Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2025.06.18Ø

OL-2025-Ø-00040

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
18-06-2025
Sagsemne
hash, videreoverdragelse, narkotika / § 191, hvidvask, kokain, videreoverdragelse
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2025.06.18Ø2 Københavns Byrets

DOM

Dato: 22. januar 2024 Rettens sagsnr.: 0100-71281-00041-21 Politiets sagsnr.: 3-29280/2022 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1974 Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 18. november 2022, berigtiget anklageskrift er modtaget den 28. august 2023, og tilkendegivelse er modtaget den 22. september 2023.

Tiltalte er tiltalt for 1. (0100-71282-00041-21) overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 (dagældende § 27, stk. 1), jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70 (dagældende nr. 66), jf. straffelovens § 23, og hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 7. april 2020 til den 27. april 2020 at have medvirket til, at Vidne1, hvis sag er endeligt afgjort, og uidentificerede medgerningsmænd, som led i internationalt og omfattende narkotikakriminalitet og med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, organiserede indsmugling til Danmark af ikke under 16 kg kokain, hvilken kokain blev indført til Danmark den 17. april 2020 og overdraget til en uidentificeret person i området omkring rasteplads Skærup Vest på den østjyske motorvej, hvoraf 8 kg blev opbevaret på adressen Adresse1. i København Ø af Person1 og Person2, hvis sager er endeligt afgjort, indtil politiet under ransagning den 22. april 2020 fandt og beslaglagde kokainen, og hvoraf 7 kg kokain blev solgt til Vidne5, hvis sag er endeligt afgjort, imens den resterende kokain blev videreoverdraget til pt. uidentificerede personer, idet Vidne1, der anvendte brugernavnet ”Brugernavn1” på den krypterede kommunikationsplatform EncroChat, indgik aftale om levering af 16 kg kokain med en pt. uidentificeret person, der anvendte EncroChatb-rugernavnet ”Brugernavn2”, imens tiltalte løbende og efter fælles forudgående aftale og planlægning eller forståelse med Vidne1 modtog betaling for solgt narkotika og foranledigede køb af narkotika, herunder ved at tiltalte afleverede 200.000 euro til en uidentificeret leverandør i Holland den 8. april 2020, 200.000 euro til en uidentificeret leverandør i Holland den 16. april 2020, og 150.000 euro til en uidentificeret leverandør i Holland den 27. april 2020, alt hvorved tiltalte med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse modtog penge, som direkte eller indirekte var udbytte af strafbare lovovertrædelser, og efterfølgende konverterede eller overførte disse penge til udlandet. 2. (0100-71281-00568-21) overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 (dagældende § 27, stk. 1), jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70 (dagældende nr. 66), jf. straffelovens § 23, og hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 29. april 2020 til den 23. maj 2020 at have medvirket til, at Vidne1, hvis sag er endeligt afgjort, og pt. uidentificerede medgerningsmænd, som led i internationalt organiseret og omfattende narkotikakriminalitet og med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under særligt skærpende omstændigheder, solgte og videreoverdrog ikke under 4 kg kokain til Vidne5, hvis sag er endeligt afgjort, hvilken kokain den 29. april 2020 ca. kl. 16.32 ved Ringsted Station, Jernbanevej 1 i Ringsted, blev overdraget til Vidne4, hvis sag er endeligt afgjort, idet Vidne1, der anvendte brugernavnet ”Brugernavn1” på den krypterede kommunikationsplatform EncroChat, indgik aftale om salg af kokain med Vidne5, der anvendte EncroChatbrugernavnet ”Brugernavn3”, imens tiltalte løbende og efter fælles forudgående aftale og planlægning eller forståelse med Vidne1 modtog betaling for solgt narkotika og foranledigede køb af narkotika, herunder ved at tiltalte som betaling for den i forhold 1 og 2 beskrevne kokain modtog 620.000 kr. fra Vidne5 den 6. maj 2020, 420.000 kr. fra Vidne5 den 11. maj 2020, 311.300 kr. fra Vidne5 den 23. maj 2020 og som betaling for narkotika afleverede 100.000 euro til en uidentificeret leverandør i Holland den 1. maj 2020, 50.000 euro til en uidentificeret leverandør i Holland den 6. maj 2020, 150.000 euro til en uidentificeret leverandør i Holland den 9. maj 2020 og 100.000 euro til en uidentificeret leverandør i Holland den 21. maj 2020, alt hvorved tiltalte med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse modtog penge, som direkte eller indirekte var udbytte af strafbare lovovertrædelser, og efterfølgende konverterede eller overførte disse penge til udlandet. 3. (0100-71282-00028-22) overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (dagældende liste A, nr. 1), jf. straffelovens § 23, og hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 21. juni 2020 til den 27. juni 2020 at have medvirket til, at Vidne1, hvis sag er endeligt afgjort, Person3, hvis sag behandles særskilt, og flere uidentificerede medgerningsmænd, som led i internationalt organiseret og omfattende narkotikakriminalitet og med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, indførte 270 kg hash til Danmark fra Marokko/Spanien, idet Vidne1 via den krypterede kommunikationsplatform SKY ECC under profilnavnet ”Brugernavn4” organiserede indsmuglingen af 270 kg hash til Danmark med en ikke identificeret leverandør under SKY-profilnavnet ”Brugernavn5”, hvorefter Person3 den 25. juni 2020 tog imod transporten i Danmark og efterfølgende opbevarede og fordelte hashen i samråd med Vidne1, alt imens tiltalte overførte et ukendt beløb til Marokko som betaling for hashen samt løbende og efter fælles forudgående aftale og planlægning eller forståelse med Vidne1 modtog betaling for solgt narkotika og foranledigede køb af narkotika, herunder ved at tiltalte som betaling for købt narkotika afleverede 1.330.000 marokkanske dirham til en uidentificeret person efter aftale med leverandøren under SKYprofilnavnet ”Brugernavn5”, i Marokko den 24. juni 2020, 1.542.000 marokkanske dirham til en uidentificeret person efter aftale med leverandøren under SKY-profilnavnet ”Brugernavn5”, i Marokko den 25. juni 2020, alt hvorved tiltalte med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse modtog penge, som direkte eller indirekte var udbytte af strafbare lovovertrædelser, og efterfølgende konverterede eller overførte disse penge til udlandet. 