OLR — Østre Landsret
AM2015.11.10Ø2
OL-2015-Ø-00043
T Født juli 1975 T F
F F F F F's F F F F F V2 V4 V1 V3
F F X4 X4 X4 V4
V4 V2
F F F F F's F V4 V1
F's -6- Der kan godt opstå punktf ormede, mikroskopiske blødninger ved et slag lige omkring det område, hvor der er slået, men i denne sag kan det ikke antages, at de punktformede blød- ninger omkring øjne er opstået ved slag. Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager at blive bevidstløs i forbindelse med greb om halsen.
I en kampsportssituation med et hårdt halsgreb kan det ske meget hurtigt, men i en situation med et kvælningsforsøg kan der gå længere tid. I nogle tilfælde ser man afgang af urin og afføring ved kvælningsforsøg, ligesom der kan forekomme væskeoverfyldning af slimhinder og luftveje samt brud på skelettet. Et halsgreb er farligt, idet man afbryder blodgennemstrømningen fra hjernen, og det kan føre til dødsfald.
Der kræves kun en delvis afbrydelse af blodgennemstrømningen, før det er livsfarligt. Som følge af blodtrykket i retning af hjernen, vil det sjældent være muligt at afbryde blodtilførslen dertil. Det er derimod lettere at afbryde blodafløbet fra hjernen, hvorved der opstår et øget tryk i de små blodkar, som springer med en lille blødning til følge.
Det tager længere tid at dø ved afbrydelse af ilttilførslen end ved afbrydelse af blod afløbet fra hjernen. Han har drøftet med en kollega, som er professor i Sverige, at man der har haft en regel om, at vurderingen af, hvorvidt der har været livsfare i forbindelse med halsgreb, hang sammen med, hvorvidt der havde været bevidstløshed.
Dette var en beslutning, man i l 980'eme traf i Sverige uden videnskabeligt grundlag. Der er i de fleste lande enighed om, at punktfonnede blødninger er ensbetydende med, at der har været tale om et så kraftigt greb om halsen, at blodafløbet fra hjernen har været afbrudt, og at del betragtes som livs farligt.
Han forstår ikke baggrunden for den svenske model, idel der [eks. kan opstå be vidstløshed meget hurtigt i forbindelse med kampsport eller selvmord ved hængning, uden der ellerfølgende er problemer med genoplivning. Der er videnskabeligt grundlag for, al del er den danske model, der er den mest kon-ekle for forlighcdsvurc.lcringcn. Rclslægcriidcl har fastslået den danske model for farlighcdskrilerict.
Del forhold, al del nonnalt siges, al del altid er forbundet med livsfare at lage cl krnlligl halsgreb, hænger sammen med , at der forekommer en rcllcksmckanisme kaldet sinus caro licus, som kan udløses i fl>rbindelsc m ed cl halsgreb.
Han mener personligt, al det er lidt for kategorisk al udtale, al der altid opstiir livsforc i forbindelse med cl halsgreb, men der har altid været livsfare, hvis der kan konstateres punktformc<le blødninger.
-7- Personlige oplysninger Af Udlændingestyreisens udtalelse fremgår ud over det, der er gengivet i byrettens dom, endvidere: "Opholdsgrundlag og længde Den 7. august 2011 indrejste i Danmark og søgte asyl. Den 24. marts 2004 stadfæstede Flygningenævnet Udlændingestyreisens afgø relse om afslag på asyl til pågældende.
Den 22. august 2006 stadfæstede Flygningenævnet Udlændingestyreisens afgø relse om afslag på genoptagelse af pågældendes asylsag. Den 19. august 2008 meddelte Udlændingestyrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4. Den Il. februar 20 l O fik opholdstilladelse efter ud lændingelovens § 9 c, stk. l.
Samme dag blev pågældende tilmeldt folkeregi steret, jf. herved udlændingelovens§ 27, stk. l. Denne opholdstilladelse er senest forlænget frem til den 25. februar 2017. Længden af lovlige ophold i relation til udvis ningsbestemmelserne regnes fra den Il. februar 20 l O, hvor pågældende blev tilmeldt folkeregisteret, jf. herved udlændingelovens§ 27, stk. l.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået fri hedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer el ler giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1." Tiltalte har forklaret supplerende om sine personlige forhold, al han har del godt med sine børn, og al han savner dem, ligesom de savner ham.
H ans søn bliver 8 år, og hans datter er 3 Y2 år gammel. Han kan ikke være far for sine børn, hvis han bliver udvist. Ha n kommer fi·a Kuwait og ikke fra Irak. Tiltalte har været fortsal lfihedsberøvct under anken.
Landsrettens begrundelse og resultat
har som foruretlet ogsii for landsretten afgivet en detaljeret, ensartet og ro værdig forklaring. Heraf fremgår bl.a., alliltalle på gerningsdagen sagde Lil hende, al hen- T T T 's F
-8- des liv afhang af ham, og "du dør i mine hænder", efter at tiltalte- som erkendt- forinden tildelte hende et kraftigt knytnæveslag på munden. Af forklaring fremgår, at hun så tiltalte holde om hals med begge hænder, at situationen var vold som, og at tiltalte først trådte ud af bilen, da hun kom til stede og anråbte tiltalte.
Sammen holdt med de konstaterede læsioner i forbindelse med personundersøgelsen af og statsobducent vidneforklaringer under sagen finder landsretten det ligesom byretten bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 23 7, jf. §21. Straffen findes passende. Tiltalte kom i 200 l til Danmark som voksen og har i 4 år og 8 måneder haft lovligt ophold her.
Tiltalte har med , som han på anholdelsestidspunktet ikke levede sammen med, og som ønsker skilsmisse, to mindreårige børn. Tiltalte har ikke del i forældremyn digheden. Hensynet til børnene kan ikke føre til, at udvisning undlades, og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltræder landsretten herefter, at betingelserne for udvis ning er opfyldt.
De juridiske dommere er enige i dommens bestemmelse om erstatning, dog således at er statningsbeløbet forrentes fra den 24. juli 2015. Landsretten stadfæster med denne ændring dommen.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod stadfæstes med den ændring, at erstatningsbeløbet fonentes ti·aden 24.juli 2015. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræ ftes. Østre Landsret, den 19-t l-20 IS Petra Fokdal F's F F T V2's V1's
T -9 - studentermedhjælper 1.:-~ ) Tina Jensetl kontorfuldmægtig
RETTEN l ODENSE -5.afdeling Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 24. juni 2015 Rettens nr. 5-1141/2015 Politiets nr. 2300-73112-00009-14 Anklagemyndigheden mod
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 6. februar 2015. er tiltalt for overtrædelse af straffelovens§ 237, jf. § 21 -forsøg på manddrab, ved den l. oktober 2014 ca. kl. 11.15 i en bil på parkeringspladsen, , at have slået i ansigtet med knyt næve, sat et knæ i brystet på hende og med sin ene hånd klemt om halsen på hende og med den anden hånd holdt for hendes næse og mund, mens han udtalte "hold jer væk, det gælder æren, jeg skal gøre hende færdig" og "du skal dø" eller lignende, hvorefter han greb om halsen med begge hæn der og klemte til, hvorved mistede bevidstheden og kom i livsfare, idet hun pådrog sig talrige punktfonnede blødninger i øjnenes bindehinder og i ansigtshuden, alt med forsæt til at dræbe , hvilket imidertid mis lykkedes, idet et vidne greb ind.
