Tilbage til sager

BRByretterne

SS-2187/2022-HOL

OL-2022-BYR-00236

Endelig
Dato
22-02-2022
Sagsemne
Tiltalte for overtrædelse af bekendtgørelse 2513 af 13. december 2021, § 189, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 69, stk. 3
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

D14.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 230.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HOLSTEBRO

D O M

afsagt den 22. marts 2022

Rettens nr. 6-2187/2021 Politiets nr. 4100-89170-00032-19

Anklagemyndigheden mod Tiltalte A/S CVR nr.

Anklageskrift er modtaget den 17. juni 2021.

Tiltalte A/S er tiltalt for overtrædelse af

1.

bekendtgørelse 2513 af 13. december 2021, § 189, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 69, stk. 3 (dagældende bekendtgørelse nr. 1604 af 19. december 2017, § 181, stk. 1 og 2, jf. § 94, stk. 1, jf. bilag 14) ved den 8. november 2018 at have ladet Fartøjs Kvote Andele (FKA) overføre fra ”Fiskefartøj 1” til ”Fiskefartøj 2” og ansøgt Fiskeristyrelsen om at lade dette registrere i Fiskeristyrelsens registre, selv om betingelserne for overførslerne ikke var opfyldt på fartøjsniveau, idet ”Fiskefartøj 2” derved kom i besiddelse af

-50,77 0/00 FKA torsk i Nordsøen, selv om det højest var tilladt at eje 50 0/00,

-57,89 0/00 FKA torsk i den vestlige Østersø, selv om det højest var tilladt at eje 50 0/00, og

-126,86 0/00 FKA jomfruhummer i Nordsøen, selv om det højest var tilladt at eje 100 0/00,

hvorved ”Fiskefartøj 2” overskred de tilladte satser for ejerandele af FKA med en samlet gennemsnitlig afregningsværdi på 1.930.847 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 193.000 kr.

Det tiltalte selskab har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at det tiltalte selskab Tiltalte A/S i

Std 75271

side 2

2018 var ejer af 2 fiskefartøjer, "Fiskefartøj 1" og "Fiskefartøj 2"med dertilhørende kvoteandele. "Fiskefartøj 1" var et såkaldt spøgelses-skib eller en kvotejolle, som ikke drev fiskeri. Den kvote, der var tilknyttet dette fartøj, blev benyttet af "Fiskefartøj 2", hvilket var i overensstem-melse med bestemmelserne om regulering af kvoteandele.

I november 2018 indsendte fiskerikonsulent Vidne 1, Fiskeriforening, for "Fiskefartøj 2" en udfyldt blanket benævnt "Ansøgning om overførsel af fangstrettigheder "Fartøjs Kvote Andele" (FKA) fra et fartøj til et andet fartøj". Overførslen af kvoteandele tilhørende "Fiskefartøj 1" til "Fiskefartøj 2" blev registreret af Fiskeristyrelsen.

Ved mail af 10. april 2019 meddelte Fiskeristyrelsen følgende til "Tiltalte A/S:

"... Fiskefartøj 2 - pålæg om afhændelse af kvoteandele Den 8, november 2018 sendte Fiskeriforening på dine vegne ansøgning om overførsel af FKA fra Fiskefartøj 1 til Fiskefartøj 2. Der var tale om en 100 % overdragelse.

Efter overførsel af de ønskede kvoter har Fiskeristyrelsen registreret følgende kvoteandele på torsk og jomfruhummer på Fiskefartøj 2: • Torsk i Nordsøen - 5,08% • Torsk i Vestlige Østersø (område 22-24) - 5,79% • Jomfruhummer i Nordsøen (norsk zone) - 12,69 % Styrelsen er ved en efterfølgende kontrol blevet opmærksom på, at fartøjets kvoter herved overskrider de maksimale satser for kvoteandele (kvotekoncentrationsloftet) for de nævnte kvoter.

De maksimale satser for kvoteandele fremgår af bilag 14, jf. § 109 i reguleringsbekendtgørelsen1 . Kvoteandele er den maksimale grænse for, hvor meget al den enkelte kvote et fartøj kan disponere over.

