253/2014

Højesteret har afsagt to kendelser om dommeres habilitet, når de er suppleanter i et nævn Den første sag angik prøvelse af Advokatnævnets afgørelse i en sag om tilsidesættelse af god advokatskik efter retsplejelovens § 126. Efter sagens optagelse til dom i Højesteret blev dommer D opmærksom på, at hun i 2013 var blevet udpeget som suppleant for formanden for Advokatnævnet. D havde aldrig været i funktion som sådan eller i øvrigt været inddraget i Advokatnævnets arbejde eller anliggender. Der var under sagen som et væsentligt spørgsmål rejst kritik af Advokatnævnets generelle sagsbehandlingstid i den pågældende periode, og det var gjort gældende, at sagsbehandlingstiden skulle have betydning for en eventuel sanktion. Højesteret fandt, at der som følge heraf forelå særlige forhold, der kunne føre til, at den omstændighed, at D var suppleant i nævnet, var egnet til at rejse tvivl om D’s fuldstændige upartiskhed, og det fandtes rettest, at D veg sit sæde, jf. retsplejelovens § 61. I medfør af retsplejelovens § 320 skulle statskassen erstatte de udgifter, som parterne uden egen skyld var blevet påført som følge af den forgæves gennemførte hovedforhandling. Sagen blev herefter udsat på fornyet berammelse til hovedforhandling med nye dommere. Den anden sag angik prøvelsen af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i en sag der navnlig vedrørte fortolkning af ejendomsbegrebet i planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. To af sagens dommere, D1 og D2, var udpeget som suppleanter i Natur- og Miljøklagenævnet for to andre højesteretsdommere, der er faste medlemmer af nævnet. D1 og D2 havde aldrig været i funktion i nævnet eller i øvrigt været inddraget i nævnets arbejde eller anliggender. Højesteret fandt, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne føre til, at den omstændighed, at D1 og D2 var suppleanter i nævnet, var egnet til at rejse tvivl om disse to dommeres fuldstændige upartiskhed, jf. retsplejelovens § 61.