SS-2111/2021-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 59.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 14. september 2021 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 42, Køben-havn.

Som dommere fungerede landsdommerne Kristian Porsager Seierøe, Tine Vuust og Tine Pii (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges

21. afd. nr. S-2111-21: Anklagemyndigheden mod Nordania Finans A/S (advokat Andreas Christensen) og Person 1 (CPR nr. (Født 1966))

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret (SS 4-8442/2021) med bilag, kæreskrift af 22. juli 2021 fra advokat Andreas Christensen og rettens fremsendelsesbrev af 23. juli 2021.

- 2 -

Advokat Andreas Christensen har på vegne af Nordania Finans A/S kæret Københavns Byrets kendelse af 13. juli 2021, hvorved retten godkendte, at politiet havde beslaglagt en personbil med Reg. nr., og bestemte, at politiet måtte opretholde beslaglæggelsen.

Nordania Finans A/S har principalt påstået beslaglæggelsen ophævet, subsidiært at bilen udleveres til Nordania Finans A/S mod sikkerhedsstillelse. Nordania Finans A/S har an-modet landsretten om at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen med hen-blik på at afklare, om færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., hvorefter der kan ske konfiska-tion af tredjemands ejendom i en situation som den foreliggende, er i strid med artikel 17 i den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Nordania Finans A/S har til støtte for den principale påstand anført bl.a., at betingelserne for konfiskation ikke er opfyldt, idet konfiskation vil være uforholdsmæssigt indgribende over for ejeren af bilen, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt. Nordania Finans A/S har ikke haft indflydelse på, hvem der konkret benyttede bilen, og Nordania Finans A/S har i øvrigt udvist den højst mulige grad af agtpågivenhed.

Det kan endelig ikke tillægges vægt, at et eventuelt erstatningskrav mod føreren ikke er dækningsløst. Beslaglæggelsen er i strid med såvel EU-retten som Menneskerettighedskonventionen. Til støtte for den subsidiære påstand har Nordania Finans A/S gjort gældende bl.a., at udlevering af bilen mod sikker-hedsstillelse ikke vil forhindre, at bilen på et senere tidspunkt kan konfiskeres.

Nordania Finans A/S har herunder henvist til, at bilen – mens den er beslaglagt – vil miste værdi, og at denne værdiforringelse vil kunne undgås, hvis bilen i stedet blev udleveret til Nordania Finans A/S mod sikkerhedsstillelse og en erklæring om, at bilen ikke igen vil blive udleve-ret til føreren.

Københavns Byret har henholdt sig til den afsagte kendelse.

Anklagemyndigheden har ikke udtalt sig vedrørende kæren.

Retsgrundlaget

Færdselslovens § 133 a, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

”§ 133 a. Ved grove overtrædelser af færdselsloven, eller hvor føreren flere

gange har gjort sig skyldig i overtrædelse af færdselsloven, kan der ske konfi-skation af det ved overtrædelsen anvendte motordrevne køretøj, hvortil der kræves kørekort, hvis det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere

- 3 -

overtrædelser af færdselsloven. Under tilsvarende betingelser kan der ske kon-fiskation af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, der ejes af den person, der har foretaget overtrædelsen, selv om køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen.

Stk. 2. Konfiskation skal ske, hvis ejeren af et motor‐ drevet køretøj, hvortil

der kræves kørekort, bortset fra lille knallert har gjort sig skyldig i spirituskør-sel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 2,00 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørs-len på over 1,00 mg pr. l luft eller i et forhold, der medfører ubetinget fraken-delse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller 11.

I tilfælde, hvor køretø-jet føres af en anden person end køretøjets ejer og føreren har gjort sig skyldig i en eller flere af de i 1. pkt. nævnte overtrædelser, skal konfiskation ske, med-mindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig hen-set til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rime-lige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person.”

Bestemmelsens stk. 2 fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 534 af 27. marts 2021 om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel). I forbindelse med lov-forslagets (lovforslag nr. 127 af 16. december 2020) behandling i Folketinget blev der fore-taget høring, og bl.a. Finans & Leasing og Autobranchen Danmark afgav høringssvar. Af et høringsnotat af 28. januar 2021 har Transportministeren i besvarelse af dette høringssvar anført bl.a.:

”Transportministeriet bemærker generelt, at ministeriet finder de foreslåede regler om tredjemandskonfiskation nødvendige for at få fjernet køretøjer brugt til vanvidskørsel fra vejene og få nedbragt antallet af sager om vanvidskørsel. Sager, der i flere tilfælde har meget ulykkelige og alvorlige konsekvenser for sagesløse medtrafikanter. Samtidig ønsker regeringen at sende et kraftigt signal om, at vanvidskørsel under ingen omstændigheder kan accepteres.

