FS-9308/2020-ROS

Microsoft Word - 3ajdkmgc

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 291.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten i Roskilde

Den 13. august 2021 kl. 10:00 blev fogedretten sat af Dommer.

Der blev foretaget FS 22-9308/2020

Tandskadeankenævnet

Svanemøllevej 85 2, sal

2900 Hellerup

mod

Modpart

Ingen indkaldt eller mødt.

Intet fremlagt.

Kendelse

Denne afgørelse vedrører spørgsmålet om, hvorvidt fogedretten har saglig kompetence til at tvangsinddrive sagsomkostninger til Tandskadeankenævnet.

Sagens oplysninger

Ved Retten i Lyngbys beslutning af 12. august 2020 blev Modpart pålagt at betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til Tandskadeankenævnet.

Den 21. oktober 2020 indgav nævnet fogedrekvisition i sagen.

Retten har under sagsbehandlingen truffet forskellige delafgørelser.

Denne delafgørelse træffes ex officio, jf. princippet i retsplejelovens § 232.

Rettens begrundelse og resultat

Det hedder i retsplejelovens § 478 om grundlaget for fogedrettens tvangsinddrivelse bl.a.:

”

Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af

1. domme og kendelser afsagt af domstole eller af andre myndigheder, hvis

afgørelser efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes, betalingspåkrav med påtegning efter § 477 e, stk. 2, samt beslutninger om sagsomkostninger truffet af de nævnte myndigheder,”

B0533D89-2292-4002-8464-92CA41E5083C

Det hedder derudover i Gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1:

” Loven gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. dog §§ 1 a og 1 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at loven desuden finder anvendelse på fordringer, der er fastsat ved lov eller i henhold til lov.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige § 1, stk. 1, hvori det hedder:

”Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, herunder private og udenlandske fordringer på underholdsbidrag, tilbagebetalingskrav fra A-kasser, fordringer på kontrolafgifter, ekspeditionsgebyrer og rejsekortfordringer fra jernbanevirksomheder, fordringer på gebyrer fra private klagenævn og krav fra Landsbyggefonden og Byggeskadefonden på pligtige indbetalinger og bidrag efter lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger, krav fra Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse på ekstraordinære bidrag efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, krav fra Grundejernes Investeringsfond på pligtige indbetalinger efter lov om midlertidig regulering af boligforholdene, krav fra administrator på indbetalinger fra ejeren efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme, krav på licens og kontrolafgift fra Danmarks Radio, krav fra godkendte undervisningsinstitutioner og krav vedrørende bilsyn.”

Gældsinddrivelsesloven gælder for alle fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, herunder fordringer, som det offentlige inddriver på vegne af andre. Det kan ifølge bemyndigelsen fastsættes, at også fordringer fra private kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, når fordringen vedrører en opgave, der udføres for det offentlige, eller der er en offentlig regulering af opgaven, f.eks. tilbagebetalingskrav fra Akasser, krav på kontrolafgift fra trafikselskaber, fordringer fra private klagenævn m.fl.

Som anført af Højesteret i afgørelsen trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2020.266 skal sagsomkostninger i civile sager og straffesager inddrives af Gældsstyrelsen, hvis omkostningerne tilkommer det offentlige.

I den nævnte sag fandt Højesterets flertal med hjemmel i retsplejelovens § 143, at Advokatnævnet er en del af den offentlig forvaltning, og at de forhold, at en væsentlig del af udgifterne til Advokatnævnet afholdes af Advokatsamfundet, der ikke er at anse som en del af den offentlige forvaltning, og at Advokatsamfundet sekretariatsbetjener Advokatnævnet, ikke kunne føre til, at Advokatnævnet faldt uden for begrebet det »offentlige« i gældsinddrivelseslovens forstand.

Tvangsinddrivelse af sagsomkostninger tillagt Advokatnævnet ved en civil dom hørte derfor under Gældsstyrelsens kompetence.

Spørgsmålene til bedømmelse er herefter, om Tandskadeankenævnet er at anse som en del af den offentlige forvaltning og i benægtende fald, om nævnets fordring på sagsomkostninger i en civil sag er en fordring, der tilkommer det offentlige.

