BR — Byretterne
SS-865/2021-NYK
OL-2021-BYR-00208
D45.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 228.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I NYKØBING F.
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 21. april 2021
Rettens nr. 1-865/2021 Politiets nr. 1900-71121-00169-20
Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 1995
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 14. februar 2021.
Tiltalte er tiltalt for
1.
overtrædelse af straffelovens § 181 stk. 1, ved den 25. november 2020 ca. kl. 19.45, i et DSB tog ved Ringsted Station, at have forvoldt ildebrand på fremmed ejendom, idet tiltalte satte ild til en servietholder i et togtoilet, hvorved der opstod ildebrand, som medførte materiel skade for 4.221 kr.
2.
overtrædelse af straffelovens § 181 stk. 1, ved den 7. december 2020 kl. 13.40 i et DSB tog ved Ringsted Station, at have forvoldt ildebrand på fremmed ejendom, idet tiltalte satte ild til aviser og blade eller lignende i en kupé, hvorved der opstod ildebrand, som medførte materiel skade for 26.046 kr.
3.
overtrædelse af straffelovens § 181 stk. 1, ved den 7. december 2020 kl. 15.00 i et DSB tog, der kørte på strækningen mellem Station og Nykøbing Falster Station, at have forvoldt ildebrand på fremmed ejendom, idet tiltalte satte ild til en papirservietholder i et togtoilet, hvorved der opstod ildebrand, som medførte materiel skade for 26.046 kr.
Std 75284
side 2
4.
overtrædelse af straffelovens § 181 stk. 1, ved den 7. december 2020 kl. 18.39, i et DSB tog, der kørte på strækningen mellem Slagelse Station og Korsør Station, at have forvoldt ildebrand på fremmed ejendom, idet tiltalte satte ild til flere toiletruller i et togtoilet, hvorved der opstod ildebrand, som medførte materiel skade for 46.046 kr.
5.
overtrædelse af straffelovens § 181 stk. 1, ved den 9. december 2020 kl. 13.25 i et DSB tog ved Høje Taastrup Station, at have forvoldt ildebrand på fremmed ejendom, idet tiltalte satte ild til en servietholder i et togtoilet, hvorved der opstod ildebrand, som medførte materiel skade for 26.046 kr.
6.
overtrædelse af straffelovens § 181 stk. 1, ved den 11. december 2020 kl. 10.42, i et DSB tog ved Sorø Station, at have forvoldt ildebrand på fremmed ejendom, idet tiltalte satte ild til en plasticpose i en togkupé, hvorved der opstod ildebrand, som medførte materiel skade for 41.677 kr.
7.
overtrædelse af straffelovens § 181 stk. 1, ved den 15. december 2020 kl. 09.27, i et DSB tog ved Københavns Hovedbanegård, at have forvoldt ildebrand på fremmed ejendom, idet tiltalte satte ild til en servietholder i et togtoilet, hvorved der opstod ildebrand, som medførte materiel skade for 26.046 kr.
8.
overtrædelse af straffelovens § 181 stk. 1, ved den 15. december 2020 kl. 10.24 i et DSB tog, der kørte på strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Høje Taastrup Station, at have forvoldt ildebrand på fremmed ejendom, idet tiltalte satte ild til en skraldespand i en togkupe, hvorved der opstod ildebrand, som medførte materiel skade for 39.608 kr.
9.
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse
side 3
om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 17. december 2020 kl. 11.30 på Ringsted Station, Jernbanevej 1 i Ringsted, at have været i besiddelse af 319 stk. joints med henblik på videreoverdragelse.
10.
tyveri efter straffelovens § 276, ved den 2. december 2020 i tidsrummet mellem kl. 10.00 til kl. 10.05, at have stjålet en nummerplade fra en Toyota Hiace, Reg. nr., der var parkeret på Vej i By 1.
11.
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A nr. 1, ved den 28. januar 2020 ca. kl. 13.23 i hashbod 17 i Pusher Street og Green Light District på Christiania i København, som led i den organiserede hashhandel på Christiania og med henblik på videreoverdragelse, at have været i besiddelse af 84,6 gram hash, 47b alm. joints, 11 store joints, 6,5 gram pot, 1,4 gram skunk, 5 hashkager, 1,0 gram hashbutter og 0,9 gram hashryst.
12.
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 28. januar 2020 kl. 13.22 i Pusherstreet på Christiania, Adresse, i København, som led i den organiserede hashhandel på Christiania og med henblik på videreoverdragelse, at have været i besiddelse af 2 gram hash, hvilket hash han i kraft af sin tilknytning til en hashbod, havde medvirket til at videreoverdrage til et større antal personer for et samlet beløb på 100 kroner, hvilket beløb han blev fundet i besiddelse af ved sin anholdelse.
13. (13.-367.)
overtrædelse af straffelovens § 298, nr. 4, ved i perioden fra den 15. januar 2018 kl. 09.55 til den 15. december 2020, på diverse strækninger i Danmark i 359 tilfælde, at have kørt med DSB tog uden betaling.
14. og 15. (370. og 371)
overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og 121,
side 4
ved den 30. december 2020 ca. kl. 10.30 som indsat i Storstrøm Fængsel, Blichersvej 1, Gundslevmagle i Nørre-Alslev, med trussel om vold, at have overfaldet fængselsfunktionær, Forurettede ID-nr., hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelse af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, idet han udtalte: "Fatter du ikke hvad jeg siger, din dumme kælling? Det kan jo ikke være rigtigt, at jeg skal overfalde eller slå dig ned for at få mine købmandsvarer", eller lignende.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i 1-8, erkendt sig skyldig i besiddelse af eufori-serende stoffer i forhold 9, men ikke med henblik på videreoverdragelse, er-kendt sig skyldig i forhold 10, erkendt sig skyldig i besiddelse af euforiseren-de stoffer i forhold 11 og 12, men ikke med henblik på videreoverdragelse og erkendt sig skyldig i forhold 13-15.
