AM2018.10.23Ø

S348900C-SMH

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

DOM

Afsagt den 23. oktober 2018 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, Alex Puggaard og Anni Brix Olesen (kst.)). 18. afd. nr. S-3489-17: Anklagemyndigheden mod

(advokat Peter Trinskjær) Retten i Odenses dom af 24. november 2017 ( 11-5309/2017) er anket af med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer Vidnet har i landsretten supplerende forklaret blandt andet, at og vurderes som højrisikolande, og at denne vurdering navnlig baseres på landenes korruptionsniveau og historik om national ulovlig skovhugst og på risikoen for import af træ fra andre lande, f.eks. fra Myanmar.

Transparency International udgiver årligt et indeks over opfattelsen af, hvor megen korruption der er i de forskellige lande, og virksomhederne kan på denne måde fa information om de enkelte landes korruptionsniveau.

Firmaet tilbyder virksomheder konsulentbistand til udarbejdelse due diligence-ordninger, men da det er den enkelte virksomheds ansvar at få etableret en due diligence-ordning, er det også den enkelte virksomhed, der afholder omkostningerne herved.

En virksomhed, som er sammenlignelig med det tiltalte selskab, og som ligeledes er beliggende i , har over for styrelsen oplyst, at virksomheden har betalt 186.000 kr. for bistand ti I etablering af en due diligence-ordning. En virksomhed, der afholder udgifter til etable• T A/S V2 X3 X3 T A/S Indien In- donesien

-2- ring og vedligeholdelse af en due diligence-ordning, vil sandsynligvis have højere priser på sine produkter, også fordi ordningen typisk vil indebære, at nogle billige leverandører må fravælges.

Styrelsens forslag til en bødeberegning baseret på de tre principper: I) mang­ lende efterlevelse af påbud, 2) import fra højrisikolande og 3) importværdiens størrelse er et forsøg på at pege på relevante hensyn, som skal tages i forbindelse med bødeberegnin­ gen. Importværdien er den rene importværdi, det vil sige før told, moms og andre afgifter.

Styrelsen får fra SKAT oplysning om toldkoder, og heraf fremgår, hvilket produkt der er tale om, fra hvilket land produktet er afsendt, leverandøren i afsenderlandet og produktets oprindelsesland, men træsort fremgår ikke af toldkoderne.

Sagens oplysninger

Den 4. april 2016 anmeldte Naturstyrelsen det tiltalte selskab ti) Politi for manglende efterlevelse af Naturstyre Isens påbud om etablering af en ordning til at vurdere og min i me­ re risikoen for import af ulovligt fældet træ. Ved brev af 19. august 2016 foreslog Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (tidl.

Naturstyrelsen) Politi en bøde på ikke under 136.500 kr. for den manglende efterlevelse af påbud om etablering af en due diligence­ ordning, og da politianmeldelsen var den første i Danmark vedrørende EU's tømmerfor­ ordning, vedlagde styrelsen et vedlagt notat om sine betragtninger vedrørende fastsættelse af bødestørrelsen.

Af notatet fremgår blandt andet: "Principper for bødestørrelse samt tvangsboder Sanktioner for overtrædelse af EUTR er et nationalt anliggende. Jf tomme,forordningens artikel 19, stk. 2 skal sanktionerne være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Sanktionerne er kun gældende for erhvervsdrivende.

På EUTR-området har de andre EU-medlemslande endnu ikke udstedt bøder. Der er til behandling af herværende sag indhentet oplysninger fra en række andre EU-lande om forven­ tede bødeniveauer ved overtrædelse af EUTR jf. vedlagte bilag. Det indikeres, at bødeniveauerne ligger i intervallet 15.000 kr. til 700.000 kr. I ovrigt skal bi­ laget læses under hensynragen til det danske retsforbehold i EU.

I henhold til lov nr. 1225 af 18. december 2012 (tømmerloven), 7, stk. I, nr. 1, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelserne i forordningerne.

Straf­ fen kan stige til fængsel i indtil I år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt el­ ler ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er I) voldt skade på de interesser, som tømmerforordningen tilsigter at beskytte, eller fremkaldt fare derfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Med baggrund i tømmerloven bygger bødestørrelsen på følgende tre princip­ per:

-3 - Princip 1. Manglende efterlevelse af påbud Princip 2.

Import fra høj risikolande (skade eller fare for de interesser tømmer­ forordningen tilsigter at beskytte) Princip 3. lmportværdiens størrelse (opnået eller tilsigtet økonomisk fordel) Princip I Virksomheder kan enten have mangler i deres due diligence ordning, så den ikke i tilstrækkelig grad sikrer en retvisende risikovurdering og effektiv risi­ kominimering, eller helt mangle at etablere en due diligence ordning.

Ved manglende kendskab til EUTR og manglende dokumentation for en due dili­ gence ordning, vil der være tale om en materiel overtrædelse af kravet om at etablere en due diligence ordning jf. forordningens artikel 4, stk. 2.

Manglende efterlevelse af et påbud bør differentieres efter, hvorvidt virksom­ heden skal forbedre en mangelfuld due diligence ordning eller endnu ikke har taget skridt til at etablere en due diligence ordning.

Ved fortsat at importere og handle uden at efterleve et påbud, hvor der er givet en rimelig frist til at efter­ komme påbuddet, kan der siges at være tale om at handle mod bedre vidende, uagtsomt eller forsætligt.

Der foreslås derfor en relativ høj bøde: a) Bøde for manglende efterlevelse af et påbud om forbedringer af due dili­ gence - 10.000 kr. b) Bøde for manglende efterlevelse af påbud om at etablere due diligence - 20.000 kr. Princip 2 Jf. artikel 6, stk.

I, b) i tømmerforordningen, er der en række risikovurderings­ kriterier, der bør indgå i en due diligence ordning for at kunne evaluere risiko­ en for ulovligt fældet træ. Risikoen afhænger bl.a. af træets oprindelse, afsen­ derlandet, træart og handelskædens kompleksitet.

Højrisikolande vurderes end­ videre ud fra udbredelsen af ulovlig skovhugst i landet og import/eksport af højværditræarter og risikoen i forbindelse med korruption og landets kapacitet til retshåndhævelse.

Der foreslås derfor en forhøjelse af bøden, når der er tale om eksport fra højrisikolande. c) Forhøjelse af bøde ved import fra højrisikolande - 20.000 kr. (skade eller fare for skade på de interesser tømmerforordningen tilsigter at beskytte) Princip 3 Bødestørrelsen bør reflektere såvel den potentielle skade ved ikke at have en (tilstrækkelig) due diligence-ordning, som en økonomiske gevinst ved ikke at fravælge risikofyldte leverandører.

Da det ikke vurderes muligt at fa oplyst el­ ler skønne hverken den potentielle skade eller en økonomisk gevinst, tages der udgangspunkt i importværdien ud fra SKAT' s oplysninger om importens stati­ stiske værdi i danske kroner. I bøden indregnes således en procentdel af im­ portværdien for de produkter, som er omfattet af EU' s tømmerforordning.

Be­ regningstidspunktet fastsættes i forhold til om der er tale om manglende efter­ levelse af påbud om forbedringer eller om etablering af en due diligence ord­ ning. d) I bøden indgår 5 % af importværdien for produkter omfattet af EUTR, I) beregnet et år bagud, fra dato for konstatering (tilsynsdato) af den manglende efterlevelse af påbud om forbedring af due diligence ordning eller

-4- 2) beregnet tre år bngud fra konstateringen (tilsynsdato) af den mang- lende efterlevelse af påbud om etablering af due diligence ordning. Tvan!!sboder Samtidig med bødeforlægget foreslås, at der varsles tvangsbøder med henblik pa at efterkomme påbuddet.

