66/2018

HØJESTERETS DOM

afsagt mandag den 29. oktober 2018

Sag 66/2018 (1. afdeling)

Anklagemyndigheden mod T (advokat Karoline Normann, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Odense den 18. august 2017 og af Østre Lands- rets 14. afdeling den 31. januar 2018.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt og Jan Schans Christensen.

Påstande

Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om, at T i forhold 1 domfældes for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1, jf. § 225, og § 223, stk. 1, jf. § 225. Der er endvidere nedlagt påstand om skærpelse.

T har påstået stadfæstelse, subsidiært at forhold 1 henføres under straffelovens § 222, stk. 1, jf. § 225, og § 223, stk. 1, jf. § 225, men at straffen i øvrigt stadfæstes.

T har påstået stadfæstelse af tortgodtgørelsen på 5.000 kr.

F har nedlagt påstand om tortgodtgørelse på 50.000 kr. med tillæg af rente fra kravenes fremsættelse for byret, landsret og Højesteret.

- 2 -

Anbringender

Anklagemyndigheden har til støtte for, at sagens forhold 1 henføres til straffelovens § 222, stk. 1, jf. 225, og § 223, stk. 1, jf. § 225, anført navnlig, at et tilfælde som det foreliggende, hvor T med hånden har stimuleret F direkte på kønsdelen under tøjet, bør straffes som andet seksuelt forhold end samleje fremfor som blufærdighedskrænkelse.

Bestemmelsen i straffelovens § 225 fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 633 af 12. juni 2013. Af forarbejderne fremgår, at en handling anses for et ”andet seksuelt forhold end samle- je”, hvis handlingen har en samlejelignende karakte r, fungerer som surrogat for samleje eller i øvrigt i forhold til den krænkede eller misbrugte part rummer et seksualovergreb, der nærmer sig samleje.

Ved et andet seksuelt overgreb end samleje skal der ifølge forarbejderne normalt være tale om direkte berøring mellem i hvert fald den enes kønsdel og den andens legeme. Som eksempler nævnes bl.a. oralt samleje, kys m.v. på kønsdelene, indføring af fingre eller genstande i ske- den og manipulation af lem. Lovændringen byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, hvoraf fremgår, at rådet ikke fandt grundlag for at udvide bestemmelsen i § 225 til at omfatte andre seksuelle krænkelser, herunder f.eks. ”berøring af nøgne kønsdele med hånden uden manipulation eller penetrering”.

Straffelovens § 232, stk. 1, om blufærdighedskrænkelse fik ligeledes sin nuværende affattelse ved lov nr. 633 af 12. juni 2013. I Straffelovrådets betænkning om seksualforbrydelser er det anført, at blufærdighedskrænkelse – ud over mindre alvorlige overtrædelser i form af f.eks. verbale krænkelser, blottelse, beluring eller lettere berøringer – også omfatter noget grovere overtrædelser i form af berøringer, der ligger lige under grænsen for seksuelt forhold, herun- der ”berøringer af nøgne kønsdele med hånden uden m anipulation eller indtrængen”.

Stimulering af en kvindes kønsdel er ikke udtrykkeligt nævnt i forarbejderne til straffelovens § 225 som et eksempel på andet seksuelt forhold end samleje. Handlingen må imidlertid efter en naturlig sproglig forståelse af forarbejderne ligestilles med manipulation af en mands lem, hvilket udtrykkeligt er nævnt i forarbejderne som et eksempel på andet seksuelt forhold end samleje. Stimulering af en kvindes kønsdel må også generelt anses for en grovere krænkelse

- 3 -

end f.eks. kys på kønsdelen, hvilket i forarbejderne er nævnt som et eksempel på andet seksu- elt forhold end samleje.

Ts handlinger i form af direkte stimulering af Fs kønsdel af op til et minuts varighed udgør på denne baggrund andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225.

Straffen bør skærpes, idet strafniveauet for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1, jf. § 225, og § 223, stk. 1, jf. § 225, ligger væsentligt over niveauet for blufærdighedskrænkelse efter § 232.

Seksuelle overgreb mod børn udgør generelt en grov forbrydelse. Forholdet bør derfor straffes med en markant fængselsstraf, uanset at T ikke tidligere er straffet af relevans for sagen og uanset, at der alene har været tale om et enkeltstående overgreb.

Der bør lægges vægt på, at F var 12 år, da overgrebet blev begået, at hun var Ts stedbarn, at overgrebet er begået, mens hun var i hans varetægt, og at han har forbrudt sig mod tillidsforholdet til hende.

Der bør ved straffens udmåling tillige lægges vægt på, at seksuelle overgreb mod børn er blandt de mest alvorlige forbrydelser og efter gældende praksis som udgangspunkt straffes med ubetinget fængsel.

Straffen bør på denne baggrund udmåles i niveauet 6 måneders ubetinget fængsel.

Såfremt Højesteret ikke finder grundlag for at idømme T en ubetinget fængselsstraf, bør straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

T har anført navnlig, at forholdet må anses for blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232. Begrebet andet seksuelt forhold end samleje i straffelovens § 225 skal forstås således, at situationen skal betragtes fra den krænkedes perspektiv og dermed også biologiske køn i forhold til, om der har været tale om et overgreb, der nærmer sig samleje, og begrebet skal principielt ikke fortolkes udvidende til skade for den tiltalte.

- 4 -

Manipulation af en mands lem er udtrykkeligt nævnt i forarbejderne som et eksempel på andet seksuelt forhold end samleje – og ikke f.eks. også stimulation af klitoris eller kønsdele som sådan – netop fordi samlejebegrebet defineres som i ndføring af det mandlige lem i vagina eller anus. Manipulation af lemmet er et nødvendigt og integreret element af et samleje.

Klito- ris er en del af kvindens ydre kønsorganer, og hverken berøring eller stimulering af klitoris er tilsvarende nødvendig eller uundgåelig ved samleje. Da stimulering af klitoris ikke er en for- udsætning for hverken vaginalt eller analt samleje, kan det i forhold til grænsen mellem straf- felovens § 232 og § 225 ikke sidestilles med manipulation af lemmet. Dette er i overens- stemmelse med hidtidig praksis.

En udvidelse af straffelovens § 225 til også at omfatte stimulering af klitoris vil med al sand- synlighed skabe nogle meget vanskelige bevisvurderinger, idet sondringen mellem § 232 og § 225 herefter ikke længere vil være, om der har været penetration, men derimod om en eventu- el berøring af klitoris har haft karakter af stimulation, idet berøringer uden stimulation af an- klagemyndigheden fortsat ønskes henført under § 232.

Det forekommer vanskeligt i praksis at forestille sig, at navnlig unge piger med et ofte sparsomt kendskab til deres kønsdele skulle kunne sondre relevant mellem, om berøring har den ene eller anden karakter, hvorimod det hidtidige bevis- og spørgetema om penetration synes nemmere at afklare.

Uanset om forholdet henføres til straffelovens § 225 eller § 232, er straffen passende udmålt. Straffen bør under alle omstændigheder gøres betinget.

Med hensyn til spørgsmålet om tortgodtgørelse kan den seneste ændring af erstatningsan- svarsloven, lov nr. 140 af 28. februar 2018, ikke finde anvendelse på denne sag, da forholdet er begået inden lovens ikrafttræden den 1. april 2018.

F har vedrørende kravet om tortgodtgørelse anført navnlig, at erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 blev ændret således, at der ved udmålingen af godtgørelsen kan lægges vægt på, at krænkelsen er begået over for en person under 18 år, således at godtgørelsen forøges med ca. 1/3.

Loven trådte i kraft den 1. april 2018, men der er tale om en skade, der har virkning for hende efter lovens ikrafttræden, idet hun fortsat er påvirket af overgrebet. Uanset hvilken lovbestemmelse, der lægges til grund ved udmålingen, skal det tillægges vægt, at der er tale om et stedbarnsforhold, at hun kun var 12 år på

- 5 -

tidspunktet for overgrebet, at hun befandt sig i en afhængighedssituation i forhold til T, og at der er tale om et væsentligt tillidsbrud.

Retsgrundlag Straffelovens § 225 om andet seksuelt forhold end samleje fik sin nuværende formulering ved lov nr. 633 af 12. juni 2013.