B0533D89-2292-4002-8464-92CA41E5083C

Det hedder i lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 under kapitel 3 og patienterstatning i § 19, stk. 6, jf. stk. 8:

” Stk. 6. Sundhedsministeren kan henlægge behandlingen af sager efter dette kapitel helt eller delvis til en privat institution. Sundhedsministeren indgår i så tilfælde de nødvendige aftaler herom. … Stk. 8. Henlægger sundhedsministeren sine beføjelser efter stk. 6 til en privat institution, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen. ”

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 494 af 3. maj 2018 § 1, (tidligere bekendtgørelse nr. 1264 af 28. oktober 2016), hvori det bl.a. hedder:

”§ 1 Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning modtager, oplyser og afgør følgende sager om erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

(…)

3) skader forvoldt af privatpraktiserende autoriserede tandlæger, eller på

vegne af disse, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2,

(…)

§ 2

” Afgørelser truffet af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning kan indbringes for det af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning etablerede ankenævn (Tandskadeankenævnet).”

I lovkommentaren til kapitel 3 i klage-og erstatningsloven af Kristina Askjær, Peter Jakobsen og Niels Hjortnæs, 2. udg. 2017 side 148-149 hedder det bl.a. i overensstemmelse hermed:

” 6.2. Nærmere om Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning … Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning er en privat institution, der behandler anmeldelser om erstatning for tandskader inden for følgende områder:

(…)

Privatpraktiserende tandlæger i Danmark og på Færøerne

(…)

Det er Tryg Forsikring, der på vegne af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning varetager sagsbehandlingen i de enkelte sager. Tryg Forsikring overtog området fra Codan fra 1. januar 2016. Sagerne behandles efter reglerne i klage- og erstatningsloven, dog med den vigtige undtagelse, at undergrænsen for erstatning kun er 1.000 kr. ved skader hos privatpraktiserende tandlæger. Erstatningsbeløb over 10.000 kr. finansieres af regionerne. Erstatninger mellem 1.000 kr. og 10.000 kr. finansieres kollektivt af alle privatpraktiserende tandlæger via en forsikringsordning. Erstatningsberegningen sker efter lov om erstatningsansvar.

B0533D89-2292-4002-8464-92CA41E5083C

…

6.3. Tandskadeankenævnet

Afgørelser truffet af Tryg Forsikring kan påklages til Tandskadeankenævnet, der organisatorisk henhører under Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og dermed har status som et privat ankenævn. Ankenævnet for Patienterstatningen, der er nedsat af staten og behandler sager fra Patienterstatningen, har ikke kompetence i forhold til afgørelser truffet af Tryg Forsikring.

Tandskadeankenævnets kompetence hviler på lovhjemlen i KEL § 19, stk. 7. Hjemlen er udnyttet af ministeren i ovennævnte bekendtgørelse nr. 1264 af 28. oktober 2016. ”

På den baggrund finder fogedretten, at Tandskadeankenævnet i modsætning til Advokatnævnet ikke kan henregnes til begrebet ”det offentlige” , således som dette begreb anvendes i gældsinddrivelseslovens § 1, stk.1, og derfor ikke er omfattet af loven i medfør af denne bestemmelse.

Spørgsmålet er herefter, om inddrivelse af Tandskadeankenævnets sagsomkostninger i en civil sag er en fordring, der tilkommer det offentlige.

I gældsbrevslovens § 1, stk.1, 2. pkt. fremgår bl.a., at: ” Skatteministeren kan fastsætte regler om, at loven desuden finder anvendelse på fordringer, der er fastsat ved lov eller i henhold til lov” , og i den nævnte bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 § 1, stk. 1, er bemyndigelsen udnyttet for så vidt angår inddrivelse af: ” gebyrer fra private klagenævn” . Hjemlen ti l at opkræve gebyrer for godkendte private klagenævn findes i forbrugerklagelovens § 6 jf. bekendtgørelse nr. 1885 af 8. december 2020 om gebyrer ved godkendte private klage- eller ankenævn. Tandskadeankenævnet er ikke omfattet af denne ordning.

Retten finder, at inddrivelse af tilkendte sagsomkostninger i en civil sag for et privat ankenævn ikke kan sidestilles med inddrivelse af gebyrer for et privat godkendt klagenævn, der er fastsat ved lov eller ved bemyndigelse i henhold til lov.

På den baggrund har fogedretten den nødvendige saglige kompetence til at tvangsinddrive fordringen med hjemmel i retsplejelovens § 478, stk.1, nr. 1).

Derfor bestemmes

Retten i Roskildes fogedafdeling har saglig kompetence til at behandle denne sag.

Sagen udsat på berammelse af udlægsmøde.

Fogedretten hævet.

Dommer

B0533D89-2292-4002-8464-92CA41E5083C

B0533D89-2292-4002-8464-92CA41E5083C