BS-45939/2020-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 182.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 7. juni 2022

Sag BS-45939/2020-OLR (9. afdeling)

Udlændingenævnet (advokat Hans August Becker (prøve) og advokat Rass Holdgaard)

mod

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (beskikket advokat Thomas Ryhl)

Københavns Byret har den 26. oktober 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS-28029/2019-KBH).

Landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Tine Egelund Thomsen og Troels Kjersgaard (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Udlændingenævnet, har gentaget sin påstand for byretten om fri-findelse.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har påstået dommen stadfæstet.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har haft fri proces for landsretten.

Supplerende oplysninger Efter at Udlændingenævnet havde modtaget klage over den afgørelse, som Ud-lændingestyrelsen havde truffet den 1. december 2017 vedrørende Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, meddelte Udlændingenævnet ved brev af 24. januar 2018, at klagen ikke

2

havde opsættende virkning, og at det derfor påhvilede Appelindstævnte, tidligere Sagsøger at ud-rejse af landet straks, hvis hun ikke allerede var udrejst.

Ved kendelse af 8. juli 2021 afslog Østre Landsret en anmodning fra Appelindstævnte, tidligere Sagsøger om at tillægge retssagen opsættende virkning. Samtidig imødekom landsretten en anmodning fra Appelindstævnte, tidligere Sagsøger om tilladelse til at gøre gælden-de, at fætter/kusinereglen i udlændingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt., er i strid med grundrettighederne og/eller Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet.

I forlængelse af Østre Landsrets kendelse af 8. juli 2021 meddelte Udlændinge-nævnet i brev af 9. juli 2021, at det fortsat påhvilede Appelindstævnte, tidligere Sagsøger at udrejse af Danmark.

Højesteret har ved kendelse af 13. april 2022 tillagt retssagen opsættende virk-ning, således at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger under sagens behandling for landsretten kan opholde sig i Danmark.

Forklaringer Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, Vidne 1 (Person i kendelsen af 8/7-2021), Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 5 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 6 har endvidere afgivet forkla-ring.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har forklaret blandt andet, at hun i januar 2022 mistede et barn ved en spontan abort. Hun elsker stadig Vidne 1, og de har et godt ægte-skab. De bor stadig sammen i Vidne 1's stedmors lejlighed, og det fungerer at bo der. Årsagen til, at de stadig bor der, er dog, at de ikke har råd til at få deres egen bolig så længe, hun ikke arbejder. Da hun ikke har opholdstilladelse, kan hun ikke arbejde i Danmark. Hun og Vidne 1 har udgifter til institution, hus-holdning, benzin mv., og Vidne 1's løn alene kan ikke dække både disse udgifter og udgiften til en bolig.

Deres søn, Barn, er to år gammel og går i vuggestue. Hun havde nogle forbehold over for, at han skulle starte i vuggestue, da hun var bekymret for, om han kunne kommunikere med pædagogerne og de andre børn. Det går imidlertid godt, og pædagogerne har været meget støttende og har hjulpet både Barn og hende. Hun kommunikerer med pædagogerne ved anvendelse af beskeder, som oversættes via et oversættelsesprogram.

Hun vil meget gerne lære dansk, men hun kan ikke få danskundervisning så længe, hun ikke har opholdstilladelse. Hendes manglende danskkundskaber er et problem i det daglige, og hun har eksempelvis oplevet, at hun i forbindelse med et tandlægebesøg med Barn var nødsaget til at kontakte Vidne 1 tele-fonisk, så han kunne hjælpe med at oversætte. Hun handler selv ind og står for det huslige. Hendes sociale omgangskreds er begrænset til Vidne 1 og deres fa-

3

milier. Hun har en søster samt fætre og kusiner i Danmark. Det er kun hendes søster, der er blevet familiesammenført i Danmark. Hendes forældre bor i Tyr-kiet. Hun har ikke besøgt dem, siden hun forlod Tyrkiet, og de har ikke været på besøg i Danmark.

Inden Vidne 1 og hun mødtes til et bryllup i 2015, havde hun set ham ofte, men de havde ikke talt sammen. Efter brylluppet talte de i telefon sammen, og de foretog også videoopkald til hinanden. De betalte begge selv for deres eget bryl-lup.