4. (0100-71282-00029-22) overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (dagældende liste A, nr. 1), jf. straffelovens § 23, og hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 27. juni 2020 til den 5. juli 2020 at have medvirket til, at Vidne1, hvis sag er endeligt afgjort, Person3, hvis sag behandles særskilt, og flere uidentificerede medgerningsmænd, som led i internationalt organiseret og omfattende narkotikakriminalitet og med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, indførte 270 kg hash til Danmark fra Marokko/Spanien, idet Vidne1 via den krypterede kommunikationsplatform SKY ECC under profilnavnet ”Brugernavn4” organiserede indsmuglingen af 270 kg hash til Danmark med en uidentificeret leverandør under SKY-profilnavnet ”Brugernavn6”, hvorefter Person3 tog imod transporten den 3. juli 2020 ved Adresse2 i Hvidovre, og efterfølgende opbevarede og fordelte hashen i samråd med Vidne1, imens tiltalte løbende og efter fælles forudgående aftale og planlægning eller forståelse med Vidne1 modtog betaling for solgt narkotika og foranledigede køb af narkotika, herunder som betaling for solgt narkotika i perioden fra den 27. juni 2020 til den 5. juli 2020 modtog i alt 3.630.000 kr. og 10.200 euro i kontanter fra flere uidentificerede personer, og som betaling for købt narkotika afleverede 2.056.000 marokkanske dirham, svarende til 1.557.575 kr., til en uidentificeret leverandør i Marokko den 30. juni 2020, 1.542.000 marokkanske dirham, svarende til 1.168.181 kr., til en uidentificeret leverandør i Marokko den 1. juli 2020, alt hvorved tiltalte med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse modtog penge, som direkte eller indirekte var udbytte af strafbare lovovertrædelser, og efterfølgende konverterede eller overførte disse penge til udlandet. 5. (0100-71282-00030-22) overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (dagældende liste A, nr. 1), jf. straffelovens § 23, og hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 6. juli 2020 til den 29. august 2020 at have medvirket til, at Vidne1, hvis sag er endeligt afgjort, og flere uidentificerede medgerningsmænd, som led i internationalt organiseret og omfattende narkokriminalitet og med henblik på videreoverdragelse til et større antal person mod betydeligt vederlag eller under andre særlige skærpende omstændigheder, indførte 210 kg hash fra Marokko/Spanien til Danmark, idet Vidne1 via den krypterede kommunikationsplatform SKY ECC under profilnavnet ”Brugernavn4” organiserede indsmuglingen af ikke under 210 kg hash til Danmark med en uidentificeret leverandør under SKY-profilnav-net ”Brugernavn6”, hvorefter en uidentificeret person under SKY-profilnavnet ”Brugernavn7” tog imod transporten den 15. juli 2020 ved Adresse2 i Hvidovre, og efterfølgende opbevarede og fordelte hashen i samråd med Vidne1, imens tiltalte løbende og efter fælles forudgående aftale og planlægning eller forståelse med Vidne1 modtog betaling for solgt narkotika og foranledigede køb af narkotika, herunder som betaling for solgt narkotika i perioden fra den 6. juli 2020 til den 29. august 2020 modtog i alt 18.311.900 kr. og 20.000 euro i kontanter fra flere uidentificerede personer, og som betaling for købt narkotika afleverede 200.000 euro den 8. juli 2020, 1.030.000 marokkanske dirham, svarende til 780.303 kr., den 9. juli 2020, 2.056.000 marokkanske dirham den 13. juli 2020, 2.572.500 marokkanske dirham, svarende til 1.948.863 kr., den 16. juli 2020, 514.000 marokkanske dirham den 24. juli 2020, 2.570.000 marokkanske dirham den 27. juli 2020, 1.028.000 marokkanske dirham, svarende til 784.733 kr., den 21. august 2020, og 2.060.000 marokkanske dirham, svarende til 1.584.615 kr., den 28. august 2020, til leverandøren under SKY-profilnavnet ”Brugernavn6” eller andre uidentificerede personer efter aftale med leverandøren, i Marokko, alt hvorved tiltalte med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse modtog penge, som direkte eller indirekte var udbytte af strafbare lovovertrædelser, og efterfølgende konverterede eller overførte disse penge til udlandet. 6. (0100-71282-00048-23) overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (dagældende liste A, nr. 1), jf. straffelovens § 23, og hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 2. september 2020 til den 8. oktober 2020 at have medvirket til, at Vidne1, hvis sag er endeligt afgjort, og flere uidentificerede medgerningsmænd, som led i internationalt organiseret og omfattende narkotikakriminalitet og med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer mod betydeligt vederlag under andre særlige skærpende omstændigheder, indførte 250 kg hash til Danmark fra Marokko/Spanien, idet Vidne1 via den krypterede kommunikationsplatform SKY_ECC under profilnavnet ”Brugernavn4” organiserede indsmuglingen af 250 kg hash til Danmark med uidentificerede leverandører under SKY-profilnavnene ”Brugernavn5” og ”Brugernavn8”, hvorefter en uidentificeret person med SKY-profilnavnet ”Brugernavn9” tog imod transporten den 8. oktober 2020 ca. kl. 18.00 ud for Adresse3 i Ishøj, og efterfølgende transporterede hashen til en ukendt adresse omkring Område i København, imens tiltalte løbende og efter fælles forudgående aftale og