DSB har påstået, at tiltalte skal betale 235.736 kr. i erstatning.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og politibetjent Vidne 7.
Tiltalte har forklaret følgende:
"Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at det godt kan passe, at han den 25. november 2020 kørte med tog ved Ringsted Station. Han husker ikke nø-jagtig dagen, men han rejser ofte med tog. Han har ikke kørekort. Han rejser ofte mellem Station og Ringsted og mellem Ringsted og København. Han har nogle venner i Ringsted. Han bor i By 2. Han er førtidspensionist. Han tager til København for at shoppe, ryge joints på Christiania og besøge venner. Han kender ikke til ildspåsættelsen. Han kunne ikke finde på at sætte ild til noget. Han observerede heller ingen ildebrand.
Forevist Fil 1, side 102-103, Fotorapport af 14. januar 2021, foto 1-3, fotos optaget 25. november 2020 kl 19.43 på Ringsted Station, forklarede tiltalte, at det ligner ham på foto 3. Der er normalt mange andre, der står af på perro-nen, så det kan være derfor, han ikke har set noget til branden eller noget mistænksomt. Han var i den periode meget skæv. Han kørte ofte uden billet. Han husker ikke, om der foregik noget usædvandlig i toget den dag. Han plejer at tage det pænt, når han bliver opdaget uden billet. Han diskuterer ik-
side 5
ke med togførerne. Han husker ikke, at der skulle være sket noget usædvan-ligt den dag i forbindelse med, at han fik en afgift.
Vedrørende forhold 2 forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han kørte i tog ved Ringsted Station den 7. december 2020, men han satte ikke ild til no-get.
Forevist Fil 1, side 104, samme rapport, foto 4, foto optaget den 7. december 2020 kl. 13.39 på Ringsted Station, forklarede tiltalte, at det er ham på bille-det. Han bemærkede ikke noget udsædvanligt i toget. Der er typisk mange i toget på det tidspunkt. Han sætter sig tit i nærheden af døren i gangen, når han kører med toget. Det er tæt på toilettet. Han bemærkede ingen ild eller noget mistænkeligt. Det kan godt passe, at han fik en afgift. Han bruger en gang imellem rejsekort.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han altid har en ligther på sig, da han ryger smøger og joints.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at han ikke så tit kører mellem Ny-købing Falster og Station, men at han den 7. december 2020 må have væ-ret på vej hjem. Det kan godt passe, at han kørte der. Han mener, at han stod af toget og bestilte en pizza i By 2. Han bemærkede intet usædvanligt eller så ildebrand den dag.
Vedrørende forhold 4 forklarede tiltalte, at han ikke kører tog mellem Slagel-se og Korsør.
Forevist Fil 1, side side 105, samme rapport, foto 5, foto optaget den 7. de-cember 2020 kl. 18.39 på Ringsted Station, forklarede tiltalte, at han ikke kan se, om det er ham på billedet, men at det godt kunne ligne hans bukser.
Forevist Fil 1, side 106, samme rapport, foto 6, optaget den 7. december 2020 kl. 18.40 på Ringsted Station, forklarede tiltalte, at det godt kan være ham. Det ligner hans Louis Vuitton mundbind.
Forevist Fil 1, side 107, samme rapport, foto 7, optaget den 7. december 2020 kl. 18.40 på Ringsted Station, forklarede tiltalte, at det ligner ham.
Han bemærkede ikke noget usædvanligt. Han kom fra København og skulle besøge en ven på vej hjem. Der var en del i toget, men der stod ikke så man-ge af i Ringsted. Der var helt fredeligt på stationen.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, han han ikke kender noget til en il-debrand den 9. december 2020. Han mener, at han kørte i tog den dag.
Forevist Fil 1, side 108, samme rapport, foto 8, foto optaget den 9. december 2020 kl. 12.41 på Høje Taastrup Station, forklarede tiltalte, at det er ham på billedet. Han har de bukser op, som han også har på i dag. Han så ikke noget
side 6
bemærkelsesværdigt den dag. Han så ingen ild. Han mener, at han var på vej til sin kammerat i Ringsted. Han skiftede tog i Høje Tasstrup for at komme med et hurtigere tog.
Vedrørende forhold 6 forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til en il-debrand. Det kan godt være, at han kørte i tog den 11. december 2020.
Forevist Fil 1, side 109-111, samme rapport, foto 9-11, foto optaget den 11. december 2020 kl. 10.32 og 10.33 på Ringsted Station, forklarede tiltalte, at det ligner ham og hans tøj. Han lagde ikke mærke til noget bemærkelsesvær-digt i toget.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han vil regne med, at han kom fra København. Han var nok inde og købe noget hash om formiddagen på Christiania, hvor der er lidt roligt. Han husker ikke præcist, hvad han gjorde den dag.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 7, at han ikke kender noget til en il-debrand. Han tror, at han han var ude og køre tog den dag.
Forevist Fil 1, side 112, samme rapport, foto 12, foto optaget den 15. de-cember 2020 kl. 9.27 på Hovedbanegården, forklarede tiltalte, at det er ham på billedet. Han bemærkede ikke noget særligt i toget. Han har intet med ild-spåsættelsen at gøre.
Forevist Fil 1, side 113, samme rapport, foto 13, foto optaget den 15. de-cember 2020 kl. 9.28 på Hovedbanegården, forklarede tiltalte, at det er ham. Han var nok på vej til Metroen.
Vedrørnede forhold 8 forklarede tiltalte, at han var med toget på strækningen mellem Hovedbanegården og Høje Taastrup. Det kan godt være, at han tog toget tilbage til Høje Taastrup.
Forevist Fil 1, side 114, samme rapport, foto 14, foto optaget den 15. de-cember 2020 kl. 10.12 på Hovedbanegården, forklarede tiltalte, at det er ham, og at det godt kan passe, at han kørte hurtigt ud på Christiania og hur-tigt tilbage. Det kan godt passe, at han var en times tid i København.
