AM2022.10.21Ø

[AM2022.10.21Ø] Statsadvokaten i Københavns AFGØRELSE - 15. marts 2019 - SAK- 2019-3100101-62

Advokat Michael Nauman, Bredgade 28, 1., 1260 København K

Ikke erstatning for bortvisning – j.nr. … Jeg har i dag besluttet ikke at imødekomme dit krav om erstatning til din klient, Erstatningssøgende. Be- grundelsen herfor fremgår nedenfor.

Sagsforløb Det fremgår af sagen, at din klient den 24. juni 2018 kl. 23.51 blev bortvist fra Adresse, som Københavns Politi var blevet kaldt ud til, efter din klient havde anmeldt sin ex-kærestes far for trusler med kniv på Adresse.

Ved politiets ankomst var der stor uenighed mellem parterne om adgangen til Adresse og da politiets for- søg på mægling mislykkedes, besluttede politiet at bortvise din klient fra Adresse i 24 timer efter reglerne i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Ved Østre Landsrets kendelse af 20. december 2018 blev den af Københavns Politi meddelte bortvisning af din klient underkendt.

Det fremsatte erstatningskrav Ved brev af 8. januar 2018 til Københavns Politi, hvorfra jeg har modtaget det, fremsatte du krav om erstat- ning, som du skønsmæssigt opgjorde til 25.000 kr. Du har ikke nærmere begrundet eller dokumenteret kra- vet.

Begrundelse for nægtelse af erstatningskravet Dit krav skal behandles på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler, hvorfor det er en forudsæt- ning for tilkendelse af erstatning, at din klient har lidt et økonomisk tab som følge af politiets ansvarspå- dragende handlinger.

Jeg finder ikke, at du har godtgjort, at din klient har lidt et økonomisk tab som følge af politiets bortvisning af ham i 24 timer fra ovennævnte Adresse.

I øvrigt finder jeg ikke, at bortvisningen har haft en så belastende karakter eller at din klient har lidt afsavn, således at din klient har krav på tort. Jeg skal i den forbindelse henvise til din klients forklaring i Københavns byret den 29. oktober 2018, at han spurgte politiet på stedet om han måtte tage sine ting, herunder en dyne, hvilket han fik lov til.

Jeg kan derfor ikke imødekomme kravet.

Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 h (erstatning på grundlag af dansk rets al- mindelige erstatningsregler), jf. § 20, stk. 2, i lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Mulighed for at klage Du kan klage over afgørelsen til Rigsadvokaten. Du skal sende klagen til Statsadvokaten i København. Fri- sten for at klage er 4 uger efter, at du har modtaget dette brev. Det står i retsplejelovens § 1018 e, stk. 3 og 5.

Du skal udnytte muligheden for at klage til Rigsadvokaten, inden du eventuelt begærer kravet indbragt for retten efter retsplejelovens § 1018 f, stk. 1.

Har du eventuelle spørgsmål Hvis du har spørgsmål til min afgørelse, er du velkommen til at kontakte Statsadvokaten i København.

::::::::::::::::::::::::::::

Rigsadvokatens AFGØRELSE - 4. juni 2019 - RA-2019-3100206-114

Advokat Michael Nauman, Bredgade 28, 1., 1260 København K

Ikke erstatning for bortvisning – vedr. j.nr. … Du har klaget over en afgørelse, der er truffet af Statsadvokaten i København den 15. marts 2019, om at nægte erstatning til din klient Erstatningssøgende, fordi han den 24. juni 2018 blev bortvist fra Adresse.

Jeg har besluttet ikke at ændre statsadvokatens afgørelse. Det betyder, at din klient ikke kan få erstatning.

Sagsforløb Medio juni 2018 stadfæstede Østre Landsret, at din klients ekskæreste havde brugsret over lejligheden Adresse.

Københavns Politi blev den 24. juni 2018 kort inden midnat tilkaldt af din klient til Adresse, fordi hans eks- kærestes stedfar angiveligt havde truet ham med en kniv. Ved politiets ankomst til stedet kunne patruljen ikke fastslå, at der var blevet truet med en kniv.

Det blev oplyst, at både din klient og hans ekskæreste var tilknyttet lejligheden, og at din klient havde skiftet låsene, så hans ekskæreste ikke havde adgang til lejlig- heden. Din klient oplyste, at han ikke havde nøglen til lejligheden på sig.

Han blev bortvist fra stedet i 24 timer, så der ikke kunne forsvinde ting fra lejligheden, og da politiet på grund af den intense stemning ikke mente, at de kunne forlade Adresse, mens alle parter var til stede.