P~'lstande Anklagemynd igheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at liltalte i medfø r af udlændingelovens * 49, stk. J, jf. * § 24, nr. l, jf. § 22, nr. l og 6, subsi diært § 24, nr. 2, og * 32, stk. l, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.
Tillalle har nægtet sig skyldig i drahsforsøg, men har erkendt sig skyldig i vold efter stmffelovcns § 245. \ul f"l'fl.l T T Født juli 1975 F F F F
har pfist<'ict. at tiltalte skal hctalc 24.416.15 kr. i erstatning. Godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26. stk. 3 20.000,00 kr. Godtgørelse for svie og smerte i 3 uger 3.990,00 kr. Erstatning for udgifter til fysioterapi 426.15 kr. l alt 24.416.15 kr. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, men bestridt erstatningskravets stønelse. Forklaringer Tiltalte har forklaret, at han lærte at kende i 200 l.
Han mødte hende og hendes datter og søn i flygtningelejren i , hvor han også boede på det tidspunkt. De talte arabisk sammen. fortalte ham, at hun var skilt. I tiden efter flyttede de hver for sig til andre flygtningelejre, men de besøgte hinanden, når det kunne lade sig gøre. Nogle gange en gang om må neden, andre gange en gang om ugen. De indledte herefter et forhold til hi nanden.
De blev gift i 2008, og flyttede ind i en lejlighed i , hvor boede med sin søn. Hendes datter boede i Århus. Mens han boede sammen med flyttede han sin adresse til , så kun ne få boligsikring. Deres ægteskab gik fint, og de fik en søn i 2008. I 2010 gik de fra hinanden, men ville have, at han skulle komme til bage til hende, hvilket han gjorde, fordi han elskede hende.
Den l. februar 2011 flyttede han fra og ind i en lejlighed i . Han havde adresse der fra den l. februar 20 Il til den 28. febmar 2014. Fra den 28. februar 2014 og indtil 11. september samme år havde hun adresse i Han boede dog reelt hos Han blev smidt ud tlere gange, mentlyttede tilbage til hende igen. De fik en datter sammen den IO. maj 2012.
Den Il. september 2014 flyttede han ud af lejligheden i og det var meningen, at han skulle tlyttc tilbage til men hun smed ham u igen. Derefter boede han i et kolonihavehus i et par måneder, før han flytte de ind i en l~jlighed, som hans pakistanske ven ved navn fandt til ham. Ægteskabet med gik op og ned. Nogen gange var de sammen, og an·· dre gange var de ikke.
Ha n tror, de elsker hinanden, men har nogle psykiske problemer, og hun beskyldte ham ofte for ting, han ikke havde gjort. Hun tog ikke den rnedidn, som hun skulle tuge. H an limøgte at rii side2 F F F F F F F F F F F F V4
,· hende til at tage medicinen, men hun ville ikke. Han forsøgte at tale med hendes læge om det, men han fik ikke nogen hjælp af ham. Han har forsøgt at få hjælp mange steder, men der vur ingen hjælp at hente. troede hele tiden, at han ville have den fulde forældremyndighed over deres fi.clles børn, og al han ville tage børnene fra hende. Det ville han ikke.
Der var på et tidspunkt en retssag vedrørende hans samvær med børnene. ville kun have, at han skulle have samvær med børnene i to timer om ugen. Ved Statsforvaltningen blev samværet fastsat til fire timer om ugen. Det, syntes han, var for lidt, og derfor var der en retssag. Han har aldrig slået eller truet hende. Han tror, at der er en tredjepart involveret, som gør, at der sker de ting, der gør.
Han har aldrig sagt til hen de, at de skulle blive sammen til døden. Det er noget, som hun sagde til ham. Hun kom på et tidspunkt med Koranen og sagde til ham, at han skulle lægge hånden på Koranen, og sige, at de skulle være sammen til døden skil te dem, og at han ikke ville være hende utro. Den 30. september 2014 hentede han sin datter i børnehaven. H an havde på dettidspunkt ikke talt med i 2 måneder.
Datteren lugtede, og han rin gede derfor til . svarede, at datteren var i bad hver fredag. Han foreslog, at de skulle sætte sig sammen og forsøge at løse deres problemer. Han var ved at være træt af deres situation. lovede, at de skulle mødes dagen efter i cafeen i Bilka. De skulle mø des om morgenen, når hun havde afleveret børnene.
Samme dag, den 30. september 2014, aftalte han med sin pakistanske ven, som ejede den lejlig hed, som han midlertidigt boede i, at tiltalle skulle flytte sine ting ud af lej ligheden. Den l. oktober tog han ud til Bilka, hvorfra han ringede til Hun sag de, at hun sov og havde glemt deres aftale. H an sagde til hende, at han tog hjem igen, hvorefter han tog bussen.
Mens han sad i bussen, ringede til ham og sagde, at hun var på vej. Hende s telefon gik ud kort tid efter. Han forsøgte derfor at ringe til hende flere gange. Da han fik fat i hende, var han nået til . Han stod af bussen, og kom og hentede ham i sin bil. De kørte tilbage til BilkeL H an sagde til at de ikke skulle sidde på cafeen, fordi de ikke var vant til at sidde på cafe eller restaurant.
Han fore slog, al de skulle tage hjem til ham. H un vidste ikke, hvor han boede, så han viste vej. Han foreslog ikke andre steder end sit hjem. Da de kom frem til parkeringspladsen ved ringede hendes telefon. Han ville vide, hvem det var, der ringede. var hans kone, og de havde en aftale om, at de ikke skulle gemme noget for den anden.
Mens de var på parkeringspladsen, ville hun gerne med op i hans lejlighed, men da proble metmed telefonen opstod, ville hun ikke længere med op. Hun ville ikke vi se ham Lclelonen, og han slog heudc derfor med en knytnæve i ansigtet. Hun side3 F F F F F F F F F F F F
ved ikke præcist, hvor i ansigtet han ramte. Hun tog nøglen ud og tog sikker hedsselen af, tog sin telefon og taske og var på ud af bilen, da han tog fat i hende og slog hende. Han slog hende flere gange. Del kan godt være ded'or, at fm1ænder er løse efter episoden. Han var træt og hidsig, og han mistede kontrollen. Han sagde til hende, at hun havde ødelagt hans liv, og at hun skulle fortælle, hvad der foregik.