Det kan også være andre, der har sat ild i togene. Det er en fejl, at der ikke er kamera i togene. Han har intet med ildspåsættelse at gøre. Han er storry-ger, så selvfølgelig har han en lighter på sig.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 9, at det er rigtigt, at han var i besid-delse af det i anklageskriftet anførte. Han havde købt joints til jul og nytår til ham og hans venner.
Forevist Fil 1, side 256, Fotoraport af 23. december 2020, foto 5, forklarede tiltalte, at det var de joints, han købte. Når man køber større mængder på
side 7
Christiania, så får man dem pakket på den måde. Der var joints til ham og vennerne i lidt længere tid end jul og nytår. De skulle sidde og ryge dem sam-men.
Vedrørende forhold 10 forklarede tiltalte, at han den 2. december 2020 stjal en nummerplade fra en varebil foran Virksomhed i By 1. Han satte nummerpla-den på sin egen bil.
Forevist Fil 1, side 253, Fotorapport af 23. december 2020, foto 1, forklare-de tiltalte, at det er hans bil.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 11 og 12, at han var til stede på Chri-stiania, men han havde intet med salg at gøre. Han havde de i anklageskriftet anførte ting på sig, da han blev anholdt. Han skulle have tingene med hjem. Han ved ikke, hvad der lå i hashboden. Der kom en civil betjent og anholdt ham. Han havde købt tingene til eget brug. Det er rigtigt, at han havde 100 kr. på sig. Det var de penge, han havde tilbage efter købet.
Forevist Fil 1, side 310, Rapport Gennemgang koster af 29. januar 2020, for-klarede tiltalte, at tingene ikke lå i et bodklæde.
Forevist og foreholdt Fil 1, side 312-315, Fotorapport Gennemgang koster af 29. januar 2020, foto 1-3, forklarede han, at han ikke havde et bodklæde på sig. Tingene lå ikke på den måde. Han havde ikke en saks på sig. Han har set, at de bruger en saks, når han køber hash.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at man kan købe 1,3 gram hash for 100 kr. Man kan ikke få en større mængde. Han har ikke solgt noget hash. De 100 kr. er hans egne penge.
Forevist og foreholdt Fil 1, side 297-298, Rapport Ransagning hashbod 17 af 29. januar 2020, forklarede tiltalte, at han var i nærheden af boden, men han stod ikke som klipper. Han stod nok bare og talte med nogen ved boden.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det, han var i besiddelse af, var noget andet, end det, der var i hashboden. Han havde tingene på sig.
Forevist Fil 1, side 301, Fotomappe af 29. januar 2020, foto 1-3, forklarede tiltalte, at det er ham på billederne. Han havde det tøj på, da han blev an-holdt.
Vedrørende forhold 13-15 forklarede tiltate, at det er rigtigt, at han har kørt uden billet som anført i anklageskriftet. Han prøver at betale gælden af gen-nem Skat.
Tiltalte har vedrørende forhold 14-15 forklaret, at det det er rigtigt, at han har sagt som det er beskrevet i anklageskriftet den 30. december 2020. Han kom op at diskutere med nogle af betjentene i fængslet. Han havde bestilt va-
side 8
rer for 1.500 kr., da han havde fået overført 3.000 kr. Betjentene påstod, at han ikke kunne få alle de varer, han havde bestilt. Han var lige holdt op med at ryge hash og var helt oppe og køre. Han fik truet fængselsbetjentene. Han fik 13 dage i strafcellen, og i 2 dage fik han ikke lov til at komme ud. Han udtalte truslen lige foran en kvindelig fængselsbetjent. Han sagde, at det ikke kunne være rigtigt, at man skulle banke det ind i hovedet på dem eller ligne-de. Det kan godt passe, at han kaldte fængselsbetjenten en dum kælling.
Vidne 1 har som vidne forklaret følgende:
"Vidnet forklarede, at han arbejder i beredskab hos DSB. Han har i 32 år beskæftiger sig med grafiti og hærværk på togene i DSB. Han har været sagsbehandler på denne sag. Han har aldrig oplevet ildspåsættelse på denne måde før. Han har oplevet, at en person har smidt en cigaret i en skraldespand, og at der derfor er udbrudt brand, men han har ikke oplevet, at der er blevet sat ild på noget som i denne sag.
I forbindelse med den første ildspåsættelse fik de straks besked. De havde ingen idé om, hvem der var gerningsmanden, men han husker, at de fik noget information fra togføreren om, at der var en person, der fik en afgift. De startede herefter med at se videoovervågningen fra stationen igennem. De har ikke videoovervågning i togene i denne sag. De tre næste ildspåsættelser skete samme dag.
I forbindelse med gennemgang af videoovervågningen observerede de den samme mand gå ind og ud af de tog, hvor der blev sat ild. De fik derfor mistanke om, at det var den mand, som var gerningsmand. De begyndte herefter at se yderligere videoer igennem. Det var et kæmpe efterforskningsarbejde. Han sendte anmeldelser til politiet, hver gang der var en ildspåsættelse, også vedrørende den 9., 11. og 15. december 2020.
To dage op til den 17. december 2020 havde de to mand til at observere videoovervågning på Ringsted Station, da de fandt ud af, at personen ofte kom på Ringsted Station. Da de to kollegaer observerede manden den 17. december 2020, tilbageholdt de personen og tilkaldte politiet, der anholdte ham. Hans største frygt var, at ildspåsættelsen skulle ske i Storebæltstunnellen, da det ville være rigtig farligt.