planlægning eller forståelse med Vidne1 modtog betaling for solgt narkotika og foranledigede køb af narkotika, herunder ved forud for indsmuglingen af 250 kg hash at have rejst til Marokko den 13. september 2020, hvor tiltalte som betaling for købt narkotika personligt afleverede til leverandøren under SKY-profilnavnet ”Brugernavn5” i Tanger, Marokko, 2.600.000 marokkanske dirham, den 15. september 2020, 1.300.000 marokkanske dirham, svarende til 1.007.750 kr., den 17. september 2020, 1.950.000 marokkanske dirham, den 23. september 2020, 1.290.000 marokkanske dirham, svarende til 1.000.000 kr., den 24. september 2020, og foranledigede modtagelse af betaling for solgt narkotika, herunder i perioden fra den 2. september 2020 til den 6. oktober 2020 modtog i alt 8.509.350 kr., 207.050 euro og 200 svenske kr. i kontanter fra flere uidentificerede personer, samt til flere uidentificerede personer for købt narkotika foranledigede aflevering af 1.300.000 marokkanske dirham den 9. september 2020, 1.290.000 marokkanske dirham, svarende til 1.000.000 kr., den 25. september 2020, 1.935.000 marokkanske dirham, svarende til 1.511.750 kr., den 28. september 2020, 2.580.000 marokkanske dirham, svarende til 2.015.625 kr., den 29. september 2020, 995.000 kr. den 29. september 2020, alt hvorved tiltalte med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse modtog penge, som direkte eller indirekte var udbytte af strafbare lovovertrædelser, og efterfølgende konverterede eller overførte disse penge til udlandet. 7. (0100-71282-00049-23) overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (dagældende liste A, nr. 1), jf. straffelovens § 23, og hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 14. oktober 2020 til den 11. november 2020 at have medvirket til, at Vidne1, hvis sag er endeligt afgjort, og flere uidentificerede medgerningsmænd, som led i internationalt organiseret og omfattende narkotikakriminalitet og med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, indførte ikke under 250 kg hash fra Marokko/Spanien til Danmark, idet Vidne1 via den krypterede kommunikationsplatform SKY ECC under profilnavnet ”Brugernavn4” organiserede indsmuglingen af 250 kg hash til Danmark med en uidentificeret leverandør un der SKY-profilnavnet ”Brugernavn10”, hvorefter en uidentificeret person med SKY-profilnavnet ”Brugernavn9” tog imod transporten af hashen den 5. november 2020 et ukendt sted i Københavnsområdet og transporterede den modtagne hash til Adresse4 i København, hvorfra han fordelte den modtagne hash til forskellige ukendte personer i samråd med Vidne1, imens tiltalte løbende og efter fælles forudgående aftale og planlægning eller forståelse med Vidne1 modtog betaling for solgt narkotika og foranledigede køb af narkotika, herunder ved forud for indsmuglingen af hashen at have rejst til Marokko, og som betaling for købt narkotika, efter aftale med leverandøren under SKY-profilnavnet ”Brugernavn10”, personligt afleverede 1.600.000 marokkanske dirham den 17. oktober 2020, 930.000 marokkanske dirham den 19. oktober 2020, til uidentificerede modtagere, samt i forbindelse med veksling af danske kroner til marokkanske dirham til betaling for købt narkotika afleverede, 1.250.000 kr. til en uidentificeret person i København den 21. oktober 2020, samt som betaling for solgt narkotika i perioden fra den 14. oktober 2020 til den 11. november 2020 modtog i alt 2.347.000 kr., 48.900 euro og 174.000 svenske kr. i kontanter fra flere uidentificerede personer, alt hvorved tiltalte med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse modtog penge, som direkte eller indirekte var udbytte af strafbare lovovertrædelser, og efterfølgende konverterede eller overførte disse penge til udlandet. 8. (0100-71282-00031-22) overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3 og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 (dagældende § 27, stk. 1), jf. § 2 og § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (dagældende liste A, nr. 1), og nr. 70 (dagældende nr. 66), jf. straffelovens § 23, og hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 12. november 2020 til den 30. november 2020 at have medvirket til, at Vidne1, hvis sag er endeligt afgjort, og flere uidentificerede medgerningsmænd, som led i internationalt organiseret og omfattende narkotikakriminalitet og med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, indførte 200 kg hash og 6 kg kokain til Danmark, idet Vidne1 via den krypterede kommunikationsplatform SKY_ECC under profilnavnet ”Brugernavn4” organiserede indsmuglingen af 200 kg hash og 6 kg kokain fra Marokko/Spanien til Danmark med en uidentificeret leverandør under SKY-profilnavnet ”Brugernavn10”, hvorefter en uidentificeret person med SKY-profilnavnet ”Brugernavn9” tog imod transporten den 26. november 2020 omkring Industrivangen i Ishøj, og efterfølgende overleverede 6 kg kokain til Person4, hvis sag behandles særskilt, hvorefter den uidentificerede person med SKY-profilnavnet ”Brugernavn9” opbevarede og fordelte den modtagne hash i samråd med Vidne1, imens tiltalte løbende og i forening og efter fælles forudgående aftale og planlægning eller forståelse med Vidne1 modtog betaling for solgt narkotika og foranledigede køb af narkotika, herunder som betaling for solgt narkotika i perioden fra den 12. november 2020 til den 30. november 2020 modtog i alt 6.935.300 kr. og 1000 euro i kontanter fra flere uidentificerede personer, og som betaling for købt narkotika afleverede 1.501.000 kr. den 7. november 2020 til en uidentificeret person, 1.470.000 kr. den 12. november 2020 ved Adresse5 i København til en uidentificeret person efter aftale med leverandøren under SKY-profilnavnet ”Brugernavn10”, 2.030.000 kr. den 16. november 2020 ved Adresse5 i København til en uidentificeret person, ligesom tiltalte rejste til Marokko den 21. november 2020, hvor han personligt afleverede ikke under 100.000 euro i marokkanske dirham i kontanter den 23. november 2020 til en ikke identificeret person med tilknytning til leverandøren under SKY-profilnavnet ”Brugernavn10” et ukendt sted i Tanger i Marokko og 2.700.000 marokkanske dirham, svarende til ca. 2.061.068 kr., den 27. november 2020, til leverandøren under SKY-profilnavnet ”Brugernavn10” et ukendt sted i Tanger i Marokko, alt hvorved tiltalte med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse modtog penge, som direkte eller indirekte var udbytte af strafbare lovovertrædelser, og efterfølgende konverterede eller overførte disse penge til udlandet. 