Lovforslaget byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser. Af betænkningen fremgår bl.a.:

”Kapitel 16. Straffelovens §§ 224 og 225 – anden kø nslig omgængelse end samleje

1. Gældende ret og baggrunden herfor

1.1. Straffelovens § 224

1.1.1. Den gældende bestemmelse i § 224 …

Afgrænsningen af begrebet ”anden kønslig omgængelse end samleje” er efterfølgende blevet omskrevet af Stephan Hurwitz, som i Den Danske Kriminalret, Speciel Del (1955) side 191, har beskrevet begrebet på følgende måde:

”” Anden kønslig omgængelse ” defineres i UIII, mot. sp. 323, som ”enhver anden kønslig benyttelse af en anden persons legeme end samleje”. Denne definition er ikke ganske klar eller korrekt. Det er rigtigt, at handlinger, der ikke fysisk berører en andens legeme – således navnlig verbal uterlighed og ekshi bitionistiske akter – ikke kan henfø- res under begrebet kønslig omgængelse.

Men på den anden side er ikke enhver seksual- handling, der fysisk berører eller ”benytter” en an dens legeme kønslig omgængelse. Det må kræves, at handlingen har en samlejelignende karakter, fungerer som surrogat for samleje eller i øvrigt i forhold til den krænkede eller misbrugte part rummer et seksual- overgreb, der nærmer sig til samleje.”

Denne omskrivning af begrebet er i almindelighed blevet fulgt i praksis, og der er end- videre henvist til omskrivningen i forarbejderne til bestemmelsen i straffelovens § 223 a, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 937. …

2. Straffelovrådets overvejelser … Herudover er det Straffelovrådets opfattelse, at udtrykket ”kønslig omgængelse” bør er- stattes med det mere nutidige udtryk ”seksuelt forh old”. Der er med forslaget alene tale om en sproglig modernisering, og der tilsigtes ikke derved en materiel ændring i forhold til, hvilke seksuelle handlinger der anses som omfattet af det nuværende udtryk ”kønslig

- 6 -

omgængelse”. ”Seksuelt forhold” vil således svare t il det gældende begreb ”kønslig omgængelse”.

Straffelovrådet finder ikke grundlag for at foreslå at udvide strafbestemmelserne om seksuelt forhold til at omfatte yderligere handlinger, eksempelvis at få nogen til at udfø- re seksuelle handlinger med sig selv (eventuelt ved anvendelse af genstande) eller berø- ring af nøgne kønsdele med hånden uden manipulation eller indtrængen.

Grænsen mel- lem seksuelt forhold og seksuelle handlinger, der alene kan udgøre blufærdighedskræn- kelse, må nødvendigvis trækkes et sted, og der har efter rådets opfattelse ikke i praksis vist sig noget behov for at ændre den nedre grænse for seksuelt forhold (i dag kønslig omgængelse), som har været anvendt i en meget lang årrække.”

Af lovforslaget (Folketingstidende 2012-13, tillæg A, lovforslag nr. L 141) fremgår af de al- mindelige bemærkninger bl.a.:

”3. Voldtægt og anden tvang 3.1. Gældende ret … 3.1.3 … ””Kønslig omgængelse” omfatter – ud over heteroseks uelt, vaginalt samleje – handlin- ger, der har en samlejelignende karakter, fungerer som surrogat for samleje eller i øvrigt i forhold til den krænkede eller misbrugte part rummer et seksualovergreb, der nærmer sig til samleje. Der skal normalt være tale om direkte berøring mellem i hvert fald den enes kønsdel og den andens legeme.

Som eksempler på anden kønslig omgængelse kan nævnes analt samleje, oralt samleje, kys mv. på kønsdele, indføring af fingre eller genstande i skeden og manipulation af lem. …

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … Til § 225 … Herudover medfører forslaget om at sammenskrive de gældende §§ 224 og 225 til én bestemmelse ikke indholdsmæssige ændringer af gældende ret. Bortset fra det anførte om analt samleje er det således hensigten, at ”ande t seksuelt forhold end samleje” skal forstås på samme måde som ”anden kønslig omgængelse end samleje” og ”kønslig om- gængelse med en person af samme køn” efter gældende ret.”

Straffelovens § 232, stk. 1, om blufærdighedskrænkelse fik ligeledes sin nuværende formule- ring ved lov nr. 633 af 12. juni 2013.

- 7 -

Af Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser fremgår bl.a.:

”Kapitel 21. Straffelovens § 232 – blufærdighedskræ nkelse … 5. Straffelovrådets overvejelser … … Det bemærkes herved også, at blufærdighedskrænkel se ud over mindre alvorlige overtrædelser i form af f.eks. verbale krænkelser, blottelse, beluring eller lettere berø- ringer også omfatter noget grovere overtrædelser i form af berøringer, der ligger lige under grænsen for seksuelt forhold (herunder berøringer af nøgne kønsdele med hånden uden manipulation eller indtrængen), eller som går ud på at få en person til at udføre seksuelle handlinger med sig selv, eventuelt ved anvendelse af genstande.”

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2012-13, tillæg A, lov- forslag nr. L 141) fremgår bl.a.:

”6. Blufærdighedskrænkelse … 6.2. Lovforslagets udformning 6.2.1. … ”Straffelovrådet har overvejet, om bestemmelsens fo rmulering - hvis gerningsbeskrivel- se er uændret siden straffeloven af 1866 - bør moderniseres. Rådet har i den forbindelse overvejet, om en mere detaljeret bestemmelse kunne være hensigtsmæssig, eksempelvis således at hovedkategorier af blufærdighedskrænkelse - beføling, blottelse, beluring osv. - blev nævnt udtrykkeligt i bestemmelsen.

Straffelovrådet finder imidlertid, at der ikke er noget behov for en sådan mere detaljeret bestemmelse.”

Ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. blev reglerne om samfundstjeneste revideret. Af forarbejderne til loven (Folketings- tidende 2014-15, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 50) fremgår af de almindelige be- mærkninger bl.a.:

”1. Indledning 1.1. … Der lægges på denne baggrund med lovforslaget op til, at samfundstjeneste kan anven- des over for et bredt felt af kriminalitetsformer, og at kriminalitetens art således tillæg- ges mindre betydning ved den samlede vurdering af, om samfundstjeneste bør anvendes i den konkrete sag. En udvidet brug af samfundstjeneste på straffelovens område bør navnlig komme på tale ved førstegangsovertrædelser, der ikke har karakter af organise-

- 8 -

ret eller banderelateret kriminalitet. Den udvidede brug af samfundstjeneste vil bl.a. om- fatte visse sager vedrørende simpel vold. …

4. Samfundstjenestens anvendelsesområde … 4.2.

Lovforslagets udformning … 4.2.5.4 … Valget mellem samfundstjeneste og ubetinget fængsel (når tiltalte findes egnet til sam- fundstjeneste) bør efter Straffelovrådets opfattelse fremover først og fremmest afgøres ud fra en samlet vurdering af dels grovheden af den nu foreliggende kriminalitet som udtrykt ved længden af fængselsstraffen, dels omfanget og alvoren af eventuel tidligere kriminalitet.

Når bortses fra røveri, voldtægt, grov vold, grove våbenlovsovertrædelser, grove narkotikaforbrydelser og vidnetrusler mv., bør kriminalitetens art derimod som udgangspunkt ikke som sådan tillægges væsentlig betydning, men der bør fortsat udvi- ses tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale om mere organiseret kriminalitet, eller hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske skader.

Det samme gælder som udgangspunkt, hvis kriminaliteten er udøvet over for et særligt værgeløst offer.”

Højesterets begrundelse og resultat

T er fundet skyldig i to gange kort efter hinanden at have ført sin hånd ned i Fs trusser og herunder stimuleret hendes klitoris – den ene gang af helt kort varighed og den anden gang af nogen varighed af op til et minut.

Andet seksuelt forhold end samleje eller blufærdighedskrænkelse Hovedspørgsmålet for Højesteret er, om forholdet skal straffes som andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 225, eller som blufærdighedskrænkelse, jf. § 232.

Ifølge straffelovens § 225, stk. 1, finder bestemmelserne i §§ 216-224 tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje.

Det fremgår af forarbejderne til § 225, der fik sin nuværende formulering ved lov nr. 633 af 12. juni 2013, at bestemmelsen omfatter handlinger, der har en samlejelignende karakter, fungerer som surrogat for samleje eller i øv- rigt i forhold til den krænkede eller misbrugte part rummer et seksualovergreb, der nærmer sig til samleje.