Hun husker ikke, hvorfor hun ikke udrejste af Danmark efter, at hun havde fået en udrejsefrist.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og han ikke har gemt ud-skrifter af deres korrespondance fra 2015 til 2017, da de ikke var klar over, at det ville udvikle sig sådan, at de kunne få brug for den. De var bare forelskede og ville gerne giftes. Der var i øvrigt også beskeder, der gik tabt, da Appelindstævnte, tidligere Sagsøger skif-tede telefon i forbindelse med, at hun kom til Danmark. Han betalte for deres bryllup i Tyrkiet, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger betalte også lidt. Der var et par familiemedlemmer til stede ved brylluppet.

Han elsker Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, og de har det godt sammen. De er skrevet op til flere lejlig-heder, og de har for nylig fået tilbudt en lejlighed. De har imidlertid ikke råd til den pågældende lejlighed så længe, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke må arbejde i Danmark. De kan ikke overtage lejemålet, hvor de bor nu. KAB, der er udlejer, har sagt, at de ikke kan blive lejere så længe, hans stedmor er i live. Det går fint med at bo i samme lejlighed som hans stedmor, der har sit eget værelse, men Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og han vil dog hellere bo for sig selv.

Det betyder meget for ham, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger lærer at tale dansk, men det har ikke væ-ret muligt for hende at lære endnu, da hun ikke må gå på sprogskole, fordi hun ikke har et cpr-nummer. Det giver store udfordringer i forhold til myndigheder, hospitalsvæsen mv., at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke har et cpr-nummer.

Politiet har været på deres bopæl to gange, hvor de alene har spurgt, hvordan det går med Appelindstævntes, tidligere Sagsøger opholdstilladelse. Han husker ikke, om politiet har været der efter byrettens dom. Han har været dansk statsborger siden omkring 2005. Han opgav sit tyrkiske statsborgerskab, da han blev dansk statsborger.

Han elsker Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og deres søn, og han har kæmpet siden 2017 for, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger kan få lov til at blive i Danmark.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun ser Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1 ofte. Hun har selv to børn på henholdsvis seks og fire år, og børnene er meget sam-

4

men med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1's søn. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1 har det godt sammen, og de er glade for deres liv sammen. De laver ofte meget sjov med hinanden. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har skabt glæde i deres familie.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger er en selvstændig kvinde, og hun er ikke blevet presset til at gifte sig med Vidne 1 eller til at blive sammen med ham. Hun mener, at det var i sommeren i 2017, at hun første gang hørte Vidne 1 tale om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Forud herfor havde hun ikke kendskab til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1's relation. Hun kom selv til Danmark, da hun var ni år.

Hendes mand er født og opvokset i Danmark. Hun og hendes mand blev gift i december 2013, og de fortalte selv deres familier, at de ville giftes.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han stadig er kæreste med Vidne 1's sto-resøster. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1 er stadig meget glade for hinanden, og de er glade for at være gift. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1 blev ikke presset til at gifte sig.

Da Vidne 1 be-gyndte at tale om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, fortalte han, at hun var sød og dejlig, og at de gerne ville giftes med hinanden. Vidne 1 fortalte endvidere, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og han kommu-nikerede via telefon, WhatsApp og lignende. Han mener, at Vidne 1 og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger selv betalte for brylluppet i Tyrkiet.

Vidne 6 har forklaret blandt andet, at hun er 23 år og læser på Skole. Hun er ved at skrive kandidatafhandling og bliver færdig med sin uddannelse til december. Hendes forældre er fra Tyrkiet, og hun er i familie med Vidne 1's halv-søster. Omkring 2013 mødte hun gennem Vidne 1's halvsøster kortvarigt Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i Tyrkiet.

I 2017 var hun med til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1's bryllup i Danmark. Hun ny-der at besøge Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1, og hun taler også alene med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, der er hendes veninde. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1 har det sjovt og godt sammen, og de respek-terer hinanden.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger er en meget åben person, og hun tror, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ville fortælle hende, hvis hun ikke var glad for sit ægteskab. Hun har intet indtryk af, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger er blevet presset til at gifte sig med Vidne 1. Hun mener ikke, at der er nogen i deres familier, der ville presse andre i familien til at gifte sig.

Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han stadig ser Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1 dag-ligt, og at de altid virker glade for hinanden. Han har aldrig set Appelindstævnte, tidligere Sagsøger være ked af det. Han taler dansk med Vidne 1. Han kan ikke tale med Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, da hun ikke taler dansk.