9. (0100-71282-00050-23) overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3 og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 (dagældende § 27, stk. 1), jf. § 2 og § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (dagældende liste A, nr. 1), og nr. 70 (dagældende nr. 66), jf. straffelovens § 23, og hvidvask af særlig grov be skaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 3. december 2020 til den 26. januar 2021 at have medvirket til, at Vidne1, hvis sag er endeligt afgjort, Person3, hvis sag behandles særskilt, og flere uidentificerede gerningsmænd, som led i internationalt organiseret og omfattende narkotikakriminalitet og med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, indførte 100 kg hash og 4 kg kokain til Danmark fra Marokko/Spanien, idet Vidne1 via den krypterede kommunikationsplatform SKY ECC under profilnavnet ”Brugernavn4” organiserede indsmuglingen af 100 kg hash og 4 kg kokain til Danmark med en uidentificeret leverandør under SKY-profilnavnet ”Brugernavn10”, hvorefter Person3 tog imod transporten den 21. januar 2021 omkring Industrivangen i Ishøj, imens tiltalte løbende og i forening og efter fælles forudgående aftale og planlægning eller forståelse med Vidne1 modtog betaling for solgt narkotika og foranledigede køb af narkotika, herunder som betaling for købt narkotika til leverandøren under SKY-ECC profilnavnet ”Brugernavn10”, eller til personer tilknyttet denne, personligt afleverede 2.740.000 marokkanske dirham, svarende til 2.137.404 kr. den 5. december 2020, 2.000.000 marokkanske dirham, svarende til 1.520.912 kr., den 11. 12. december 2020, 2.000.000 marokkanske dirham, svarende til 1.526.717 kr., den 16. december 2020, 1.280.000 marokkanske dirham den 23. december 2020, og løbende modtog betaling for solgt narkotika, herunder i perioden fra den 3. december 2020 til den 26. januar 2020 modtog i alt 12.843.140 kr. i kontanter fra flere uidentificerede personer, samt for købt narkotika overførte til Marokko 1.470.000 marokkanske dirham, svarende til 1.112.727 kr., den 9. januar 2021, 3.150.000 marokkanske dirham, svarende til 2.395.437 kr., den 16. januar 2021, 2.000.000 marokkanske dirham, svarende til 1.526.717 kr., den 23. januar 2021, alt hvorved tiltalte med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse modtog penge, som direkte eller indirekte var udbytte af strafbare lovovertrædelser, og efterfølgende konverterede eller overførte disse penge til udlandet. 10. (0100-71282-00032-22) overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (dagældende liste A, nr. 1), jf. straffelovens § 23, og hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 26. januar 2021 til den 8. marts 2021 at have medvirket til, at Vidne1, hvis sag er endeligt afgjort, Person3, hvis sag behandles særskilt og Vidne6, hvis sag er endeligt afgjort, som led i internationalt organiseret og omfattende narkotikakriminalitet og med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, indførte 429,2 kg hash, idet Vidne1 via den krypterede kommunikationsplatform SKY_ECC under profilnavnet ”Brugernavn4” organiserede indsmuglingen af 429,2 kg hash fra Spanien, via Tjekkiet, til Danmark med en uidentificeret leverandør under SKY-profilnavnet ”Brugernavn10”, hvorefter Vidne6 den 29. januar 2021 efter aftale med Vidne1 kørte til Fredericia, formentlig i området omkring adressen Adresse6, hvor han modtog den omhandlende hash af en uidentificeret person, herunder 15 kg hash som blev overleveret til en anden uidentificeret person med det samme, hvorefter de resterende 414,2 kg hash blev videretransporteret til adressen Adresse7 i København NV, hvor hashen blev besiddet og optalt af Vidne6 og Person3, alt imens tiltalte, efter fælles forudgående aftale og planlægning eller forståelse med Vidne1, arrangerede, at 100.000 euro den 29. januar 2021 blev overleveret til en uidentificeret person som delbetaling for den omhandlende hash, samt løbende og i forening og efter fælles forudgående aftale og planlægning eller forståelse med Vidne1 modtog betaling for solgt narkotika og foranledigede køb af narkotika, herunder som betaling for solgt narkotika i perioden fra den 27. januar 2021 til den 8. marts 2021 modtog i alt 2.263.000 kr. i kontanter fra flere uidentificerede personer, og som betaling for købt narkotika at afleverede 3.000.000 marokkanske dirham, svarende til 2.281.368 kr., den 31. januar 2021, 1.300.000 marokkanske dirham, svarende til 1.000.000 kr., den 21. februar 2021, alt hvorved tiltalte med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse modtog penge, som direkte eller indirekte var udbytte af strafbare lovovertrædelser, og efterfølgende konverterede eller overførte disse penge til udlandet.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, nedlagt påstand om skønsmæssigt fastsat udbyttekonfiskation på 12.000.000 kr., hvilket indbefatter de beslaglagte beløb: 33.299,50 kr. i kontanter, som blev beslaglagt i forbindelse med anholdelse af Tiltalte den 3. november 2021 (koster S1-4, S1-6 og S1-8), og 106.950 kr. i kontanter, som blev beslaglagt i forbindelse med ransagning af Adresse8, 2200 København N, den 3. november 2021 (koster S2-17 og S2-18).