Der skal normalt være tale om direkte berøring mellem i hvert fald den enes køns- del og den andens legeme, og som eksempler nævnes bl.a. indføring af fingre eller genstande i skeden og manipulation af lem. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at man i forbindelse

- 9 -

med lovændringen i 2013 ikke fandt anledning til at udvide området for bestemmelsen, så den også kom til at omfatte f.eks. berøring af nøgne kønsdele med hånden uden manipulation eller indtrængen.

Ifølge straffelovens § 232, stk. 1, straffes den, som ved uanstændigt forhold krænker blufær- digheden. Bestemmelsen fik ligeledes sin nuværende formulering ved lov nr. 633 af 12. juni 2013, og det fremgår af forarbejderne, at der er tale om en generel opsamlingsbestemmelse, som samler de tilfælde af seksuelle handlinger, der ikke er omfattet af de øvrige bestemmelser om seksualforbrydelser. I forarbejderne er det anført bl.a., at berøring af nøgne kønsdele med hånden uden manipulation eller indtrængen ligger lige under grænsen for seksuelt forhold.

På den anførte baggrund finder Højesteret, at det forhold, T er dømt for, skal straffes som andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 225, stk. 1. Højesteret har herved lagt vægt på, at T er fundet skyldig i at have stimuleret Fs klitoris. Der er således tale om manipulation af nøgne kønsdele, hvilket der efter forarbejderne netop lægges vægt på ved afgrænsningen mellem blufærdighedskrænkelse og andet seksuelt forhold end samleje.

Da F på gerningstidspunktet var 12 år og var Ts stedbarn, findes han skyldig i overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1, jf. § 225, og § 223, stk. 1, jf. § 225.

Straffastsættelsen Det følger af retspraksis, at et enkelt eller et par enkeltstående overgreb i form af andet seksu- elt forhold end samleje i familieforhold typisk straffes i niveauet 3-4 måneders ubetinget fængsel.

Efter forholdets karakter fastsætter Højesteret straffen til fængsel i 4 måneder.

Med hensyn til spørgsmålet om betinget straf med vilkår om samfundstjeneste er det i Høje- sterets dom af 30. maj 2016, gengivet i U 2016.3032, fastslået, at opremsningen i forarbej- derne til lov nr. 152 af 18. februar 2015 af lovovertrædelser, hvor kriminalitetens art fortsat vil have væsentlig selvstændig betydning for valget mellem samfundstjeneste og ubetinget fængsel, ikke kan anses for udtømmende. Der kan således forekomme andre former for kri- minalitet end de, der udtrykkeligt er nævnt i forarbejderne, hvor udgangspunktet fortsat vil

- 10 -

være ubetinget fængselsstraf. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der skal udvises til- bageholdenhed med at anvende samfundstjeneste, hvis kriminaliteten er udøvet over for et særligt værgeløst offer.

Sager om overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1, jf. § 225, angår kriminalitet, der er udø- vet over for et barn under 15 år og dermed et særligt værgeløst offer. Højesteret finder, at ud- gangspunktet i sådanne sager må være en ubetinget fængselsstraf.

Der findes ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i den foreliggende sag, selv om T har gode personlige forhold.

Tortgodtgørelsen Tortgodtgørelsen til F fastsættes til 15.000 kr.

Det bemærkes herved, at den ændrede affattelse af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, ved lov nr. 140 af 28. februar 2018, ikke finder anvendelse ved udmålingen af godtgørelsen, da forholdet er begået forud for lovens ikrafttræden den 1. april 2018.

Sagsomkostninger Da sagen er indbragt for landsret og Højesteret af anklagemyndigheden med henblik på at afklare afgrænsningen mellem andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse, skal T alene betale sagens omkostninger for byretten.

Thi kendes for ret

:

Landsrettens dom ændres, således at T dømmes for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1, jf. § 225, og § 223, stk. 1, jf. § 225.

Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder.

T skal inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 15.000 kr. til F. Beløbet forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16.

- 11 -

T skal betale sagens omkostninger for byretten, mens statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.

D O M

Afsagt den 31. januar 2018 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Benedikte Holberg og Karen Moestrup Jensen (kst.) med domsmænd).

14. afd. nr. S-2291-17: Anklagemyndigheden mod T (cpr.nr. …66-…) (advokat Niels Rex, beskikket)

Dom afsagt den 18. august 2017 af Retten i Odense (6-3586/2017) er anket af anklage- myndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale og skærpelse, herunder påstand om, at tiltalte idømmes forbud i medfør af straffelo- vens § 236, stk. 1, nr. 2 og nr. 3.

Forsvareren nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Forsvareren påstod endvidere frifindelse for den af F nedlagte påstand om tortgodtgørelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte, vidnerne A og C.

Vidnet B forklaring for byretten er dokumenteret i medfør af retspleje-lovens § 923.

Der er under sagen afspillet to videoafhøringer af F.

- 2 -

Tiltalte har forklaret bl.a., at der er to rullegardiner for vinduet i soveværelset, så der kom-mer meget lidt lys ind. Man kan ikke se noget, heller ikke helt tæt på. Han rullede over fra venstre side og op på A. Da han ville justere sin placering, satte han en hånd ned lige ved siden af A. Herved opdagede han F, der lå i sengen. Han ramte ikke oven på en dyne, men direkte på F.

Han forsøgte først at skubbe F væk, men kom så til at tænke på, at de ikke skulle have sex, når F var i sengen. Han skubbede hende lidt på siden over eller under hoften. F blev nok flyttet nogle få centimeter. Både han og A var stadig halvt sovende. A sagde noget med, at F sov. Det har han forstået sådan, at A mente, at der ikke var sket noget ved det, der var foregået.

Hans hånd gled, så vidt han ved, ikke ned i Fs trusser. Han kan ikke frasige sig muligheden for, at han kan have rørt ved F, inden han vågnede. De var i gang, da han vågnede, og han ved derfor ikke præcist, hvad der var sket inden. Hele forløbet fra han lagde sig ind over A, indtil de lagde sig til at sove igen, varede ca. 30 sekunder. Hans forhold til A var nyt, og de havde ofte sex om natten eller ud på morgenen.

Han lå på As højre side.

Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at han kan have rørt F på låret. Han har også taget om hende. Der har været nogle gange, hvor han har ligget i sofaen, og F har sat sig foran ham. Han mener ikke, at han har kommenteret Fs påklædning. Det har han valgt ikke at blande sig i.

De har talt en del om, at F frygter mange ting. Det kunne f.eks. være, om et hindbær var farligt.

Vidnet A har forklaret bl.a., at hun og tiltalte kort konstaterede, at F lå i sengen. Hun kan ikke huske, hvem der sagde det. Hun kunne mærke, at tiltalte lavede en bevægelse, der viste, at ”hov, F lå i sengen.” Samlejet fortsatte ca. ½ minu ts tid. Det gav sig selv, at de skulle stoppe. Hun kan ikke huske, om hun skulle have sagt, at F sov.

Da tiltalte lagde sig ind over hende, satte han sine arme ned på hver side af hendes krop. Hun bemærkede, at han trak en hånd til sig. Hun gik på badeværelset. Da hun kom tilbage til tiltalte i soveværelset, talte de om, at han havde ramt F. Tiltalte sagde, at han ikke vidste præcist, hvor han har sat sin hånd, men det kunne sagtens være ved hoften eller skridtet. De stearinlys, der står på kommoden, var ikke tændt.

- 3 -

F havde i ugen op til episoden spurgt hende, om hun vidste, hvordan sperm smager. Ellers har de ikke talt om, hvordan noget smager. Om morgenen sagde vidnet til F, at hun syntes, at F skulle tale med hende om det, der var sket. Det sagde hun, fordi vidnet syntes, at det var yderst pinligt, at F havde set dem have sex. Hun forventede også, at hendes eksmand ville blive meget sur, hvis han fik det fortalt. Hun har ikke sagt, at F ikke måtte sige det til nogen.

F spurgte hende på et tidspunkt om, hvordan man onanerer. Den slags taler F meget om, nok fordi de taler om det i skolen. F havde en aften, mens hun var ved at blive lagt i seng, spurgt hende, om det var sådan, mens hun førte to strakte fingre op og ned ved skridtet uden på tøjet. Hun har ikke talt med F om, at tiltalte skulle have hørt om, at F havde fået kønsbehåring.

F gik hos Headspace bl.a. på grund af OCD-lignende mønstre, hvor hun følte, at hun skulle berøre ting et bestemt antal gange. Hun har også haft mange tanker omkring sygdom, som hun har været meget bange for.