Det vurderes, at tvangsbøder for manglende efter­ levelse af påbud, svarende til 5 % pr. uge af det samlede bødeforlæg, vil give det nodvcndige incitament til at efterleve et påbud . Bodestorrelse i den konkrete sag Anvendes ovenstående betragtninger, for den konkrete virksomheds manglende efterlevelse af påbud om etablering af en due diligence ordning, vil det samle­ de bødeforlæg blive på i alt 136.500 kr.

Bøden udgøres af nedenstående ele­ menter: Virksomheden har ikke efterlevet påbud om at etablere en due diligence ord­ ning for at undgå at bringe ulovligt fældet træ på markedet som krævet i EUTR. Der er tale om enforsæJ/ig handling, hvorfor denne del af bøden fast­ sættes til 20.000 kr. (princip t, punkt b ).

Virksomheden modtager leverancer fra og , som Styrelsen[] for Vand- og Naturforvaltning vurderer som højrisikolande, hvorfor der bør udvises ekstra agtpågivenhed. De to lande har højt korruptionsniveau, importe­ rer ulovligt højværditræ fra bl.a. Myanmar og har i mange år kæmpet med na­ tional ulovlig skovhugst. Dertil kommer ringe sporbarhed i forsyningskæden af træ.

Disse skærpende omslændigheder medfører en forhøjelse af bøden med 20.000 kr. (princip 2, punkt c).

Virksomhedens import fra og , omfattet af EUTR , er opgjort efter den statistiske importværdi fra SKAT i nedenstående tabel (fordel: Styrel­ sen[] for Vand- og Naturforvaltning modtager fire gange årligt excel-udtræk fra SKAT over samtlige importer omfattet af EUTR, dvs., at det altid er en eksakt værdi, der kan regnes på baggrund af).

Perioden 3. marts 2013 Perioden 3. marts 2014 Perioden 3. marts 2015 - 2. marts 2014 (år l) - 2. marts 2015 (år 2) - 2. marts 2016 (år 3) 439.73 I kr. 762.004 kr. 729.746 [kr.] Der beregnes 3 år bagud grundet manglende etablering af en due diligence ordning (princip 3, punkt d, nr. 2).

I alt er der i 3-årsperioden fra 3. marts 2013 til 2. marts 2016 importeret træ og træprodukter omfattet af EUTR for kr. 1.93 t .48 I fra højrisikolandene og .

Tillægges 5 % af import­ værdien til bøden, skal denne forhøjes med 96.500 kr. (princip 3, punkt d)." Retsgrund]ag Af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/20 IO af 20. oktober 20 IO om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning ("tøm- Indien Indonesien Indien Indonesien Indien Indonesien

-5 - merforordningen"), der finder anvendelse fra den 3. marts 20 l 3, fremgår blandt andet: "Artikel -I Virksomhedernes forpligtelser l. Omsætning af ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet hernf er for­ budt. 2. Virksomhederne skal udvise den fornødne omhu, når de bringer træ og træ­ produkter i omsætning.

Med henblik herpå skal de anvende et sæt procedurer og foranstaltninger, i det følgende benævnt en »due diligence-ordning«, som anført i artikel 6. Artikel 6 Due diligence-ordninger 1.

De i artikel 4, stk. 2, omhandlede due diligence-ordninger skal omfatte føl­ gende elementer: a) foranstaltninger og procedurer, der giver adgang til følgende oplysninger om virksomhedens lager af træ og træprodukter, som er bragt i omsætning: beskrivelse, herunder handelsnavnet og produkttypen samt den almin­ delige betegnelse for træarten og, hvor det er relevant, den fulde viden­ skabelige betegnelse hugstlandet og, hvor det er relevant: i) den region i landet, hvor træet blev fældet, og ii) hugstrettigheder mængde (udtrykt i rumfang, vægt eller antal enheder) navn og adresse på virksomhedens leverandør navn og adresse på den forhandler, som træet og træprodukteme er ble­ vet leveret til dokumenter eller anden form for information, der viser, at det pågæl­ dende træ eller træprodukt opfylder gældende lovgivning b) risikovurderingsprocedurer, der giver virksomheden mulighed for at analy­ sere og evaluere risikoen for, at ulovligt fældet træ eller træprodukter frem­ stillet heraf bringes i omsætning.

-6- Sådanne procedurer skal tage hensyn til oplysningerne i litra a) samt de rele­ vante risikovurderingskriterier, herunder: sikkerhed for overholdelse af gældende lovgivning, hvilket kan omfatte certificering eller andre ordninger, der er kontrolleret af en ekstern part, og som omfatter overholdelse af gældende lovgivning udbredelsen af ulovlig fældning af træ af bestemte træarter udbredelsen af ulovlig fældning eller praksis i hugstlandet og/eller den region i landet, hvor træet er fældet, herunder hensyntagen ti I forekom­ sten af væbnede konflikter sanktioner pålagt af FN's Sikkerhedsråd eller af Rådet for Den Europæ­ iske Union imod import eller eksport af træ kompleksiteten af forsyningskæden for træ og træprodukter Anikel 19 Sanktioner I.

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nød­ vendige foranstaltninger til at sikre, at de iværksættes. 2.

Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelser­ nes grovhed og have afskrækkende virkning, og kan bl.a. omfatte: a) bøder, der står i et rimeligt forhold til miljøskaderne, træets eller træproduk­ ternes værdi og de skattemæssige tab og de økonomiske skader, overtrædel­ sen har forvoldt, idet disse bøders niveau beregnes således, at det sikres, at de effektivt berøver de ansvarlige den økonomiske gevinst ved alvorlige overtrædelser, uden at dette berører den legitime ret til at udøve et erhverv, og idet niveauet for disse bøder for gentagne alvorlige overtrædelser gradvis forhøjes b) beslaglæggelse af det træ og de træprodukter, der er berørt c) øjeblikkelig suspension af handelstilladelsen." Af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 607/2012 af6.juli 2012 om de nærmere regler for due diligence-ordningen samt hyppigheden og arten af det tilsyn med overvågningsorganer, der skal føres i henhold til Rådets og Europa-Parlamentets forord­ ning (EU) nr.995/2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træ­ produkter i omsætning, ("gennemførelsesforordningen") fremgår blandt andet:

- 7 - "Artikel 2 Anvendelse af duc diligence-ordningen I. Virksomhederne skal anvende due diligence-ordningen på hver enkelt type træ eller træprodukt, der leveres af en bestemt leverandør inden for en periode på højst I 2 måneder, forudsat at træarten, hugstlandet eller -landene, eller, hvor det er relevant, hugstregionen eller -regionerne i landet og hugstrettighederne forbliver uændrede. 2. Stk.

I berører ikke virksomhedens forpligtelse til at opretholde foranstalt­ ninger og procedurer, der giver adgang til de oplysninger, der henvises til i for­ ordning (EU) nr. 995/20 I 0, artikel 6, stk. I, litra a), vedrørende hver forsendel­ se af træ eller træprodukter, som virksomheden bringer i omsætning. Artikel 5 Virksomhedernes bogforing 2.

Ved hjælp af due diligence-ordningen skal virksomhederne være i stand til at påvise, hvordan de indsamlede oplysninger er blevet kontrolleret ud fra risiko­ vurderingskriterierne, jf. artikel 6, stk.

I, litra b ), i forordning (EU) nr. 995/20 I 0, hvordan der er taget beslutning om risikominimering, og hvordan virksomheden har vurderet niveauet af risikoen." Lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration af Den Europæiske Unions forord­ ninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ, der trådte i kraft den I. januar 20 I 3, indeholder følgende strafbestem­ melse: "§ 7.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder bestemmelserne i forordningerne, Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil I år, hvis overtrædelsen er begå­ et forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er I) voldt skade på de interesser, som Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ tilsigter at beskytte, eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller an­ dre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Det kan endvidere fastsæt­ tes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2.