Tiltalte har erkendt hvidvask, jf. straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, og har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang samt om rettens mildeste dom. Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne1, specialkonsulent Vidne2, politiassistent Vidne3, Vidne4, Vidne5 og Vidne6. [FORKLARINGER UDELADT] Oplysningerne i sagen Der er under sagen dokumenteret krypteret kommunikation mellem forskellige ENCRO- og SKY-profiler, deriblandt tiltaltes profiler.

Der er endvidere dokumenteret ransagningsrapport samt fotomappe vedrørende Adresse1 den 23. april 2020 og Adresse8, video vedrørende Adresse9, København, samt observation mod Vidne4 den 29. april 2020. Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har en akademisk uddannelsesmæssig baggrund.

Han har en bachelor fra England og en kandidat fra Københavns Universitet i arabisk fra mellemøstlige studier. Han blev færdig med sin kandidat i 2003/2004. Herefter arbejdede han som koordinator i 11 år hos Kommune, og siden hen har han arbejdet i det private primært inden for entreprenørbranchen. Han bor med sin kone, sin søn og 5 døtre i en lejelejlighed.

Hans kone er uddannet lærer, men hun arbejder p.t. i et fitnesscenter. Hans børn er i alderen 12 - 23 år, hvor af nogle stadig bor hjemme. Han løber og læser bøger i sin fritid. Han har ingen brug af euforiserende stoffer eller alkohol, og han har heller aldrig haft det. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 3. november 2021.

