ''Nu skal jeg dø". Han satte i løb. Han kan ikke sige noget om sin attitude inden da. Efter fem meters lob blev han væltet, og så tabte han sin mobiltelefon. Han røg ind i en busk. Der var i hvert fald noget med noget jord. Han var blevet slået en gang i ansigtet, inden han faldt, og herefter blev han slået flere gange i ansigtet.

Han lå og forsvarede sig med sine arme oppe omkring hovedet. Han blev sparket flere gange på sine ribben. Han råbte højt, men han kan ikke sige hvad. En cyklist kom forbi og antastede gerningsmændene og sagde "stop" og fik dem viftet væk. Der kom også en taxachauffør til.

Forevist videoen fra taxaen har vidnet forklaret, at han vil tro, at det er de to gerningsmænd, man ser gå derfra. Han kan se sig selv blive holdt tilbage af sandsynligvis cyklisten. Så husker han, at han sad på bæn- ken ved busstoppestedet. Politiet kom, og det gjorde vennen, han havde ringet til, også. Vidnet har ikke slået først.

Han husker ikke, at han skulle have taget fat i kravetøjet, men han husker, at han løb. Liggende kan han have viftet med armene i selvforsvar og derved ramt de andre. Politiet tog billeder af ham, side 14- 16, og de skader, man kan se i hans ansigt, stammer fra episoden. Han var efterfølgende øm ved ribbenene, fik et blåt øje og var også øm i ansigtet. Han var på skadestuen, jf. fil 5. Han har der sagt som anført.

Han følte sig ikke fuld længere. Han fik tjekket sine øje og blev CT-scannet. Han har ikke fået fysiske men, men han har lidt af søvnbesvær og har angst for at befinde sig visse stedet. Vidnet oplevede, at det var to perso- ner, der slog og væltede ham. Der skete noget på begge sider af ham.

Vidnet har videre på advokat Møllers supplerende spørgsmål forklaret, at han var meget fuld, men det var ikke første gang. Han kan blive provokerende, når han bliver fuld. Han har til side 68, afhøringsrapport, for- klaret, at han havde sorte huller, blandt andet et større sort hul i tiden ind til han nåede frem til busstoppe- stedet.

Han var kommet gående frem til busstoppestedet efter at være blevet sat af af en taxa hos en pige, der så ikke var hjemme. Han nåede både at stå og sidde ved busstoppestedet. Det var to personer, der kom gående. Han kan godt under den indledende afhøring, side 44, fra kl. 03.36 til 03.40 have sagt, at der var tale om to indvandrere, men det er begrundet i fordomme.

Han er ikke enig i de tiltaltes forklaringer om, at først den ene og dernæst den anden tiltalte var kommet hen til busstoppestedet. De kom samtidig.

Vidnet har videre på advokat Hollmén Olesens supplerende spørgsmål forklaret, at han ikke husker, at der kun havde været en til en start. Vennen X1 havde sendt vidnet hjem i en af X1 betalt taxa på grund af vidnets tilstand. Vidnet husker et råb om "stop", at en cykel blev smidt, og at cyklisten fik rejst ham op og placeret ham på bænken inde i busstoppestedet.

V1 har som vidne forklaret, at han kom cyklende i retning ned i byen. Han havde været sammen med nogle venner og fået fire-fem øl, og nu skulle festen fortsætte. Han cyklede og så to fyre stå i en busk. Tæt- tere på så han, at de stod hen over en tredje person, der blev sparket af den ene og slået af den anden. Han hoppede af cyklen og råbte, ”stop det I har gang i".

De stoppede og gik i retning hen mod vidnet, men efter kort tid satte de i løb. Vidnet fik samlet forurettede op og fik ham placeret på bænken ved busstoppeste- det. Enten før eller efter kom der en taxa til. Forurettede var forslået og meget rystet. På bænken for han flere gange op. Det var dog ikke nødvendigt for vidnet at holde ham fysisk tilbage.

Forevist optagelserne fra taxaen har vidnet forklaret, at det er ham, man ser i hvide sko, der holder foruret- tede tilbage, efter vidnet havde fået ham rejst op. Forurettede var sur. Han så ikke forurettede slå. Foruret- tede gjorde ikke udfald mod vidnet. Da taxachaufføren kom til, spurgte han vidnet, hvad der var gang i, og vidnet udpegede de to gerningsmænd, der var på vej væk. Forurettede blødte fra ansigtet. Vidnet tjekkede ikke hans hænder. Vidnet havde set slag og spark, ikke blot at man holdt en person nede. Måske har den ene holdt forurettede og den anden slået.

Vidnet har videre på advokat Møllers supplerende spørgsmål forklaret, at han ikke har set optakten til, hvordan de tre personer var endt inde i busken. Siddende på bænken var forurettede oprevet og fór op.