Der kan ske røgudvikling med farlig røg. Han vil betragte situationen som farlig. Han har aldrig før været ude for ildspåsættelse på den måde. Der har været en enkelt brand efter tiltalte blev anholdt, men de fandt frem til den person, der havde gjort det, og det viste sig, at det var en hjemløs, der havde røget på toilettet og havde glemt cigaretten.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de startede med at lede efter en person, der havde fået en afgift, og hvis der havde været andre mistænkelige personer, så havde de også ledt efter dem. Det var der ikke. Det er rigtigt, at der er mange, der rejser til og fra København som tiltalte, men fremgangsmåden i forbindelse med ildspåsættelserne var den samme, og der tegnede sig et mønster. Han ved ikke, om der var passagerer i nærheden af
side 9
ildebrandene.
Vidne 1 forklarede vedrørende erstatningskravet, at de anvender en stationsbetjent til at rangere, at afsavn er den tid, hvor toget ikke kan bruges, da toget for eksempel skal luftes ud og udbedres, og at de selv har ansat håndarbejdere, men at ISS står for rengøring. DSB opgør kravet på denne måde i alle sager."
Vidne 2 har som vidne forklaret følgende:
"Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at hun er togfører ved DSB. Den 25. november 2020 var hun på arbejde. Hun kørte med IC 173 fra København mod Jylland. Hun havde to togsæt. Hun startede med billettering forrest i toget. Hun stødte ind i en ung mand, der havde fået en afgift fra et andet tog. Han skulle af i Ringsted. Det var næste station. De kørte mellem Roskilde og Ringsted.
Efter hun scannede hans billet, drønede han ned i den næste vestibule i hurtig fart. Hun tænkte, at det var en underlig adfærd. Hun ville holde øje med, at han gik af i Ringsted. Manden var nede i den næste vestibule. Hun holdt øje med ham. Han så ud til at kigge efter hende. Hun billetterede færdig i afdelingen og gik igen ud i den vestibule, hvor hun så ham første gang.
Hun gik ud af døren ved den vestibule, hvor hun stod. Manden gik ud af døren i den næste vestibule. Han gik imod hende, men vendte om og gik den anden vej. Hun tænkte, at han ikke havde al sin baggage med, så da de kørte fra Ringsted, tjekkede hun toiletterne, først ved den vestibule, hvor hun selv stod. Hun gik herefter ned i den vestibule, hvor manden havde været.
Der var ild i servietterne på det almindelige toilet. Det så ud til, at der var blevet brugt en lighter. Kanterne på servietholderen var brændte. Der var ikke åben ild. De nederste servietter var sorte. Der var ikke ild i dem. Hun beskrev manden til poltiet. Hun husker ham som en dansk ung mand med mundbind i en jakke med hætte. Hun kunne kun se toppen af hans ansigt. Han var tynd og ranglet.
Hun vil ikke kunne genkende ham i dag. Hun så kun hans øjne. Der var en del med toget, men hun husker ikke nærmere. Hun vil gætte på, at der var omkring 100 mennesker med. Toget var ikke fyldt. Der var ikke andre, der opførte sig påfaldende. Hun så ingen gå ind eller ud af toilettet. Der var en person mere foran toilettet. Hun husker ikke, om han stod af eller blev i toget.
Hun opdagede branden, lige efter toget forlod Ringsted. Hun kontaktede lokomotivfører.
Adspurgt af forsvareren forklarede hun, at personen ikke var aggressiv. Hun havde mundbind på, og da hun tog mundbindet af, lugtede der lidt af røg, men hun kunne ikke se røg.
side 10
Adspurgt af retsformanden forklarede hun, at hun havde kørt en halv time med toget, da hun opdagede branden, og at hun ikke tidligere havde været ude på toilettet.
Adspurgt af anklageren forklarede hun, at hun ikke ved, hvor tit toiletterne bliver tjekket. Hun tjekkede ikke navnet på den person, der viste billetten, som var en kontrolafgift. Kontrolafgiften udfyldes dels af togføreren og dels af personen selv. Der stod ikke så meget på kontrolafgiften.
Forevist Fil 1, side 86, kontrolafgift udstedt den 25. november 2020 fra København til Ringsted til Tiltalte, forklarede hun, at det godt kan dreje sig om den afgift, som hun så, men hun husker det ikke.
Adspurgt af forsvareren forklarede hun, at hun var kontrollør fra København til Ringsted, så hvis tiltalte havde fået en afgift i samme tog, så ville det være hende, der havde givet ham den. Hun tænkte ikke over, om servietterne eller servietholderen var varme. Manden afveg fra normalen og fik derfor lidt ekstra opmærksomhed.
Adspurgt af anklageren og foreholdt Fil 1, side 15, 3. afsnit, 1.-2. pkt., Afhøringsrapport Vidne af 19. januar 2021, hvor følgende fremgår:
"Manden gik ud af toget ved Ringsted Station. Da toget kørte videre opdagede hun straks en mindre brand på toilettet, hvor der var ild ved en servietholder. "
forklarede vidnet, at hun ikke har forklaret, at der var ild. Hun sagde, at der ikke var åben ild. Hun undersøgte toiletterne, fordi hun tænkte, at manden ikke havde al sin baggage med, da hun også er sikkerhedsansvarlig. Hun kunne ikke lugte røg med mundbind på, men da hun tog det af, kunne hun lugte lidt røg.
Foreholdt samme rapport 3. afsnit, sidste pkt., hvor følgende fremgår:
"Henset til mandens mærkelige opførsel, som var hun så sikker som hun nu kan være, at det var ham som har sat ild."
forklarede hun, at hun, hvis hun skulle udpege nogen i toget som
side 11
gerningsmand, så skulle det være ham, men hun så ham ikke gå ind i toilet."
Vidne 3 har som vidne forklaret følgende:
"Vidnet forklarede, at han er ansat som togfører i DSB. Vedrørende forhold 4 forklarede han, at han den 7. december 2020 var på arbejde i IC tog. Der var en ildspåsættelse på toilettet på første klasse forrest i toget. Han billetterede første del af toget, hvor han mødte en person med et rejsekort, der ikke var tjekket ind. Han skrev en afgift til personen. Han gik videre og toget kørte mod Slagelse.