Hans hustru var med til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1's bryllup i Danmark, og hun fortalte, at de var glade til brylluppet. Han hørte første gang om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, da hun kom til Danmark. Han lærte Vidne 1 at kende, da han flyttede ind i sin nuværende lejlighed.

Anbringender

Parterne har gentaget og uddybet deres anbringender for byretten og har anført nye anbringender vedrørende Danmarks internationale forpligtelser i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU-retten.

5

Udlændingenævnet har yderligere anført navnlig, at udlændingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt., er udtryk for en lovbestemt formodningsregel, og at det ikke har støtte i lovens ordlyd eller forarbejder – og det er heller ikke i overensstemmel-se med formålet med bestemmelsen - at efterfølgende omstændigheder som samliv og fælles barn er momenter, der kan inddrages ved vurderingen af, om formodningen om, at ægteskab mellem nærtstående oprindeligt ikke er indgået frivilligt, er afkræftet.

Det er Udlændingenævnets opfattelse, at Højesteret an-vender formodningsreglen i overensstemmelse hermed i dommen trykt i UfR 2007.1115 H, og at disse præmisser i lyset af forarbejderne skal forstås på den måde, at omstændigheder, som først er indtruffet efter ægteskabets indgåelse, alene kan være relevante i forhold til vurderingen af, om nærmere afgrænsede forhold efter ægteskabets indgåelse udgør sådanne særlige grunde, der afgø-rende taler for, at der – selvom det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet blev indgået efter begge parters eget ønske – kan meddeles opholdstilladelse.

En sondring mellem omstændigheder før og efter ægteskabets indgåelse understøt-tes også af øvrig retspraksis.

Formodningsreglen strider ikke mod Danmarks internationale forpligtelser. I forhold til EMRK fremgår det af praksis fra Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstol (EMD), at en stat har ret til at kontrollere indvandringen til sit territorium, og at artikel 8 ikke indebærer en generel forpligtelse til at respekte-re immigranters valg af opholdsland eller til at tillade familiesammenføring på statens territorium.

Det anerkendes ligeledes i praksis, at staten har en beretti-get interesse i at fastsætte regler for familiesammenføring med henblik på at kontrollere indvandringen, og EMD’s prøvelse i sager om afslag på baggrund af nationale regler om familiesammenføring sker i lyset af statens skønsmargin ved fastsættelse af nationale regler om familiesammenføring.

Staten har en vid skønsmargin, når det gælder indførelsen af regler, der – som formodningsreg-len – har til formål at bekæmpe tvangsægteskaber og tvangslignende ægteska-ber.

Formodningsreglen – der har hjemmel i national lov og kan begrundes i et an-erkendt hensyn – udgør et lovligt indgreb i Appelindstævntes, tidligere Sagsøger rettigheder i hen-hold til artikel 8 om retten til familieliv, og formodningsreglen fører ikke til af-slag på familiesammenføring i konkrete sager, hvor artikel 8 giver ret til fami-liesammenføring.

Af samme grund er formodningsreglen ikke i strid med arti-kel 12 om retten til at indgå ægteskab. Formodningsreglen fører endvidere ikke til forskelsbehandling omfattet af artikel 14.

Selv hvis landsretten måtte finde, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har løftet bevisbyrden for, at der foreligger forskelsbehandling omfattet af artikel 14, vil en sådan forskelsbehandling være lovlig og forenelig med bestemmelsen.

Som anført i Højesterets dom trykt i UfR 2018.688 må det i den forbindelse tillægges vægt, at formodningsreglen må anses for objektivt og rimeligt begrundet inden for den skønsmargin, som også i forhold til artikel 14 tilkommer staten, og at reglen kan fraviges, hvis der foreligger ganske særlige

6

grunde. Det bestrides, at formodningsreglen skulle være udtryk for magtfor-drejning eller i strid med et retsstatsprincip.

I forhold til EU-retten kan Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke påberåbe sig afledte rettighe-der i henhold til Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet (associeringsafta-len), da hendes ægtefælle (referencepersonen) er dansk statsborger og derfor ikke (længere) er rettighedssubjekt i henhold til associeringsaftalen.