-8- Stk. -I. Der kan pålægges selskaber m.v. Guridiske personer) strafansvar ef­ ter reglerne i straffelovens 5. kapitel. SJk. 5.

Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædel­ sen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2." Af lovforslagets bemærkninger til § 7 (LI 812012) fremgår: "Til§ Den foreslåede § 7 omhandler regler om straf i form af bøde eller fængsel i indtil I år ved overtrædelse af bestemmelserne i forordningerne, loven og be­ stemmelser udstedt i medfør af loven.

Den foreslåede § 7, stk. l, omhandler straf med bøde af den, der overtræder bestemmelserne i forordninger, overtræder § 2, stk. 2 eller 3, eller undlader at give de oplysninger eller at afgive prøver, derpåkræves efter§ 3, stk. 1.

Den foreslåede§ 7, stk. 2, omhandler fængsel i indtil I år, hvis overtrædel­ sen er begået forsætlig eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædel­ sen er voldt skade på de interesser, som forordningerne tilsigter at beskytte el­ ler fremkaldt fare derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

De interesser, som forordningerne tilsiger at beskytte, er eksempelvis lov­ ligheden af træ og træprodukter, bevarelse af biologisk mangfoldighed og øko­ systemfunktion, beskyttelse af klimasystemet og oprindelige folks rettigheder samt bekæmpelse af korruption. Den foreslåede§ 7, stk. 3, omhandler straf af overtrædelser af regler, der udstedes i medfør af loven.

Den foreslåede § 7, stk. 4, omhandler straf af selskaber m.v. Guridiske per­ soner). Den foreslåede§ 7, stk. 5, omhandler forhold, hvor der ikke sker konfiskati­ on af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen. Ved sådanne forhold skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Det fremgår i forordningerne, at medlemslandene fastsætter sanktioner for overtrædelse af forordningernes bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til straffebestemmelserne for overtrædelse af FLEGT-bekendtgørelsen." Af dagældende bekendtgørelse nr. 169 af 18. februar 2013 om handel med træ og træpro­ dukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ, der trådte i kraft den 3. marts 2013, fremgik blandt andet: "Kapitel 2 Administrative bestemme/ser

-9- § 6. Naturstyrelsen kan meddele forbud eller påbud med henblik på overholdelsen af forordningerne, loven eller denne bekendtgørelse. Kapitel 3 Strafbestemmelser § 8. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 4) undlader at efterkomme forbud eller påbud udstedt efter§ 6. Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil I år, hvis overtrædelsen er begå­ et forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er I) voldt skade på de interesser, som forordningerne tilsigter at beskytte, eller fremkaldt fare derfor, eller 2) opnået eller tilsigtet økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar ef­ ter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4.

Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædel­ sen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2." Ved bekendtgørelse nr. 849 af27.juni 2016 om handel med træ og træprodukter med hen­ blik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ, der trådte i kraft den I. juli 2016, blev bekendtgørelsen fra 2013 ophævet.

Bekendtgørelsen fra 2016 er fortsat gældende og indeholder i §§ 6 og 8 bestemmelser, som er identiske med bestemmelserne i §§ 6 og 8 i bekendtgørelsen fra 2013, dog er Naturstyrelsen ændret til Styrelsen for Vand- og Natur­ forvaltn ing.

I Miljø-og Fødevareministeriets vejledning nr. 9843 af I. juli 2016 til danske skovejere om EU's Tømmerforordning (EUTR) er under punkt 5.1 om administrativ håndhævelse anført blandt andet: "Hvis der under et tilsyn opdages et ulovligt forhold, herunder en mangelfuld due diligence ordning, har tilsynsmyndigheden pligt til at reagere.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan meddele forbud eller påbud, og afuængig af ar­ ten af de mangler der konstateres, træffe midlertidige foranstaltninger, herun­ der bl.a. beslaglæggelse af træ og træprodukter, bøde og forbud mod at mar­ kedsføre træ og træprodukter.

Praksis vil blive fastsat ud fra konkrete skøn og tilfælde af overtrædelser, og der kan i vej ledningen ikke på nuværende tids­ punkt redegøres yderligere for hvordan et ulovligt forhold vil blive håndteret. Dog henvises til afsnit 6, hvor der er vist 12 eksempler på lovlige og ulovlige forhold efter EUTR."

Landsrettens begrundelse og resultat

Straffen nedsættes til 70.000 kr. -10 - Landsretten har herved på den ene side lagt vægt på, at tiltalte i 3 år har undladt at etablere en due diligence-ordning i overensstemmelse med tommerforordningens bestemmelser herom, herunder undladt at efterkomme Naturstyrelsens påbud om etablering af en sådan ordning, og på den anden side, at overtrædelsen ikke vedrører forbuddet mod handel med ulovligt fældet træ eller træprodukter fremstillet heraf. I det anførte omfang ændrer landsretten således byrettens dom.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom ændres, således at straffes med en bøde på 70.000 kr. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 23-10-2018 Steen M. Hansen Sektionsleder T A/S

RETTEN I ODENSE-11.afdeling Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 24. november 2017 Rettens nr. 11-5309/2017 Politiets nr. 2300-88990-00004-l 6 Anklagemyndigheden mod

cvr-numrner Anklageskrift er modtaget den 7. juli 2017. er tiltalt for A overtrædelse af lov om administration af Den Europæiske Unions for­ ordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæm­ pelse af handel med ulovligt fældet træ § 7 stk. 1 nr. 1, jf. stk. 2 nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 4, jf. "Tømmerforordningen" (Europa-parlamentets og Rådets Forordning nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning) artikel 4 stk. 2, jf. artikel 6 stk. 1 litra a og b, jf. "Gennemførelsesforordningen" (Kommissionens Gennemførelsesfor­ ordning nr. 607/2012 af 6. juli 2012 om de nærmere regler for due dili­ gence-ordningen m.v.) artikel 2 og artikel 5 stk. 2, jf. "Tømmerforordningen"s artikel 6 stk. 1 litra b ved perioden fra d. 3. marts 2013 til d. 2. marts 2016 i virksomheden, , , eller groft uagtsomt at have undladt som led i virksomhedens almindelige drift at etablere en due diligence-ordning, omfattende I foranstaltninger og procedurer, der giver adgang til følgende oplysninger om bl.a. virksomhe­ dens lager af træ og træprodukter, som er bragt i omsætning: Beskrivelse, hugstland, mængde, leverandør-og forhandleridentitet og dokumentation for træets lovlighed samt 2 risikovurderingsprocedurer, der giver virksomheden mulighed for at analysere og evaluere risikoen for, at ulovligt fældet træ eller træprodukter fremstillet heraf bringes i omsætning, herunder om sikkerhed for gældende lovgivning, udbredelsen af ulovlig fældning af træ af bestemte træarter, udbredelsen af ulovlig fældning i hugstlandet eller en region heraf, sanktioner pålagt af FN's Sikkerhedsråd eller af Rådet for Den Europæiske Union og kompleksiteten af forsyningskæden for træ og træprodukter, alt W1Jl11 T A/S T A/S forsætligt T A/S

hvorved virksomheden fremkaldte fare for skade på de interesser, som for­ ordningerne tilsigter at beskytte og opnåede eller tilsigtede en økonomisk fordel; B overtrædelse af Naturstyrelsens bekendtgorelse nr. 849 af 27. juni 2016 (tidligere Miljoministeriets bekendtgørelse nr. 169 af 18. februar 2013) om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ § 8 stk. l nr. 4, jf. stk. 2 nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 3, jf. § 6 stk. 1 ved i forbindelse med virksomhedens handel med træ og træprodukter i EU fra dens adresse, , forsætligt eller groft uagtsomt at have undladt at efterkomme Naturstyrelsens påbud af 19. oktober 2015 om senest d. 21. december 2015 at etablere procedurer og foranstaltninger ("due diligence") til risikovurdering og risikominimering af handel med ulov­ ligt fældet træ som foreskrevet i Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 artikel 4 stk. 2,jf. artikel 6, hvorved virksomheden fremkaldte fare for skade på de interesser, som forordningerne tilsigter at beskytte og opnåede eller tilsigtede en økonomisk fordel.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på ikke under 136.500 kr.