Han var både ked af det og sur. Han kunne holdes verbalt tilbage. Fra cyklen havde vidnet set nedadrettede slag og fødder bevæge sig i retning mod forurettedes krop.

Vidnet har endelig på advokat Hollmen Olesens supplerende spørgsmål forklaret, at han hverken hørte råb eller skrig. Først havde han set de to personer stå inde i busken, men da han så så den tredje person, der lå ned, hoppede han af cyklen. Den ene af gerningsmændene havde ryggen til vidnet. Den anden kan godt have stået på den anden side af forurettede. Det kan sagtens være den ene af de to, der både slog og spar- kede.

F2 har som vidne til forhold 1 og 2 forklaret, at han var på arbejde i sin taxa. Han kom kørende og så til venstre for bilen nogle personer, og han vurderede det til tre, der stod og slog en liggende person. Han vendte rundt og kørte tilbage. Han så to mænd på vej væk fra stedet. F1 og cyklisten lå ovre ved busken. Man opfattede det sådan, at F1 fik hjælp af cyklisten. Vidnet steg ud og råbte, ''Hey, kom lige her".

Han løb efter de to, for det lignede jo et overfald, som gerningsmændene ville slippe væk fra. Han indhentede dem og spurgte, hvorfor de løb. De gik med tilbage til gerningsstedet. Vidnet var tilbage i sin vogn efter sin telefon. De stak af igen. Den ene faldt. Nede ad Vej2 fik vidnet fat i den ene, vist med et greb i armen. Denne råbte til den anden, "stik af”, og det gjorde den anden.

Vidnet tog sin telefon frem og satte den op til sit øre. Han fik et slag på næsen, inden han fik sagt et ord i telefonen. Han tabte telefonen. Kort efter kom en kollega til og hjalp med at få lagt den tilbageblevne gerningsmand ned. Så fik vidnet ringet til politiet, der kom efter få minutter. Det var kollegaen, der holdt gerningsmanden nede, mens vidnet stod op.

Det var en knytnæve, vidnet fik i hovedet, inden han nåede at sige noget i telefonen. På det tidspunkt havde han fat i gerningsmandens arm, og de stod ansigt til ansigt. Han var på skadestue, jf. fil 4, hvor man fandt en tør blodskorpe i det ene næsebor, og hvor det blev konstateret, at det havde sammenhæng med det beskrevne slag på næsen. Vidnet oplevede alene ømhed dagen efter.

Han har til de foreliggende videoer forklaret, at kameraet ikke filmer konstant. Der er en video, hvor han første gang løber efter gerningsmændene. Kollegaen var kommet til, da vidnet havde fået gerningsmæn- dene retur til gerningsstedet. Det var kun den ene gerningsmand, vidnet havde fået med retur. Den anden var blevet nede i Vej2 . Kollegaen havde i mellemtiden kørt ad Vej2 og var kommet tilbage, så han hol- der til venstre næsten usynligt på filmen.

Vidnet har videre på advokat Møllers supplerende spørgsmål forklaret, at de to gerningsmænd under den første eftersættelse var forblevet sammen. Kun den ene fulgte med vidnet tilbage til gerningsstedet. Da han stak af anden gang, befandt den anden gerningsmand sig stadig i Vej2 , som om han ventede på ham. Det var ham, der var kommet med retur, der slog vidnet, og som også var ham, der var faldet. Vidnet havde vist sluppet sit greb i ham, da han ville ringe til politiet og fik slaget på næsen. Han er overbevist om, at der var tale om et knytnæveslag.

Vidnet har videre på advokat Hollmen Olesens supplerende spørgsmål forklaret, at da han kom kørende, så han tre-fire personer stå ved en hæk, og en eller flere slog på en liggende person. Det var en og muligvis flere, der slog på den liggende person.

V2 har som vidne til forhold 2 forklaret, at han var ude at køre i taxa. Han kendte ikke kollegaen F2 i for- vejen. Han kom kørende gennem Vej3 og så noget, der var galt. To fyre og en taxachauffør diskuterede. De bevægede sig fra politigården og ned ad Vej2 . Vidnet vendte sin vogn og kørte ind på Vej2 . De to havde fat i taxachaufføren. Vidnet fik lagt den ene af dem ned. Han boksede imens med hænderne.

Det var ham, der havde slået kollegaen. Han var påvirket af et eller andet. Den anden løb derfra. Vidnet hørte ikke nogen råbe "løb". De slog begge på kollegaen. Han blev telefonisk afhørt samme morgen. Jf. side 82 nederst har vidnet forklaret, at der var to henne ved taxachaufføren, da der blev slået.

