Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2025.08.14Ø

OL-2025-Ø-00047

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
14-08-2025
Sagsemne
Tilståelse / § 82, stk. 1, nr. 9, told, skat, moms mv
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2025.08.14Ø Københavns Byrets

DOM

Dato: 9. januar 2025 Rettens sagsnr.: 2-28192/2023 Politiets sagsnr.: 0100-85150-00259-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født oktober 1976 Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 27. november 2023. Berigtiget anklageskrift er modtaget den 8. januar 2025.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. skattekontrollovens §83, stk. 4. jf. stk. 2. jf. tidligere skattekontrollovs§ 16, stk. 3, jf. stk. 1 ved for indkomståret 2017 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af den skønsmæssige skatteansættelse af den 4. maj 2019 at underrette SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med 762.971 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 198.942,63 kr. i skat, 2. momslovens § 81, stk. 3. jf. stk. 1, nr. 2, jf.§ 57, stk. 1 ved for 2. kvartal til 4. kvartal 2017, som indehaver af virksomheden Virksomhed, CVR.: ..., med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget moms med 154.344,75 kr., og 3. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 2, jf. tidligere skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved for indkomståret 2016 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af den skønsmæssige skatteansættelse af den 29. november 2017 at underrette SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med 487.927 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 120.840,18 kr. i skat.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig og nedlagt påstand om rettens mildeste dom. Oplysningerne i sagen Der er afgivet forklaring af tiltalte. Denne forklaring, som er i overensstemmelse med tiltalen, fremgår af retsbogen. Personlige oplysninger Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1-3 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffastsættelse Straffen fastsættes til en bøde på 200.000 kr., jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 2, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdets karakter, herunder det unddragne beløb. Retten har i skærpende retning lagt vægt på, at kriminaliteten alene blev opdaget, fordi virksomheden blev udtaget til kontrol, og at det således beror på en tilfældighed, at kriminaliteten blev opdaget.

Under henvisning til karakteren af sagen findes sagsbehandlingstiden herefter ikke at udgøre en formildende omstændighed, der isoleret set kan tillægges betydning. Retten har som formildende omstændighed lagt betydelig vægt på, at tiltalte har tilbagebetalt hele det unddragne beløb.

Retten har endvidere i formildende grad lagt vægt på tiltaltes personlige forhold, herunder at han ikke tidligere er straffet, den tid, som er gået siden forholdene blev begået, og at sagen er behandlet som en tilståelsessag. Retten har i den forbindelse tillagt tilståelsen mindre betydning, idet tiltalte først har erkendt forholdet i forbindelse med hovedforhandlingen.

Retten finder herefter efter en samlet vurdering, at bøden kan fastsættes til 200.000 kr.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte straffes med en bøde på 200.000 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 23.580 kr.+ moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Kåre Pihlmann. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 7. afdelings

DOM

(landsdommerne Kåre Mønsted, Alex Puggaard og Lise Reuss Muff (kst.) med domsmænd). Dato: 14. august 2025 Rettens sagsnr.: S-207-25: Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født oktober 1976, (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) Dom afsagt af Københavns Byret den 9. januar 2025 (SS 2-28192/2023) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, således at der udmåles en samlet bøde på 888.000 kr.

Tiltalte har påstået stadfæstelse og har til støtte herfor gjort gældende bl.a., at anklagemyndigheden er afskåret fra at nedlægge påstand om en højere bøde end den bøde svarende til halvdelen af normalbøden, som blev nedlagt i byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder, at anklagemyndigheden, der har anket til skærpelse, ikke er afskåret fra at nedlægge påstand om en højere bøde end i byretten. Tiltalte er ved byrettens dom fundet skyldig i forsætlig skatteunddragelse for i alt 474.127,56 kr. Normalbøden herfor udgør efter praksis (inden nedrunding) 888.255,12 kr.

Landsretten tiltræder, at der er grundlag for at nedsætte bøden, og landsretten finder, at normalbøden passende kan nedsættes med halvdelen. Der er herved navnlig taget hensyn til den samlede sagsbehandlingstid på mere end 5 år, siden forholdene blev opdaget.

Landsretten finder, at der ikke derudover er grundlag for at give tilståelsesrabat under hensyn til, at tiltaltes tilståelse først fremkom under hovedforhandlingen og ikke medførte nogen nævneværdig ressourcebesparelse. Herefter fastsættes bøden til 425.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at bøden fastsættes til 425.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2025.08.14Ø
Landsretten har i præmisserne anført, at normalbøden inden nedrunding ville være ca. 890.000 kr.
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/50322948-8310-4b9e-8ea5-ae7f81b63eca