Tiltalte, , har nægtet sig skyldig i for­ hold A, idet det bestrides, at virksomheden eller groft uagtsomt har undladt som led i virksomhedens almindelig drift at etablere en due diligence­ ordning og har bestridt den tidsmæssige periode anført i tiltalen, idet det blev gjort gældende, at virksomheden har etableret en due diligence ordning i den i tiltalen anførte periode og har endvidere nægtet sig skyldig i forhold B, idet virksomheden har fremsendt, hvad virksomheden mener svarer til en due dili­ gence ordning til Miljøstyrelsen, men har ikke modtaget nogen respons her­ på.

Tiltalte har endeligt gjort gældende, at den påståede bøde er alt for høj.

Sagens oplysninger

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. okto­ ber 20 l O om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træpro­ dukter i omsætning, (Tømmerforordningen),fremgår det af artikel 16 og 17, at virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning for første gang på det indre marked, skal etablere en række foranstaltninger og proce­ durer til at mindske risikoen for import af ulovligt fældet træ og træproduk­ ter og herunder etablere en due diligence ordning. side 2

T A/S forsætligt

Tømmerforordningen blev implementeret i dansk ret den 1. januar 2013 og i henhold til lov nr. 1125 af 18. december 2012 blev miljøministeren bemyndi­ get til at fastsætte de regler, der i Danmark er nødvendige for administratio­ nen af Tømmerforordningen i Danmark.

Ved dagældende bekendtgørelse nr. 169 af 18. februar 2013 blev Natursty­ relsen bemyndiget til at varetage de opgaver, der følger af Tømmerforordnin­ gen, ligesom der blev fastsat sank1ioner for overtrædelse af bestemmelserne i forordningen.

Naturstyrelsen har herefter varetaget den daglige administration af tømmer­ forordningen og fører tilsyn med virksomheder, der bringer træ og træpro­ dukter i omsætning med henblik på at sikre overholdelsen af forordningen.

Kravet om at etablere en due diligence ordning gælder for omkring 3.500 danske virksomheder, der alle importere træ og træprodukter omfattet af bil­ ag I i tømmerforordningen fra lande udenfor EU's grænser. Ved brev afl 6. juli 2015 varslede Naturstyrelsen et tilsyn hos tiltalte i hen­ hold til Tømmerforordningen. Tilsynet ville finde sted onsdag den 26. august 2015 på adressen .

Ved tilsynet den 26. august 2015 blev det konstateret, at der i virksomheden ikke var etableret en due di­ ligence til at vurdere og minimere risikoen for, at det af virksomheden impor­ terede træ eller træprodukter var ulovligt fældet træ.

Ved brev af 28. august 2015 fra Naturstyrelsen, fremsendt som digital post, ved almindeligt brev og e-post til tiltalte, fremsendte Naturstyrelsen udkast til afgørelse om påbud til partshøring. Tiltaltes bemærkninger til udkast til afgø­ relse skulle være fremsendt til Naturstyrelsen senest den 28. september 2015.

Ved brev af 19. oktober 2015 gav Naturstyrelsen tiltalte et påbud om, at etablere procedure og foranstaltninger (Due diligence) til risikovurdering og minimering af handel med ulovligt fældet træ. Det fremgår af skrivelsen, at påbuddet skulle være efterkommet senest 2 måneder efter endeligt påbud, se­ nest den 21 . december 2015.

Ved brev af 16. november 2015, fremsendt til tiltalte som digitalt post, via e­ mail og som almindeligt brev, varslede Naturstyrelsen et tilsynsbesøg hos til­ talte den 12. januar 2016 som opfølgning på påbud af 19. oktober 2015.

Ved mail af 17. december 2015 fra Naturstyrelsen blev tiltalte i anledning af det kommende tilsyn den 12. januar 2016 anmodet om , at indsende virksom­ hedens due diligence ordning. side 3 I henhold til telefonnota af af 4. januar 2016 mellem Naturstyrelsen og fremgår det, at anmodede om , at tilsynet blev udsat til efter den 9. februar 2016 på grund af deltagelse i messe.

Ved mail af 6. janu­ ar 2016 fra Naturstyrelsen til meddelte Naturstyrelsen, at man V1 V1 V1

fastholdt det anmeldte tilsyn den 12. januar 2016. Under tilsynet den 12. januar 2016 konstaterede Naturstyrelsen, at virksom­ heden ikke havde etableret procedure og foranstaltning (due diligence) til ri­ sikovurdering og risikominimering af handel med ulovligt fældet træ.

Ved mail af 8. januar 2016 fra Naturstyrelsen til fremgår, at de af virksomheden fremsendte papirer ikke opfyldte de krav, der stilles til en due diligence ordning. I mail af 8. maj 2016 fra til Naturstyrelsen fremgik det, at virk­ somheden endnu ikke havde udarbejdet en endelig due diligence-ordning.

Ved mail af 9. maj 2016 fra Naturstyrelsen til tiltalte blev det oplyst, at sagen var overdraget til politiet, som skulle tage stilling til, hvad der videre skulle ske i sagen. Naturstyrelsen har oplyst, at sagen vedrører den første politianmeldelse in­ denfor Tømmerforordningen i Danmark. Der er på nuværende tidspunkt i Danmark endnu ingen bødepraksis for overtrædelse af Due diligence kravet i Tømmerforordningen.

Forklaringer Direktør har forklaret, at han er direktør i og ejer alle anparterne i selskabet. Virksomheden blev etableret for cirka 25 år siden. Virksomheden beskæftiger sig blandt andet med import af forskellige varer i fonn af møbler, interiør og brugskunst. Der er tale om ren import, men virksomheden eksporter også i mindre omfang til og .

Der er 3 medarbejdere ansat i engrosleddet og 3 -4 me­ darbejdere i detailforretningen. Omsætningen i 2016 udgjorde i engrosleddet cirka 8 - 9 milJioner kr. og 1-2 millioner kr. i detailforretningen. Virksom-he­ den havde overskud i 2016.

Han blev først klar over, at der eksisterer et re­ gelsæt vedrørende handel med træprodukter, da han blev kontaktet af Miljø­ styrelsen den 12.januar 2016, hvor styrelsen ville komme på tilsyn på virk­ somheden . Der findes en brancheforening, som han er medlem af.

Han havde ikke fra denne forening hørt noget om Den Europæiske Unions forordning om handel med træ og træprodukter, og der var heller ikke nogen i forenin­ gen, der havde hørt om de nye regler.

Foreholdt, at det fremgår af korres­ pondancen fra styrelsen vedrørende tilsyn og påbud, at meddelelse om tilsyn og påbud til virksomheden er fremsendt til virksomhedens e-boks, forklarede han, at virksomhedens e-boks var nede i meget lang tid. Han havde derfor ik­ ke telefonisk kontakt med styrelsen før den 12. januar 2016 i forbindelse med tilsynet. Forespurgt vil han tro, at e-boksen var nede 5 -6 måneder.