Han ville vide, hvad der var imellem dem. Han sagde ikke noget om, at det gjaldt hans ære. Han gjorde ikke andet end at slå hende. Han tog fat i hende og slog hende, men han tog ikke fat i hende for at kvæle hende. Der kom en dansk kvinde hen til dem, mens episoden foregik. Han kan ikke huske, at der kom en arabisk mand hen til dem.
Han sagde ikke noget om, at skulle dø, eller at folk skulle holde sig væk, fordi det gjaldt æren. Da den danske kvinde kom, forlod han bilen og gik derfra. Den danske kvin de kaldte på ham og spurgte, hvad det var sket. Efter episoden gav han sin telefon til sin ven og sagde, at han skulle ringe tiJ politiet og fortælle, at til talte havde slået sin kone. Han havde ikke andre problemer den dag.
Det var meningen, at han skulle have en nøgle til en lejlighed på , som han skulle overtage samme dag. har forklaret at hun stammer fra Irak. Hun kom til Danmark i 200 l. Hun kom til landet sammen med sin eksmand og deres to børn. De var gift, da de kom til Danmark . Hun kom til at bo i , hvor hun mødte tiltalte. De mødte hinanden i sommeren 2001. Hun blev på et tidspunkt sendt til Holland, hvor hun var i ti måneder.
Hun så tiltalte i den periode. Den l. juli 2005 fik hun opholdstilladelse og flyttede til Århus. Hun boede der med sin eksmand og deres to børn. Hun blev skilt i 2007 eller 2008. Hun blev muslimsk gift med tiltalte den 20. januar 2008, og de flyttede sammen i . l marts 2008 blev hun gravid, og hun fødte en søn i december. Hun var i kontakt med det psykiatriske system.
Det skyldtes nogle ubehagelige ople velser i Irak, hvor hun havde været fængslet i seks måneder. Hun fik diagno sen PTSD. Hun har ikke fået diagnosen paranoid psykose. Hun har ikke op levet hallucinationer. Deres ægteskab var meget dtu·Jigt. I april m åned 2008 var der en episode, hvor hun og tiltalte var hos tiltaltes onkel. Hend es datter ringede til hende, og hun gestikulercuc, mc11s hu11 talte med hende.
Tiltalte truede, at hun gjor- side4 F F's F
de tegn til onklens søn på 13 - J 4 år om, at de skulle mødes. Han slog hende derfor med en sko hele natten. Der var flere episoder, hvor han var voldelig over for hende og truede hende. Han forsøgte også på et tidspunkt at kvæle hende. De boede sammen i , indtil 2010. Tiltalte blev på det tidspunkt sendt tilbage til , fordi han skulle sendes tilbage til Irak.
Til- taltes advokat kontaktede hende og spurgte, om hun kunne gøre noget, så til talte kunne blive i Danmark. Hun gav derfor lov til, at han kunne flytte til ,a ge til hende. Tiltalte flyttede fra hende i 2010, men kom hele tiden tilbage, som han hav de lyst. Det gjorde han to til tre gange om ugen. Tiltalte startede en sag hos Statsforvaltningen for at få forældremyndigheden over deres søn.
Sagen endte med, at de blev enige om forældremyndigheden. Derefter var de sammen igen. Hun kan ikke huske, hvor lang tid de var sam men derefter. Hun blev gravid med deres datter, der blev født i 2012. Hun boede ikke sammen med tiltalte, da datteren blev født. Der kom en forældremyndighedssag mere, som endte med, at hun fik den fulde forældremyndighed. Den 19. september 2014 ringede tiltalte til hende.
Han spurgte hvor hun var. Hun sagde, at hun var i H&M, men han påstod, at han havde set hende sam men med nogle andre. Den 30. september 2014 ringede tiltalte igen til hende. Han ville mødes me d hende, så de kunne tale tingene igennem. Han ville have, at hun skulle kom me hjem til ham. Det ville hun ikke og sagde, at hvis de skulle mødes, så skulle det være i Bilka.
Hun var bange for ham, og hun ville derfor kun mø des med ham et sted, hvor der var mange mennesker. De aftalte at mødes kl. IO. Hun kom præcis kl. 10. Hun parkerede sin bil og gik ind i Bilka. Hu n kunne ikke finde tiltalte, så derfor ringede hun til ham. Han ringede også til hende. Han spurgte, hvor hun var, og hun svarede, at hun var i Bilka som af talt.
Tiltalte sagde, at han havde været i Bilka, men al han ikke kunne se hende, og derfor var taget af sted med bussen. Hun sagde, al han bare skulle stå af bussen, så ville hun komme og hente ham. Da hun hentede ham, ville hun køre tilbage til Bilka. Han sagde, at de ikke skulle til Bilka, men hjem til ham. Det ville hun ikke, så han sagde, at hun bare skulle køre ham hjem.
Hun vidste ikke, hvor han boede, så han sagde, al det var tæl på , og at hun skulle dreje ind til Da de kø11e ind på parkeringspladsen ved , viste han hende sit hus, og sagde, al de skulle hjem til ham, men det ville hun ikke. Hun parkerede bil en. Han ville stadig have, al hun skulle komme med hjem til ham. H un blev sides
bunge. Tiltalte vendte sig om mod hende og sagde, at hun havde et forhold til to mænd . Hun svarede, at det ikke passede. Tiltalte sagde, at han havde set hende med en mand i bilen, så han ville have, at hun skulle fortælle, hvem det vur, hun havde et forhold til. Hun sagde, al de skulle stige ud af bilen sammen, eller at hun ville stige ud alene. Tiltalte sagde, at hun ikke måtte gå ud.
De begyndte at diskutere om hendes telefon. Tiltalte ville have hendes telefon. så han kunne se, hvem hun havde talt med . Tiltalte sagde, at han havde lovet hende, at hvis hun skulle dø, så ville det ske fra hans side. Han sagde, at det var nu, hun skulle dø, hvorefter han slog hende i ansigtet. Da han slog hende, åbnede hun døren for at komme ud af bilen, men hun havde glemt, at hun stadig havde sikkerhedsselen på.
Han ramte hende hårdt med sine slag. Hun havde underkroppen ude af bilen på det tidspunkt. Hendes højre side af ryggen var nede mod håndbremsen . Se len sad skråt over hendes brystkasse. Efter hun var faldet, holdt tiltalte fat i hendes mund og på hendes hals, som om han ville kvæle hende. Tiltalte holdt hende for munden med sin ene hånd og om hendes hals med den an den hånd.