Selv hvis landsretten måtte nå frem til, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har rettigheder efter associe-ringsaftalen, udgør formodningsreglen en ny restriktion, som er forenelig med artikel 13 i associeringsaftalen, da reglen er begrundet i et tvingende alment hensyn, er egnet til at varetage formålet om at bekæmpe tvangsægteskaber og er proportional.

Formodningsreglen er også forenelig med artikel 7, 9 og 21 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har yderligere anført navnlig, at Udlændingenævnets argu-mentation i forhold til inddragelse af efterfølgende omstændigheder ved dom-stolsprøvelse af, om et ægtepar har afkræftet formodningsreglen i udlændinge-lovens § 9, stk. 11, 2. pkt., er i strid med de sidste 15 års retspraksis. Retspraksis er i overensstemmelse med det grundlæggende princip om rettens frie bevisbe-dømmelse.

Domstolene er herunder ikke bundet af det krav om mindst to års efterfølgende samliv på egen bopæl eller mindst to børn i ægteskabet, som er formuleret i Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 16. oktober 2009.

Udlændingenævnets ønske om at få fastslået, at efterfølgende omstændigheder kun skal kunne tillægges vægt som ”særlige grunde” , der undtagelsesvis kan begrunde opholdstilladelse, er baseret på, at efterfølgende omstændigheder da får karakter af egentlige betingelser, der skal være opfyldt for at få opholdstil-ladelse.

Samtidig kan udlændingemyndighederne holde fast i, at man ikke skal kunne opfylde betingelserne og skaffe sig en bedre retsstilling ved at opholde sig ulovligt i Danmark. Udlændingenævnets argumentation kan imidlertid ikke forenes med de sidste 15 års retspraksis, herunder Højesterets dom trykt i UfR 2007.1115 H.

Udlændingenævnets afgørelse i denne sag har ikke lovlig hjemmel, idet for-modningsreglen er i strid med trinhøjere normer.

Det beviskrav, som med for-modningsreglen pålægges ægtefæller, der er kusine og fætter, kan sammenfat-tes sådan, at forklaringer fra ægtefællerne selv og deres nærmeste ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at afkræfte den lovbestemte formodning om tvang, idet der ud over forklaringer om frivillighed skal foreligge beviser for faktiske omstæn-digheder, der understøtter, at ægteskabet er indgået frivilligt, og det er i sagens natur umuligt at fremlægge fysiske, faktiske beviser for noget, som ikke er sket.

Formodningsreglen pålægger således disse ægtefæller en bevisbyrde, der er umulig at løfte, og reglen får derfor den utilsigtede materielle virkning, at ægte-fæller, der frivilligt har indgået ægteskab uden at have haft et længerevarende

7

og nært personligt bekendtskab eller samliv inden brylluppet, automatisk får afslag på familiesammenføring indtil det tidspunkt, hvor det eventuelt lykkes dem at optjene samlivsperioder i Danmark af en vis varighed eller få børn i æg-teskabet.

Reglen forhindrer dermed automatisk og uundgåeligt familiesammen-føring og dermed udøvelsen af familielivet i Danmark, når der er tale om et ar-rangeret ægteskab mellem nærtbeslægtede, selv om det efter dansk ret er tilladt at indgå ægteskaber mellem fætre og kusiner eller indgå arrangerede ægteska-ber.

Denne automatiske materielle virkning af formodningsreglen betyder, at anvendelsen af reglen som hjemmel for et afslag på familiesammenføring både generelt og i den konkrete sag strider mod EMRK artikel 12 i forening med arti-kel 8 eller mod artikel 14 i forening med artikel 8. Det gøres ikke gældende, at formodningsreglen isoleret set strider mod artikel 8.

Det anerkendes, at målet om at bekæmpe tvangsægteskaber er et tvingende al-ment hensyn, der i henhold til EMRK artikel 8, stk. 2, vil kunne begrunde et indgreb i retten til respekt for familielivet sammenholdt med retten til at indgå ægteskab. Formodningsreglen gør imidlertid langt mere skade end gavn, og den kan derfor ikke anses for nødvendig i et demokratisk samfund. Formod-ningsreglen er således i strid med både legalitetskravet og proportionalitetskra-vet, og reglen kan derfor ikke retfærdiggøres med henvisning til målet om at bekæmpe tvangsægteskaber.