Hvis virksomheden havde fået en mødeindkaldelse, så havde han reageret. Fore­ holdt sagens bilag 2-1 forklarede han, at han ikke har set varslingen om tilsyn dateret 16. juli 2015, men varslingen kan godt have ligget i virksomhedens side 4 T A/S V1 V1 V1 Norge Sverige

digitale post. Han afvisere endvidere, at virksomheden har faet påbuddet af 19. oktober 2015. Der skete ikke noget i løbet af sommeren 2015, og han far ikke nogen breve. Der har ikke været nogen til stede på virksomheden ved tilsynet den 26. august 2015, idet han i så fald ville have hørt om det, idet de­ tailbutikken ligger lige ved siden af. Han var ikke klar over, at der kom tilsyn den 12. januar 2016.

Han var på daværende tidspunkt på messe i . Han troede, det var "telefonfis", da han blev ringet op af en person, der sagde, at han repræsenterede styrelsen. Det viste sig efterfølgende, at det var fra styrelsen, der ringede til ham. Han tror nok, at stod på virksomheden. Personen i telefonen forklarede, hvor han kom fra, og talte om forskellige ting.

Han var helt overrasket og troede som nævnt, at det var "telefonfis". Han kontaktede sin virksomhed og ringede op til bagefter, og undskyldte mange gange. Det viste sig, at hans medarbej­ der havde set brev. Forespurgt påny kan han ikke sige noget om, hvornår virksomhedens e-boks blev genetableret. Virksomhedens com­ puter gik ned på et tidspunkt, og der skulle lægges nye koder ind.

Det er ikke hans spidskompetence, og der gik lang tid. Foreholdt sagens bilag 6 forklare­ de han, at personen " " rettelig hedder og er en medarbejder ansat i virksomheden. havde ikke fortalte ham, at havde været der. Foreholdt sagens bilag 8 forklarede han, at han ikke før nu har set underretning af 16. november 2015 om varsling af tilsyn på virksom­ heden den 12. januar 2016.

Foreholdt, at det fremgår, at varslingen er sendt til en e-mail adresse samt med brevpost, forklarede han, at virksomhedens e-mail ikke havde været "lagt ned" Det var alene virk­ somhedens e-boks, men han har ikke set varsling fra . Han hørte først noget den 12. januar 2016, og troede som sagt, at der var tale om "telefonfis".

Foreholdt sagens bilag 4, mail af 26. august 2016 fra til vedrørende en telefonsamtale, som de skulle have haft, fastholder han, at han ikke har hørt om Tømmerforordningen før i januar 2016. Han kan ikke sige noget om, hvornår han blev klar over, at der var af­ givet et påbud, men det var først efter januar 2016.

Foreholdt sagens bilag 13, due diligence tjekskema, forklarede han, at det godt kan ligne håndskrift påført skemaet. Han mener selv, at der er tale om den spæde start på et forsøg på at lave en due diligence. Han taler hver uge med arbejderne om forholdene i virksomheden. Når han har hørt fra styrelsen, har han omtalt det i virksomheden. Han kom hjem 3 -4 dage efter han havde haft samtalen med .

Han talte i telefonen med , og da han kom hjem fra messe, drøftede de, hvad der skulle ske. Han vil tro, at det er i foråret 2016, at har udfyldt skemaet. De lavede det i fællesskab. Han vil ik­ ke afvise, at han har haft kontakt via telefon og mail til styrelsen. Han ville gerne have problemet løst og "lagde sig fladt ned", og ringede til styrelsen og spurgte, hvad han skulle gøre.

Han følte, at han stod meget alene. Han fik af styrelsen at vide, at virksomheden selv skulle lave en due diligence. Den før­ ste due diligence, som virksomheden fremsendte, var ifølge styrelsen ikke god nok. Han kan ikke give nogen begrundelse for, hvorfor den ikke var god nok, men der var flere punkter, der ikke var fyldestgørende nok.

Han var selv flere gange inde i forordningens tekst for at se, hvad der skulle til. Han var side 5 V1 X1 X1 X1 X1 X1 X1 X1 X1's X2 X2 X2 X2 X2 X2's

ikke tilstrækkelig skarp på det, og snakkede blandt andet med sin branchefo­ rening. Styrelsen har ikke overfor ham nævnt, at der findes en virksomhed, der kunne hjælpe ham med at udarbejde en due diligence, og det er ikke no­ get han har talt med om .

Foreholdt sagens bilag 12, e-mail af 6. ja­ nuar 2016 fra afhørte til , hvoraf fremgår, at virksomheden var i gang med en due diligence proces, erkendte han, at han må havde vidst, at Miljøstyrelsen kom på tilsynsbesøg den 12. januar 2016. Foreholdt sætningen "undskyld, at vi endnu engang har forhalet processen", ved han ikke, hvad det vedrører.

Foreholdt bilag 13, e-mail af8.januar 2016 fra til afhørte, kan han ikke udtale sig om, hvorvidt han har fået mailen eller de i mailen nævnte papirer. Forespurgt, hvad han mener en due diligence er, for­ klarede han, at der er tale om en fonn for egenkontrol. Det skal tydeliggøre, hvordan virksomheden kontrollerer, at producenterne ikke anvender ulovligt fældet træ.

Virksomhedens opmærksomhed herom er helt klart skærpet i dag. I dagligdagen er de køb, der foretages, gennemsyret af regelsættet. Der bliver ikke købt varer af producenter, som han ikke har besøgt. Leverandø­ rernes certifikater skal også være i orden. Han står alene for indkøb. er kun sælger. Styrelsen har indtil i dag ikke godkendt en due diligence ord­ ning for virksomheden.

Han ved ikke, hvornår virksomhedens due diligence ordning er udarbejdet. Han har indsendt et udkast til styrelsen og afventer godkendelse heraf. Han mener, sidste gang virksomheden indsendte et udkast var den 6. november 2016, og han har ikke efterfølgende fået noget svar fra styrelsen. Der er messe 2 gange om året i , og på daværende tidspunkt var der messe i august/september 2015 og januar 2016.

Han må erkende, at han i ti­ den frem til den 12. januar 2016, hvor der påny blev foretaget tilsyn på virk­ somheden , må have haft kontakt med styrelsen i ca.½ år før tilsynet. Virk­ somheden importerer primært produkter fra . Tidligere købte virksom­ heden en del i . På nuværende tidspunkt har virksomheden flere le­ verandører i , og kun 1 leverandør i . Virksomheden laver ca. 45 containere om året.

Han vil tro at der i 2016 blev lavet 40 -45 contai­ nere, heraf en enkelt container fra . Forespurgt vedrørende de tal, der er anført i bødeberegningen fra Miljøstyrelsens bilag 2, side 2, forklarede han, at det må være nogle tal som hidrører fra SK.A T . Han vil tror, at man omsætter for omkring 8 millioner kroner i engrosdelen. Virksomheden im­ porterer kun færdiglavet møbler og ikke ubearbejdet træ.

Der er ikke tale om råtræmøbler, men f.eks. jernmøbler med træsæde. Brugskunst udgør største­ delen af virksomhedens import. Han mener ikke, at virksomheden har sparet noget ved ikke at have haft en due diligence ordning i virksomheden. Der er i virksomheden blevet lavet adskillige udkast til en due diligence ordning, og man har i virksomheden brugt megen tid og ressourcer på det.

Det er hans opfattelse, at det system, der nu er etableret i virksomheden, vil kunne påvi­ se, at reglerne bliver overholdt. Virksomheden handler meget med producen­ ter, der også handler med store kunder i f.eks. Tyskland og USA, og produ­ centerne er klar over reglerne.