Da toget kørte fra Slagelse gik han tilbage til området, hvor han gav personen en afgift. Der lugtede af røg. Han troede først, at det var en person, der lugtede af røg, men der lugtede stadig, da han gik længere ned i vognen. Så troede han, at det var togets bremser, han kunne lugte. Da det blev ved med at lugte, åbnede han ind til toilettet, hvor der kom en røgsky ud.
Han hentede en flaske danskvand og slukkede ilden. Da han åbnede dørene, blussede ilden op. Der var ild i nogle toiletruller, der lå op ad væggen. Han så flammer. Afgiften udstedte han til tiltalte, der ikke havde gyldig rejsehjemmel. Tiltalte tog det meget stille og roligt og svarede på alle spørgsmålene, også kontrolspørgsmålene. Tiltalte spurgte, hvornår han sidst havde tjekket ind.
Han fortalte tiltalte, at det var i Næstved.
Foreholdt Fil 1, side 64, kontrolafgift udstedt den 7. december 2020 til tiltalte og tiltaltes sygesikringskort, forklarede han, at det er den afgift, som han udstedte. Tiltalte foreviste sygesikring.
Toget bestod af tre vognskasser. I den første vogn var 1. klasse, herefter en vestibule ved døren og et toilet, der grænsede op til mellemvognen, der er delt på midten. Han sad ved væggen i den midterste vogn og kunne se ned til toilettet i den første vogn. Ilden opstod på toilettet. Der var ikke mange mennesker i toget. Han opdagede branden lige efter Slagelse. Tiltalte stod af i Ringsted.
Det tager ca. 10-15 minutter at køre fra Ringsed til Slagelse. Fra Slagelse havde han ca. 12 personer med fra midten af midterste vogn og frem til første klasse. Han ved ikke, hvem der påsatte branden, men han bed mærke i tiltalte, da han virkede nervøs og spurgte, hvornår han havde tjekket ind. Normalt når han skriver afgift ud, så virker personen ikke nervøs, da personen ofte har prøvet det før.
Han ved ikke, hvor længe branden havde stået på, da han opdagede den, men deres røgalarm burde være gået igang. Han lugtede ikke røg lige før Ringsted, da han gik forbi toilettet for at gå igang med en ny billettering
Adspurgt af forsvareren forklarede han, at der kom en diset røgsky i hovedet
side 12
på ham, da han åbnede døren. Det lugtede rigtig meget. Hans tøj lugtede også bagefter, og han måtte flytte passagererne og låse vognen af på grund af farlig rødudvikling. Alle toiletrullerne på toilettet var lagt sammen i en bunke, der var sat ild i. Hovedparten af toiletrullerne brændte.
Adspurgt af anklageren og forevist Fil 1, side 140, foto, forklarede vidnet, at det ikke er foto af branden. Branden var i toiletruller, der lå op ad væggen, hvor skydedøren går ind."
Vidne 4 har som vidne forklaret følgende:
"Vidnet forklarede, at hun er ansat som togfører hos DSB. Vedrørende forhold 5 forklarede hun, at hun den 9. december 2020 var på arbejde. Der sad en ung mand på 1. klasse. Han havde ikke billet. Hun gav ham en afgift og bad ham om at sætte sig på den plads, som han havde fået. Han satte sig i gangen. Det må man ikke på grund af Corona. Hun bad ham om at gå til sin plads. Det ville han ikke. Manden lignede en ganske almindel ung mand med mundbind og hue over hovedet. Han var omkring 175 cm høj og ret tynd. Hun beskrev ham også til politiet.
Foreholdt Fil 1, side 158, Afhøringsrapport Vidne af , 3. afsnit, hvor følgende fremgår:
"Hun beskrev A som værende:
Mand, dansker, omkring 20 år, 170-175 cm høj, spinkel af bygning. Han var iført et sort mundbind med hvide prikker på /eller hvide små bogstaver. Han var iført en sort jakke."
forklarede vidnet, at han var meget tynd, ikke spinkel, men ellers kan det godt passe, at hun forklarede sådan til politiet. Manden sagde ikke noget til at få en kontrolafgift, men han ville ikke flytte sig fra gangen. Han blev siddende i gangen. Hun kunne ikke få ham til at gå hen til sin plads. Hun gik derfra og ville komme tilbage, eventuelt med en kollega.
En kollega kom hen til hende og fortalte, at der var brand på toilettet ved siden af der, hvor hun gav manden en kontrolafgift. Han havde lugtet røg. Toget var lidt under normalt fyldt. Der var ikke andre inde på 1. klasse. Der var en stillezone op til 1. klasse, og der sad mange. Kollegaen havde allerede slukket branden. De gik hen til toilettet sammen.
Kollegaen sagde, at han havde set en person gå ind og ud af toilettet, da han sad i Stillezonen, og det var den samme person, som hun havde talt med ude foran toilettet. De ledte sammen efter manden,
side 13
men han var stået af. Manden havde sagt, at han skulle af i Slagelse. Han må have været stået af i Roskilde eller Høje Taastrup. De kunne i hvert fald ikke se ham. Hun så, at der havde været ild i servietterne i servietholderen. Hendes kollega havde slukket branden. Hun vil ikke kunne genkende manden, da han havde mundbind og hætte eller hue på.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hendes kollega hedder Person 1. Branden var slukket, da hun gik ind på toilettet. Der havde ikke været ret meget ild, men så vidt hun ved, så er der elektriske installationer lige over holderen. Der var ikke brændt så meget af papiret, da kollegaen slukkede det hurtigt.
Adspurgt af anklageren og forevist Fil 1, side 151, foto, forklarede hun, at hun ikke så brand på gulvet. Hun fik bare at vide, at der var brand i servietterne i servietholderen. Hun så ikke det, som fremgår af fotoet.