Hun havde ikke kræfter til at skubbe ham væk. Hun kunne ikke få luft. Hun råbte ikke om hjælp, for hun kunne ikke sige noget. Hun sparkede mange gange med sine ben for at komme fri. Han pressede så meget på hendes brystkasse med sine knæ, at hendes bh blev presset ind i huden på hende. Der var en ældre arabisk mand, som forsøgte at hjælpe hende.
Tiltalte sagde til manden, at han ikke skulle nærme sig, og at det handlede om æ re. Hun så ikke selv den ældre arabiske mand. Det var ud fra, hvad tiltalte sagde, at hun troede, at der var en ældre arabisk mand . På et tidspunkt var håndbremsen nede, og bilen trillede tilbage. Hendes tøj var i stykker, efter hun var kravlet ud af bilen.
Hun havde ikke lyst til at fortælle politiet noget, men hun fortalte dem alli gevel, hvordan hele episoden foregik. Hun fortalte på et tidspunkt politiet, at hun aldrig ville få fred, hvis tiltalte ikke blev udvist af Dan m ark. H un øn sker, al tiltalte bliver udvist af Danmark. Statsobducent har forklaret, at han er professor og statsobdu cent Han hm · været retsmediciner siden 1992.
H an har for nylig afgivet en udtalelse til Sundhedsstyrelsen om farligheden ved halsgreb og har forsket i emnet. Det var den vagthavende læge, der foretog personundersøgelsen af . Han gennemstt efterfølgende fotografierne og erklæringen og rettede konklusionen til, så den var i overensstemm else med de med icinske fund. side6 F V1
• l. Et slag på ansigtet vil kunne give den skade på indersiden af underlæben, som havde. Det er ikke muligt at sige, om skaden opstod som l"ølge af slag mod hendes ansigt eller ved et pres med en hånd på hendes mund. forurettede kan godt være blevet slået tlere gange i ansigtet uden, at det medførte andre skader, end de fundne. Det er ikke muligt med sikkerhed at sige, om blev tildelt mere end et slag.
Punktformede blødninger opstår, fordi blodfraløbet afbrydes ved et halsgreb, men ikke blodtiløbct. Det vil sige, at personen får mere blod til hovedet, end der løber fra hovedet. Det medfører et øget tryk i hårkarene f.eks. i slimhin den, som brister og giver de punktformede blødninger. Det farlige ved hals greb er ikke, at man afbryder for vejt1rækningen, men at blodkredsløbet i hjernen bliver afbrudt.
Hvis man alene lukker de ydre luftveje helt, vil det ikke efterlade punktformede blødninger. Halsgrebet skal være kraftigt og af minimum V2 minuts varighed, før der opstår punktformede blødninger. Punktformede blødninger ses også ved ulykker, hvor man bliver dækket af grus. Der skal megettryk på brystkassen for, at der opstår punktformede blødninger.
Det vil ikke kunne ske ved, at en person trykker sine knæ mod en anden persons brystkasse. Et kraftigt greb om halsen vil kunne medføre læsioner på halsen ud over punktformede blødninger. havde blodunderløbne mærker på halsen. Det vil kunne medføre brud af skjoldbrusken og tungeben samt blød ninger i de dybere dele. Det vil kræve en MR-scanning at fastslå.
Det er ikke rutine i Danmark, at der laves scanninger i forbindelse med personundersø gelser.
Et meget kraftigt halsgreb vil kunne medføre brud på svælgskelettet Det kommer an på alderen af den pågældende, der er udsat for halsgrebet Ved en ældre person er skelettet typisk mere forkalket, og det vil medføre, at det lettere knækker, hvorimod en yngre person har cl mere elastisk skelet, og der forekommer brud ikke altid.
Ved greb om halsen, der er sii kraftigt, al det giver punktformede blødninger, vil man godt kunne råbe, men ikke imens ma n er ved at blive kvalt. Under et hårdt halsgreb, vil man muligvis kunne råbe. Når man har mærker på halsen og punktformede blødninger er det livsfar ligt. Der er livsfare i alle sager, hvor der er punktformede blødninger. Det er baseret på solid med icinsk forskning.
Når der er punktformede blødninger, er der tale om cl kraftigt og livsfarligt halsgreb. Når man er udsat for cl halsgrcb, kommer det an på situationen, hvor lang tid dettager at blive bevidstløs. Ved greb med en hånd er uet gætteri, hvor side7 F F F
,. .. lang tid det vil tage al blive bevidstløs. Del er et klassiske tilfælde, at der kommer mærker pft halsen og punktformede blødninger samt ondt i halsen og grødet stemme. Når man afgår ved døden af kvælning sker det, at blodcirkulationen i hjer nen afbrydes. Nerveceller er meget følsomme over for iltmangel, så det medfører, at man ikke kan tåle at være uden ilt til hjernen i retlang lid.
Man siger, at hvis man bliver genoplivet efter 2-3 minutter, vil der være blivende hjerneskader. Han har ikke kendskab til, om der er lavet undersøgelser af, hvor mange mennesker, der bliver udsat for ikke-dødelige halsgreb med punktformede blødninger.
Han kan ikke komme med skøn over hvor mange, der overlever et hals greb, men flertallet af undersøgelser af kvælningsofre foretages i dag i tilfælde, hovr den pågældende har overlevet. Det er kun engang imellem, at de tinder punktformede blødninger efter forsøg på kvælning. Det er ikke hyppigt, men han ved ikke, hvor mange det drejer sig om.
Når man finder punktformede blødninger, er det udtryk for et kraftig greb om halsen, og det er uanset om man finder mange eller få blødninger. Meget ofte findes blØdningerne primært i øjnenes bindehinder. Der kan også være i øjenlågshulen og nogle gange i halsen. Hvad der gør, om der er få eller man ge, kan man ikke sige noget om. Antallet af blødninger kan godt tænkes at vokse med længden på grebet.
Det har noget med varigheden og kraften af grebet at gøre. Der er mange udefinerbare faktorer med i det, så det er svært at komme med svar på spørgsmålet. Mærkerne på hals kan være fingermærker og kan være frem kommet ved greb med en hånd, fordi håndgrebet m åske har skiftet. En en kelt hånd kan sagtens give flere mærker. Det, at forurettede bar et heldæk kende tørklæde, kan have haft en vis beskyttende effekt.
Omvendt kan det også have en vis effekt i form af omsnørring. Der er ikke fundet noget snøre mærke på halsen, men et i nakket, som kan være fra knuden i nakken. Hvis man strammer til med noget, der er rundt om halsen, vil det give en klem meeffekt bag til. Grødet stemme tyder på, al der har væ ret væskcoverfyldning af stemmelæ berne.
Grødet stemme er i forbindelse med personundersøgelsen blevel op fattet som om, at der har været noget med halsvcjene. Det kommer an på situationen, om de me nnesker, der udsætler andre for halsgreb får skader af det. Ved stump vold kan man ofte se mæ rker, men det kommer an på den konkrete situtal ion. har forklaret, at hun V' r i og handle den l. oktober 2014. Hun kom ud af butikken og satte sig ind i sin bil.