Han besøger selv producenterne 2 gange om året, og han køber ikke noget, før han har besøgt producenten. side 6 X1 X1 X2 X2 Norge Indien Indonesien Indien Indonesien Indonesien

Forespurgt kan han godt have parallelforskudt en messe således, at det var under en messe i august 2015 i , at han første gang hørte om tilsynsbe­ søget den 26. august 2015. Han kan derfor ikke afvise, at han har været i kontakt med Miljøstyrelsen fra den 26. august 2015 og fremefter. Virk­ somheden køber fortrinsvis tæpper, lamper, alle former for brugskunst, glas, møbler mv. fra .

Foreholdt sagens bilag 2, side 2, forklarede han, at virksomheden importerer væsentligt mere, end hvad der er oplyst af SKAT vedrørende virksomhedens import. Det er han opfattelse, at man har søgt på import af varer med træ og ikke f.eks. på stearinlys eller glas. Det er speditø­ ren, der står for toldklassificeringen. Det er ikke noget virksomheden gør.

Virksomheden sælger ikke råt træ, men kun forarbejdede træmøbler eller jernmøbler med træ. Man importerer kun l promille træmøbler, og så er det møbler fra . Møblerne er enten en kombination af aluminium og træ, eller jern og træ. Klassificeringen af træmøbler kender han ikke noget til. Han vil ikke afvise, at der kan være varer, der af speditørerne er klassificeret som træ.

Han har ikke regnet det efter via tolddokumenterne. Han er eneste indkøber i virksomheden, og tager til Østen 2 gange om året og besøger le­ verandørerne. Han er også på messe i . Han køber ikke noget på mes­ serne, men tager ud til producenten. Det er han opfattelse, at man altid skal ud og besøge producenten for derved at undgå tradinghusene.

Han tager ud og ser fabrikkerne og kontrollerer, at det er leverandøren, der fremstiller pro­ dukterne. Han handler således kun med producenterne, og det har han også gjort tidligere. Producenterne køber træet hos nærmeste tømmerhandler, og han kan godt finde på at besøg tømmerhandleren. Han indhenter oplysninger om, hvor træet er hentet fra.

Han vil tro, at det er Tømmerforordningen, der har sat gang i opmærksomheden om, hvor træet er hentet fra. Store leveran­ dører i har hørt om Tømmerforordningen, og hvis de handler med sto­ re kæder i Tyskland og USA sikrer de sig, at reglerne bliver overholdt. Fore­ spurgt forklarer han, at han næsten udelukkende køber mangotræ. Ham be­ kendt, er det ikke en truet træsort. Han køber ikke teaktræ mere.

Det har han tidligere købt i . Det ligger fonnentlig tilbage fra før 2013. Contai­ nere fra indeholder ofte mahogni, der er blevet malet hvidt eller finertræ. Hans virksomhed er medlem af foreningen af . Da han i sin tid kontaktede foreningen, havde foreningen ikke hørt om forordningen. Sekretariatet i foreningen har tilknyt­ tet juridisk bistand.

I forbindelse med at han skulle udarbejde en due diligen­ ce ordning, fik han oplyst et enkelt link af styrelsen, og følte sig ikke godt hjulpet. Han erindrer ikke, at styrelsen har fortalt ham, at der skulle være en organisation, der kan være behjælpelig med at lave en due diligence. Han kan heller ikke sige, hvor mange virksomheder, der giver den form for bistand.

Hvis virksomhedens udkast til en due diligence ordning ikke er god nok, vil han hente hjælp og betale for det. Eneste besparelse, han har haft, er, at han selv har kæmpet med det, og virksomheden har ikke fået nogen profit ud af det. Han har ikke købt billigere ind ved at undlade at udarbejde en due dili­ gence ordning. side 7 Norge Indien Indonesien Indien Indonesien Indonesien

Vidnet har forklaret, at han er fuldmægtig og ansat i Miljøsty­ relsen, der tidligere hed SV ANA. Han har en merkantil og natur­ videnskabelig uddannelse og har været ansat i Miljøstyrelsen siden 2011. For så vidt angår var han med på sidelini­ en. Det var som udgangspunkt behandlede sagen.

Vidnet deltog i det opfølgende tilsyn sammen med , idet de altid er to om at deltage i et tilsyn. side 8 Styrelsen varetager den daglige administration af Tømmerforordningen med tilhørende love og bekendtgørelser, herunder tilsynet med danske virksomhe­ der, som importerer træ med henblik på videresalg.

Fonnålet med Tømmer­ forordningen er, at forhindre ulovligt skovhugst, der udgør en alvorlig trussel mod skovene, fordi ulovlig skovhugst bidrager til afskovning og skovforrin­ gelse og truer den biologiske mangfoldighed. Forordningen er med til at sik­ re, at der kun handles med lovligt fældet træer, og et af kravene er, at virk­ somhederne skal etablere en due diligence ordning.

Due diligence betyder egentlig rettidigt omhu, eller at virksomheden vurderer og minimerer risikoen for, at det importerede træ eller træprodukter ikke er fældet ulovligt. Virk­ somheden skal dokumentere, at man har været denne proces igennem, og at det kan påses, at virksomheden har en fast procedure med henblik på at vur­ dere og minimere risikoen for, at det importerede træ eller træprodukter er fældet ulovligt.

Ifølge forordningens artikel 4 skal en due diligence ordning løbende evalueres, og det skal ske minimum 1 gang om året, men i forordnin­ gen står der, at det skal gøres jævnligt. I forbindelse med import, er det told­ koder, der oplyser, hvorvidt varer er omfattet af forordningen.

Det er SKAT og virksomhederne, der sammen finder ud af, hvilke toldkoder de importere­ de varer skal rubriceres under, og er der tale om import af træ, så skal virk­ somheden kunne påvise, at den opfylder kravene til forordningen via en due diligence ordning. På daværende tidspunkt kunne virksomhederne få bistand via et konsulentfirma, der mod betaling kunne udarbejde en due diligence ordning for virksomheden.

Han er bekendt med , at der i dag er to aktive kon­ sulentfinnaer i Danmark , der udarbejder sådanne ordninger. Når man udar­ bejder en due diligence er det vigtigt, at virksomheden går frem efter enkelte­ lementerne i forordningen for at være på sikker grund.

I forbindelse med til­ syn ude i virksomhederne anvender styrelsens medarbejdere et kontrolskema, og styrelsens medarbejdere gennemgår kontrolskemaet sammen med den an­ svarlige i virksomheden for at vurdere, om virksomhedens due diligence le­ ver op til reglerne i forordningen. Der skal være forskellige risikovurderinger i forhold til de enkelte lande, som virksomheden importerer fra.

Tømmerfo­ rordningen blev vedtaget i EU i 2010, og efter en 3-årig periode blev forord­ ningen den l. januar 2013 implementeret i dansk ret, og bekendtgørelse ud­ stedt i henhold hertil trådte i kraft den 3. marts 2013, hvorefter det er straf­ bart ikke at overholde reglerne.

I forbindelse med vedtagelsen af Tømmerfo­ rordningen afholdt styrelsen gå-hjem-møder og oprettede i samarbejde med relevante organisationer, herunder Dansk Møbelindustri og Træforeningen en hjemmeside med oplysninger om de nye regler og vejledning om, hvorledes virksomhederne skulle forholde sig. For så vidt angår toldkoder kan virksom- T A/S X1 der X1 V2

hederne få bistand af SKAT. Styrelsen har også i forbindelse med vedtagel­ sen af forordningen og efterfølgende, indtil forordningen blev implementeret i dansk ret, været ude i medierne og fortælle om forordningen. Man startede således først med tilsyn i slutningen af 2013. Forespurgt, kan han ikke af sagens bilag se, at har fået konk­ rete spørgsmål fra vedrørende udar­ bejdelse af en due diligence ordning.