Vidnet er sikker på, at tiltalte ikke rørte ved F, mens vidnet var vågen. Kontakten den dag startede ved, at hun blev vækket af, at tiltalte ”p illede” ved vidnet.

Vidnet C har forklaret bl.a., at F ikke virkede tøvende, da hun skulle besvare spørgsmålene. Vidnet har i referatet fra børnesamtalen anført, når der er tale om direkte citat. F virkede troværdig. Hun bed ikke mærke i, at F orienterede sig mod sin far under samtalen.

De øvrige episoder, som F fortalte om, spurgte vidnet ikke yderligere til, da vidnet skønnede, at hun med det, som var kommet frem, havde de fornødne oplysninger. På vidnets spørgsmål fortalte F hende, at hendes far ikke berørte hende på den måde, som hun havde fortalt om, at tiltalte havde gjort. Hun læste den indkomne underretning fra Juliane Mariecenteret op for F, inden hun stillede spørgsmål.

F fortalte hende, at hun mente, at moren havde set det, og at moren havde sagt noget, som F ikke kunne ikke høre, hvad var.

Personlige oplysninger Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808.

Tiltalte har forklaret, at hans personlige forhold er uændrede, bortset fra at han nu er blevet skilt.

- 4 -

Landsrettens begrundelse og resultat

For så vidt angår forhold 1 tiltræder landsretten af de grunde, byretten har anført, at tiltalte er fundet skyldig som sket, herunder at forholdet er henført under straffelovens § 232, 2. led.

Landsretten er endvidere enig i, at der ikke er ført et til domfældelse tilstrækkeligt bevis for tiltaltes skyld i forhold 2, hvorfor han er blevet frifundet i dette forhold.

Straffen findes passende, herunder at den er gjort betinget på vilkår som anført.

Af de grunde, der er anført i dommen, tiltræder landsretten, at byretten har frifundet tiltalte for påstanden om forbud, jf. straffelovens § 236.

De juridiske dommere tiltræder endelig dommens bestemmelse om godtgørelse for tort.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

D O M

afsagt den 18. august 2017

Rettens nr. 6-3586/2017 Politiets nr. 2300-72339-00001-17

Anklagemyndigheden mod T cpr-nummer …66… X-vej 5210 Odense NV

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 9. maj 2017.

T er tiltalt for

1. overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1 og stk. 3, jf. 225, og § 223, stk. 1, jf. § 225, ved den 4. februar 2017 om morgenen på adressen Y-vej i Odense, to gange at have haft andet seksuelt forhold end samleje med sin steddatter F, født den 13. maj 2004, idet han ved udnyttelse af sin fysiske og psykiske overlegenhed med sin hånd befølte F i skridtet indledningsvis uden på trusserne, hvorefter han førte sin hånd ind under hendes trusser og med sine fingre befølte/stimulerede hende direkte på kønsdelene, herunder på og ved klitoris, ligesom han kort tid efter på ny førte sin hånd ind under Fs trusser og igen med sine fingre befølte/stimulerede hende direkte på hendes kønsdele, herunder på og ved klitoris.

2. overtrædelse af straffelovens § 232, 2. led, ved på ikke nærmere præciserede tidspunkter forud for den 21. februar 2017 på adressen Y- vej i Odense, flere gange at have befølt F på numsen og lårene uden på tøjet, hvilket var egnet til hos F at krænke hendes blufærdighed.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte gives forbud mod at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv at tage ophold hos personer hos hvem, der opholder sig børn under 18 år (boligforbud), jf. straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2, og

at tiltalte gives forbud mod at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen (besøgsforbud), jf. straffelovens § 236, stk. 1, nr. 3.

Der er endelitg nedlagt påstand om, at forbuddene meddeles i et af retten fastsat tidsrum, jf. straffelovens § 236, stk. 4.

- 2 -

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

F har påstået, at tiltalte skal betale 5.000 kr. i godtgørelse for tort.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten.

Tiltalte har anerkendt kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Tiltalte, T, har forklaret, at han er kæreste med Fs mor A. A blev skilt for 3 år siden fra B. Tiltalte og A blev kærester omkring juletid samme år, som A var blevet skilt. Tiltalte blev boende på sin oprindelige bopæl. Han er fortsat ikke skilt fra sin ekskone. A har børnene F samt D, der er to år yngre end F. Tiltalte har en teenagedatter.

I starten af deres forhold var tiltalte ikke så tit hos A, når børnene var hjemme. I efteråret 2016 fortalte A børnene, at hun og tiltalte var kærester. Hun havde en snak med dem om det. Tiltalte og A begyndte at spise sammen, men var primært sammen, når børnene ikke var der. De arbejdede på at etablere en ny familie. Tiltalte og A og deres tidligere ægtefæller har alle kendt hinanden som venner de sidste 6 år.

Tiltalte har kunne mærke, at gav komplikationer, at børnenes mor havde fået en ny kæreste. Han føler, at børnene har accepteret ham. I foråret 2017 begyndte tiltalte at være mere hos A og har også kørt for børnene, når de skulle til fritidsaktiviteter eller andet. Tiltalte har jævnligt overnattet hos A. Der er mørklægningsgardiner i rummet.

F har lidt af angst og er nogen gange om aftenen og natten kommet ind sengen til i A. Tiltalte ligger normalt yderst og A inderst i sengen. Når F kom ind for at putte, lagde hun sig på den modsatte side af A end tiltalte. Det var ikke altid, at F fik lov til at putte hos dem. Det er hyppigt sket, at F er kommet.

Den 4. februar 2017 om morgenen begyndte tiltalte og A at kæle halvt sovende og halvt vågne. Han havde ikke lagt mærke til, at F lå i sengen og havde heller ikke registreret, at hun var kommet. Han tænkte heller ikke over, at hun kunne ligge i sengen. Tiltalte og A havde lyst til hinanden, og tiltalte lagde sig ind over A. De var nok gået i gang med samlejet.

Tiltalte satte hånden ned i sengen ved siden af A for at holde balancen og rykke bedre ind over A. Hans hånd var nok omkring brysthøjden på hende. Han opdagede, at noget var forkert, idet han satte hånden ned på F. Han ved ikke, hvor ham ramte hende, men tror, at det nok var under brysthøjde og over knæhøjde. Han tog straks hånden til sig. Han sagde et eller andet til A om, at F var kommet ind.

A varede "ja, men hun sover". Tiltaltes første tanke var at skubbe F væk. Han lagde sig igen ved siden af A. De kyssede lidt, og tiltalte faldt i søvn. Tiltalte vågnede ved, at A kom ind. F var væk. De kyssede vist, og dernæst stod de op. De gik ud i køkkenet for at lave morgenmad. F var i stuen. De spiste morgenmad sammen. Tiltalte syntes ikke, at han kunne mærke noget på F, men hun var lidt mut.

A har senere fortalt ham, at F stadig lå i sengen, da A stod op. Tiltalte og A havde på et tidspunkt om morgenen en dialog om det, at de havde prøvet at have sex, mens F var i sengen. De talte især om, hvorvidt F var vågen. Der blev ikke talt om berøring. A har forsøgt at tale med F om det passerede, men F ville ikke snakke om det.

I ugen efter skulle A til nogle møder, og tiltalte spiste sammen med børnene og puttede dem.

Foreholdt sin forklaring til politirapport, bilag 12, side 6, 3. sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at han nok har forklaret, at han satte hånden omkring låret eller skridtet. Han afgav forklaringen lige efter at have set Fs forklaring om det samme. Tiltalte kan ikke sige, om det

- 3 -

gjorde ondt på F, da han pressede sin hånd ned på hende. Med det samme han mærkede hende, tog han hånden til sige. Han er ikke 100 % sikker på, om han og A havde påbegyndt samlejet.

Foreholdt sin forklaring til ovennævnte politirapport, side 3, 2. afsnit, har tiltalte forklaret, at det skete under akten. Han kan ikke sige, om det skete, mens han forsøgte at komme op i A.

Foreholdt sin forklaring til samme rapport, side 5, har tiltalte bestridt at have forklaret, at han ramte Fs underliv. Sengen er to meter lang, og tiltalte er 1,83 meter. Tiltalte lå indenfor sengen. Han ved ikke, hvordan F lå i forhold til dem. Han ved ikke, hvor høj F er, men hun er højere end sin mor som er 1,50 meter. Han ved ikke, hvor han ramte F. Først efter han blev afhørt, talte han med A om, at han var kommet til at ramme F. Indtil da havde de kun talt om det, at de havde forsøgt at have sex, mens hun var i sengen.