Rettens begrundelse

og afgørelse Efter tiltalen skal retten vurdere, om der er ført bevis for internationalt organiseret og omfattende narkotikakriminalitet.

Det er oplyst, at sagen udspringer af en efterforskningsindsats rettet mod Vidne5 og en række andre personer, der var mistænkt for indsmugling og distribution af store mængder kokain til Danmark, og at man i forbindelse hermed blev opmærksom på anvendelse af krypteret kommunikation ved anvendelse af ENCRO- og SKY-profiler. Fem personer, deriblandt Vidne5, er dømt i sagskomplekset.

Bevisførelsen i sagen omfatter først og fremmest udskrift af krypteret kommunikation på ENCRO og SKY ECC og forklaringer fra flere af de personer, der er dømt i sagen. Det fremgår heraf, at der fra SKY-profilen Brugernavn5 til tiltaltes bror Vidne1 også kendt som ”Vidne1” løbende er sendt regnskab vedrørende penge, kokain og hash.

Der fremgår videre, at tiltalte i perioden fra 7. april 2020 til 8. marts 2021 har modtaget ca. 58 mio. kr. fra tiltaltes bror "Vidne1" og andre, at pengene er blevet udbetalt i udlandet, og at der i samme periode i sammenhæng med overførsler af penge er indsmuglet kokain og hash i store mængder til Danmark.

Retten finder på baggrund heraf, at der er ført det fornødne bevis for internationalt organiseret og omfattende narkotikakriminalitet. Tiltaltes medvirken til straffelovens § 191.

Spørgsmålet er herefter om tiltalte, som påstået af anklagemyndigheden, har medvirket til narkotikakriminalitet som nærmere beskrevet i tiltalen i forhold 1- 10, herunder til indsmugling af kokain, eller om tiltalte alene kan dømmes for overtrædelse af straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1.

Tiltalte har erkendt, at han på ENCROCHAT brugte brugernavnet ”Brugernavn11” og på SKY ECC brugte brugernavnet ”Brugernavn12”, og at have modtaget ca. 58 mio. kr. Det fremgår af den krypterede kommunikation, at tiltalte har afleveret penge til ukendte leverandører af hash og kokain i udlandet, bl.a. under SKYID Brugernavn5, Brugernavn6 og Brugernavn10.

Tiltalte har forklaret, at han har modtaget kontanter fra broren ”Vidne1” og af andre personer, samt at han fungerede som ”Hawala-mand”. Tiltalte har videre forklaret, at han godt vidste, at det ikke var lovligt, og at han har tjent penge på det. Han har også videregivet penge til andre ”Hawala-mænd”. Det er sket, at han selv fysisk har afleveret penge i udlandet.

Tiltalte havde en ide, om at pengene kom fra noget ulovligt. Han kendte til rygterne om, at broren ”Vidne1” solgte hash. Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at tiltalte i forhold 1 – 10 modtog, konverterede og afleverede i alt 58.456.874 kr., som opgjort af anklagemyndigheden, og at der i samme periode blev indsmuglet 1.979,2 kg hash og 30 kg kokain.

Tiltalte har således objektivt medvirket til narkotikakriminalitet. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at han også kan dømmes for medvirken til narkotikakriminalitet som nærmere beskrevet i anklageskriftet, idet det forudsætter, at tiltalte har haft forsæt til at medvirke til narkotikakriminalitet, herunder at tiltalte har haft viden om netværket og indsmuglingerne af narkotika.

Retten finder, at bevisførelsen navnlig af udskrift af kryptereret kommunikation på SKY ECC og ENCHO ikke i tilstrækkelig grad godtgør, at tiltalte har haft konkret kendskab eller viden om det kriminelle netværks aktiviteter, herunder indsmugling og distribution af kokain og hash.

Retten har herved blandt andet lagt vægt på, at tiltalte har forklaret om nogle beskeder den 27. november 2020, at det ikke er ham, der har korresponderet med Brugernavn13 kl. 15.23.23 og heller ikke i beskeder fra kl. 15.27.27 til 15.28.18. Han havde lånt sin telefon ud, mens han sad på en cafe.

Tiltaltes forklaring om at have lånt sin telefon ud og dermed, at andre personer har haft adgang til hans brugerprofil på SKY ECC, støttes af tiltaltes forklaring om forskellige stavemåder af engelske ord i beskeder fra hans brugernavn.

På baggrund af det anførte er der ikke ført det for domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte har haft forsæt til at medvirke til narkotikakriminalitet som nærmere beskrevet i tiltalen i forhold 1- 10, og tiltalte frifindes derfor for denne del af tiltalen. Hvidvask efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1. Under hensyn hertil og til bemærkningerne ovenfor samt de i øvrigt foreliggende oplysninger i forhold 1-10 finder retten det bevist, at tiltalte har overtrådt straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, ved at modtage penge samt konvertere og overføre penge til udlandet.