For ovennævnte kvoter er de maksimale satser: • Torsk i Nordsøen - 5% • Torsk i Vestlige Østersø (område 22-24) - 5 % • Jomfruhummer i Nordsøen (norsk zone) -10% Ifølge § 110 i reguleringsbekendtgørelsen vil Fiskeristyrelsen ved overskridelse af reglerne for kvotekoncentration pålægge personer eller selskaber at leve op til reglerne senest 3 måneder efter, at der er givet meddelelse herom.

Det gælder, uanset om styrelsen har udstedt tilladelse til fiskeri med andelene. Hvis reglerne for kvotekoncentration ikke er opfyldt senest efter 3 måneder, bortfalder retten til de kvoteandele på fartøjet, som ved overførslen af FKA, oversteg de maksimale satser, som fremgår af bilag 14, og disse kvoteandele overføres til Fiskefonden, Afgørelse

side 3

Fiskeristyrelsen pålægger dig hermed at afhænde de kvoteandele, som overstiger de satser, som et fartøj kan disponere over i henhold til bilag 14,jf. § 109, stk. 1, i reguleringsbekendtgørelsen. Det vil sige, at du skal afhænde de kvoteandele for torsk i Nordsøen og torsk i Vestlige Østersø (område 22-24), som overskrider 5%.

Desuden skal du afhænde de kvoteandele for jomfruhummer i Nordsøen (norsk zone), som overskrider 10 %. Afhændelsen skal ske inden for en periode på maksimalt 3 måneder fra modtagelse af dette brev. I modsat fald bortfalder retten til de kvoteandele, som overskrider de maksimale satser, og kvoteandelene overføres til Fiskefonden, Der henvises til § 110, stk. 2, i reguleringsbekendtgørelsen. ..."

Direktør Person har som vidne forklaret, at man ikke brugte fartøjet "Fiskefartøj 1" aktivt. Fartøjets kvoteandel blev anvendt af "Fiskefartøj 2", men ikke i alle årene, da "Fiskefartøj 2" havde tilstrækkelig med kvoteandele. Med hensyn til jomfruhummer var der tale om landing af meget små partier. Efter 2010 blev der stort set ikke landet jomf-ruhummer fra Nordsøen.

På et tidspunkt blev han af fiskeriforeningen anbefa-let at få foretaget en formel overførsel af kvoteandele fra "Fiskefartøj 1" til "Fiskefartøj 2", fordi der i fiskerilovningen på et tidspunkt blev stillet et aktivi-tetskrav for de enkelte fiskefartøjer. Han var ikke opmærksom på, at der ved overførslen skete en overskridelse af de kvoteandele, som Fiskefartøj 2 lovligt måtte besidde.

Vidnet har endvidere forklaret, at det skifter fra år til år, hvor mange kilo af de forskellige kvotearter, der må landes. Fra 2010 til 2016 steg de tilladte mængder, der måtte landes, men derefter er det gået ned ad bakke. I Hanstholm og Thyborøn har man såkaldte puljeordninger, hvor man kan byt-te og leje kvoter af hinanden.

Efter hver landing af fisk bliver landingen solgt på auktion, og kvoten bliver herefter reguleret ned. Man kan derfor løbende holde øje med, hvor langt man er i "forbruget" af de enkelte kvoter. Han blev noget overrasket, da han i april måned 2019 fik besked om, at han skulle af-vikle kvoteandele som nævnt i mail af 10. april 2019.

Han havde nemlig modtaget besked fra fiskerikonsulenten om, at den tidligere skete overførsel var blevet registreret. De overskydende andele er afhændet til anden side, ef-ter at disse andele i en periode havde været ført tilbage til "Fiskefartøj 1".

Vidnet har endelig forklaret, at "Fiskefartøj 2" er et fiskefartøj på 467 brutto-tons, mens Fiskefartøj 1 er et fiskefartøj i træ, hvis kvoter ikke har nogen stor betydning. "Fiskefartøj 2" lander på årsbasis mellem 800-1.000 tons fisk meden årlig omsætning på 32-33 mio. kr.