Foreholdt sin forklaring til samme rapport, side 6, 3. sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at han og A talte om, at han havde sat hånden ned i F, men de talte ikke om, at han havde ramt hende i skridtet.

Foreholdt sin forklaring til samme rapport, side 6 foroven, har tiltalte forklaret, at han og A ikke talte om, at det var forkert, at han havde rørt F. De havde ikke tanken, at han havde rørt hende forkert. A og F har talt meget om seksualitet og drenge. Han husker ikke, om A har fortalt ham, at F var begyndt at få hår på kønsdelene, men tror det ikke. Det siger ham ikke noget, at han og A skulle have haft en snak om det, og at tiltalte skulle have givet udtryk for, at det var spændende.

Foreholdt at F til DVD -afhøring har forklaret, at tiltalte har befølt hende to gange, har tiltalte forklaret, at det har han ikke. Han rørte ikke ved F så lang tid, at hans hånd kunne have nået at komme ind under trusserne. Han kan ikke sige, om han ramte hende ved trusserne, da han skubbede til hende. F sover normalt i top og trusser.

Foreholdt sin forklaring til samme rapport, side 7, 2. og 3. afsnit, har tiltalte forklaret, at han nok har forklaret som anført. Han svarede på nogle konkrete spørgsmål efter bedste evne. Han har ikke nævnt overfor A, at han ramte F i skridtet.

Tiltalte og F har haft det godt med hinanden. De har givet krammere og knus og har siddet tæt i sofaen. Tiltalte har ikke oplevet, at de har haft uoverensstemmelser. De har ikke været uvenner. F er lidt genert, men meget opmærksom på sit udseende og de rigtige tøjmærker. Umiddelbart har F talt mere med sin mor om sex, end tiltalte og hans ekskone har talt sex med deres datter.

F har ikke været seksualiseret i sin adfærd overfor tiltalte. Han kan ikke huske, at der har været episoder, hvor han ikke kunne stole på, hvad F sagde. Han har aldrig fanget hende i en løgn. Tiltalte ved ikke, om hun nogensinde har løjet om noget alvorligt. B har forsøgt at få penge ud af alt og har ikke været tilfreds med, at tiltalte kom ind i familien. B forsøger nu at få den fulde forældremyndighed over F.

F og hendes mor har haft et meget tæt og kærligt forhold. A og B har haft en 7/7 ordning.

F blev fjernet fra hjemmet efter episoden. Frem til sommerferien så A hende kun én gang. I sommerferien havde hun hende tre dage. Derudover har hun fået lov til at handle sammen med hende et par timer. A har kæmpet for at se sin datter, men B har modsat sig alt. Familiehuset har været ind over, og B har måtte give lidt efter.

- 4 -

I forbindelse med at tiltalte og F har givet hinanden krammere, har han ikke bevidst rørt hende et sted, hvor han ikke ville røre sin egen datter. Han kan godt have rørt hende på numsen. Han mener dog ikke, at han tager hende på numsen. Hvis hun er kommet op i sofaen til dem, kan han have taget om hende.

Foreholdt sin forklaring til ovennævnte rapport, side 9, 2. afsnit, har tiltalte forklaret, at sengen er 1,40 eller 1,50 meter bred. Han er nok rykket længere ned i sengen, da han lagde sig ovenpå A.

Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte forklaret, at A kendte tiltaltes ekskone, og at tiltalte og B derved lærte hinanden at kende. Da B opdagede, at tiltalte begyndte at være sammen med A, spurgte han meget ind til det. Han spurgte både børnene og A om deres forhold og spurgte, om de var kærester. B har spurgt børnene om tiltalte og A kyssede, og om de rørte hinanden.

Da de indledte samlejet, var de halvt sovende. Da tiltalte blev bevidst, lå A på ryggen. De rørte ved hinanden, men tiltalte kan ikke svare på, hvem der startede. A rørte også den arm, der lå tættest på F. De har talt om, hvorvidt hun kunne have rørt F, men de ved det ikke. Normalt ligger tiltalte på siden, og A ligger på hans arm. Da de opdagede F og lagde sig til at sove, lagde de sig på samme måde. De bekymrede sig mest om, hvorvidt F havde opdaget, at de havde været ved at have samleje. De var meget i tvivl om, hvorvidt hun havde været vågen.

På ny adspurgt af anklageren og foreholdt sin forklaring til samme rapport, side 9, har tiltalte bekræftet at have forklaret som anført. Han tror, at A rørte så meget ved ham, at hun ikke kan have rørt F.

Foreholdt dagsbogsnotat, bilag 18, kan tiltalte ikke se, hvorfor han eller A skulle have sagt "smag det". De talte ikke så meget sammen. Tiltalte har ikke sagt noget med at smage. Det har A heller ikke.

Foreholdt sin forklaring til politirapport, bilag 12, side 9, og bilag 17, side 2, har tiltalte bekræftet, at han ikke kan sige, om der har været en berøring. A og F lå tæt op ad hinanden.

Forevist skitse, bilag 12 A, har tiltalte forklaret, at skitsen alene viser, hvordan de lå i forhold til hinanden og ikke højden for, hvordan de lå.

C har som vidne forklaret, at hun har haft en børnesamtale med F og lavet et referat af samtalen. Hun skrev referatet samme dag. Vidnet havde forinden lavet en aftale med Fs far om, at hun skulle komme. Hun startede med at forklare om formålet. Hun spurgte konkret ind til hændelsen. Når F svarede, spurgte hun igen konkret ind til det. Vidnet stillede som oftest hv-spørgsmål. Samtalen foregik hjemme hos Fs far.

F var "flov" og trykket, men ville gerne fortælle. F syntes, at det var ubehageligt. Hun ville gerne have sin far med til samtalen. Faderen sad bag F, så de ikke havde øjenkontakt. Vidnet betvivlede ikke, hvad F sagde. Da vidnet havde de oplysninger, hun skulle gå videre med, spurgte hun ikke videre ind til det.

Foreholdt referat, bilag 2 B, side 2 nederst, har vidnet forklaret, at "millioner" er F.

Foreholdt 4. hovedafsnit i referatet, har vidnet forklaret, at der skulle stå "over det". Vedrørende "hun var ikke bange", husker vidnet ikke, om hun spurgte, om F var bange for at være der. F følte sig ikke bange i forløbet.

- 5 -

Foreholdt 3. sidste afsnit, husker vidnet ikke, hvad F sagde om hyppigheden af blufærdighedskrænkelserne. Vidnet spurgte heller ikke ind til det. Det begyndte i sommerferien 2016.

Anklageren har dokumenteret referat af børnesamtale, bilag 2 B.

Vidnet havde ingen bemærkninger til referatet.

Vidnet har videre forklaret, at hun ikke havde andre oplysninger forud for samtalen med F end underretningsskrivelsen af 17. februar 2017 (bilag 2 A). Vidnet har kun talt med F den ene gang. F sagde ikke andet til vidnet, end hvad der fremgår af referatet. Vidnet har ikke deltaget i forløbet med ...

Adspurgt af tiltaltes forsvarer har vidnet forklaret, at det var hele underretningsskrivelsen, der blev læst op forud for, at der blev stillet spørgsmålet. Det gav ikke fra vidnets side anledning til noget, at mor skulle have set, hvad der var foregået. Vidnet spurgte ind til, om det ville have været anderledes, hvis det havde været Fs far, der havde rørt ved F.

Headspace er et tilbud til unge om samtaler. Vidnet ved ikke nærmere, hvad der er blevet talt om.

B har som vidne forklaret, at han er far til F. Han flyttede sammen med A i 1999. De blev gift i 2003. De fik F i 2004 og D i 2006. De blev skilt for knapt 3 år siden. De havde en 7/7- ordning med børnene. Det kørte upåklageligt. De boede tæt på hinanden, så børnene kunne tage frem og tilbage mellem dem. Vidnet fik på et tidspunkt en kæreste, som boede i København.

Den 4. februar 2017 fik vidnet en sms med nogle græde-emojies. F skrev, at der var noget, hun ville fortælle, men ikke vidste, hvordan hun skulle sige det. Vidnet prøvede at ringe til hende, men hun tog ikke telefonen. Han slog det hen. Ugen efter arbejdede vidnet i København, og F var hos sin mor. F kom over til vidnet om fredagen. De tog i biografen. Der var ikke noget at mærke på F.