Tiltalte T1 er tidligere straffet senest ved dom af 1. oktober 2018 fængsel i 40 dage, betinget, som en til- lægsstraf.

Tiltalte T2 er ikke relevant forstraffet.

Kriminalforsorgen har foretaget § 808 undersøgelse af tiltalte T1 . Det fremgår af erklæring af 22. april 2020 blandt andet:

"KRIMINALFORSORGENS KONKLUSION OG BEGRUNDELSE:

Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om til- syn af Kriminalforsorgens i prøvetiden.

Finder retten. at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgen har ved vurderingen af egnethed til samfundstjeneste lagt vægt på at T2 er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstje- neste såvel som tilsyn. Der er endvidere lagt vægt på at T2 ikke har et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer.

T2 oplyser ligeledes om gode og stabile sociale- og økonomiske forhold, der ligeledes gør ham egnet til afvikling af samfundstjeneste.

Såfremt retten finder at sagen kan afgøres med en betinget dom, er det Kriminalforsorgens an- befaling at der alene tilknyttes et vilkår om prøvetid."

Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret, at den gamle dom også handlede om en uheldig kom- bination af alkohol og vold. Han har arbejdet med sit alkoholforbrug, og han går i behandling. Han er helt holdt op med at drikke, hvilket også er hensigtsmæssigt, fordi når han var stiv, kunne han også finde på at tage stoffer. Han er i praktik til at blive tømrer. Han bor hos sin mor, men er på vej til at flytte på kollegie. Han er indstillet på samfundstjeneste og også et betinget vilkår om alkoholistbehandling.

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at beskrivelsen i personundersøgelsen er fyldestgø- rende, men at han ikke længere har en kæreste.

Rettens begrundelse

og afgørelse Efter F1s forklaring, der støttes af de foreliggende fotos og indholdet af politiattesten, V1s forklaring og F2s forklaring, og sammenholdt med skaderne på T1s højre hånd, er det bevist, at de tiltalte i forening, efter at T2 havde tilkaldt T1 , har begået den i anklageskriftets forhold 1 beskrevne vold, hvorfor de er skyldige i forhold 1, og end ikke de tiltalte har forklaret om et gensidigt slagsmål, hvorfor forhold 1 ikke kan henføres til straffelovens § 248.

Efter F2s forklaring, der i et vist omfang støttes af V2s forklaring, er tiltalte skyldig i forhold 2.

F1 har erkendt, at han kan være provokerende, når han er blevet fuld, og hans forklaring om, at han mødte to mænd fra start af, modsiges af de foreliggende sms-er. Han har endvidere forklaret, at han har sorte huller på grund af fuldskab i sin erindring, og derfor kan det ikke afvises, at ansvaret for optakten lig- ger hos F1 , men alle vidneforklaringer beskriver, at det udviklede sig til en ensidigt overfald to mod en.

Straffen fastsættes for tiltalte T1 vedkommende til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelo- vens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 timer.

Retten har lagt vægt på usikkerheden om optakten til forhold 1.

Straffen fastsættes for tiltalte T2 vedkommende til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 244, stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelo- vens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 60 timer.

Retten har igen lagt vægt på usikkerheden om optakten til forhold 1.

Thi kendes for ret

: Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 3 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget stratbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer. Prøvetiden bortfalder ved længstetidens udløb. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i afviklingstiden. 4. Tiltalte skal, såfremt Kriminalforsorgen finder det påkrævet, i afviklingstiden undergive sig behandling mod misbrug af alkohol.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 40 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder føl- gende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget stratbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer. Prøvetiden bortfolder ved længstetidens udløb. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i afviklingstiden.

De tiltalte skal betale hver de dem vedrørende sagsomkostninger.

Alex Nymark dommer

::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 10. afdelings

DOM

--- 23. marts 2021 - S-2406-20 (landsdommerne Malou Kragh Halling, Nicolai Uggerhøj-Winther og Anna Rudolf (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T1 , født juli 1999, (advokat Sten Møller, besk.)

Retten i Odenses dom af 21. august 2020 (12-3130 /2020) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, navnlig således at straffen gøres ubetinget.

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse af straffen og mere subsidiært stadfæstelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne F1 , V1 , V2 og F2 . Endvi- dere er forklaringen fra medtiltalte i byretten, T2 , oplæst.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at F1 rettelig kun slog på ham under episoden. Hans ven T2 ville gerne hjem, og han ville gerne blive. Da T2 ringede til ham, spurgte han T2 , om ikke han bare kunne gå hjem. T2 lød dog oprevet, og derfor gik tiltalte hen til ham. Han blev ramt af F1 med det samme, da han ankom. Han blev ramt af et slag lige i hovedet.