Han er bekendt med, at Fiskeristyrelsen har beregnet overskridelsen for så vidt angår jomfruhummer i Nordsøen til en værdi af 1.554.186,64 kr., men der er tale om en meget teoretisk beregning. Han var for så vidt ikke interesseret i at flytte kvoter for jomfruhummer fra det ene fartøj til det andet.

Der blev i 2018 landet 549 kg. jom-fruhummer fanget i"Nordsøen i norske farvande" og han kan henvise til en forevist købe-kontrakt af 15. februar 2021, hvoraf fremgår, at kvoteandelen for jomfru-hummer er afhændet for 30.000 kr. med tillæg af moms.

side 4

Konst. kontorchef Vidne 2 har som vidne forklaret, at der på Fiskeri-styrelsens hjemmeside ligger en blanket, som de enkelte fartøjsejere eller råd-givere kan udfylde. Udfyldte rubrikker registreres i Fiskeristyrelsen i Køben-havn ved indtastning i de forskellige systemer. Normalt får fartøjsejeren en tilbagemelding efter registrering i form af en ny fiskerilicens med den nye op-gørelse.

Vidnet er ikke klar over, hvad der er sket i denne sag. Han kan ikke forklare, hvorfor der tilsyneladende først reageres fra Fiskeristyrelsens side i april måned 2019. Han kan heller ikke svare på, hvorfor blanketten har en overskrift, der benytter ordet ansøgning. Overførslen af kvoteandele er sket, når anmeldelsen modtages.

Vidnet er enig i, at der her alene er tale om, at en kvoteandel overføres fra det ene fartøj til det andet fartøj i en situation, hvor begge fartøjer ejes af det samme selskab. På et tidspunkt blev det i lovgivnin-gen bestemt, at de enkelte fartøjer selv skulle opfiske 25% af den tilknyttede kvote. Vidnet har i sine beregninger benyttet sig af de gennemsnitlige afreg-ningspriser, som udregnes år for år.

Vidnet kan henvise til sagens bilag 1-12, side 37, hvoraf fremgår, at der er beregnet en gennemsnitlig afregningspris på jomfruhummer. Vidnet har beregnet den totale værdi for de mængder af fisk, der ligger på de tre licenser ud over maksimalgrænserne til 1.930.847,99 kr. Hvis man som fartøjsejer havde udnyttet disse mængder fisk og kvoter, ville man have kunnet opnået en fangstværdi som anført.

Heraf udgør værdien af de 26,86 promille jomfruhummere 1.554,186,64 kr. Kvoteandelen af hummer tilsyneladende er solgt for 30.000 kr. med tillæg af moms, men man skal også tage i betragtning, at man har adgang til at fiske indenfor promilleandelen i en periode på 16 år. Vidnet har arbejdet indenfor fiskerikontrollen siden 1988, og er nu øverste leder af den regionale fiskerikontrol.

Han har svært ved at forestille sig, at man hos Fiskeristyrelsen i København har godkendt en over-skridelse af kvoteandelene, uden at man fra styrelsens side har reageret, men dette må tilsyneladende være sket.

Vidnet har også forklaret, at der sker en reduktion, hvis man ikke opfylder det tidligere nævnte aktivitetskrav, men han er ikke klar over, om der er tale om en reduktion af kvoteandelen eller årsmængden. Det er korrekt, at han i sin politianmeldelse nedlagde en påstand om, at der i sagen skulle betales en bøde på 1.930.847 kr., som relaterer sig til den værdi, som vidnet tidligere var nået frem til.

Han mener, at det strafbare forhold ligger i, at der ansøges om en overførsel af kvoteandele, som ikke kan lade sig gøre. Han er endvide-re enig i, at der ikke i fiskerimæssig henseende ligger en økonomisk gevinst for det tiltalte selskab.

Han har trods opfordring fra forsvareren for det tiltal-te selskab ikke undersøgt, hvor stor en del af den danske kvote for jomfru-hummer (norsk zone), der er blevet fisket indenfor de seneste år.Vidnet har ikke modtaget kopi af mails med 4 tilfælde, hvor kvotesammenlægninger blev afvist af Fiskeristyrelsen i tilfælde, hvor man ved registreringen havde konstateret, at den lovlige kvotekoncentration dermed blev overskredet.