Din klient oplyste i brev af 25. juni 2018, at han i forbindelse med bortvisningen fik lov til at fjerne sit løsøre i form af sin dyne.

Den 2. juli 2018 fremsendte du en begæring om at indbringe bortvisningen for retten til Københavns Politis hovedmail. Den 3. juli blev e-mailen videresendt til Københavns Politi Advokatur Bellahøj, som samme dag indbragte sagen for retten.

Din klients ekskæreste oplyste den 27. august 2018, at din klient ikke siden den 24. juni 2018 havde taget kontakt til hende for at få adgang til lejligheden eller afhente yderligere ejendele fra lejligheden.

Den 5. november 2018 godkendte Københavns Byret bortvisningen. I den forbindelse udtalte din klient blandt andet, at han den 24. juni 2018 var ved at være færdig med at flytte fra lejligheden, men da han havde glemt at låse den, var han taget tilbage, hvor han mødte sin ekskæreste og hendes stedfar.

Den 20. december 2018 afviste Østre Landsret, at bortvisningen kunne godkendes, idet der ikke var begrun- det mistanke om, at din klient havde begået en lovovertrædelse som omhandlet i lov om tilhold, opholds- forbud og bortvisning mod et medlem af sin husstand.

Begrundelse Jeg er enig med statsadvokaten i, at der ikke er grundlag for at yde din klient erstatning i anledning af politi- ets beslutning om at bortvise ham.

Du har ikke fremlagt dokumentation for eller i øvrigt oplyst, at din klient har lidt et økonomisk tab i anled- ning af bortvisningen.

Ligesom statsadvokaten finder jeg endvidere, at bortvisningen ikke har haft en sådan karakter, at din klient har krav på tortgodtgørelse. Jeg har i den forbindelse lagt vægt på, at din klient på tidspunktet for bortvis- ningen – som var gældende i 24 timer – ikke havde en lovlig brugsret til lejligheden, at han forinden bortvis- ningen fik lov til at fjerne sit løsøre, og at han efter det oplyste ikke efterfølgende har taget kontakt til sin ekskæreste med henblik på at borttage yderligere effekter.

Da din klient ikke kan meddeles erstatning, er der ikke grundlag for at meddele dig salær for fremsættelsen af erstatningskravet.

Sagens forløb • I afgørelse af 15. marts 2019 nægtede statsadvokaten at yde erstatning. • I brev af 5. april 2019 har du klaget over afgørelsen. Du har navnlig gjort gældende, at din klient har lidt afsavn, ligesom der er sket en krænkelse af hans personlige frihed og ret til boligens ukrænke- lighed efter grundlovens § 72, således at han har krav på erstatning for tort skønsmæssigt fastsat til 25.000 kr. • Den 10. april 2019 har statsadvokaten sendt sagen til mig sammen med en udtalelse. Statsadvokaten har henholdt sig til sin afgørelse. Der er ikke kommet nye væsentlige oplysninger frem af betydning for sagen.

Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 h (erstatning i henhold til dansk rets almin- delige erstatningsregler), jf. § 20, stk. 2, i lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bort- visning.

Mulighed for at klage mv. Min afgørelse er endelig. Din klient kan derfor ikke klage over den. Det står i retsplejelovens § 1018 e, stk. 3.

Din klient kan anmode om, at retten tager stilling til erstatningskravet. Hvis din klient ønsker, at retten ta- ger stilling til kravet, skal du oplyse dette til Statsadvokaten i København senest to måneder efter, at du har modtaget denne afgørelse. Det står i retsplejelovens § 1018 f, stk. 1.

Hvis du har spørgsmål til min afgørelse, er du velkommen til at kontakte …, tlf. nr. ….

Københavns Byrets

DOM

- 29. juni 2021 - 3-26177/2020 - SAK- 2019-3100101-62

Erstatningssøgende Erstatningssøgende, født februar 1983 mod Københavns Politi

Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet med domsmænd.

Statsadvokaten i København har ved tilkendegivelse af 25. september 2020 i medfør af retsplejelovens § 1018 f, jf. § 20, stk. 2, i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning indbragt en sag for retten, hvor Erstat- ningssøgende over for Københavns Politi har krævet godtgørelse for tort i anledning af uberettiget bortvis- ning i 24 timer fra lejligheden beliggende Adresse, den 24. juni 2018.

Erstatningssøgende har nedlagt påstand om 25.000 kr. i godtgørelse for tort.

Københavns Politi har nedlagt påstand om frifindelse.

Erstatningssøgende har på grund af sygdom ikke givet møde i sagen men har samtykket i, at sagen kunne fremmes i hans fravær.