Styrelsen kan hjælpe og vejlede de en­ kelte virksomheder, men det er ikke styrelsen, der har ansvaret for, at virk­ somheden udarbejder en due diligence. Han var senest i går til et åbent hus arrangement, hvor virksomhederne kunne fa vejledning om ordningen og ud­ arbejdelse af en due diligence ordningen.

Styrelsens medarbejdere prøver og­ så i vidt omfang at komme ud til virksomhederne, men de kommer ikke af sig selv. Foreholdt sagens bilag 2, side 4, forklarede han, at der er tale om det skema, der anvendes i forbindelse med tilsyn.

Under tilsynet fortæller han og hans kollegaer om proceduren, og gennemgår tjekskemaet sammen med den ansvarlige i virksomheden, der skal oplyse på hvilken måde, virksomheden opfylder kravene til en due diligence. Forordningens krav fremgår af skema­ et, og bliver gennemgået i virksomheden.

Tjeklisten, der fungerer som en huskeliste, bliver afleveret i kopi til virksomheden, som på denne måde bliver gjort opmærksom på, om der er noget, som virksomheden skal arbejde vide­ re med eller rette ind på. Hvis der er kommentarer eller spørgsmål, er virk­ somheden velkommen til at ringe eller maile til styrelsen.

De fleste virksom­ heder bruger skemaet efterfølgende til at korrigere virksomhedens due dili­ gence, hvis der er noget, som virksomheden ikke har været opmærksom på.

Skemaet udleveres til virksomheden som en hjælp med henblik på, at virk­ somheden kan kontrollere om dens due diligence lever op til reglerne, eller til at fortsætte arbejdet med at bringe virksomhedens due diligence i overens­ stemmelse med reglerne, f.eks. hvis der mangler noget, eller der er noget, der burde forbedres.

Da vidnet og hans kollega kom på tilsyn hos , var der slet ikke udarbejdet nogen form for due diligence. Det frem­ går derfor af kontrolskemaet, at der visse steder er skrevet ok men ellers sat en streg og anført bemærkninger. Tømmerforordningen gælder for alt træ in­ denfor toldkoderne. Der foreligger ikke nogen officielt liste over højrisiko lande, men man kan flere steder indhente oplysninger om disse lande.

Det kan f.eks. være lande med høj korruption. Man kan også finde og på disse uofficielle lister. Vedrørende tilsyn har styrelsen en tilsyns­ plan, hvor man udvælger virksomheder, men tilsynet hos den 26. august 2015 var en tilfældig stikprøvekontrol. Han var ikke selv med under tilsynsbesøget i sommeren 2015.

Det viste sig, at der på virksomheden var meget begrænset viden om due diligence, og det frem­ går også afkontrolskemaerne, at kontrolskemaerne kun i meget begrænset omfang blev udfyldt under tilsynsbesøgene.

Der blev den 16. juli 2015 varslet et tilsynsbesøg den 26. august 2015 på virksomheden, og han er ikke bekendt med, at der i perioden mellem varslingen og tilsynsbesøget har været nogen side 9 T A/S T A/S T A/S X1 Indien Ind- donesien

korrespondance mellem styrelsen og virksomheden. Efter tilsynsbesøget sen­ der man i styrelsen nonnalt et udkast til påbud til virksomheden for at sikre, at sagen er korrekt oplyst. Som regel ender udkastet med at blive sendt til virksomheden som et egentligt påbud.

I princippet er der ikke hjemmel til at dispensere, men man kommer med en frist for at give virksomheden en chan­ ce for at få etableret en due diligence, der er i overensstemmelser med for­ ordningens regler. Det er med henblik på at få ført virksomheden i den rigtige regning, og sat en proces i gang. Styrelsen varslede et tilsyn den 16. november 2015 om et tilsyn den 12. janu­ ar 2016.

Den 4. januar 2016 kom der en anmodning fra virksomheden om , at rykke tilsynet på grund af messe. På grund af den meget sene anmodning , og idet man samtidigt havde andre tilsyn, var det ikke muligt at ændre datoen, og derfor blev datoen fastholdt. Under tilsynet var en medarbejder ved navn til stede. Man kunne ikke gennemføre et tilsyn af den simpel grund, at der ikke var noget at føre tilsyn med .

De blev budt på en kop kaffe. Han og hans kollega så, at der stod nogle mapper på kontoret og de spurgte ind til forskellige ting. Under tilsynet sad de med kontrolskemaet og lavede bemærkninger, men det er svært at foretage sig yderligere, når der ikke er gjort noget forsøg på at lave en due diligence i virksomheden.

Der var i virk­ somheden ikke den fornødne tankegang til stede, eller den nødvendige vurde­ ring, der skulle til, for at beskrive risikoen i forbindelse med import af træ. Foreholdt at har forklaret, at virksomheden den 6. november 2016 har indsendt udkast til en due diligence til styrelsen, har vidnet ikke no­ get kendskab til, at der skulle været indsendt et sådant udkast.

Styrelsen skal ikke godkende en due diligence ordning, men hvis man får en henvendelse om, hvorvidt en due diligence ordning er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne, vejleder styrelsen herom. Styrelsen ved i dag ikke, om der i eksisterer en due diligence, som kan at opfylde forordningen.

Nonnalt følger man op på virksomhederne efter til­ syn, men nærværende sag er overgivet til politiet, og sagen sættes herefter i bero. Formålet med at lave en due diligence er at sikre overholdelse af tømmerfo­ rordningen. Foreholdt sagens bilag 16, hvorved styrelsen fremkommer med bemærkninger til bødens størrelse, er der i EU endnu ikke truffet nogen afgø­ relse, hvor en domstol har taget stilling til bødeniveauet.

Som det fremgår af sagens bilag 18 kan det være svært at sammenligne bødeniveauet og de en­ kelte overtrædelser og disses sammenhænge i de enkelte EU-lande. Danmark har ikke endnu ingen bødepraksis for overtrædelse af due diligence kravet i Tømmerforordningen. Det er vanskeligt at sammenligne en manglende due diligence ordning med den eksisterende danske praksis på miljø• og naturbe­ skyttelsesområdet.

Som det fremgår af bødeberegningen, har man på bag­ grund af intentionerne i Tømmerforordningen baseret bødestørrelsen på 3 principper : I) manglende eller mangelfuld efterlevelse af påbud, 2) import fra højrisikolande og 3) importværdiens størrelse. Man har fundet, at bøde­ størrelsen bør reflektere den økonomiske gevinst, som virksomheden har ved side 10 V1 X2 T A/S siges

ikke at fravælge risikoen for at fa leveret ulovligt fældet træ. Man søger såle­ des at fange den virksomhed, der udnytter systemet.

Man kan naturligvis vur­ dere om, man ved beregningen skal beregnes 1 eller 3 år bagud, og om 5 % af importværdien for produkterne er i orden, men i følge hans opfattelse er 5 % satsen sat lavt, for hvis virksomheden ikke er i stand til at tjene mindst 5 % på deres produkter, kan det formentligt slet ikke betale sig at drive virk­ somhed.

For så vidt angår de 3 år er det endvidere hans opfattelsen, at det skal kunne mærkes økonomisk, hvis virksomheden undlader helt at etablere en due diligence ordning, og ved at bruge en 3-årig periode undgår man fluk­ tuation mellem årerne. Hvis virksomheden mener, at der alene er tale om im­ port af jernborde, så kan virksomheden kontakte SKAT og fa ændret toldko­ den.