Adspurgt af forsvareren forklarede hun, at hendes kollega fortalte, at han så ild, og at han slukkede ilden."
Vidne 5 har som vidne forklaret følgende:
"Vidnet forklarede, at hun er togfører i DSB. Hun forklarede vedrørende forhold 6, at hun den 11. december 2020 var på arbejde. Hun kørte fra København til Slagelse. Hun gav en mand en afgift. Efter Roskilde fortsatte hun billetteringen og stødte på manden igen på første klasse. Hun bad ham om at gå ind i Stillezonen. Det var tiltalte.
Hun blev kaldt op af lokomotivføreren, der sad lige bag første klasse, da han kunne lugte noget underligt. Det lugtede som når et stearinlys bliver pustet ud. I første klasse er der et enkeltsæde lige inden for døren, og der havde tiltalte siddet. Branden var lige under sædet foran. Der var ingen i den afdeling mellem Roskilde og Ringsted. I første klasse var der kun tiltalte fra København.
Det kunne ikke være andre end tiltalte, der påsatte branden. Ingen kunne komme forbi hende uden at hun kunne se det. Der var kun 11 i toget. Der var ild i en plastikpose. Der var flammer. Hun slukkede ilden med en pulverslukker. Der var ingen konflikt med tiltalte. Han var stille og rolig. Hun blev kaldt op lidt efter Ringsted. Tiltlate stod af i Ringsted. Han skulle mod Nykøbing Falster.
Adspurgt af forsvareren forklarede hun, at hun ikke husker, om tiltalte havde mundbind på. Hun genkender ham i dag. Han havde ikke jakke over hovedet, så vidt hun husker. Branden havde ikke udviklet sig så meget, da der stadig
side 14
var en del af posen tilbage. Gulvtæppet er brandhæmmende, så der var ikke gået ild i det."
Vidne 6 har som vidne forklaret følgende:
"Vidnet forklarede, at hun er togfører hos DSB. Vedrørende forhold 7 forklarede hun, at hun den 15. december 2020 kørte IC4 tog, der bestod af to tog. Man kunne ikke gå fra det ene tog til det andet. I København stod hun og hendes kollega af. Der var ikke så mange rejsende. Hun kom op i frontenden af toget, hvor der lugtede mærkeligt. Da lugten kunne stamme fra meget forskelligt gik hun ud og gav tegn til afgang.
Da hun gik ind igen, kom en fyr ud fra toilettet. Hun kunne lugte noget. Han gik forbi hende. Det undrede hende, at røgalarm ikke var gået igang. Da hun åbnede toilettet kom der røg ud. Det røg fra en brand i servietterne i servietholderen. Der var ikke åben ild. Hun rev servietterne ned i vasken og tog vand på. Hun låste toilettet og ringede togføreren op.
Fyren var i army-agtige bukser, en jakke med et mærke på det ene ærme, en mørk jakke. Han var spinkel og højere end hende. Han havde hue på. Hun har et indre billede af ham. Det er tiltalte.
Adspurgt af forsvareren forklarede hun, at tiltalte havde mundbind på, men hun kan genkende ham på øjnene og området omkring øjnene. Hun kiggede ham lige ind i øjnene, da hun gik ind i toget.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at tiltalte havde en hue uden kvaster eller andet på. Hun kan ikke beskrive huen yderligere."
Politibetjent Vidne 7 har som vidne forklaret følgende:
"Vidnet forklarede vedrørende forhold 11-12, at han har været 3 år i narkotikasektionen med primært sagsområde på Christiania. Den 28. januar 2020 var han på arbejde i civil på Christiania. Han stod ved bod 17. Tiltalte stod på sælgersiden af boden. Der stod en kunde på købersiden ud mod pusherstreet. Han så tiltalte og kunden udveksle penge, og at tiltalte klippede hash. Vidnet stillede sig i kø bag kunden.
De øvrige betjente anholdt tiltalte, der blev ilagt håndjern. Vidnet sikrede hashboden, hvor der lå hash, skunk, joints og andre bodremedier. Tiltalte blev ført ud af Christiania. Han er 100 % sikker på, at det var tiltalte, og at tiltalte stod på sælgersiden som den eneste. Han ved ikke, om tiltalte havde yderligere ting på sig, da han ikke stod for besigtigelsen af ham. Det vil fremgå af anholdelsesrapporten.
side 15
Der har været forevist fotos fra gerningsstederne.
Tiltalte er tidligere straffet
ved bødeforlæg vedtaget den 26. maj 2011 for overtrædelse af bekendtegø-
relse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2
ved bødeforlæg vedtaget den 15. januar 2016 for overtrædelse af bekendt-
gørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag Liste A, nr. 1
ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 23. maj 2018 for overtrædelse af
blandt andet bekendtgørele om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag Liste A nr. 1., med fængsel i 20 dage, betinget, en bøde og førerretsfrakendelse
ved Nykøbing Falster rets dom af 12. marts 2019 for overtrædelse af straf-
felovens § 119, stk. 1, med fængsel i 60 dage, betinget, med en prøve-tid på 1 år og under tilsyn af Kriminalforsorgen på vilkår. Fællesstraf med den betingede straf i dom af 23. maj 2018.
ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 3. september 2020 for overtrædelse
af straffelovesn § 291, stk. 2, med fængsel i 20 dage, betinget i 1 år med tilsyn.
Af mentalerklæring af 25. marts 2021 fra speciallæge i psykiatri, Person 2, afdelingen for Retspsykiatri, Slagelse, fremgår blandt andet føl-gende:
"Konklusion Observanden er således ikke sindssyg, og der er ikke belæg for, at han har været sindssyg på tidspunkterne for de påsigtede handlinger. Begavelses-mæssigt fungerer han svarende til nedre del af normalområdet. Det er muligt, at han har været påvirket af hash på nogle af tidspunkterne for de påsigtede handlinger, men han har med stor sandsynlighed ikke været alkoholpåvirket, og der er ikke mistanke om, at han har befundet sig i en patologisk rustils-tand.