I det omfang findes tiltalte skyldig i forhold 1-10. Retten bemærker herved, at tiltalte ikke har haft bemærkninger til anklagemyndighedens opgørelser af de beløb i de enkelte forhold, som tiltalte har modtaget, afleveret og konverteret. Straffastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på tiltaltes professionelle rolle som ”Hawala-mand” i forbindelse med modtagelse, konvertering og overførsel af penge, der ikke stammede fra noget lovligt, anskaffelse af SKY-telefoner til netværket, gerningsperioden, antallet af forhold og de store beløb, som sagen vedrører.

Konfiskation Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, nedlagt påstand om skønsmæssigt fastsat udbyttekonfiskation på 12.000.000 kr., hvilket beløb indbefatter de beslaglagte beløb på henholdsvis 33.299,50 kr. og 106.950 kr. Forsvareren har protesteret under henvisning til, at der ikke er grundlag for udbyttekonfiskation.

Det fremgår af tiltaltes forklaring, at han fik udbetalt en procentdel for at overføre penge til udlandet, og tiltalte har angivet hans indtjening om måneden til 25.000-30.000 kr.

Da tiltalte i overensstemmelse med sin erkendelse er fundet skyldig i omfattende hvidvask for ca. 58 mio. kr., finder retten efter det foreliggende betingelserne for skønsmæssigt fastsat udbyttekonfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, for opfyldt, med et skønnet beløb på 6 mio. kr., der indbefatter de beslagte beløb.

Herefter tages påstanden om konfiskation i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte straffes med fængsel i 5 år. Hos tiltalte konfiskeres 6.000.000 kr., hvilket beløb indbefatter 33.299,50 kr. i kontanter, som blev beslaglagt i forbindelse med anholdelse af Tiltalte den 3. november 2021 (koster S1-4, S1-6 og S1-8), og 106.950 kr. i kontanter, som blev beslaglagt i forbindelse med ransagning af Adresse8, 2200 København N, den 3. november 2021 (koster S2-17 og S2-18).

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 180.000 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen. Et tidligere udlagt salær på 4.475 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Advokat, udredes endeligt af tiltalte. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 9. afdelings

DOM

(landsdommerne Ane Røddik Christensen, Marie Kathrine Nielsen og Tina Susanne Nielsen (kst.) med domsmænd).

Dato: 18. juni 2025 Rettens sagsnr.: S-308-24: Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1974, (advokat Michael Juul Eriksen, besk.) Dom afsagt af Københavns Byret den 22. januar 2024 (SS 3-29280/2022) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den rejste tiltale som berigtiget for landsretten samt skærpelse.

Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om konfiskation af 12 mio. kr. Tiltalte har påstået formildelse af straffen og frifindelse for påstanden om konfiskation, subsidiært konfiskation af et mindre beløb. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.

De for byretten af vidnerne Vidne1, specialkonsulent Vidne2, politiassistent Vidne3, Vidne4, Vidne5 og Vidne6 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. [FORKLARINGER UDELADT] Personlige oplysninger Tiltalte har under anken været frihedsberøvet indtil den 25. marts 2024.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har arbejdet i kommunen, efter at han blev løsladt. Han har nu fået arbejde som konsulent i et entreprenørfirma. Der er ingen ændringer i hans familiemæssige forhold.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Tiltalte blev i byretten i overensstemmelse med sin erkendelse dømt for hvidvask efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, af ca. 58 mio. kr. Tiltalte har for landsretten påstået formildelse. Skyldsspørgsmålet for landsretten vedrører således, om tiltalte har medvirket til organiseret narkotikakriminalitet som beskrevet i anklageskriftet.

Tiltalte har ikke bestridt, at der er foregået organiseret narkokriminalitet, og at han har modtaget og afleveret penge, alt som beskrevet i anklageskriftet, hvorved tiltalte objektivt set har medvirket til narkotikakriminaliteten.

Spørgsmålet for landsretten er derfor navnlig, om tiltalte har haft det fornødne forsæt til at medvirke til organisationens indsmugling og videredistribution af hash og kokain, herunder ved at modtage og aflevere penge som erkendt. Tiltalte har forklaret, at han håndterede pengene på vegne af sin bror, Vidne1, og at han modtog betaling for sit arbejde.

Vidne1 er i sagskomplekset dømt for at have organiseret indsmugling og videreoverdragelse af hash og kokain, og det blev i dommen lagt til grund, at han havde en ledende rolle. Tiltalte har videre forklaret, at han havde indset, at pengene stammede fra noget ulovligt, og at det var en mulighed blandt flere, at pengene vedrørte handel med hash.

Det er ubestridt, at tiltalte på den krypterede tjeneste Encro benyttede profilen ”Brugernavn11”, og at han på SKY ECC benyttede profilen ”Brugernavn12”. Af udlæsningen af disse profiler fremgår omfattende korrespondance med en række andre profiler, herunder tiltaltes brors profiler ”Brugernavn1” og ”Brugernavn4”, om modtagelse og afhentning af meget store pengebeløb samt udveksling af regnskaber.

