44/2011

Beslaglæggelse af uindregistreret udlånt bil kunne ske til sikkerhed for afgiftskravet, men ikke til sikkerhed for bøder og eventuelle sagsomkostninger Københavns Vestegns Politi modtog den 24. august 2010 en henvendelse fra en borger vedrø¬rende en sort Mercedes Benz E 400 CDI med svenske nummerplader, som holdt parkeret ved et lejlighedskom¬pleks i Herlev, og som dag¬ligt blev ført af en ung mand. Politiet konstaterede, at nummerpladerne til¬hørte en afmeldt svensk bil, og at nummerpladerne var indregistreret til A, hvis datter B var tilmeldt folke¬registret på den adresse i Herlev, i nærheden af hvilken bilen holdt parkeret. Politiet konstaterede endvidere, at B’s søn, T, var den person, som havde ført bilen. T var tilmeldt folkeregistret på en anden adresse end B. Københavns Vestegns Politi foretog den 31. august 2010 en foreløbig beslaglæggelse af bilen, jf. toldlovens § 83, stk. 1, 2. pkt.. Be¬slaglæggelsen skete med henvisning til, at bilen ikke var afgiftsbe¬rigtiget i Danmark, og skulle tjene til sikkerhed for beta¬ling af afgifter, bøder og eventuelle sagsom¬kostninger. T blev sigtet for overtrædelse af registre¬ringsafgiftslovens § 27 ved i perio¬den fra den 10. juli til den 31. august 2010 at have importeret person¬bilen, og fortiet oplys¬ninger om dette for afgiftskontrollen. Beslaglæggelsen blev ind¬bragt for domstolene, hvor T gjorde gældende, at henvisningen i toldlovens § 83, stk.1, 2. pkt. til retsplejelovens kapitel 74, førte til, at betingelserne i retsplejelovens § 802, stk. 1, og 2, skulle være opfyldt. Da A, som var ejer af bilen, ikke var mistænkt i sagen, var der derfor ikke hjemmel til beslaglæggelse med henblik på at sikre det offentliges krav på afgifter, bøder og sagsom¬kostninger. Under henvisning til forarbejderne bag toldlovens § 83, stk. 1, 2. pkt., samt bestemmelsens sammen¬hæng med § 83, stk. 3 og 5, fandt Højesteret, at henvisningen i toldlovens § 83, stk. 1, 2. pkt., til rets¬plejelovens kapitel 74 ikke indebar, at det var udelukket at beslaglægge varer, med hensyn til hvilke afgift var unddraget, selv om ejeren ikke var mistænkt for overtrædelse af afgiftsbestemmelserne, og betingelsen i retsplejelovens § 802, stk. 2, om mistanke til ejeren, således ikke var opfyldt. Da bilens ejer, A, ikke var mistænkt, og T ikke kunne anses at have handlet på hendes vegne, kunne beslaglæg¬gelsen imidlertid ikke ske til sikkerhed for betaling af bøde og sagsom¬kostnin¬ger, men kun til sikker¬hed for afgifts¬kravet. Landsretten var nået til et andet resultat.