Observanden er således ikke omfattet af Straffelovens § 16.
Han er vokset op hos sine forældre, der blev skilt, da han var lille. De første år boede han hos sin far og siden hos sin mor. Han har 9. klasses afgangsek-samen, men har efterfølgende ikke gennemført en uddannelse.
18 år gammel blev han første gang indlagt på psykiatrisk afdeling, og siden
side 16
har han været indlagt flere gange og har også haft adskillige henvendelser på psykiatrisk skadesture. 21 år gammel blev han tilkendt førtidspension, fordi han fik stillet diagnosen paranoid skizofreni.
De skizofrenilignende symptomer, som efter al sandsynlighed har været ud-løst af misbrug, er siden klinget af, og de sidste 4 år har han ikke haft psyko-tiske symptomer. På nuværende tidspunkt opfylder han ikke kriterierne for skizofreni eller an-den psykotisk lidelse.
Han har i en årrække haft et massivt misbrug af hash, skunk, kokain og andre rusmidler, men de sidste 4 år har han kun røget hash, og forbruget har angi-veligt været mindre end tidligere. Han er ugift og har ingen kæreste. Han bor alene i et lille rækkehus og klarer sig selv.
På baggrund af mangeårigt misbrug af rusmidler og sin personlighedsmæssi-ge egenart med dyssociale karaktertræk vurderes han omfattet af Straffelo-vens § 69.
Såfremt han kendes skyldig i den påsigtede kriminalitet, kan man dog ikke anbefale en mere formålstjenlig foranstaltning end eventuel forskyldt straf."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han udover tidligere diag-nose også har skæv ryg og derfor fortsat er førtidspensionist. Han deltager gerne i misbrugsbehandling.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 17. december 2020.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Forhold 1 Efter bevisførelsen, herunder navnlig Vidne 2's forklaring, det oplyste om skaderne på togtoilettet, de foreviste fotos og til dels tiltaltes egen forkla-ring sammenholdt med fremgangsmåden i de øvrige forhold vedrørende brandstiftelse, lægger retten til grund, at tiltalte forsøgte at forvolde ildeb-rand ved at sætte ild til en servietholder på toilettet på det i anklageskriftet anførte tog og på det anførte tidspunkt, og at det medførte skader for et pt. ukendt beløb.
Retten finder det ikke bevist, at der opstod ildebrand. Retten lægger imidlertid til grund, at tiltalte havde forsæt til, at der ville opstå ildeb-rand, idet han må have indset det som en mulighed og forholdt sig accepte-rende hertil, da han kort tid efter sin handling forlod toget uden at sikre sig, at der ikke opstod ildebrand.
I dette omfang findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale, jf. straffelovens § 181, stk. 1, jf. § 21, stk. 1.
Forhold 2
side 17
Efter bevisførelsen, herunder det oplyste om skaderne i togkupéen, de forevi-ste fotos og til dels tiltaltes egen forklaring sammenholdt med fremgangsmå-den i de øvrige forhold vedrørende brandstiftelse, lægger retten til grund, at tiltalte forsøgte at forvolde ildebrand ved at sætte ild til aviser og blade eller lignende på det i anklageskriftet anførte tog og på det anførte tidspunkt, og at det medførte skader for et pt. ukendt beløb.
Retten finder det ikke bevist, at der opstod ildebrand. Retten lægger imidlertid til grund, at tiltalte havde forsæt til, at der ville opstå ildebrand, idet han i hvert fald må have indset det som en mulighed og forholdt sig accepterende hertil, da han kort tid efter sin handling forlod toget uden at sikre sig, at der ikke opstod ildebrand.
I dette omfang findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale, jf. straffelovens § 181, stk. 1, jf. § 21, stk. 1.
Forhold 3 Retten finder det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte kørte i toget på strækningen som anført i anklageskriftet, hvorfor til-talte frifindes.
Forhold 4 Efter bevisførelsen, herunder Vidne 3's forklaring, det oplyste om ska-derne i togkupéen, de foreviste fotos og til dels tiltaltes egen forklaring sam-menholdt med fremgangsmåden i de øvrige forhold vedrørende brandstiftel-se, lægger retten til grund, at tiltalte satte ild til flere toiletruller på toilettet på det i anklageskriftet anførte tog og på det anførte tidspunkt, hvorved der opstod ildebrand, som medførte materiel skade for et pt. ukendt beløb.
Ret-ten lægger endvidere til grund, at tiltalte havde forsæt til, at der ville opstå il-debrand, idet han i hvert fald må have indset det som en mulighed og for-holdt sig accepterende hertil, da han forlod toget umiddelbart efter sin hand-ling uden at sikre sig, at der ikke opstod ildebrand. I dette omfang findes til-talte skyldig i den rejste tiltale, jf. straffelovens § 181, stk. 1.
Forhold 5 Efter bevisførelsen, herunder Vidne 4's forklaring, det oplyste om skaderne på toilettet, de foreviste fotos og til dels tiltaltes egen forklaring sammenholdt med fremgangsmåden i de øvrige forhold vedrørende brandstif-telse, lægger retten til grund, at tiltalte satte ild til en servietholder i et togtoi-let på det i anklageskriftet anførte tog og på det anførte tidspunkt, hvorved der opstod ildebrand, som medførte materiel skade for et pt. ukendt beløb.
Retten lægger endvidere til grund, at tiltalte havde forsæt til, at der ville op-stå ildebrand, idet han i hvert fald må have indset det som en mulighed og forholdt sig accepterende hertil, da han forlod toget umiddelbart efter sin handling uden at sikre sig, at der ikke opstod ildebrand. I dette omfang findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale, jf. straffelovens § 181, stk. 1.