Hun så, al der var en bil, som hun troede bakkede fhr al køre ud. Hun opdagede, at fører- side 8 F's V4
•• • døren stod 1'iben, og hun kunne se nogle ben, som sparkede og sprællede. Hun !lyttede sin bil og løb ht~n til den anden bil. Hun løb hen til førersiden af den anden bil. Da hun kom hen til bilen, så hun, at halvdelen af kvindens krop hang ud ar bilen. K vinden lå tværs hen over førersiden med hovedet tæt på himdbremscn. Der var en mand, som lå med knæene på passagersæ det, lænet ind over kvinden.
Han havde ryggen mod sidedøren i højre side. Manden havde fat med begge hænder rundt om halsen på kvinden. Kvinden kunne ikke sige noget, men der kom skrig og gråd fra hende. Kvinden hev efter vejret. Hun råbte højt og spurgte, hvad der skete, og hvad manden havde gang i. Manden steg ud af bilen. Han råbte "bitch" og pegede hen mod kvinden i bilen.
Manden blev ved med at råbe "bitch, bitch" og sagde til vidnet, at det ikke vedkom hende. Han smækkede døren hårdt i. Hun kan ikke huske, om tiltalte sagde noget, mens han var inde i bilen. Der kom ikke andre hen til bilen sammen med hende. Det var først, da tiltalte var væk, at bestyreren fra kom ud til bilen.
Der stod en ældre arabisk mand på venstre side af bilen længere henne ved indgangen til Hun spurgte den arabisk mand, om han kendte kvinden og manden, men det gjor de han ikke. Hun satte sig ned for at prøve at få kvinden op af sædet, så hun kunne sidde mere bekvemt. K vinden lød som om, hun var ved at hyperventilere og ikke kunne få vejret. Kvinden græd.
Kvinden sagde til dem, at de ikke måtte rin ge til politiet eller efter en ambulance. K vinden sagde, at hun var bange for, at der ville ske noget med hendes to sønner. Hun fortalte ikke, hvem det var, der havde været i bilen sammen med hende. Kvinden var lidt konfus og vir kede meget bange og skræmt. K vinden kom ned at sidde på jorden, hvoref ter de fik hende op og stå og ind på førersædet igen.
Da vidnet ville hen for at ringe til politiet, blev kvinden ved med at holde fast i hendes hånd. Kvin den ville have, at hun skulle blive ved hende. Imens vidnet snakkede med politiet, og bestyreren sad ved kvinden, ville kvinden meget væk derfra. De forklarede hende, at hun skulle kigges på for at sikre, at der ikke var sket no gel. Kvinden havde blod om munden. Det så meget voldsomt ud.
Det så ud som om, at der var mærker på halsen. Hun kunne ikke se kvindens hals i før ste omgang, da hun havde tørklæde på. Kvinden tog tørklædet af, da bestyrc- ren kom hen til dem, og imens vidnet snakkede med politiet. Der var blod pii tørklædet, som sad skævt, så kvinden ville rette på det. Hun kan ikke huske, om hun så skader på kvindens ben.
K vinden havde meget røde øjne. har forklaret, at han var bestyrer af på den l. oktober 2014. På et tidspunkt om fonniddagen sad han på sil kontor, som vender ud mod parkeringspladsen. Han så, at der holdt en bil helt aty pisk. Den holdtm ere eller mindre i deres udstillingsområde. H an så, at der sad cu person i bilen i førersiden. Han så, al kvinden sad lidt skæv t. H an side 9
V3
tænkte, om kvinden havde fået det dårligt og var kørt ind et eller andet ude foran forretningen. Han gik ud af butikken. Der stod to til tre andre personer et stykke væk derfra. Han så, at kvinden sad underligt inde i bilen. Han gik hen til førersiden af bilen og åbnede døren. K vinden, som sad i bilen, var alene.
Der kom en ung kvinde over til ham kort efter, al han havde åbnet bil døren. l-lun var ved al ringe til politiet. K vinden i bilen kunne ikke forstå, hvad han sagde. Han spurgte, om hun var okay. Hun tog sit slør af og trak op i sit tøj, så hendes ben blev blottede. Han så, at hendes ben var revet til blods. Hun gjorde det, fordi hun var bange og chokeret, og ikke for at vise sine skader.
Han sagde til hende, at de var nødt til at have fat i politiet. Kvinden svarede "no police". Vidnet så kun en i bilen. Han så ingen forlade bilen. Da vidnet var ved bilen, var der 3-4 personer på parkeringspladsen. Der var flere mænd til stede. Lige omkring bilen var der ikke så mange. K vinden i bilen sagde ikke noget til ham på noget tidspunkt. K vindens til stand var meget dårlig. Hun var chokeret og bange.
Kvinden tog sig med begge hænder til halsen og kiggede i bakspejlet. Han sørgede for, at hun fik noget vand. Derefter kom politiet og en ambulance til stedet. har forklaret, at han lærte tiltalte at kende gennem nogle venner i 2006 eller 2007. Han læ11e tiltalte at kende godt på det tidspunkt, hvor tiltalte fik en lejlighed i en ejendom, som vidnet ejer i .
Til talte boede i lejligheden i den periode, hvor han lejede den. Han havde svært ved at betale husleje, og vidnet bad ham derfor på et tidspunkt om at flytte, hvilket han gjorde frivilligt. Tiltalte var derefter en del tid hos sin kone. Det ved vidnet med sikkerhed, fordi han flere gange mødte tiltalte ved . Han besøgte også tillal te en enkelt gang i , efter tiltalte var flyttet fra lejligheden i .
Den l. oktober 2014 boede tiltalte i en lejlighed på adressen , som er en ejendom, vidnet også ejer. Tiltalte havde på del tidspunkt boet der i 2 måneder. Tiltalte havde ikke noget sted al være. Vidnet var ved at reno vere lejligheden, og han havde tilbudt tiltalte, al han midlertidigt kunne bo der, indtil renoveringen var færdig. De talte i telefon sammen den l. oktober 2014.
Samtalen dr~jede sig om, a tiltalte skulle flytte. Tiltalte havde fundet en anden lejlighed, men vidnet vidste ikke, hvor den var. De aflultc, at tiltalle skulle være ude af lejligheden ved middagstid den l. oktober 20 14. Han lalle med tiltalte efter episoden på parkeringspladsen. Han spurgte ham, hvor han var, for de havde en aftale om, al de skulle mødes på for al flytte tiltaltes ting.
