Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

SS-1541/2020-VLR

OL-2021-V-00082

Appelleret
Dato
19-05-2021
Sagsemne
Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen for tiltalte 1 forhøjes til fængsel i 1 år og 3 måneder, at straffen for tiltalte 2 forhøjes til fængsel i 1 år og 9 måneder og at tiltalte 2 udvises af Danmark betinget på vilkår, at han i en prøvetid, der udløber 2 år efter løsladelse, ikke be
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 128.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 19. maj 2021 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Lis-beth Kjærgaard og Maria Porsborg (kst.) med domsmænd) i ankesag

V.L. S – 1541 – 20

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 2 født Dato 2 1982 (advokat Knud Sander, Esbjerg) og Tiltalte 1 født Dato 1 1986 (Advokat, Sønderborg)

Retten i Sønderborg har den 10. juli 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K01-2515/2019).

Påstande

Tiltalte 2 har påstået formildelse og frifindelse for påstanden om udvisning.

Tiltalte 1 har påstået formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse for så vidt angår begge de tiltalte, og at Tiltalte 2 udvises af Danmark.

- 2 -

Supplerende oplysninger

De tiltalte har alene været til stede under en mindre del af hovedforhandlingen.

Afhøringsrapport af 30. august 2018, afhøring af Forurettede 2, afhø-ringsrapport af 11. juni 2018, afhøring af Forurettede 1, og afhøringsrapport af 17. august 2018, afhøring af Forurettede 1, har også været dokumenteret for landsretten.

Tiltalte 2 er ved dommen af 6. december 2016 tillige straffet for overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1 og 2, jf. stk. 1, og § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. Han er efterfølgende yderligere straffet ved:

-dom af 29. november 2016 med en bøde for overtrædelse af knivloven -dom af 19. januar 2018 med en bøde for overtrædelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer

-dom af 16. november 2018 i Forbundsrepublikken Tyskland med 30 dagbøder á 25 euro for bedrageri og tyveri

-dom af 3. juni 2020 med en bøde for overtrædelse af straffuldbyrdelseslovens § 110 b, stk. 1.

Tiltalte 1 er efterfølgende yderligere straffet ved:

-dom af 11. januar 2017 med en bøde for overtrædelse af færdselsloven -dom af 14. august 2017 med en bøde og betinget førerretsfrakendelse for overtræ-delse af færdselsloven

-dom af 29. august 2017 med en bøde for overtrædelse af færdselsloven -dom af 14. august 2018 med fængsel i 14 dage for overtrædelse af straffelovens § 244. Straffen blev gjort betinget mod en prøvetid på 1 år

-dom af 20. august 2018 med en bøde for overtrædelse af færdselsloven -dom af 29. juli 2019 med en bøde for overtrædelse af lovbekendtgørelse om god-kendelse og syn af køretøjer

-dom af 17. juni 2020 med en bøde for overtrædelse af lovbekendtgørelse om god-kendelse og syn af køretøjer og

-dom af 7. september 2020 med en bøde for overtrædelse af færdselsloven.

- 3 -

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder, at de Forurettede 1 og Forurettede 2 er at anse for særligt sårbare.

Tiltalte 2 har bl.a. gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 279 og § 279 a, jf. straffelovens § 286, stk. 2, i 21 forhold til en samlet værdi af ca. 587.000 kr., og Tiltalte 1 har gjort sig skyldig i 16 bedragerier til en samlet værdi af ca. 289.000 kr. Hovedparten af forholdene er begået af de tiltalte i forening.

Tiltalte 1 Straffen for Tiltalte 1, der skal fastsættes som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, kan passende udmåles til fængsel i 1 år og 3 måneder. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på tiltaltes forstraffe for ligeartet kriminalitet og på karakteren, antallet og om-fanget af forholdene samt de samlede besvegne beløb. Herunder har landsretten lagt vægt på udførelsesmåden ved bedragerierne, og at der er tale om gentagen udnyttelse af to sær-ligt sårbare. Der er i formildende retning lagt vægt på den tid, der er forløbet, siden bedra-gerierne er begået.