Formodningsreglen er endvidere i strid med et grundlæggende retsstatsprincip, fordi reglen ikke kan undgå at føre til vilkårlige afgørelser, ligesom formod-ningsreglen er i strid med et grundlæggende princip om, at staten ikke må ud-øve magtfordrejning ved at gribe ind i borgernes rettigheder med en anden be-grundelse (ønsket om at bekæmpe tvangsægteskaber) end den reelt bagvedlig-gende (ønsket om at begrænse indvandringen).

Subsidiært har Appelindstævnte, tidligere Sagsøger gjort gældende, at formodningsreglen er i strid med stand still-klausulen i artikel 13 i associeringsaftalen mellem EU og Tyrki-et. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger kan påberåbe sig stand still-klausulen, idet hendes ægtefæl-le er af tyrkisk oprindelse og arbejdstager i Danmark. Formodningsreglen er også i strid med artikel 7, 9 og 21 i Den Europæiske Unions Charter om grund-læggende rettigheder, der må fortolkes på sammen måde som EMRK artikel 8, 12 og 14.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ved afgørelsen af 24. august 2018 afslog Udlændingenævnet at meddele op-holdstilladelse til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Udlændingenævnet fandt det herunder tvivlsomt, om ægteskabet mellem Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, født i 1994, og Vidne 1, født i 1987, blev indgået efter begge parters eget ønske. Efter Udlændin-genævnets afgørelse havde Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1, der er fætter og kusine, således ikke afkræftet den lovbestemte formodningsregel i udlæn-

8

dingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt. (tidligere udlændingelovens § 9, stk. 8) om, at såfremt et ægteskab er indgået eller et samliv er etableret mellem nærtbeslæg-tede eller i øvrigt nærmere beslægtede, anses det, med mindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, for tvivlsomt, om ægte-skabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget øn-ske.

Højesteret har i dom af 30. januar 2007, gengivet i U2007.1115, fastslået, at afgø-relsen af om et par, der er nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, har afkræftet den lovbestemte formodning beror på en bevisbedømmelse, som er undergivet sædvanlig domstolsprøvelse, og at der herved kan tages hensyn til nye oplysninger, herunder om forhold, som først er indtruffet efter, at den administrative rekursinstans har truffet afgørelse.

Landsretten finder på den baggrund, at der ikke er grundlag for at anvende reglen i udlændingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt. (tidligere udlændingelovens § 9, stk. 8), på den måde, som Udlændingenævnet har gjort gældende under sagen. Landsretten finder således, at nye oplysninger, herunder om efterfølgende om-stændigheder i forhold til nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtedes indgåelse af ægteskab eller etablering af samliv, kan indgå i vurderingen af, om et par har afkræftet formodningen om, at det må anses for tvivlsomt, om ægte-skabet eller samlivet er indgået efter begge parters eget ønske.

Efter de forklaringer, der er afgivet af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1, lægger landsretten til grund, at de mødtes til et bryllup i Tyrkiet i 2015, at de her blev interesserede i hinanden, og at de efterfølgende kontinuerligt holdt kontakt via telefon og internet, indtil de sås igen i juni 2017 i Tyrkiet, hvor de blev gift.

Det lægges endvidere til grund, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1 har bo-et sammen siden november 2017, hvor Appelindstævnte, tidligere Sagsøger indrejste i Danmark, at at de har en søn født i 2019, og at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger senest har aborteret ufrivil-ligt i 2022.

På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder forklaringerne fra Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Vidne 1 og vidnerne i sagen, finder landsretten, at det er godtgjort, at ægteskabet mellem dem er indgået efter begge parters eget ønske, jf. udlændingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt. Henset til længden af parrets samliv og til, at de har en søn sammen på to år, kan det forhold, at de siden 2017, hvor Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ankom til Danmark, har boet i samme lejlighed som Vidne 1's stedmor, ikke føre til en anden vurdering.

Appelindstævntes, tidligere Sagsøger påstand tages på den baggrund til følge, og landsretten stad-fæster derfor byrettens dom.

9

Efter sagens udfald skal Udlændingenævnet i sagsomkostninger for landsretten betale 65.114 kr. til statskassen. 60.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 5.114 kr. er til dækning af udgifter til tolk. Der er ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og for-løb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Udlændingenævnet inden 14 dage beta-le 65.114 kr. til statskassen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.