Han si'1 ikke liltalte og hans kone kom til Han var p:'i det tidspunkt på sin ejendom på , der ligger tæl på Han hørte et kv indeskrig og kiggede over på parkeringspladsen. Der s lod en masse menneske r omkring en bil. Ha n sii ikke tillalle smække døren i, men side 10 V4
F X1 ,.. han hørte det. Han ringede kort efter til tiltalte for at høre, hvad der var sket. Tiltalte sagde at "del var noget lort, og at det var skidt, det der var sket". Sagens øvrige oplysninger Der er foretaget dokumentation af ambulantnotat fni hospital, Almenpsykiatriske Team vedrørende fremgår det: "BESØG: 11 .07.08 . Af notatet Vi !zar modtaget henvisning fra læge ·.
Patienten beskrives med diagnosen paranoid psykose, herudover belastningsreaktion og periodisk depression. Der beskrives talrige traumatiske oplevelser ef ter fængselsophold i Irak. Patienten er aktuelt gravid. Har tidligere været i antip,\:ykotisk medicinering.
Er nyti/j7yttet til !, er tidlige- re blevet fulgt i lokalpsykiatrien i Århus, og har været indlagt seks gange.(".) (".) BESØG: 22.07.08 ( ... ) AKTUELT PSYKISK Pt. beskriver forværring i aktuelle situation, dels efter at hun er flyttet til !, men også efter at hurt er blevet gravid.
Hun beskriver, at hun henvendte sig til sin daværende læge, der lagde et stort pres på hende, for at hun skulle modtage tilbud om abort. Hun nåede til scan ning, og efter at have set barnet, har hun ønsket at beholde dette. Pt. beskriver, at den tidl. læge truede hende med, at hvis hun/Ødte, ville barnet blive anbragt ved en andenfamilie. Pt. ud,\1JØrgesflere gang'' meget konkret om psykiske sympt.
Det er svært at få hende til at for tælle, og udspørgen mtl stoppe, da pl. på et tidspunkt bliver så følel sesmæssigt bevæget, agiteret og berørt, så hun ønsker at forlade loka let. Pt. beskriver, at hun aktuelt sover ca. 3 -5 timer om naffen, søv ncm er afbrudt, der er mange mareridt, dels hvor hun er meget nervøs for børnene, dels mareridt m . indhold om krig, og pl. er ojie bange for, at der kommer ji-e1mnede.
Hun beskriver at hun kan høre sterrunu fra Lev<mde mennesker, der begraves levende el. som bliver ,\·kudt. He skriver hun har opl<'vet dette. Af syner bl!Skriver pl. at hun ser billeder af, hvad der er oplevet tidl. Beskriver bl.a. især hi/leder og lyde fra e n veninde, der aktuelt er død, hvor veninden kalder 01: beder om hjælp. Pl. er motorisk urolig/agiteret i samtalestolen.
Bliver.flere gange gdldfobil og rejser sig .flert' gange jh1 stolen og ønsker at gå. Der kan side l l
F ~· . dog ske e11 11i.\' ajled11i11g 11ed at .makke om mere praktiske ting aktuelt. Der er ligeledes foretaget dokumentation af jounalblad fra Psykiatrien i Re- gion Syddanmark vccJrørcncJc . Heraf fremgår det bl.a.: "17-0/"2013 ( ... ) Tidl. også været i Risperdal-beh. Vil gerne opstarte dette igen. Har er faring for, at det giver hende mere energi og mere søvn. Synes også det holdt stemmerne mere pc/ aj~·tand.
Hører fortsat stemmer, især når hun er presset. Risperda/-beh. gør, at hun ikke så ofte føler sig presset. Stemmerne hun hører er primært ly de og stemmer fra fortidens krigsopleve/ser. Indimellem hører hun dog ogstt ting fra nutiden, fx stemmer og lyde i hendes soveværelse. Er i tvivl om, lzvor stemmerne kommer fra. Kan ikke korrigeres i, at de er fra hendes eget hoved. Bliver grædende, når talenfalder på det.
Går ud alene uden andre voksne og der har hun mere eller mindre kon stcmt en følelse af, at nogen er ude efter hende. Må ofte kigge sig over skulderen for at sikre sig. (".) 08-01-2014 (.") Vurdere pt.s psykiske tilstand mhp . udfærdigelse af statusattest til kommunen.
Pt. tilkendegiver at hun har oplevet et lille tilbagefald i til stande igennem den sidste uges tid, primært pga. at hun fik at vide at eksmanden ville anke forældremyndighedsretten. Pt. fik fuld forældre myndighed den 20.12.13.
Pr. har følt sig presset pga. eksmanden i .w gen og hun har haft små spekulationer igennem de sidste nætter, såle des har hun sovet mindre men dette har ikke påvirket hendes psykiske tilstand endnu. Pr. har hørt stemmer for 2 uge siden kortvarigt og og så pga. stress. Pt. hører lyde.
Disse forekommer dog .\jældentfor i bund og grund mener pl. at hun har haft det godt og hun har haji riR tig god ga1111 af samtalerne med sygepl. samt a/fo de gode rcld hun har fået fra hende. Pt. samarbejder ml~d den ji-ie rådgi11ning i og delle giver hende ogsii betydelig ro. Pt. har i det hele tagt•t været stabil. Hun har taget medicin uden problemer, uden bivirkninger.
Pt. har rigtig velorganiserede hverdage som også hjælper hende til at ha ve det godt. 05-11-2014 side 12
.... ,. ( ... ) Ti/jlyller.fra Århus hvor hun var tilknyttet lokalpsykiatrien. f/ar været indlagt 6 gange, herunder en gang på røde papirer, efter en uge med syns og hørelwl/ucinationer. Har forskellige diagnoser, F439 belast ningsreaktion F339 periodisk depression samt F22.9 paranoid psyko se. Har talrige traumatiske oplevelser efter fængselsophold i Irak.
Er aktuelt gravid og ikke i antip.\:ykotisk behandling i øjeblikket-tilstande stabil men skrøbelig. Erifontex behandling.
Der kan indhentes yderli gere oplysninger fra lokalpsykiatrisk center ." Der er endvidere foretaget dokumentation af rapport af ransagning af tiltal tes mobiltelefon, hvoraf det bl.a. fremgår, at der den l. oktober 2014 blev foretaget et opkald til politiet kl. 11.39, og at opkaldet varede 4 minutter.
Y de1mere er der foretaget dokumentation af personundersøgelse af tiltalte af 3. oktober 2014, hvoraf det fremgår, at undersøgelsen blev foretaget den l. oktober 2014.
Det fremgår videre, at: "Konklusion: Ved undersøgelsen af , ( ... ),fandtes ingen tegn på vold." Endvidere er der foretaget dokumentation af personundersøgelse af af 3. oktober 2014, hvoraf det fremgår, at undersøgelsen blev foretaget den l. oktober 2014. Ydermere fremgår det: "Objektiv undersøgelse: Undersøgte var en normalt udviklet kvinde, angav sin højde og vægt til at være cm og kg.