Fredag nat/tidligt lørdag morgen tog de på skiferie. Mandag kom D galt af sted og brækkede kravebenet. Vidnet og F tog en lille skitur på 20 minutter om torsdagen. De kom tilbage til skihytten og tog skiene af. F spurgte, om han kunne huske, at hun havde skrevet, at der var noget, hun gerne ville sige til ham. Vidnet bekræftede, at det kunne hun godt. F sagde, at nu ville hun godt fortælle det.

Hun fortalte, at hun var vågnet fredag nat, var gået ind til sin mor og tiltalte, som lå og sov. Hun lagde sig i sengen. Hun vågnede på et tidspunkt om morgenen ved, at de havde sex med hinanden. Hun havde holdt sine øjne lukket, som om hun sov. På et eller andet tidspunkt havde tiltalte taget hånden ned mellem hendes ben to gange og rørt ved hende. F sagde videre, at hun prøvede at vende sig væk.

Hendes mor og tiltalte stoppede med at have sex. F fortalte, at hun fortsatte med at lade, om hun sov. Senere stod hun op og gik ind til sig selv. Hendes mor kom ind og spurgte, om der var noget galt. F slog det hen og sagde, at der var intet. Senere gik hun ud i køkkenet. Hendes mor sagde til hende, at det, der var sket, skulle hun ikke snakke om med nogen, for så kunne nogen blive sure over det.

Vidnet sagde til F, at det var meget alvorligt, og han blev nødt til at snakke med nogen om det. F svarede, at det vidste hun godt. Han spurgte også, om det var sket før, og F svarede, at det var det ikke. F sagde, at hun havde det godt over at have fået det sagt. Vidnet vidste, at han ikke skulle spørge ind til det for ikke at præge hende. Han skrev kort efter ned, hvad hun havde fortalt.

Det var tydeligt, at F havde det meget bedre fredag. Vidnet har lyttet og kan ikke sige, om han kan have præget F inden afhøringen i børnehuset. Om fredagen, mens de stadig var i Sverige, ringede vidnet til Center for Seksuelle

- 6 -

Overgreb på Rigshospitalet. De sagde, at vidnet skulle være opmærksom på, at de havde skærpet underretningspligt og skulle gå videre til kommunen med det. Rigshospitalet kontaktede Odense Kommune. Det blev ret hurtigt lavet en underretning, og vidnet fik et brev om, at F ikke skulle til samvær om mandagen. Den beskrivelse af befølingen, som F kom med overfor ham, var meget lidt detaljeret.

Hun fortalte, at tiltalte tog hånden ned mellem hendes ben og rørte hende udenpå trusserne og nede i trusserne og rørte ved hendes "knop". Som vidnet husker det, brugte hun ordet "knop". Det var først senere, F sagde til ham, at hun havde lavet et dagbogsnotat. Hun fortalte, at hun havde skrevet det på telefonen, fordi hun ikke var sikker på, om hun kunne sige det til ham.

Vidnet og F har stort set ikke talt om overgrebene. De har begge været til samtaler i Børnehuset. Vidnet fik at vide, at han ikke skulle spørge ind til noget, hvis F ikke selv ville. Vidnet husker en episode, hvor han og F kom hjem kl. 21, og hvor F pludselig brød sammen i bilen og begyndte at græde og tale om, at det var hendes skyld, og at hvis hun ikke var vågnet og gået derind, var det ikke sket.

F kunne heller ikke forstå, hvorfor hendes mor ikke sagde "stop". F har sagt til ham, at A ikke sagde "stop". F har ikke antydet, at der kunne være noget i det, hun havde sagt, der ikke var rigtigt. Efter den aften hvor hun blev ked af det, blev hun også rasende over, at nogen kunne gøre noget sådant. Hun har efterfølgende vendt det til, at det var uretfærdigt i stedet for selv at føle skyld.

F stoppede kontakten til sin mor, efter hun havde fortalt vidnet, om hvad der var passeret. Siden marts 2017 har F set sin mor ca. 10 gange. Hun har tre eller fire gange besøgt sin mor. Der har ikke været tale om overnatning. F har givet udtryk for, at hun er voldsomt vred på sin mor, fordi moderen har valgt parti.

A har sagt til vidnet, at det kan være, at tiltalte har vendt sig og snittet F med hånden, og at F måske er blevet berørt af, at de havde sex. A har også sagt, at hun ikke har sagt, at F ikke måtte sige det til nogen. Vidnet fastholder, at det er Fs egen beslutning, at hun ikke vil se sin mor. F er glad og har mange venner. Hun er en følelsesmæssig pige. Hun klarer sig godt i skolen.

Vidnet har ikke oplevet, at man ikke kan stole på hende. Han kan heller ikke se, hvorfor hun skulle have fundet på at fortælle en sådan løgn. F har aldrig nævnt, at det var ubehageligt at være hos A og tiltalte. På et tidspunkt fik F et andet værelse hos A, og der var hun ikke så glad for at sove. F har givet udtryk for, at hun synes, at tiltalte er en fin fyr.

Hun har aldrig givet udtryk for, at hun har været sur på ham. F har haft et tæt og fortroligt forhold til sin mor. D har nogen gange nævnt, at det var frustrerende, at der var en anden. F begyndte at føle angst i forbindelse med skilsmissen. Hun talte 3-4 gange med en børnepsykolog hos Headspace. Det var 1 - 1½ år før overgrebet. Der begyndte at komme lidt angst igen omkring sommerferien 2016.

De talte lidt om at kontakte Headspace igen. De første 3-4 måneder efter overgrebet var hun meget påvirket og havde ikke lyst til at se sine veninder og gå til sport. Det er nu blevet markant bedre. I morges græd hun, fordi vidnet skulle i retten og vidne i sagen.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at F for eksempel blev bange for, at der kom krig i Danmark. Hun blev bange for at blive voldsomt syg, eller at vidnet, hendes mor eller hendes lillebror skulle blive syge. Det var af et vist omfang, hvorfor de tog kontakt til Headspace. F kunne ikke sove ordentligt om natten, fordi hun lå og spekulerede. Han tror ikke, at hun har haft mareridt ud over det sædvanlige. Omkring sommerferien 2016 begyndte hun igen at blive bange for, at der kunne ske noget. Vidnet tænkte, at hun måske skulle have genopfrisket nogle af de teknikker, hun havde fået hos Headspace.

A har som vidne forklaret, at hun er mor til F. Hun har haft en 7/7-ordning med B omkring børnene. Tiltalte er kommet som en ven af huset. I august eller september 2016 blev tiltalte introduceret for børnene som vidnets kæreste. Han indgik som en del af familien i det omfang, han var hos dem. Han har aldrig været hos dem fulde 7 dage. F er jævnligt kommet ind i sengen til dem. I lange perioder var det mere hovedreglen end undtagelsen. F har altid

- 7 -

haft svært ved at falde i søvn. Efter skilsmissen begyndte hun at komme ind i sengen til vidnet. I starten bankede hun på, når tiltalte var der, men vidnet sagde til hende, at hun altid bare kunne komme. Når hun kom ind i sengen, lagde hun sig inderst. Vidnet kan ikke svare på, hvornår F kom ind til dem natten til den 4. februar 2017. Hun opdagede først F, da hun og tiltalte havde sex.

Vidnet vågnede ved, at tiltalte pillede ved hende. Han kravlede ovenpå hende. Der gik nok 10-15 sekunder, hvor han satte hænderne ned, og vidnet holdt om ham. Tiltalte registrerede, at F lå i sengen. Det gjorde vidnet også. De fortsatte ½ minuts tid. Tiltalte lå lidt ovenpå hende, og de kyssede. Dernæst lagde han sig ned ved siden af. Som vidnet husker det, lagde hun sig ind til ham, hvorefter de faldt i søvn.

De har aldrig tidligere haft sex, mens F har ligget i sengen. Da vidnet stod op, lå F stadig i sengen. Vidnet gik på toilettet og dernæst ud i køkkenet, hvor hun tog et glas vand. Mens vidnet stod i køkkenet, kunne hun se, at F gik forbi og ind på sit værelse. De sagde ikke noget til hinanden udover "godmorgen". Vidnet gik ind til tiltalte. De snakkede lidt om, at de havde haft sex, mens F var der.

Tiltalte sagde, at han opdagede F ved, at han var kommet til at sætte sin hånd på hende. Han sagde også noget med, at han havde sat hånden i skridtet eller på låret. Han havde det dårligt med, at han var kommet til at ramme hende. Vidnet gik ind til F. F var lidt mut, og vidnet kunne se, at hun ikke var, som hun plejede at være.