Han slog ned i buskadset med sin højre hånd ved siden af F1 , fordi han var frustreret, og han ville ikke slå F1 . T2 slog heller ikke på F1 , men skubbede ham kun for at befri tiltalte. Til at begynde med vidste han ikke, at det var en taxachauffør, der ankom til stedet. Det er muligt, at han ramte taxachaufføren i hovedet, da han prøvede at vride sig fri, men det var ikke hensigten at slå ham.

Han ville bare gerne væk derfra.

Vidnet F1 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker indholdet af samtalen ved busstop- pestedet. Han satte i løb, fordi han var overbevist om, at der var opstået en farlig situation, og at han skulle dø. Han kan genkende sin jakke på et videoklip fra stedet. Han lå ned, efter at han var blevet slået. Der var to mænd over ham, og der blev slået og sparket fra begge sider. Han kan ikke huske, om han talte dansk med dem, der overfaldt ham.

Vidnet V1 har supplerende forklaret blandt andet, at han var 3-4 meter fra, da han overværede episoden. Han kan ikke sige, hvor mange slag der var tale om. Han reagerede på, at han så i hvert fald to slag, før han hoppede af cyklen. Han kan ikke sige, hvor de ramte. Han så i hvert fald et spark. Volden stoppede næsten med det samme, da han stod af cyklen og råbte op. Overfaldsmændene sagde ikke noget.

Vidnet F2 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke kan huske, hvor mange slag mod den lig- gende person, som han så, da han kørte forbi i sin taxi. Da han løb efter gerningsmændene, sagde de til ham, at han ikke skulle blande sig. Da han fik fat i den ene person, slap han grebet i ham for at ringe til poli- tiet. Derefter blev han slået med knytnæve af den pågældende. Han så ikke slaget, men kunne mærke det. Der var ikke tale om et skub. Han er ikke i tvivl om, at det var et knytnæveslag. De stod over for hinanden, da han blev slået. Han slog ikke selv personen.

Vidnet V2 har supplerende forklaret blandt andet, at han så tiltalte slå sin kollega F2 med en knytnæve på næsen. Der var blod fra F2s næse. Han så ikke, om F2 havde haft fat i tiltalte eller en anden inden slaget. F2 slog herefter for at forsvare sig. Det var tiltalte, der slog først. Hans taxa holdt på den anden side af vejen, og han krydsede vejen for at komme over til episoden.

Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han i forbindelse med den betingede dom i 2018 talte med Kriminalforsorgen om sine forhold, herunder om sit forbrug af alkohol. Han er frivilligt gået i

alkoholistbehandling. Han har været der 6-8 gange. Han drikker ikke længere, og han tager heller ikke stof- fer. Han er i lære som tømrer, og det har han været siden september sidste år. Han er færdig til september næste år. Han er flyttet hjemmefra og har en kæreste. Hans økonomi er fornuftig. Han har ikke talt med Kriminalforsorgen i 2020. Han vil gerne aftjene samfundstjeneste, hvis han findes skyldig, så han kan være sammen med sin kæreste.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig i sa- gens forhold 1. Som anført af byretten kan det forhold, at der er usikkerhed om optakten til volden, ikke føre til et andet resultat.

Af de grunde, der er anført af byretten, og efter oplysningerne i politiattesten vedrørende forurettede F2 tiltræder landsretten endvidere, at tiltalte er fundet skyldig i sagens forhold 2. Landsretten finder ikke, at vidnet V2s forklaring for landsretten om F2s reaktion på den udøvede vold, som hverken er støttet af tiltaltes egen forklaring eller forurettedes forklaring om episoden, ændrer herved.

Straffens udmåling Straffen findes passende udmålt. Landsretten har herved lagt vægt på voldens karakter og omfang, herun- der at den til dels er udøvet i forening.

Det er anført i forarbejderne til lov nr. 1426 af 17. december 2019 om ændring af straffeloven (Begræns- ning af brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om vold) blandt andet, at der som det helt klare udgangspunkt skal idømmes ubetinget fængselsstraf i sager om overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, hvor den tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. Det er anført, at det gælder, uan- set om tiltalte på domstidspunktet har gode personlige forhold.

Tiltalte er ved Retten i Odenses dom af 1. oktober 2018 idømt en betinget fængselsstraf på 40 dage, der er udmålt som en tillægsstraf, for overtrædelse af straffelovens § 244.

Efter denne forstraf for helt ligeartet kriminalitet finder landsretten, at der uanset tiltaltes i øvrigt gode per- sonlige forhold og omstændighederne ved voldsudøvelsen ikke helt undtagelsesvist er grundlag for at gøre straffen betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Landsretten ændrer derfor byrettens dom således, at den idømte straf gøres ubetinget.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod T1 ændres således, at straffen på fængsel i 3 måneder gøres ubetinget.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Peter Emil Nielsen Retsassistent