BS-32888/2024-VLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 188.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 6. oktober 2025

Sag BS-32888/2024-VLR (16. afdeling)

Laurids Beckmann Holding ApS (advokat Christian Lund Agerbæk)

mod

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1

og

Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 (begge advokat Adam Elkheir)

Retten i Aalborg har den 14. juni 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-24771/2022-ALB).

Landsdommerne Helle Korsgaard Lund-Andersen, Kim Rasmussen og Thomas Faust Ryborg (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Laurids Beckmann Holding ApS, har gentaget sin påstand for by-retten om, at de indstævnte, Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2, tilpligtes at anerkende, at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 ikke har vundet hævd på nogen del af Matrikel nr. 2, og at skellet mellem Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2, forløber som anført af landin-spektør Vidne 1 på dennes måleblad af den 19. juni 2017, jf. bilag 4, og så-ledes i overensstemmelse med det oprindelige skel.

2

Over for Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 2 betalingspåstand har Laurids Beckmann Holding ApS også gentaget påstanden for byretten om frifindelse.

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er fremlagt en deklaration om skel fra 12. juli 1895.

Vidne 2 fik den 2. maj 2017 tinglyst adkomst på ejendommen Adresse 2, By 1.

Der er for landsretten fremlagt dokumenter fra en byggesag i den daværende By 1 Kommune fra 2002 vedrørende lovliggørelse af en havestue på Adresse 1.

Der er endeligt fremlagt yderligere fotografier af ejendommene Adresse 1 og Adresse 2.

Forklaringer

Vidne 2, Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1, Vidne 1, Vidne 6 og Vidne 7 har afgivet supplerende forklaring.

Vidne 2 har forklaret, at han personligt købte Adresse 2 i 2017 af

Person 1. Han husker ikke datoen. Han mødte aldrig Person 1, der var meget syg. Det var sønnen, Vidne 4, der viste ham rundt. Vidne 4 var opvokset på ejendommen og havde et grundigt indblik i ejendommens forhold. De snak-kede også om skel, idet Vidne 4 ca. angav, hvor skellet var placeret i indkørslen.

Han sagde til Vidne 4, at det ikke var afgørende, hvor skellet præcist lå, fordi han ville rive frysehuset ned, og i den forbindelse ville han få en landinspektør til at afsætte skellet. Han kontaktede efterfølgende landinspektør Vidne 1, der havde til opdrag at tegne Adresse 2 op, herunder at afsætte skellet til Adresse 1.

Han overvejede dengang at lave beboelse på ejendommen, men han skulle have tilladelse fra kommunen. Det var nemmere administrativt at have ejendommen i hans holdingselskab, og derfor solgte han ejendommen til dette selskab.

Han mødte jævnligt Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1, og de havde til at starte med et ud-mærket naboskab. Han parkerede sine biler for enden af frysehuset, f.eks. som på fotoet ekstraktens side 89. Forenden af bilen ragede tit ud på den anden side af frysehuset, dvs. på hans areal af indkørslen.

3

Han fortalte Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2, at han ville sætte et hegn op, når han skulle rive frysehuset ned. Det fortalte han jævnligt fra 2017, når han mødte dem. Han havde imidlertid travlt i sin virksomhed, og der gik derfor et stykke tid, inden frysehuset blev revet ned.

En dag, hvor han parkerede, som han plejede, havde Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 trukket en snor hen over indkørslen for at vise, hvor skellet lå, og Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 viste ham, at der ikke var meget plads tilbage på deres side. Det var umiddelbart efter, at Vidne 1 havde afsat skellet. Han ved ikke, om det er det, man kan se på fotoet ekstrak-tens side 141.

Han har meddelt Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2, at de kunne benytte arealet, så længe han ikke havde påbegyndt nedrivningen af frysehuset. Der var derfor tale om, at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 lånte arealet. Når han snakkede med Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2, var de ikke i tvivl om, hvor skellet gik.

Han snakkede ikke med Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 om skellet, efter Vidne 1 havde afsat skellet.

Ca. en uge inden han satte hegnet op, havde han lagt en seddel i Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 2 postkasse. Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 sagde, at han så måtte flytte sin bil. Han snakkede også med Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 om hegnets udseende, herunder blev de enige om, at hegnet skulle være 2,20 meter højt.

Langt senere havde han en diskussion med Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 om hegnet, hvor han sagde til Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2, at hun nu vidste, hvor skellet lå. Til det svarede Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2, at de allerede havde vundet hævd.