Vidnet tænkte, "gad vide om hun har været vågen eller er vågnet ved det og har registreret det". Vidnet sagde til F, at hun og tiltalte var kommet til at have sex i sengen. F svarede, at det var lige meget, og vidnet vidste, at F havde registreret det. Vidnet sagde også, at tiltalte havde sagt, at han havde ramt hende og ikke vidste, om han ramte hende på låret eller skridtet.

F svarede igen, at det var lige meget, og at hun ikke ville snakke om det. Vidnet gik derfor ud fra, at tiltalte havde ramt hende på låret eller i skridtet.

Foreholdt tiltaltes forklaring om at de først talte om, hvor han ramte F efter afhøringen hos politiet, har vidnet forklaret, at tiltalte sagde, at han ikke vidste, hvor han satte hånden, men at det var omkring låret eller skridtet.

Foreholdt sin forklaring til politirapport, der er underskrevet, bilag 8, side 2, nederst, har vidnet bekræftet sin forklaring. Da hun afgav forklaring, var hun godt klar over, at tiltalte havde sat hånden mellem benene på F. Da F og vidnet talte om, hvad der var sket, var det vidnets opfattelse, at F reagerede på, at tiltalte havde ramt hende i skridtet.

Foreholdt sin forklaring til samme rapport, side 3, midt på, har vidnet forklaret, at med "det ikke ville ske igen", mener hun, at det ikke ville ske at igen, at de havde sex, mens F var i sengen. Tiltalte lavede en bevægelse med hånden. Da han mærkede F, trak han armen længere op. F lå ved siden af vidnet med sit hoved et lille stykke længere oppe i sengen end vidnet. Fs hofte var nok nærmest ud for vidnets brystkasse. Vidnet har altid sit hoved nedenfor sin hovedpude. Vidnet så tiltaltes arm flytte sig i to sekunder og registrerede, at F flyttede sig. Sengen er 140-150 cm bred, og de lå således tæt.

F er som enhver anden teenager. Hun er en meget spekulativ pige, der bekymrer sig om mange ting. Det har hun altid gjort. Vidnet og F har haft et meget åbent forhold. Nu tør hun ikke snakke med vidnet, med mindre hun har konfereret med B. Vidnet og F har kun været sammen to gange, uden at B har været til stede. B har haft et krav om, at de ikke måtte tale om sagen, hvis de skulle være sammen.

Vidnet har ikke taget F i at lyve bortset fra hvide løgne. F vil gerne please andre. Vidnet er ikke i tvivl om, at tiltalte har ramt F, og at hun har følt sig krænket. F er ekstrem seksuel. Vidnet tror, at det har sat noget i gang, at tiltalte har ramt hende. Som vidnet husker det, sagde tiltalte noget med, at F var i sengen. De kyssede lidt, og vidnet sagde nok "jeg elsker dig".

Der var meget lidt ordveksling mellem dem.

- 8 -

Foreholdt dagsbogsnotat, bilag 18, har vidnet forklaret, at hun med sikkerhed ikke har sagt noget med "smag det". Vidnet har ikke kunne sige stop til noget, der ikke foregik. Det er direkte frastødende for vidnet, hvis det skulle have været lidt frækt for hende og tiltalte, at tiltalte havde sin hånd hos F. Vidnet var inde og snakke med F, og efterfølgende var hun inde for at høre, om hun var ok.

Om søndagen sagde vidnet til F, at hun altid kunne komme og snakke med hende, hvis hun havde brug for det. F svarede bare "ja, ja". Vidnet taler ikke i telefon med F. Det er vidnets opfattelse, at B fastholder F. F er meget konfliktpræget og har svært ved at finde ud at det.

Vidnet har sagt til F, at det, der skete med tiltalte, var lige som, da hun tog F i skridtet, hvor F var ved at få hår og sagde: "Så får du en dusk der".

Foreholdt sin forklaring til politirapport, bilag 8, side 2, har vidnet forklaret, at tiltalte pillede hende mellem benene, fordi han ville have sex. Mørklægningsgardinerne dækker helt. Der var ikke tændt stearinlys i rummet. Vidnet kiggede ikke på uret. Det var sidst på natten eller først på morgenen.

Vidnet var på intet tidspunkt ovenpå tiltalte Når de dyrker sex, har tiltalte sine hænder på hver side af vidnet, og vidnet holder fast i hans arme. Tiltalte lavede en bevægelse med armen, og vidnet gav slip på hans arme. Det tog kun et kort øjeblik for tiltalte at skubbe F væk. De har en dobbeltdyne, som de alle ligger under.

F er bange for sygdomme og død. Hun bliver meget bange, når hun tænker på det. Hun har også haft tider, hvor hun ikke kunne træde på for eksempel en måtte, og at hun skulle træde på den tre gange. Det begyndte efter skilsmissen. Overfor vidnet har F bare givet udtryk for, at hun er ked af det. Vidnet kan ikke sige, hvad F mener med; "det er ikke en drøm". F har tidligere sagt, at hun havde drømt, at vidnet blev syg.

Hun har aldrig ville tale om sine drømme eller mareridt. De har lås for alle døre og vinduer, men det er ikke nok til, at F ikke tror, at der kommer nogen. I ugen efter skulle vidnet til møde, og det var i orden med børnene, at tiltalte kom og passede dem i stedet for deres mormor. F har det sidste års tid snakket meget om sex, også fordi de har hørt om det i skolen, og hun er begyndt at læse andre bøger.

Hun har spurgt til vidnets og tiltaltes sexliv og vidnets og Bs sexliv. Ugen forinden spurgte hun vidnet, om hun onanerede, hvilket vidnet bekræftede. F viste det udenpå tøjet, og vidnet svarede, at man gjorde det indenfor tøjet. B har sagt, at han ville ønske, at vidnet havde fundet en anden kæreste end tiltalte.

Tiltalte kan ikke have haft hænderne nede i trusserne og stimuleret F, uden at vidnet ville have opdaget det. Havde hun opdaget det, var tiltalte røget ud med det samme.

Der er under sagen afspillet to DVD afhøringer af F.

Af et print fra SMS-er på Bs telefon fremgår det, at forurettede den 4. februar 2017 kl. 11.02 skrev til sin far og fremsendte tre "græde emojies".

I en senere SMS hedder det:

"Jeg skal sige noget, men jeg ved ik hvordan jeg skal gøre det"

I et notat på forurettedes telefon dateret den 4. februar 2017 kl. 20.10 hedder det:

"I fredags vågnede jeg om natten og gik ind til mor og så vågnede jeg og så vågnede jeg og så kunne jeg mærke at nogen rørte ved min jaer og så sagde en smag det eller sådan og det var ik en drøm"

- 9 -

I en underretning iht. Lov om Social service § 153 af 17. februar 2017 fra Juliane Marie Centret til Odense Kommune hedder det:

"... B fortæller, at hans datter F på 12 år i sidste uge, under samvær hos sin mor, havde skrevet beskeder til ham med grædende smileys og tekst om, at der var noget hun ville fortælle ham, men ikke vidste hvordan hun skulle få det sagt. Faderen havde ringet og skrevet til F, men hun havde undgået og sagt at det var lige meget. Faderen har i indeværende uge taget F og hendes lillebror med på skiferie i Sverige.

I går eftermiddags havde F igen sagt, at der var noget hun ville fortælle ham. Herefter havde hun fortalt, at hun natten mellem d. 3. og 4. februar var vågnet og ikke kunne falde i søvn igen. Hun var gået ind til sin mor og dennes kæreste og havde lagt sig til at sove i deres seng. Her var hun vågnet ved, at moderen og hendes kæreste havde sex med hinanden, men F havde ladt som om hun sov.

På et tidspunkt havde moderens kæreste taget hånden ned i Fs underbukser og have "gnubbet på hendes krop" . Moderen skulle i den forbindelse have sagt et eller andet til sin kæreste. F kan dog ikke huske hvad, men afviser at det skulle være "Stop", da faderen spørger hende herom. Moderen har efterfølgende sagt til F, at hun ikke måtte fortælle faderen om episoden. ..."

I et referat af børnesamtale af 20. februar 2017 udarbejdet af socialrådgiver C, Odense Kommune, hedder det:

"... Vedrørende hændelsen: Undertegnede starter med at læse underretningen højt for F således at hun er klar over, hvad det er for oplysninger som undertegnede havde [inden] vores samtale i dag. Efterfølgende snakker vi mere konkret omkring episode der skete hos mor, n atten mellem den 3. og den 4. februar 2017.

