BS-20461/2022-HJR

En tredjemandsbetaling i koncernforhold i forlængelse af en konkursbegæring blev omstødt Y A/S, der leverede systemer til byggesagsbehandling, havde tilgodehavender hos X A/S og Z A/S, der indgik i samme koncern. A var enerådende i både X og Z. Sagen udsprang af, at Y havde indgivet konkursbegæring mod X. I forlængelse heraf havde Y anmodet om, at Z skulle betale både Z’s egen gæld og 125.000 kr. til indfrielse af X’s gæld, hvilket Z havde gjort. X gik senere konkurs, og konkursboet anlagde sag mod Y. Boet gjorde gældende, at betalingen af de 125.000 kr. skulle omstødes efter konkurslovens § 74, således at Y skulle betale 125.000 kr. til boet. Efter bestemmelsen er det bl.a. en betingelse for omstødelse, at den begunstigede var i ond tro, dvs. at den begunstigede kendte eller burde have kendt skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig. For Højesteret var spørgsmålet, om denne betingelse var opfyldt. Ved vurderingen heraf lagde Højesteret vægt på, at betalingen var sket for at afværge den konkursbegæring mod X, som Y havde indgivet. Y havde desuden reelt krævet, at Z ud over egen gæld også skulle indfri X’s gæld til Y, hvis Y fortsat skulle levere til Z. Efter parternes dialog om betalingen og forklaringen fra Y’ direktør måtte det endvidere lægges til grund, at Y havde været bekendt med eller burde have været bekendt med, at A reelt var enerådende i både X og Z, og at A benyttede sin rådighed over koncernens selskaber til at anvende likvide midler i Z til at betale X’s gæld til Y. Højesteret fandt derfor, at betingelsen om ond tro hos den begunstigede var opfyldt. Højesteret stadfæstede herefter byrettens dom, således at Y blev tilpligtet at betale 125.000 kr. til boet. Landsretten var kommet frem til, at betalingen ikke kunne omstødes Læs landsrettens afgørelse i Domsdatabasen Læs byrettens afgørelse i Domsdatabasen