Oplysningerne i sagen Den 24. juni 2018 blev Erstatningssøgende af politiet bortvist i 24 timer fra lejligheden beliggende Adresse.

Ved kendelse af 5. november 2018 godkendte Københavns Byret bortvisningen.

I kendelsen er gengivet følgende forklaringer fra Erstatningssøgende og Person1:

"Erstatningssøgende forklarede, at han og hans ekskæreste, Person1, gik fra hinanden i december 2017. Person1 var herefter hos sine forældre, mens han selv blev i deres lejlighed. De var uenige om, hvem der skulle blive boende i lejligheden, og i dagtimerne, mens han var på arbejde, opholdt Per- son1, som på det tidspunkt ikke havde noget arbejde, sig i lejligheden, selvom de ikke havde aftalt det.

Han og Person1 havde indgået en mundtlig aftale om, at han skulle være flyttet ud af lejligheden senest 14 dage efter, at landsretten havde afsagt dom vedrørende bopæl og deres datter, dvs. cirka en uge efter den 24. juni 2018. Det er svært at sige, om deres konfliktniveau var højt, for der var ikke tale om vold imellem dem, men de var bare uenige om bopæl og forældremyndighed til deres datter.

Den 24. juni 2018 var han sammen med en kammerat i gang med at flytte, og da de om aftenen var ved at være færdige, dukkede Person1 og hendes stedfar, der hedder Person2, men kaldes ”Per- son2”, op. Han havde slukket lyset i lejligheden, men da han kørte væk med nogle ting, kom han i tanke om, at han havde glemt at låse. Han kom derfor tilbage og kunne se, at der var lys i lejligheden.

Person1 og Person2 var i lejligheden, og han bad Person2 om at forlade lejemålet, da han ikke havde noget at gøre der. Person1 havde adgang til lejligheden på lige fod med ham selv på det tidspunkt. De ville ikke gå, og på et tidspunkt gik han op på trappen til 1. sal, fordi han ville hente sine ting. Han så, at Person2 gik ud i køkkenet og tog en køkkenkniv.

Person2 truede ham ved at rende rundt og fægte med kniven, mens han selv stod lidt oppe ad trappen til 1. sal. Person2 sagde ikke noget, mens han fægtede med kniven. Han blev bange og tog fat i sin telefon. Det var ikke første gang, at det var sket, og han var klar til, at der ville ske noget, så derfor gik han op på soveværelset på 1. sal, låste sig inde og ringede til politiet.

Der gik maksimalt 20 minutter, før politiet kom. Person2 var i håndjern, da han selv kom ned igen, efter at politiet var kommet. Han blev selv afhørt i stuen, mens de andre blev af- hørt i andre rum. Politiet prøvede at mægle, men der kunne ikke findes en løsning. Han kan ikke hu- ske, hvad han selv sagde, men det var meningen, at han skulle blive i lejligheden en uge endnu.

Per- son2, der på et tidspunkt fik håndjernene af, var ikke involveret i mæglingen. Det var den ældste af de 3-4 betjente, der under henvisning til dommen og ordensbekendtgørelsen sagde, at han ville bort- vise ham fra lejligheden. Han spurgte betjenten, om han måtte tage sine ting, herunder en dyne, og det fik han lov til. Han fik herefter igen forklaret, hvorfor han blev bortvist, og at det var for 24 timer.

Han kørte herefter væk med sin kammerat. Han fik ikke noget skriftligt om bortvisningen, og han fik heller ikke oplysning om klagemuligheder. Han anmeldte ikke Person2 for vold, bl.a. på grund af en lignende hændelse 2-3 måneder tidligere. Dengang kom Person1, der havde ret til at komme i lejlig- heden, sammen med Person2 til lejligheden.

Person2, som efter hans opfattelse brød ind i lejlighe- den, truede ham med en hobbykniv. Han fik fikseret Person2 på gulvet, og både Person1 og han selv var herefter i kontakt med politiet, og underboen og naboen kom til stede. Han gik på politistationen for at anmelde forholdet, men politiet fortalte, at Person2 også ville anmelde ham for vold, og de skrev derfor kun et hændelsesforløb.

Han søgte aktindsigt, og det så ikke ud som om, at politiet havde skrevet på at han var blevet truet med en kniv. Han har skrevet om dette til Københavns Politi, Anklagemyndigheden og Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Efter denne episode kom han og Person1 i konfliktråd, og det var i den forbindelse, at de aftalte, hvornår han skulle flytte ud.