Fis-keristyrelsen har reduceret bødekravet til 10% af det oprindelige krav, idet fartøjsejeren ikke har gjort noget for at skjule kvoteoverskridelsen, og fordi kvoteoverskridelsen ikke er blevet udnyttet.

side 5

Fiskerikonsulent Vidne 1 har som vidne forklaret, at han har ar-bejdet med konsulentvirksomhed siden 1995 for Fiskeriforening. Han vil i dag betegne sig som almen fiskerikonsulent, hvor han tidligere ar-bejdede som teknisk fiskerikonsulent. Vidnet er endvidere puljeadministator for Virksomhed ApS. Det er vidnet, der har udfyldt det fremlagte ske-ma med overførslen af fangstrettigheder.

I 2018 blev reglerne således ændret på den måde, at der nu blev stillet et aktivitetskrav for de enkelte fiskefartø-jer. Han vil tro, at man i Hanstholm havde en 10-15 fartøjer, der blev berørt af dette. Det var derfor vigtigt, at kvoten kom over på det aktive fartøj. I modsat fald ville der ske en reduktion på 25% i årsmængden for det pågæl-dende år.

Da Fiskeristyrelsen senere i forløbet stillede krav om afhændelse af kvoteandele, skete der i første omgang en tilbageflytning til Fiskefartøj 1, hvo-refter kvoten senere igen blev afhændet til et andet fartøj. Det kom bag på vidnet, at overførslen ikke kunne lade sig gøre. Han blev imidlertid klogere og kan også henvise til 4 tilfælde, hvor ansøgning om overførsel af fiskerik-voter blev afvist af Fiskeristyrelsen.

Vidnet kan her henvise til bilag 1-10B. I disse 4 sager er der ikke sket strafforfølgning i form af bødesag eller lignen-de. Vidnet har en formodning om, at en ny medarbejder i Fiskeristyrelsen i København i denne sag har overset overskridelsen, da vedkommende be-handlede sagen om registrering. Der var i 2018 ikke noget marked for jomf-ruhummer.

Det var således ikke muligt at udleje kvoter for jomfruhummer i Nordsøen. Han kan henvise til, at der i 2007 var 30 aktive fartøjer, der lande-de jomfruhummer. I 2018 var der 10 fartøjer, og i dag er der alene 3 aktive fartøjer.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at det tiltalte selskab indgav an-søgning til Fiskeristyrelsen om at overføre kvoteandele tilhørende fartøjet "Fiskefartøj 1" til "Fiskefartøj 2", fordi der i fiskerilovningen var indført et aktivitetskrav for de enkelte fartøjer. Det kan også anses for bevist, at begge fartøjer var ejet af det tiltalte selskab, og at den indsendte ansøgning blev imødekommet ved registreringen af den ønskede overførsel. Ved regist-reringen overskred "Fiskefartøj 2" de tilladte ejerandele på fartøjsnive-au, som nævnt i anklageskriftet.

Retten finder, at der herved er sket en overtrædelse af de gældende bestem-melser, men spørgsmålet er, om der af det tiltalte selskab er udvist en sådan grad af uagtsomhed, at der også skal ske domfældelse.

Fiskeristyrelsen har efter det oplyste i andre lignende tilfælde uden videre nægtet at foretage registrering, samtidig med, at man til den enkelte fartøjse-jer har givet en tilbagemelding om, at fartøjsejeren skulle foretage en tilbage-førsel, uden af der i øvrigt er indledt en strafferetlig forfølgning.

Det tiltalte selskab, der var ejer af begge fiskefartøjer, og som i forvejen kun-

side 6

ne udnytte de kvoteandele, der var knyttet til "Fiskefartøj 1", har ikke haft nogen økonomisk gevinst ved den foretagne overførsel.

Retten finder på den baggrund, at der af det tiltalte selskab, Tiltalte A/S, er udvist en så ringe grad af uagtsomhed, at selskabet skal frifindes.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte A/S frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Tiltalte for overtrædelse af bekendtgørelse 2513 af 13. december 2021, § 189, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 69, stk. 3
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1861