Det fremgår videre, at tiltalte den 15. juli 2020 modtog en besked fra profilen ”Brugernavn14” med et regnskab med angivelse af bl.a. ”Star-bucks” og ”Jaguar”, som landsretten lægger til grund er hashmærker.

Efter korrespondancen lægges det videre til grund, at tiltalte har skaffet krypterede telefoner til andre i organisationen, herunder sin søn, ligesom tiltalte den 18. december 2020 instruererede sin søn i, hvordan man skal passe på og ”aldrig have så meget ude”. Tiltalte har også via den krypterede tjeneste instrueret andre personer i, hvilken kode der skulle oplyses ved afhentning af penge.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han havde ”runnere” til at hente penge for sig.

Herefter og sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, herunder om tiltaltes nære relation til flere af de øvrige personer i organisationen, finder landsretten det bevist, at tiltalte har stået for organisationens pengestrømme, og at han indtog en så central og nødvendig rolle i organisationen i hele gerningsperioden, at han strafferetligt har medvirket til netværkets samlede indsmugling og videredistribution af hash.

Landsretten har herunder fundet det bevist, at tiltalte under hele forløbet i hvert fald har indset muligheden for, at han ved sine handlinger medvirkede til handel med hash i det omfang, som er beskrevet i tiltalen, og at han accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det forholdt sig sådan. Spørgsmålet er herefter, om tiltalte tillige havde forsæt til at medvirke til organisationens handel med kokain.

Tiltalte har forklaret, at han gennem medieomtalen af sin bror var bekendt med, at denne befattede sig med hash. Efter den krypterede korrespondance lægges det til grund, at Vidne1 i hvert fald over for nogle personer angav at være skeptisk over for kokain og foretrække hash.

Mens tiltalte var i Marokko blev der fra hans SKY-profil ”Brugernavn12” den 27. november 2020 kl. 15.32.08 til profilen ”Brugernavn13” skrevet ”I told him 40.000e for kg”, hvilket landsretten forstår som angivelse af en kilopris på 40.000 euro. Efter sagens oplysninger må dette antages at være prisen for kokain.

Den 5. december 2020 modtog tiltaltes profil fra profilen ”Brugernavn15” et foto af noget hvidt mærket med varemærket for ”Toyota”, som landsretten lægger til grund er kokain. Landsretten lægger videre til grund, at det også ved disse lejligheder var tiltalte, der benyttede sin egen telefon.

Tiltaltes forklaring om, at han havde udlånt sin krypterede telefon under netop disse korrespondancer, må tilsidesættes som utroværdig. Landsretten har herunder lagt vægt på, at der indimellem korrespondancen om kokain er udvekslet beskeder på dansk med tiltaltes bror og søn, og at tiltalte i øvrigt har udvist stor forsigtighed.

Det anførte om, at korrespondancen ikke afspejler tiltaltes vanlige sprogbrug eller færdigheder på engelsk, kan ikke føre til en anden vurdering. Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte i hvert fald fra den 27. november 2020 indså muligheden for, at han medvirkede til organisationens handel med kokain, og at han accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det forholdt sig sådan.

Landsretten finder det ikke med den fornødne sikkerhed bevist, at tiltaltes forsæt forud herfor også omfattede kokain. Tiltalte findes herefter skyldig efter anklageskriftet i sagens forhold 3, 4, 5, 6, 7, 9 og 10 samt i forhold 8 for så vidt angår den anførte mængde hash og frifindes i sagens forhold 1 og 2 samt i forhold 8 for så vidt angår den anførte mængde kokain.

Strafudmåling Under hensyn, at tiltalte er dømt for medvirken til organiseret narkotikakriminalitet vedrørende 1.979,2 kilo hash og 4 kilo kokain, og hans rolle som ”pengemand” i organisationen fastsættes straffen til fængsel i 9 år, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, (dagældende § 27, stk. 2), jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (dagældende liste A, nr. 1) og liste B, nr. 70 (dagældende nr. 66), jf. straffelovens § 23, og straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1.

Under de foreliggende omstændigheder absorberer straffen for overtrædelse af straffelovens § 191 straffen vedrørende den upåankede domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 290 a i sagens forhold 3-10.

Konfiskation Henset til værdien af de store mængder narkotika, som tiltalte har medvirket til indsmugling og videredistribution af, samt tiltaltes rolle i organisationen, tiltrædes det, at der er grundlag for skønsmæssig udbyttekonfiskation, jf. herved straffelovens § 75, stk. 1, 2. pkt.

Da der efter bevisførelsen består en betydelig usikkerhed bl.a. med hensyn til, hvem der skulle have del i udbyttet, stadfæstes byrettens bestemmelse herom.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom ændres således, at Tiltalte straffes med fængsel i 9 år. I øvrigt stadfæstes dommen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2025.06.18Ø2
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/3a69ae11-1900-4057-a780-060007d2af6f