Tiltalte 2 Tiltalte 2 er tidligere straffet adskillige gange for bl.a. berigelseskriminalitet og for kørsel uden at have erhvervet førerret i hvert fald 10 gange. Kørslen den 2. februar 2019 uden at have erhvervet førerret må således efter de foreliggende oplysninger anses for et 11. gangstilfælde og er begået i prøvetiden for prøveløsladelsen den 28. juli 2017.

Da der er foretaget rettergangsskridt inden prøvetidens udløb, fastsættes straffen som en fæl-lesstraf med reststraffen på 44 dage ved prøveløsladelsen den 28. juli 2017, jf. straffelo-vens § 61, stk. 2, jf. § 40, stk. 1. Der er ikke grundlag for at fastsætte straffen som en fæl-lesstraf med reststraffen ved prøveløsladelsen den 30. januar 2020.

Straffen for Tiltalte 2, der tillige skal fastsættes som en tillægsstraf, jf. straffe-lovens § 89, findes passende at kunne udmåles til fængsel i 1 år og 9 måneder. Landsretten har herved navnlig lagt på tiltaltes gentagne forstraffe for ligeartet kriminalitet og på karak-teren, antallet og omfanget af forholdene samt de samlede besvegne beløb. Herunder har landsretten lagt vægt på udførelsesmåden ved bedragerierne, og at der er tale om gentagen

- 4 -

udnyttelse af to særligt sårbare. Der er i formildende retning lagt vægt på den tid, der er forløbet, siden bedragerierne er begået.

Udvisning Tiltalte 2 er nu idømt fængsel i 1 år og 9 måneder som en tillægsstraf og fæl-lesstraf for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 279 og § 279 a, jf. § 286, stk. 2, og betin-gelserne for udvisning i udlændingelovens § 22, nr. 2, 3 og 6, er opfyldt.

Det følger herefter, at Tiltalte 2 skal udvises af Danmark, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 26, stk. 2.

Tiltalte 2 er født og opvokset i Danmark. Han har haft lovligt ophold her i landet i mere end 34 år, og han har to herboende mindreårige børn, der er danske statsbor-gere.

Som anført er Tiltalte 2 tidligere straffet adskillige gange. Han er ikke tidligere idømt betinget udvisning. Der foreligger ikke oplysninger om tiltaltes mulige tilknytning til et hjemland.

På denne baggrund tiltræder landsretten, at det efter en samlet vurdering af karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet, tiltaltes tilknytning til Danmark og den tid, der er forløbet, siden de strafbare forhold er begået, vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte.

Tiltalte 2 udvises derfor betinget, jf. den dagældende bestemmelse i udlæn-dingelovens § 24 b, stk. 1, jf. overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov nr. 469 af 14. maj 2018, jf. straffelovens § 3.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen for Tiltalte 1 forhøjes til fængsel i 1 år og 3 måneder, at straffen for Tiltalte 2 forhøjes til fængsel i 1 år

- 5 -

og 9 måneder og at Tiltalte 2 udvises af Danmark betinget på vilkår, at han i en prøvetid, der udløber 2 år efter løsladelse, ikke begår strafbart forhold, som kan give an-ledning til udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24.

De tiltalte skal solidarisk betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at de hver især skal afholde udgiften til salær til deres beskikkede forsvarer.

Annette Dellgren Lisbeth Kjærgaard Maria Porsborg

(kst.)

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen for tiltalte 1 forhøjes til fængsel i 1 år og 3 måneder, at straffen for tiltalte 2 forhøjes til fængsel i 1 år og 9 måneder og at tiltalte 2 udvises af Danmark betinget på vilkår, at han i en prøvetid, der udløber 2 år efter løsladelse, ikke begår strafbart forhold
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2068