Adspurgt hvad der skete efter hun var vågnet og var gået ind til sin mor fortæller F, at hun gik ind for at sove hos sin mor og at hun lagde sig ved siden af sin mor, på ydersiden af sengen. Herefter fortæller F, at hun vågner ved, at hendes mor og kæreste har sex. F mener at kæresten ligger ovenpå mor. F fortæller, at hun lader som om hun sover.

Adspurgt om hvad der efterfølgende sker fortæller F, at mors kæreste er 2 omgange tager sin hånd ned til hendes skridt. Adspurgt om han rører hende udenfor trusserne svarer hun, "nej inden under trusserne". Adspurgt om hvor hans hånd er henne svarer hun, at hans hånd er langt nede i skridtet.

Adspurgt om hvor lang tid hun tror han har sin hånd ned hendes skridt fortæller F, at første gang er det kort tid - cirka 5 sekunder og anden gang at det noget længere tid cirka 1 minut. Adspurgt om hun gør noget når det sker fortæller F, at første gang rykker hun en lille smule på sig selv - og anden ganger, vender hun sig om på siden.

Adspurgt om hun tror at mor ser hvad der sker svarer F, at det tror hun at hun gør - begge gange. Adspurgt om mor siger noget imens det står på siger F, at første gang siger hun ikke noget - anden gang siger mor et eller andet, men F kan ikke køre hvad hun siger.

- 10 -

Adspurgt om mor siger stop svarer F, at mor ikke sagde stop - og at det hun sagde, ikke blev sagt på en vred måde.

Adspurgt hvad der efterfølgende sker fortæller F, at da hendes mor og kæresten er færdig med at have sex og hendes mor ud på toilettet og F går ind på hendes værelse. F fortæller, at hun bare lægger sig i sin seng og er på sin telefon. F fortæller, at det er formiddagen - nok omkring kl. 10.00.

F fortæller, at efter ca. 20 minutter kommer hendes mor ind på hendes værelse. Mor spørger hende om der er noget i vejen - og F svarer bare nej. Efterfølgende spørger mor F om hun er okay og hun svarer "ja jeg er okay".

Senere på dagen - om eftermiddagen - begynder mor at snakke om det der skete igen. F fortæller, at mor spørger ind til hvad hendes oplevelse af episoden var. F fortæller, at hun sagde til hendes mor "det er lige meget". Herefter siger mor til F, at hun ikke må sige det til nogen, for så er der nogen der kan blive sure. Senere samme dag siger mor til F, at det ikke vil ske igen.

Adspurgt om hvordan F har det på det tidspunkt fortæller hun, "jeg blev ked af det". Adspurgt om hvordan F havde det efterfølgende fortæller hun, at hun havde det ubehageligt, og at hun tænkte en del [over] det - men hun var ikke bange. F fortæller endvidere, at hun tænker over, om hun skulle sige det til sin far - men at hun var meget i tvivl om det.

Adspurgt om hvorfor hun var i tvivl om det siger F "jeg synes det var svært at fortælle". Adspurgt om hvornår hun beslutter sig for at sige noget til sin far fortæller F, at det gør hun allerede da hun ligger i sin seng på værelset. Kort tid efter at det er sket - hvor hun sender sms beskeder med ked af det smiley til sin far og fortæller, at der når hun skal sige til ham. Ved

Adspurgt om det der skete den nat er sket tidligere - eller om F har været udsat for anden grænseoverskridende adfærd fra sin mors kæreste fortæller hun, at der ikke har været en lignende episode som den der var den nat. Hun fortæller dog, at der har været andre ting omkring mors kæreste som hun synes har været mærkelig. F fortæller bl.a., at hvis de sidder i sofaen og ser en film, som kan han finde på at nusse hende på låret. F fortæller videre, at mors kæreste kan finde på at rører hende på numsen, hvis hun går forbi ham - ligesom han kan finde på at sige "hej smukke".

Adspurgt om hvorfor hun synes det er mærkeligt siger F, at der er mærkeligt fordi det er ham der gør det - og gøre nogen ting som hun ikke synes han skal. Adspurgt om de ville være anderledes hvis det var hendes far der sagen og gjorde disse ting - siger F, at det ville det nok være, men det er ikke nogen ting hendes far gør.

Adspurgt om der er andre episoder der foregår i hjemmet som hun synes er underligt i forhold til mors kæreste siger [F], at det er der ikke. Adspurgt om der ting omkring når hun går i seng/skal sove eller når hun er i bad, hvor mors kæreste er indblandet på en måde hun ikke syntes [om]. Hertil svarer F, at det er der ikke. Det er altid hendes mor der kommer og siger godnat og hun klarer alt selv i forhold til at gå i bad.

- 11 -

Adspurgt om hvor lang tid de ting hun beskriver har stået på fortæller [F], at det har stået på siden omkring sommerferien 2016. Adspurgt om hvor tit der foregået - her menes uhensigtsmæssige hentydninger eller berøringer af F - fortæller F, at det er sket hver gang i den uge hun har været hos mor.

Adspurgt om mors kæreste siger noget til hende efter episoden fortæller [F], at han ikke har sagt noget - udover hvad han normalt siger til hende i hverdagen.

..."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er 51 år, at han er uddannet … og er tilsynsførende for fem …, at han fortsat har sin eg en adresse, og at han jævnligt ser sin 17 årige datter.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Ad forhold 1.

F har på DVD-afhøringen forklaret detaljeret, præcist og troværdigt omkring selve overgrebet. Denne forklaring synes samstemmende med den forklaring, hun har fortalt sin far, jf. dennes vidneforklaring, samt indberetningen fra Juliane Marie Centret og ligeledes overensstemmende med den forklaring F har givet under samtalen med socialrådgiver C.

Fs forklaring støttes endvidere af, at hun få timer efter episoden skriver til sin far, at der er noget, hun skal fortælle ham, ligesom hun samme dag kl. 22.10 laver et notat på sin telefon, hvor hun kortfattet omtaler overgrebet.

F virker på DVD-optagelsen troværdig, og det forhold, at hun forekommer usikker om mange andre perifere forhold, ændrer ikke ved, at retten finder forklaringen troværdig og lægger den til grund.

Fs forklaring finder endvidere støtte i, at både A og B har forklaret, at F i dagene efter overgrebet ændrede adfærd, således at hun blev tiltagende mut og indelukket, og at hun på længere sigt har reageret ved at afskære kontakten til A, som hun ellers tidligere, jf. vidnerne, havde et nært og venskabeligt forhold med.

Endelig taler det forhold, at forældrenes skilsmisse lå nogen tid tilbage, og at F havde et godt forhold til tiltalte, jf. alle vidner, imod, at F har opdigtet episoden.

Idet overgrebet er beskrevet, som at en hånd to gange stikkes ned i hendes trusser og stimulerer hendes klitoris, kan der ikke være tale om en misforståelse af en tilfældig berøring, for eksempel hvis tiltalte tilfældigt satte en hånd ned for at få støtte i sengen eller skubbede til hende for at flytte hende i sengen.

På baggrund af Fs forklaring findes tiltalte derfor skyldig i to gange at have ført sin hånd ned i Fs trusser og herunder stimuleret hendes klitoris - den ene gang af helt kort varighed og anden gang af nogen varighed af op til et minut. Da befølingerne er sket kort efter hinanden, findes der alene at være tale om ét forhold. Retten finder imidlertid på baggrund af berøringens art, herunder at der ikke er sket penetration, at forholdet skal henføres til straffelovens § 232, 2. led.

Ad forhold 2.

- 12 -

Retten finder ikke, at det er godtgjort, at berøringerne af Fs numse og lår uden på tøjet har haft en karakter, der gør, at de er omfattet af straffelovens § 232, hvorfor tiltalte frifindes i dette forhold.

Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. straffelovens § 232, 2. led.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Retten har ved udmålingen lagt vægt på forholdets karakter, den korte varighed, at tiltalte ikke tidligere er straffet, forurettedes alder samt at tiltaltes tilknytning til F har været en stedfars.

Under henvisning til forholdets karakter og da tiltalte ikke tidligere er straffet, frifindes tiltalte for påstanden om forbud i medfør af straffelovens § 236.

Retsformanden tager godtgørelsespåstanden til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 30 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til F, c/o advokat Charlotte Kjærgaard, Algade 33, 5750 Ringe, betale 5.000 kr. med tillæg af rente, jf. erstatningsansvarslovens § 16.