Forhold 6 Efter bevisførelsen, herunder Vidne 5's forklaring, det oplyste om ska-derne i togkupéen, de foreviste fotos og til dels tiltaltes egen forklaring sam-
side 18
menholdt med fremgangsmåden i de øvrige forhold vedrørende brandstiftel-se, lægger retten til grund, at tiltalte satte ild til en plasticpose i en togkupé på det i anklageskriftet anførte tog og på det anførte tidspunkt, hvorved der opstod ildebrand, som medførte materiel skade for et pt. ukendt beløb.
Ret-ten lægger endvidere til grund, at tiltalte havde forsæt til, at der ville opstå il-debrand, idet han i hvert fald må have indset det som en mulighed og for-holdt sig accepterende hertil, da han forlod toget umiddelbart efter sin hand-ling uden at sikre sig, at der ikke opstod ildebrand. I dette omfang findes til-talte skyldig i den rejste tiltale, jf. straffelovens § 181, stk. 1.
Forhold 7 Efter bevisførelsen, herunder Vidne 6's forklaring, det oplyste om skaderne på toilettet, de foreviste fotos og til dels tiltaltes egen forklaring sammenholdt med fremgangsmåden i de øvrige forhold vedrørende brandstif-telse, lægger retten til grund, at tiltalte forsøgte at forvolde ildebrand ved at sætte ild til en servietholder i det i anklageskriftet anførte tog og på det an-førte tidspunkt, og at det medførte skader for et pt. ukendt beløb.
Retten fin-der det ikke bevist, at der opstod ildebrand. Retten lægger imidlertid til grund, at tiltalte havde forsæt til, at der ville opstå ildebrand, idet han i hvert fald må have indset det som en mulighed og forholdt sig accepterende hertil, da han forlod toget umiddelbart efter sin handling uden at sikre sig, at der ik-ke opstod ildebrand.
I dette omfang findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale, jf. straffelovens § 181, stk. 1, jf. § 21, stk. 1.
Forhold 8 Efter bevisførelsen, herunder det oplyste om skaderne i togkupéen, de forevi-ste fotos og til dels tiltaltes egen forklaring sammenholdt med fremgangsmå-den i de øvrige forhold vedrørende brandstiftelse, lægger retten til grund, at tiltalte forsøgte at forvolde ildebrand ved at sætte ild til en skraldespand i det i anklageskriftet anførte tog og på det anførte tidspunkt, og at det medførte skader for et pt. ukendt beløb.
Retten finder det ikke bevist, at der opstod il-debrand. Retten lægger imidlertid til grund, at tiltalte havde forsæt til, at der ville opstå ildebrand, idet han i hvert fald må have indset det som en mulig-hed og forholdt sig accepterende hertil, da han forlod toget umiddelbart efter sin handling uden at sikre sig, at der ikke opstod ildebrand.
I dette omfang findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale, jf. straffelovens § 181, stk. 1, jf. § 21, stk. 1.
Forhold 9 Tiltalte har erkendt sig skyldig i besiddelse af euforiserende stoffer, men ikke med henblik på videreoverdragelse.
Henset til antallet af joints i tiltaltes besiddelse og den måde, de var opbeva-ret på, og til dels tiltaltes egen forklaring, lægger retten til grund, at han be-sad de 319 joints med henblik på videreoverdragelse. Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.
side 19
Forhold 10 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig . Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.
Forhold 11-12 Tiltalte har erkendt sig skyldig i besiddelse af euforiserende stoffer, men ikke med henblik på videreoverdragelse.
Efter politibetjent Vidne 7's troværdige og detaljerede forklaring sam-menholdt med antallet af joints og mængden af forskellige former for hash lægger retten til grund, at tiltalte var i besiddelse af de i forhold 11 og 12 an-førte genstande på det i anklageskriftets forhold 11 og 12 anførte tid og sted og medvirket til videreoverdragelse af 2 gram hash som beskrevet i forhold 12, og at alt dette skete som led i den organiserede hashhandel på Christiania. Tiltalte findes herefter skyldig i den rejste tiltale.
Forhold 13 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.
Forhold 14-15 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.
Efter det oplyste, herunder de lægelige oplysninger, finder retten, at tiltalte ved de strafbare handlingers foretagelse befandt sig i den i straffelovens § 69, beskrevne tilstand, og at det ikke er formålstjenligt i stedet for at idømme straf at træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i straffelovens § 68, 2. pkt.
Straffen fastsættes til en fællesstraf af fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 181 stk. 1, til dels jf. § 21, § 276, § 298, nr. 4, § 119, stk. 1, § 121, og lov om eu-foriserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforise-rende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.
6 måneder af straffen skal afsones nu, jf. straffelovens § 58, stk. 1. Resten af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.
Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 3. september 2020, jf. straffelovens § 61, stk. 1, og stk. 2.
Retten har lagt vægt på navnlig antallet af forhold vedrørende brandstiftelse i offentligt transportmiddel på den ene side og på den anden side karakteren af
side 20
brandstiftelserne, de begrænsede skader, at 4 af de 7 forhold vedrørende brandstiftelse er forsøg, og at tiltalte ikke tidligere er straffet for brandstiftel-se eller lignende. Retten har endvidere lagt vægt på mængden af hash og ka-rakteren af videreoverdragelsen, antallet af kørsler med DSB uden betaling samt karakteren af truslen overfor fængselsfunktionæren.
Oplysningerne vedrørende erstatningskravet i forhold 1-8 er ufuldstændige, og erstatningskravet tages derfor ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte skal straffes med en fællesstraf af fængsel i 1 år.
6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
2.Tiltalte skal i 1 år være under tilsyn af Kriminalforsorgen og skal, hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent, efter deres nærmere bestemmel-se i denne periode undergive sig behandling mod misbrug af euforiseren-de stoffer.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