Hunforekom rystet over situationen, men fattet og ikke alkohol-eller stofpåvirket. Hun medvirkede godt ved un dersøgelsen, hvor hun var helt afklædt. Beklædning: Undersøgte var ifØrt gråt tØrklæde, sort undertØrklæde, l.angærmet, lang sort kjole i muslimsk stil, herunder grØn top og sort underkjole, sort bh og trusser.
UndersØgte øm ·ked(' ikke tøjet sikret pci stedet, og ifØlge ~fia/e med ka. og ka. .\·ikredes kun tørklæ det, og et erstatningstørklæde blev udleveret af hospita/. D et resterende tØj ville herejier blive sikret i forbindelse med, al undersøgte blev kØrt hjem afpolitiet. Tørklædet sås intakt, men med let blodig tilsmudsning fra læsion på undersØgtes Læ be. Det øvrige lØj sås ligP/edl'S intakt.
Tilsmudsninger: Der .w1s en enkelt sort tilsmudsning nedadtil på urulersØgll'S højn! an kel over stØvlerne. Tilsmudsningen havde karakler af olielilblandet side 13 T F X2 X3
" " ) snavs.fra.for eksempel en bil. Teg111u'i 110/d (". ): Hals: 1.
Pci halsens venstre side, begyndende i midtlil~jen og strækkende sig 6 cm ud på venstre side af halsen, målende IJ x 6 cm, sc'is et blodun derløbent mærke, der scls at bestci af udbredt rødme af huden og hertil fire blodunderløbne mærker, el under venstre kæberand målende 2 x 2 cm og beliggende 3 cmji·a midtlinjen, el 3 cm.fra kæberanden og 2 cm fra midtlinjen målende 2 x 4 cm, et beliggende 5 cm fra kæberanden og 4 cm fra midtlinjen målende 2 x 4 cm, og det sidste beliggende 1 cm ovenfor venstre kraveben og 4 cmji"c1 midtlinjen mcl/emle 2 x 5 cm. 2.
På højre side af halsen i et område målende 5 x 7 cm sås rødme af huden.
Hertil et blodunderløbent mærke beliggende 3 cm fra kæberan den, 1 cmfra midtlinje og målende 2 x 2 cm, en lodret beliggende hud afskrabning med hudrødme omkring begyndende ved kæberanden og strækkende sig nedad målende 7 x i cm og et lodret beliggende blo dunderløbent mærke beliggende 2 cm.fra kæberanden og 5 cm fra midtlinjen, lodret forløbende, målende 4 x 0,5 cm (neglemærke?). 3.
I nakken i midtlinjen, begyndende ved den nedre hårgrænse, sås et lodret beliggende, rødt, blodunderløbent mærke nul/ende 3 x 2 cm. Mærket var vanskeligt afgrænse/igt i hårbunden. Ansigt: 4. I begge Øjnes bindehinder, på Øjenlågene symmetrisk på både øvre og nedre øjenlåg, og samt symmetrisk på hagen og den nederste del af kinden sås områder med talrige, punktform.ede blødninger.
Der var in gen punktformede blødninger bag ørene. 5. På underlæbensindside i venstre side sås et kvæ stningssår i slim hinden målende 1,2 x 0,8 cm med rødviolet blodunderløbning omkring målende /,5 x 1,5 cm. I underlæbens slimhinde sås endvidere enkelte punk(formede blødninger. Ben: 6.
På begge kna.~s indsider sets symmetrisk beliggende i et områd e må lende 6 x 7 cm hudafskrabning m ed let, ji-isk blødning og violet mis farvning i området. Krop: 7. På højre side a.f bry.\·tkassen, 14 cm fra højre skulderspids .. \'<./.\· t!I rødviolet, hloclunderløhenl mærkc~ målende 10 x 6 cm. 8. På venstre skuldu, 2 cm fra skuld1•rspid.\·en, så <'I rødviol<!t, /Jlodun- side 14
F r derløbent mærke besti'te11de qf' to lceugdeformede streger og en halv cirkel, det samlede mål var 8 .r 4 cm. Mærket fremstod foreneligt med undersøgte.\' bh-strop. 9. På højre side af ryggen, 6 cm fra midtlinjen og 16 cm fra skulders pidsen, .wls et rødt, hlod1111derløbent mærke målende 2 cm i diameter.
Undersøgte anjØrte, at mærkerne på halsen var opstået som følge af halsgrebet, stlret på 1mderlll'ben som følge af, at hånden blev presset hårdt ned, mærket på brystkassen som følge af knæene, der blev stemt mod brystkassen, læsion 6 på knæene som følge <.if, at undersøgte lå med benene ud ad bildøren, da bilen begyndte at trille, og hun skrabe de knæene, læsion ur. 9 på ryggenformentlig somfølge af, at lzun blev presset ned mod bilens håndbremse og læsion nr. 8 på skulderenfor mentlig som følge af; at undersøgte sad fast i sikkerhedsselen, da bilen trillede, hvor hun vred sig, og bh-stroppen blev presset ned mod hen des skulder. (".) Konklusion: Ved undersøgelse af :, (" .), der angiveligt tre til fire timer forud for undersøgelsen havde været udsat for vold med greb om hal sen, fandtes tegn på vold blodunderløbne mærker og hudafskrabnin ger på begge sider af halsen (1,2) og i nakken (3), kvæstningssår på indsiden af underlæben (5), hudafskrabninger på begge knæ (6), blo dunderløbne mærker p<.i brystkassen og ryggen (8,9) og en rødt, streg formet mærke på venstre skulder (8).
Der var talrige punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, på Øjenlågene og i ansigtshuden. Undersøgte havde ondt i halsen og talte med grødet stemme. Læsionerne var friske og kan være opstået på tid\punktet for voldsepi soden. De blodunderløbne mærker og hudq/:\·krabninJ:erne piJ halsen ( 1-3) kan som oplyst skyldes greb om halsen.
P(t højr(' side t!f'halsen .\·cis <'rt hudafskrabning, som kan skyldes neg/ekmds (2). Kvæstnings.\·<.lret på underlæben kan som oplyst være opstået vecl, at en hånd er blevet presset hårdt mod læber og lænder. f/udaf\·kralmingeme på knæene (6) kan være opstået ved, at knæene er skrabet hen over asfalten. Den røde streg på venstre skulder (8) erftmnodentlig Ji·a bh-.\'lroppen.
D et blodwulerløbn.e mærke på højre side qf'brystkas.wm (7) og det blodun derlølme mærke på ryggen (9) kan som oplyst skyldes, at hun er blevet presset ned mod en Ju'lrulhremse med en luiml mocl brystkassen. side 15
F F , '• " Forekomsten afpunk(/'ormede blødninger i øjnenes bindehinder og i a11sigts/111den viser, at hals1:rebet har været kraftigt og indebåret lim· fare.