Forespurgt tror han ikke, at han har haft kontakt til foreningen om de nye regler. Man har i styrelsen altid stået til rådighed for virksomheden og har rådet virksomhe­ den til at søge eksternt bistand.

Man har endvidere i varslingerne til virksom­ heden henvist til, at virksomheden kan finde information om reglerne på www.eutr.dk, hvor virksomheden også kan finde frem til et konsulentfirma, der kan hjælpe virksomheden med at udarbejde en due diligence ordning. Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse

og af gøre Ise Forhold A Det er ubestridt, at tiltaltes import af møbler og brugskunst fra bl.a. og er omfattet af Tømmerforordningen.

Vidnet har forklaret, at Naturstyrelsen efter implementeringen af Tømmerforordningen både i medierne og via hjemmesider orienterede de berørte virksomheder om de nye regler og via gå-hjem møder og på tilsyns­ besøg har vejledt om, hvorledes virksomheden skulle forholde sig til de nye regler og udleverede tjekskemaeer til brug for udarbejdelse af en due diligen­ ce ordning.

Vidnet har endvidere forklaret, at der i medierne og ved tilsyns­ besøg er blevet henvist til EU.dk's hjemmeside, hvor virksomhederne kunne finde hjælp, og hvor der også var oplysninger om et konsulentfirma, der mod betaling kunne hjælpe virksomheden med at udarbejde en due diligence. side 11 Ved forklaringen af givet af lægger retten til grund, at senest ved Miljøstyrelsens første tilsynsbesøg den 26. august 2015 blev gjort bekendt med reglerne i Tømmerforordningen og blev orienteret om virksomhedens pligt til at udarbejde en due diligence­ ordning.

Efter forklaring findes det godtgjort, at tiltalte hver­ ken ved det første tilsynsbesøg eller ved det efterfølgende tilsynsbesøg den 12. januar 2016 havde taget skridt til at udarbejde en due diligence, der op­ fyldte reglerne i Tømmerforordningen. Vidnet har tillige for­ klaret, at styrelsen ikke har noget kendskab til, at tiltalte i november 2016 har T A/S V1 V2 V2's V2 Indien Indonesien

indsendte udkast til en due diligence, ligesom tiltalte heller ikke under sagen har fremlagt bevis for, at virksomheden har udarbejdet en due diligence.

På den baggnmd og når henses til forklaring om den omfatten­ de rådgivning og vejledning, der er blevet tilbudt de berørte virksomheder i forbindelse med implementeringen af Tømmerforordningen i dansk ret og muligheden for at skaffe skaffe sig bistand med henblik på at udarbejde en due diligence, finder retten, at tiltalte har handlet groft uagtsom ved i den i tiltalen anførte periode at have undladt som led i virksomhedens almindelige drift at etablere en due diligence i overensstemmelse med Tømmerforordnin­ gens regler.

Tiltalte findes derfor skyldig i tiltalen Forhold B Efter bevisførelsen finder retten det godtgjort, at tiltalte har handlet groft u­ agtsomt ved undlade at efterkomme Naturstyrelsens påbud af 19. oktober 2015 om senest den 21. december 2015 at have etableret en due diligence som foreskrevet i Tømmerforordningen, ligesom tiltalte heller ikke efter an­ det tilsynsbesøg den 12. januar 2016 har kunne godtgøre, at der var udarbej­ de en due diligence.

Tiltalte findes derfor skyldig i tiltalen.

Det fremgår af Tømmerforordningen, at ulovlig skovhugst er et omfattende problem, der blandt andet giver anledning til stor bekymring på internationalt plan, idet den bidrager til afskovning og til forringelse af skovene, ligesom u­ lovlig skovhugst er ansvarlig for omkring 20 % af CO2-emissioneme på glo­ balt plan, truer den biologiske mangfoldighed og underminerer bæredygtig skovforvaltning og -udvikling, herunder den økonomiske levedygtighed for virksomheder, der handler i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Ifølge Tømmerforordningens artikel 1, punkt 27 fremgår det bl.a., at med­ lemsstaterne bør sikre, at overtrædelse af forordningen, herunder overtræ­ delser begået af virksomheder, forhandlere og overvågningsorganer, sanktio­ neres med effektive sanktioner, der står i forhold til overtrædelsens grovhed og har afskrækkende virkning.

I Tømmerforordningens artikel 19, punkt 1, fremgår følgende: "Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og træffer alle nød­ vendige foranstaltninger til at sikre at de iværksættes.

I artikel 19, punkt 2, fremgår følgende : uSanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelser­ nes grovhed og have afskrækkende virkning, og kan bl.a. omfatte : a) bøder, der står i et rimeligt forhold til miljøskaderne, træets eller træpro- side 12 V2's

dukternes værdi og de skattemæssige tab og de økonomiske skader, overtræ­ delsen har forvold, idet disse bøders niveau beregnes således, at det sikres, at de effektivt berøver de ansvarlige den økonomiske gevinst ved alvorlige overtrædelser, uden at dette berører den legitime ret til at udøve et erhverv, og idet niveauet for disse bøder for gentagne alvorlige overtrædelser gradvis forhøjes ... " Henset til, at import af ulovligt fældet træ udgør en alvorlig trussel mod sko­ vene og skovenes drift og kan medføre alvorlige skadevirkninger på miljøet på internationalt plan, finder retten i overensstemmelse med Tømmerforor­ ningen, at bøder ved overtrædelse af forordningen bør være af en sådan stør­ relse, at virksomheden ikke opnår en økonomiske gevinst ved at undlade at etablere eller forbedre en due diligence, ligesom bøderne skal have en sådan størrelse, at virksomheden effektivt berøves den økonomiske gevinst ved ik­ ke at iagttage reglerne om, at sikre en retvisende risikovurdering og risikomi­ nimering ved import af træ eller træprodukter.

På baggrund heraf og til dels henset til principperne i Miljøstyrelsens indstil­ ling til bødeberegning, finder retten, at tiltalte bør idømmes en bøde på 20.000 kr. for ikke at have efterkommet påbuddet om at etablere en due dili­ gence, ligesom tiltalte bør bør idømmes en bøde på 96.500 kr. svarende til 5 % af tiltaltes importværdi for produkter omfattet af tømmerforordningen be­ regnet med udgangspunkt i Skat' s oplysninger om importens værdi i danske kroner, beregnet 3 år bagud fra konstateringen af den manglende efterleven­ de af påbuddet om etablering af en due diligence-ordning.

Straffen fastsættes herefter til en samlet bøde på 116.500 kr., jf. lov om ad­ ministration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ§ 7 stk. 1 nr. l,jf. stk. 2 nr. 1 og nr. 2,jf. stk. 4,jf. "Tømmerforordningen" (Europa-parlamentets og Rådets Forordning nr. 995/2010 af 20. oktober 20) 0 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træproduk­ ter i omsætning) artikel 4 stk. 2, jf. artikel 6 stk. 1 litra a og b, jf. "Gennemførelsesforordningen" (Kommissionens Gennemførelsesforordning nr. 607/2012 af 6. juli 2012 om de nærmere regler for due diligence-ordnin­ gen m.v.) artikel 2 og artikel 5 stk. 2, jf. "Tømmerforordningen"s artikel 6 stk. 1 litra bog Naturstyrelsens bekendtgørelse nr. 849 af27.juni 2016 ( tidligere Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 169 af 18. februar 2013) om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ§ 8 stk. 1 nr. 4,jf. stk. 2 nr. 1 og nr. 2,jf. stk. 3,jf. § 6 stk. 1

Thi kendes for ret

: skal betale en bøde på 116.500 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. side 13 T A/S

Kirsten Mathiesen dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I ODENSE - I I.afdeling, den 24. november 2017 Randi Jensen kontorfuldmægtig side 14