Det var først i byretten, at han blev gjort bekendt med, at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 mente, at arealet foran porten til frysehuset tilhørte dem, men det er noget vrøvl. Det areal har altid tilhørt Adresse 2.

Da han så indkørslen i 2017, var der belægning på indkørslen. Han var godt be-kendt med, at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 benyttede indkørslen, fordi de havde fået lov til at låne arealet. Han havde også selv sagt til dem, at de kunne låne arealet, indtil han skulle sætte hegnet op. Det var Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 indforstået med. Det snakkede de om flere gange. Han har tit haft trailere stående foran frysehu-set. Han har ikke selv parkeret i indkørslen.

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 har forklaret, at Vidne 2 aldrig har givet dem

lov til at benytte indkørslen. De har aldrig haft en sådan samtale.

Udestuen var placeret i haven bag huset. Udestuen var opført, da de overtog Adresse 1 i 2002. Det er ikke indkørslen, som han har snakket med Person 1 om at købe; han har altid troet, at han ejede hele arealet i indkørslen.

4

Vidne 2 parkerede altid foran frysehuset, og hans biler stak aldrig ud i indkørslen.

De vidste ikke, at skellet gik i indkørslen. Der blev ikke snakket om skellet i 2002, da de købte ejendommen. De brugte ikke en professionel rådgiver i for-bindelse med købet. De var førstegangskøbere. Han læste ikke tingbogen og læ-ste heller ikke deklarationen fra 1895. De brugte indkørslen efterfølgende.

Det var hans svigerfar, som fik tilføjet i købsaftalen, at handlen skulle betinges af, at udestuen blev lovliggjort. Han ved ikke, hvordan hans svigerfar fandt ud af, at udestuen ikke var lovligt opført. Udestuen var meget grim, og den blev re-vet ned som noget af det første. De flyttede vist nok ind i marts 2002.

Da han så matrikelkortet på ekstraktens side 116 i forbindelse med problematik-ken om udestuen, fik han det indtryk, at de ejede frysehuset og arealet foran. Han husker ikke, hvor matrikelkortet kom fra.

Ud over at parkere på arealet, har de haft deres skraldespande stående. De har også vedligeholdt arealet ved f.eks. at fjerne ukrudt.

Der er andre steder omkring huset, hvor de kan parkere, hvis de ikke vinder hævd.

Han må have haft en snak om hævd med Vidne 1, før han skrev til ham i 2017. Han gjorde ikke noget, da han fik Vidne 1's svar om, at de ikke havde vundet hævd, men han var ikke enig.

De har aldrig talt med nogen om benyttelsen af indkørslen; de brugte den bare. Det er nok ham, der har trukket den snor, man kan se i indkørslen på fotoet ek-straktens side 141. Han husker ikke, hvornår fotografiet er taget, men det må være efter, at Vidne 1 afsatte skellet.

Vidne 1 har forklaret, at Vidne 2 i 2017 havde hyret ham til at

forestå en matrikulær sammenlægning på Adresse 2. I den forbindelse skulle ejendommen måles op, herunder skellet i indkørslen til Adresse 1. Han talte her med Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1. Han husker ikke samtalen, men de må have talt om skellet. Efter samtalen bad Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 ham undersøge, om de havde vundet hævd på arealet i indkørslen.

Det mente han ikke, fordi Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 ikke havde boet på ejendommen i 20 år, og fordi Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 havde fået lov til at benytte arealet ifølge aftale. Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 fik ikke nogen regning for besvarelsen af disse spørgsmål.

5

Da Person 1 ejede Adresse 2, blev han hyret til en opgave på ejendom-men, der ikke vedrørte indkørslen. Person 1 sagde dengang, at skellet i indkørslen gik på skrå, og at en tidligere ejer af Adresse 1 havde fået lov til at låne arealet. Han husker ikke, om der var andre til stede under denne samtale. Han husker ikke, om Person 1 fortalte, at nogen havde ønsket at købe et areal.

Det var også på baggrund af denne samtale, at han skrev til Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1, at brugen af arealet var ifølge aftale.

Skellet blev afmærket i 2017 med et skelsøm i asfalten, hvilket han meddelte Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 pr. mail. Han fik ikke noget svar på sin mail til Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 om, at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 ikke havde vundet hævd.

Vidne 6 har forklaret, at hendes onkel og moster benyttede indkørslen til

Adresse 1 til at parkere deres bil.

Hun ved ikke om arbejdet i forbindelse med vandskaden i indkørslen skete ifølge aftale med Person 1.