Efter hans opfattelse skulle Person1 syv dage efter den 24. juni 2018 have nøglerne til lejligheden og rådig- heden over lejligheden. Han skulle have sin datter i lejligheden i weekenden den 30. juni-1. juli 2018. Han mener ikke, at han selv var aggressiv, da han blev bortvist, og han var meget chokeret over det.

Han var på tidspunktet rimelig stresset, fordi Person2 hele tiden løb rundt og holdt øje med ham, mens han flyttede ud, og han var mere bange og stresset, end han var aggressiv og ophidset. Han havde forventet, at Person2 ville komme og gøre et eller andet, og han ville bare væk fra stedet for at undgå en konfrontation. På det tidspunkt havde han endnu ikke fået en ny bolig, og han sov på so- faen hos en kammerat."

"Vidnet [Person1] forklarede, at hun er Erstatningssøgendes tidligere samlever, at de har et barn sammen, og at de ikke var sammen den 24. juni 2018. Omkring dette tidspunkt boede hun hos sine forældre. Hun havde prøvet at overtage hendes og Erstatningssøgendes lejlighed i december 2017, men der var ingen kommunikation fra Erstatningssøgendes side.

Erstatningssøgende blev i lejlighe- den og skiftede låsen ud, inden de havde været i retten. Hun kunne derfor ikke komme ind i lejlighe- den. Hun vandt sagen om bopæl og forældremyndighed først i byretten og senere, i begyndelsen af juni 2018, i landsretten. Efter landsrettens dom var det meningen, at de selv skulle finde en dato for

Erstatningssøgendes flytning, og hun ventede bare på, at det skulle ske så hurtigt som muligt. Der var ikke indgået nogen aftale. Erstatningssøgende havde oplyst, at han den 24. juni 2018 ville begynde at flytte, så de kunne undgå at skulle i fogedretten, og det syntes hun var en god idé.

Da hun sent om aftenen, ca. kl. 23.15, kom hjem til sine forældres lejlighed, som ligger i nærheden, så hun, at der var lys i lejligheden, og at Erstatningssøgende var i gang med at bære vaskemaskinen, som ikke var hans, ud. Hun og hendes stedfar gik efter Erstatningssøgende for at se, hvad der skete. Deres datter sov på det tidspunkt hjemme hos hendes mor.

Erstatningssøgende kørte væk, og hun regnede med, at han ikke havde lukket døren til lejligheden, hvorfor de gik ind for at se dens tilstand. Da Erstatningssø- gende efter noget tid kom tilbage, gik han hen til hendes stedfar og sagde; "Nå skal vi tage den for- fra?", og han filmede og truede med sin telefon.

Erstatningssøgende ringede til politiet og gik ovenpå, hvor han bankede i væggen og på døren og sagde, at han var ved at blive slået ihjel med en kniv for halsen. Hun og hendes stedfar havde sat sig i sofaen nedenunder og hørte det her "cirkus". Det var ikke første gang de var vidner til noget vanvittigt. Hun var sammen med sin stedfar hele ti- den, og der var ingen trusler med kniv.

Da politiet bankede på døren, sad hun i stuen med sin stedfar, der åbnede døren og fik håndjern på. Hun var chokeret. En betjent hentede Erstatningssøgende, og de blev afhørt i hver deres rum. Hun fortalte politiet om de to retssager, at det var hendes hjem, og at hendes ting blev stjålet af Erstatningssøgende.

Politiet kunne se, at vaskemaskinen var væk. Hun sagde til politiet, at hun ikke var tryg ved, at Erstat- ningssøgende kunne finde på at tage flere ting, hvis hun forlod lejligheden og desuden havde hun ikke en nøgle. Erstatningssøgendes forslag var, at hun bare skulle gå, og at hun kunne få nøglerne, når han var færdig med at flytte.

På tidspunktet den 24. juni 2018 opførte Erstatningssøgende sig arrogant, og hun var slet ikke tryg. Det var vildt ubehageligt at være i situationen, og hun var bange for ham og utryg. Hun har kendt Er- statningssøgende i 10 år, men efter december 2017 kendte hun ham ikke længere, og hun ved ikke, hvad der skete med hans sindstilstand. Hun har tidligere set Erstatningssøgende overfalde hendes stedfar.

Efter den episode var de på skadestuen og politistationen, hvor der blev lavet et journalnotat herom. Hun ved derfor, at Erstatningssøgende har været voldelig, og hun er overhovedet ikke rolig ved, at Erstatningssøgende har denne eksplosive og voldsomme side. Hun husker ikke, om hun fortalte det til politiet.

