OLR — Østre Landsret
AM2022.05.18Ø
OL-2022-Ø-00027
[AM2022.05.18Ø] Retten i Helsingørs
KENDELSE
- 4. maj 2022 - 9-1368/2022 - 0900- 72387-00089-21
Retsmødet var offentligt.
Ransagning Adresse1 , By1
Ingen var mødt.
Der blev fremlagt anmodning af 26. april 2022 om ransagning.
Anklagemyndigheden har anmodet om rettens tilladelse til ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande hos M , født august 1957 på adressen Adresse1 , By1 , der mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 235.
Om baggrunden for anmodningen har anklagemyndigheden anført følgende:
"Nordsjællands politi har den 12. juli 2021 via NC3 modtaget en anmeldelse fra Microsoft, hvori Mi- crosoft anmelder en bruger for besiddelse og distribuering af børnepornografisk materiale omfattet af straffelovens § 235. Ved gennemsyn er der tale om 1 billede i kategori 2.
Af sagens anmeldelse og den medsendte NCMEC rapport fremgår det, at der er delt ét billede visende børnepornografisk ma- teriale med tjenesten Skype (Photosharing). Det fremgår af samme rapport, at delingen af materialet er knyttet til IP-adressen … , og at delingen er sket den 13. juni 2021 kl. 20:31 (kl. 18:31 UTC).
IP- adressen … er udbudt af Internetudbyder1 , der har oplyst til politiet, at kunden tilknyttet pågæl- dende IP-adresse på gerningstidspunktet var bosiddende i By1 . Med rettens kendelse fra 21. marts 2022 har politiet pålagt Internetudbyder1 at udlevere yderligere brugeroplysninger vedrørende den kunde, som var tilknyttet IP-adressen ... den 13. juni 2021 kl. 20:31.
Internetudbyder1 har i den forbindelse oplyst, at IP-adressen på pågældende tidspunkt var tilknyttet kunden,
Beboer: M Vejnavn: Adresse1 Postnr. By1 Mobil nr. ... E-mail ...
Jf. politiets systemer kan telefonnummeret ... knyttes til mistænkte, M , som på gerningstidspunk- tet havde registreret bopæl på adressen Adresse1 , By1 . Disse oplysninger stemmer overens med oplysningerne udleveret af Internetudbyder1 vedrørende kundeforholdet til IP-adressen ... på gerningstidspunktet.
Det er således Nordsjællands politis helt klare opfattelse, at M , født august 1957 , med rimelig grund er mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 235. Det bemærkes, at ovennævnte telefonnummer i 118 står registreret til mistænktes hustru, X1 , født februar 1960 . X1 står registreret til at have bopæl på samme adresse som mistænkte. Ingen andre er registeret på adressen.
Det bemærkes yderligere, at det benyttede medie Skype, både kan benyttes fra en mobil- telefon, men også fra en tablet/ipad eller fra en bærbar-/-stationær computer. Det er således ikke muligt at konstatere, hvorfra man har delt det ulovlige billede.
På baggrund af ovenstående, skal Nordsjællands politi således anmode retten om at afsige kendelse, hvormed der gives tilladelse til ransagning hos mistænkte M , født august 1957 , der er bosid- dende på adressen Adresse1 , By1 . En ransagning vurderes at være af afgørende betydning for sagen, idet det forventes at der kan findes genstande, herunder mobiltelefon og it-udstyr, som kan tjene som bevis i sagen."
Retten afsagde Kendelse Ransagning af husrum, andre lokaliterer eller genstande, som en mistænkt råder over, må kun foretages, såfremt den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og ransagning må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, jf. retsplejelovens § 794, stk. 1.
Angår ransagningen boliger og andre husrum, dokumenter, papirer og lignende samt indholdet af aflåste genstande, jf. retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1, kræves tillige, at sagen angår en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf, eller at der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller gen- stande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen, jf. retsplejelovens § 794, stk. 2.
Efter retsplejelovens § 797, stk. 1, må ransagning ikke foretages, såfremt det efter undersøgelsens formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som undersøgelsen må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Det skal efter bestemmelsens stk. 2, tillige tillægges vægt, om ransagningen er forbundet med ødelæggelse og beskadigelse af ting.
Efter oplysningerne i sagen findes M med rimelig grund mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 235, der kan medføre fængselsstraf. Der foreligger allerede oplysninger om den IP-adresse, som er brugt til at sende det omhandlede foto fra, og med hensyn til til dette foto har ransagning defor ikke væsentlig beyd- ning. Det er dog anerkendt i praksis, at ransagning tillige kan tillægges det formål at afdække mulig yderli- gere kriminalitet. Betingelserne i retsplejelovens § 794, stk. 1 og 2, er derfor opfyldt.
På det foreliggende grundlag er der imidlertid alene tale om 1 foto i kategori 2, og M er efter det oplyste ikke tidligerere er straffet. På den baggrund findes ransagning af mistænktes bolig og af genstande, der fo- refindes i boligen, herunder mobiltelefon og it-udstyr, derfor at være uproportional, jf. retsplejelovens § 797, stk.1. Det kan ikke føre til et andet resultat, at ransagningen i det konkrete tilfælde ikke kan antages at være forbundet med ødelæggelse eller beskadigelse af ting, jf. § 797, stk. 2.
Herefter bestemmes: Anklagemyndighedens anmodning om at måtte foretage ransagning hos M på adressen Adresse1 , By1 , tages ikke til følge.
Sagen sluttet.
Morten Larsen Dommer
::::::::::::::::::::::::::::::::
Østre Landsrets 14. afdelings
KENDELSE
- 18. maj 2022 - S-1323-22 Som dommere fungerede landsdommerne Benedikte Holberg, Rikke Skovby og Julie Arnth Jørgensen, først- nævnte som rettens formand.
Der foretoges Foranstaltning under efterforskning
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Retten i Helsingør (9-1368/2022) med bilag, kæreskrift af 11. maj 2022 fra Nordsjællands Politi og rettens fremsendelsesbrev af 12. maj 2022.
Anklagemyndigheden har kæret kendelse afsagt den 4. maj 2022 af Retten i Helsingør, hvorved anklage- myndighedens anmodning om at måtte foretage ransagning hos M ( født august 1957 ) på adressen Adresse1 , By1 , ikke blev taget til følge.
Efter votering afsagdes
kendelse: Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at M med rimelig grund er mistænkt for overtræ- delse af straffelovens § 235, der kan medføre fængselsstraf. Landsretten finder endvidere, at en ransagning med henblik på at udfinde genstande, herunder mobiltelefon og it-udstyr, som kan tjene som bevis i sagen, herunder vedrørende eventuelle yderligere forhold, må antages at være af væsentlig betydning for efter- forskningen. Det tiltrædes på denne baggrund, at betingelserne for ransagning efter retsplejelovens § 794, stk. 1 og 2, jf. § 793, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.
Efter formålet med den ønskede ransagning og sagens betydning findes ransagningen, der efter det oplyste ikke vil være forbundet med ødelæggelse eller beskadigelse af ting, ikke at være et uforholdsmæssigt ind- greb, der af den grund ikke bør tillades, jf. retsplejelovens § 797, stk. 1 og 2.
Landsretten tager derfor anklagemyndighedens påstand til følge, således at det tillades politiet at foretage ransagning hos M på adressen Adresse1 , By1 .
Thi bestemmes
: Det tillades Nordsjællands Politi at foretage ransagning hos M ( født august 1957 ) på adressen Adresse1 , By1 .
Sagen sluttet.