Hun kan sige med 100 % sikkerhed, at hendes moster og onkel ikke havde en aftale med Person 1 om at låne indkørslen. Hun har spurgt sin moster, og moste-ren har fortalt hende, at der ikke var en sådan aftale.

Vidne 7 har forklaret, at han parkerede sin bil i indkørslen hver dag i den periode, han ejede Adresse 1. Det var kun ham, der brugte indkørslen. Person 1 brugte den ikke, og Person 1 kunne tydeligt se, at han benyttede indkørslen. Person 1 har aldrig nævnt noget om indkørslen til ham, herunder givet ham lov til at benytte indkørslen. Det var hans opfattelse, at indkørslen tilhørte Adresse 1.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Laurids Beckmann Holding ApS har yderligere anført, at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 allerede i forbindelse med købet af Adresse 1 i 2002 var i ond tro om skellets placering, bl.a. fordi de i forbindelse med en ansøgning om lovliggørelse af en udestue fra 2002, må være blevet gjort bekendt med et matrikelkort og dermed skellets placering. I øvrigt burde bemærkningen i skø-det om en deklaration fra 1895 om skel have givet at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 anledning til at undersøge skelforholdene nærmere.

Det gøres vedrørende tinglysningslovens § 26, stk. 1, yderligere gældende, at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 ikke kunne være i tvivl om, at deres

6

korrespondance i 2017 med landinspektør Vidne 1 skulle anses som en indsigelse mod, at de benyttede indkørslen, ligesom opmålingen og markerin-gen af skellet skal anses som en indsigelse.

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 har heroverfor anført, at fristen i tinglysningslovens § 26, stk. 1, skal regnes fra den 2. maj 2017, hvor Vidne 2 købte Adresse 2. En opmåling af skellet udgør ikke en indsigelse ef-ter bestemmelsen, og Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 fortsatte uhin-dret og uden indsigelse den hidtidige benyttelse af indkørslen frem til 2020, hvor der blev opsat hegn. Da indsigelsen skulle være fremsat senest den 2. maj 2019, er den vundne hævd ikke ekstingveret efter § 26, stk. 1.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det må også efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig forklarin-gerne fra Vidne 6 og Vidne 7, der støttes af de oplysninger som Person 2 gav i forbindelse med skelforretningen, lægges til grund, at det omtvistede areal i en periode på over 20 år har været benyttet af skiftende ejere af ejendommen Adresse 1, bl.a. til parkering af biler, herunder senest af Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 siden 2002.

Der er heller ikke for landsretten ført bevis for, at benyttelsen er sket ifølge af-tale med ejerne af Adresse 2, ligesom der ikke er grundlag for at antage, at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 i forbindelse med en byggesag om en havestue i 2002 – eller i øvrigt – blev bekendt med, at en del af indkørslen til-hørte ejeren af Adresse 2, før landinspektør Vidne 1 afsatte skellet i 2017.

På denne baggrund, og af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder lands-retten, at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 har vundet ejendomshævd på den omstridte del af indkørslen. Det, der i øvrigt er anført for landsretten, kan ikke føre til en anden vurdering.

Vidne 2 fik tinglyst adkomst på Adresse 2 den 2. maj 2017, og det er ikke godtgjort, at han før i 2020, hvor han opsatte hegnet, har gjort sin ejen-domsret gældende. Mailkorrespondancen fra 2017 mellem landinspektør Vidne 1 og Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 kan ikke føre til en anden vurdering.

Det be-mærkes herved, at Vidne 2 for byretten har forklaret, at det først var i 2020, da han satte hegnet op, at han blev bekendt med, at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 var af den opfattelse, at de havde vundet hævd på arealet.

På denne baggrund, samt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at Vidne 2 ikke har gjort sin ret gældende inden 2 år, jf. tinglysningslovens § 26, stk. 1.

7

Efter resultatet af skelforretningen tiltræder landsretten, at Laurids Beckmann Holding ApS skal betale omkostningerne til skelforretningen med det beløb, der er anført af byretten, jf. udstykningslovens § 39, stk. 1.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Efter sagens udfald skal Laurids Beckmann Holding ApS i sagsomkostninger for landsretten betale 36.088,24 kr. til Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2. 35.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 1.088,24 kr. er til godtgørelse til vidner. Ud over sagens værdi er der ved fast-sættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedfor-handlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Laurids Beckmann Holding ApS inden 14 dage betale 36.088,24 kr. til Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 06-10-2025 kl. 10:00 Modtagere: Appellant Laurids Beckmann Holding ApS, Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2, Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1