Hun er utryg, urolig, bekymret og bange bl.a. fordi, Erstatningssøgende det seneste års tid har involveret alle tænkelige myndigheder, hvor alle sager er blevet lukket. Hun sagde til politiet, at hun var bekymret for, at Erstatningssøgende skulle fjerne flere ting fra lejligheden, og hun tror, at det var derfor, politiet valgte at bortvise ham.

Hun tror også, at politiet valgte at bortvise ham, for at der ikke skulle opstå yderligere slåskamp, så de kunne få en rolig nat, men hun ved det ikke. Hun tænker, at politiet på baggrund af det høje konfliktniveau vurderede, at bortvisningen af Erstatningssøgende var den bedste løsning på det tidspunkt, og at det ville have været absurd, hvis det var hende, der skulle have forladt lejligheden."

Ved kendelse af 20. december 2018 traf Østre Landsret afgørelse om, at bortvisningen ikke kunne godken- des.

Den 16. januar 2019 fremsatte Erstatningssøgende over for Københavns Politi krav krav om tortgodtgø- relse.

Ved afgørelse af 15. marts 2019 meddelte Statsadvokaten i København afslag på erstatning samt godtgø- relse for tort.

Rigsadvokaten stadfæstede den 4. juni 2019 statsadvokatens afgørelse. Af afgørelsens begrundelse fremgår følgende blandt andet:

"... Jeg er enig med statsadvokaten i, at der er ikke er grundlag for at yde din klient erstatning i anledning af politiets beslutning om at bortvise ham.

Du har ikke fremlagt dokumentation for eller i øvrigt oplyst, at din klient har lidt et økonomisk tab i anledning af bortvisningen.

Ligesom statsadvokaten finder jeg endvidere, at bortvisningen ikke har haft en sådan karakter, at din klient har krav på tortgodtgørelse. Jeg har i den forbindelse lagt vægt på, at din klient på tidspunktet for bortvisningen som var gældende i 24 timer ikke have en lovlig brugsret til lejligheden, at han for- inden bortvisningen fik lov til at fjerne sit løsøre, og at han efter det oplyste ikke efterfølgende har taget kontakt til sin ekskæreste med henblik på at borttage yderligere effekter. ..."

Rettens begrundelse og resultat

Erstatningssøgende har for retten alene nedlagt påstand om godtgørelse for tort.

Retten lægger til grund, at Erstatningssøgende på tidspunktet for politiets bortvisning af ham den 24. juni 2018 var i færd med at flytte fra lejligheden med hjælp fra en kammerat, og at episoden med hans tidligere kæreste og dennes far udspillede sig, da han og kammeraten var ved at være færdige. Retten lægger endvi- dere til grund, at Erstatningssøgende ikke længere havde brugsretten til lejligheden, og at han sov hos en kammerat, da han ikke havde fundet en ny bolig.

Under disse omstændigheder, og idet retten bemærker, at Erstatningssøgende efter de foreliggende oplys- ninger ikke umiddelbart efter udløbet af bortvisningen tog kontakt til sin tidligere kæreste med henblik på at få udleveret effekter, finder retten, at Erstatningssøgende ikke har været udsat for en retsstridig kræn- kelse af en sådan karakter, at der er grundlag for at tilkende ham godtgørelse for tort. Det af forsvareren anførte om grundlovens § 72 kan ikke føre til et andet resultat.

Thi kendes for ret

: Københavns Politi frifindes.

Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger, herunder 3.580 kr. med tillæg i moms i salær til den beskikkede advokat, advokat Michael Nauman.

:::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 20. afdelings

DOM

- 21. oktober 2022 - S-2278-21: (landsdommerne Henrik Bitsch, Janni Christoffersen og Nikolaj Otto Bjørnholm (kst.)).

Anklagemyndigheden mod erstatningssøgende Erstatningssøgende, født februar 1983, (advokat Michael Nauman, besk.)

Københavns Byrets dom af 29. juni 2021 (sag nr. SS 3-26177/2020) er anket af Erstatningssøgende med en- delig påstand om, at der ydes ham 25.000 kr. i godtgørelse for tort, subsidiært et skønsmæssigt fastsat la- vere beløb.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Der er ikke afgivet forklaringer under ankesagen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at den retsstridige krænkelse, som Erstat- ningssøgende har været udsat for, ikke efter sin karakter og omfang giver grundlag for i medfør af dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvis- ning § 20, stk. 2, 1. pkt., jf. retsplejelovens § 1018 h, at tilkende ham godtgørelse for tort.

Herefter stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod erstatningssøgende Erstatningssøgende stadfæstes.

Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger for landsretten.