Undersøgte kan ikke antages at ville fcl l'arige fvsiske men c{f den udø l'nle vold. " Der er ydermere foretaget dokumentation af fotos af politiet i forbindelse med personundersøgelsen. oplaget af Endvidere er der foretaget dokumentation af journaludskrift af 9. oktober 2014 fra Spcciallandplejen vedrørende . Heraf fremgår del: "Pt. Fortæller at pt 's mand for ca.
JO dage siden slog med knytnæve mod UK og fortænder. Bagefter forsøgt kvæle pt. UK læbe har været meget hævet. Der er nu ømhed ved 3,2,1-1,2,3. 3,2,1-1,2,3 løse af 1. grad, ømme for perkutering og tryk. Tænderne var så Ømme (pt. kunne næten ikke holde ud, at der blev rørt ved dem)(".).
Aftalt ikke bide af med fortænder i 14 dage og medsendt klorhexidin til skylning." Det fremgår af Retspsykiatrisk erklæring af 18. december 2014 vedrørende tiltalte, at: "Resume: Observanden er en 39-årig mand, der er født og opvokset som statsløs i Kuwait.
Observanden har ingen skolegang, han er analfabet, og han har ingen uddannelse. 12001, da observanden var midt i 20'eme, besluttede han at rejse til Danmark og søge m:y/. Observanden havde købt etfalskpas i Kuwait og rejste til Danmark på dette. Observanden ankom til i 2001, hvor han lærte sin irakiske ekshustru at kende. Sidenflytte de observanden ti/forskellige asylcentre.
Observanden opholdt sig i den lukkede del af Sandholmlejren, idet han.fejlagtigt havde oplyst, at han kom fra Irak med henblik på at sikre sig en opholdstilladelse. EF ter observanden blev løsladt, fik han e n opholdstillade/se på 3 år. Ob servanden var forinden i 2008 blevet mu slimsk gift med sin nu eks hustru. Parret fik sammen to børn, he nholdsvis e n søn i 200R og en datter født i 2012.
Observanden har fra 2011-2013 ernæret sig med rengøringsarbejde. Han har siden 2013 levet af kvntan.thjælp. Observanden og ekshu.\·fru" en har flere gange }Tyllet fra hinanden siden 2010, og i 2013 er det problematiskfor observanden at .få fornyet sin opholdstilladelse, da parret ikke længere hor sammen . Opholdstilladelsen er dog fornyet i februar 2014 i en periode på 3 i.ir. side 16
r Observandensekshustru har forældremymlighedm over børnene, .mm obserl'anden ser en gang hver 14. dag. Observanden har to gange lwji gam·ke kortvarig kontakt med p.\:vkiat risk C{/tleling/skadestue af tmder et døgns varighed pga. tilpasning.\-re aktion, hvor obsen,amlen har været i ltf.l'ekt pga. skilsmisseproblema tikker.
Konklusion Observanden er ved mentalwuler.\'Øgelsen ikke fimdet at være sinds syg, ligesom observanden ikke vurderes at have været sindssyg pli gc'r ningstid~1Junktet for de påsigtede handlinger. Observanden er analfabet, men er fundetat være normalt begavet. Observandenfindes således ikke at tilhøre den i straffelovens§ 16, stk. J, og ej heller straffelovens§ 16, stk. 2, omhandlede personkreds.
Karakterologiskfremtræder observanden idylliserende, bortforklaren de og ansvar~fralæggende. Observandenfindes at være omj{tttet af den i straffelovens§ 69 be skrevne personkreds.
Såfremt observandenfindes skyldig i de nu påsigtede handlinger, kan der dog ikke efter samme lovs§ 68, stk. 2 peges på foranstaltninger mereformålstjenlige til imødegåelse afkriminalitet ligeartet med nu påsigtede end straf inden for det almindelige straffesystem." Af udtalelse af 7. maj 2015 fra Udlændingestyrelsen om udvisnings spørgsmålet fremgår det, at: "Oplwldsgrundlag og længde ( ... ) har således-når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periodefratrækkes-hcifi lovligt ophold iDa11mark i 4 år og ca. 8 måneder. ( ... ) § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en Ileslutning om udvisning ql kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlærulingestyrei.\WI hm vise til poli tiets rapport af 6. januar 2015.
Herqffrem.går biamil andet.fØI~o:erule: • er skiit.fin sin llerbcwmlc• irakiskl' c.t'!{te- side 17 T T T
fælle, som han har to børn sammen med på henholdsvis 6lir og 2 år. o oplyser selv. at han har ret til samvær med siue børn hver 14. dag. Han er ikke bekendt med, om moderen til børnene har.fitld forældremyndighed over børnene. • har gr.let til danskundervisning. • har arbejdet med rengøring i 2 år i Danmark. " Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den l. oktober 2014.
Rettens begrundelse
og afgørelse Efter bevisførelsen, herunder især og detalje rede og troværdige vidneforklaringer og de medicinske oplysninger i sagen, finder retten det bevist, at tiltalte udsatte for et kraftigt og læn gerevarende halsgreb den t. oktober 2014 på parkeringspladsen, og at var i livsfare som følge af halsgrebet På den baggrund finder retten det bevist, at tiltalte havde til hensigt at dræbe , og at dette alene mislykkedes, fordi greb ind.
Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Straffen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 237, jf. § 21. Retten har ved sanktionsfastsættelsen lagt vægt på, at udgangspunktet for drabsforsøg er 6 års fængsel. Retten finder ikke, at der er i denne sag forelig ger omstændigheder, der giver anledning til at fravige dette udgangspunkt.
På denne baggrund og efter oplysningerne om længden af tiltaltes ophold i Danmark er betingelserne i udlændingelovens § 24, nr. l, jf. § 22, nr. l og nr. 6, for at udvise tiltalte af Danmark opfyldt. Retten finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke, al udvisning af tiltalte vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel ser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Retten har herved lagt vægt på den be gåede kriminalitets art og grovhed. Heroverfor kan der ikke lægges vægt p~1 tiltaltes tilknytning til Danmark . Tiltalte skal derfor udvises af Danmark. Det følger herefter af udlændingelovens § 32, stk. l, at tiltalte i forbindelse med udvisningen skal pålægges indrejseforbud.
Dette indrejseforbud skal gælde for bestandigt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 5. l relation til den nedlagte erstatningspåstand finder retlen efter forholdets ka rakter og grovhed, at en godtgørelse efter erstalningsansvarslovcns § 26, stk. 3 på 20.000 kr. ~r passende. side 18 T T T F F F F V2 V2
T F Retten lager derfor erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
: Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 år. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandigt. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til kat Anne-Birgitte Bjerre-Olsen, 24.416, 15 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. juni 2015. Casper Klindt Sølbeck kst. dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I ODENSE -5.afdeling, den I. juli 2015 Lene Andersen kontorfuldmægtig , c/o advo betale side 19