Med hensyn til Finans & Leasings og Autobranchen Danmarks forslag om, at beslaglagte køretøjer umiddelbart skal tilbageleveres til leasingselskabet (eller anden ejer), bemærker Transportministeriet, at der ikke vil være en garanti for, at køretøjet ikke på ny udleveres til den fører, der har kørt vanvidskørsel.

Transportministeriet anerkender, at den store lovlydige del af leasing- og ud-lejningsbranchen formentlig ikke på ny vil lease eller udleje køretøjet (eller et nyt køretøj for den sags skyld) til den pågældende.

Rigspolitiet har dog oplyst, at visse leasingselskaber har kontakt til bandemiljøet, og at nogle bandegruppe-ringer benytter bestemte leasingselskaber for at få adgang til dyre luksusbiler på trods af, at de pågældende modtager f.eks. kontanthjælp.

Efter Transportmi-nisteriets opfattelse kan det næppe antages, at denne del af leasingbranchen vil afstå fra på ny at udlevere køretøjet til den pågældende vanvidsbilist, hvis køretøjer tilbageleveres til leasingselskabet.

- 4 -

Af hensyn til færdselssikkerheden og af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse er det derfor efter Transportministeriets opfattelse nødvendigt, at der indføres reg-ler om øget mulighed for tredjemandskonfiskation, så det sikres, at biler an-vendt til vanvidskørsel hurtigt og effektivt fjernes fra gaderne.

Transportministeriet skal henlede opmærksomheden på, at de foreslåede regler om tredjemandskonfiskation alene vil gælde de groveste og farligste færdsels-lovsovertrædelser. Der vil således ikke være tale om overtrædelser, der f.eks. skyldes et øjebliks uopmærksomhed fra en ellers opmærksom bilist. Antallet af sager, hvor et leasingselskab risikerer at få et køretøj konfiskeret på grund af leasingtagers vanvidskørsel må derfor antages at være af mindre omfang i for-hold til selskabernes samlede portefølje.

Samtidig vil leasingselskabet have et økonomisk krav på køretøjets værdi mod den fører, hvis kørsel har forårsaget konfiskationen. Hvis et sådant krav måtte vise sig at være illusorisk vil konfiskation efter lovforslagets regler kunne und-lades.”

Transportudvalget foreslog i betænkning af 15. marts 2021 over lovforslaget, at der i den foreslåede affattelse af § 133 a, stk. 2, i 2. pkt. efter ”uforholdsmæssigt indgribende” blev indsat ”navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive an-vendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person” .

Af udvalgtes bemærkninger til ændringsforslaget fremgår bl.a.:

”EU -Domstolen afsagde den 14. januar 2021 dom i sag C-393/19, OM, i an-ledning af en præjudiciel forelæggelse fra en bulgarsk appeldomstol.

EU-Domstolen udtalte bl.a. i dommen, at artikel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2005/212 af 24. februar 2005 om konfiskation af udbytte, redskaber og for-muegoder fra strafbart forhold sammenholdt med Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheders (Charteret) artikel 17, stk. 1 (om ejendomsretten), skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national lovgivning, der gør det muligt at konfiskere et redskab, der er ble-vet anvendt til at begå alvorligt smugleri, når dette tilhører en tredjemand i god tro (pr. 58).

EU-Domstolen udtalte i den forbindelse bl.a., at henset til den væsentlige på-virkning af personers rettigheder, som konfiskation af et formuegode medfører, nemlig den endelige fratagelse af ejendomsretten til dette, bemærkes det, at hvad angår en tredjemand i god tro, som ikke vidste og ikke kunne vide, at hans formuegode blev anvendt til at begå en lovovertrædelse, indebærer en så-dan konfiskation, når henses til det forfulgte formål (at forhindre ulovlig ind-førsel af varer til landet), et uforholdsmæssigt og uantageligt indgreb over for det centrale indhold af denne persons ejendomsret (pr. 55).

…

- 5 -

Bestemmelsen i Charterets artikel 17, stk. 1, svarer til artikel 1 i første tillægs-protokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvilket bekræftes af de forklarende bemærkninger til Charterets artikel 17 og artikel 52, stk. 3. Det må derfor antages, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil ind-drage praksis fra EU-Domstolen vedrørende Charterets artikel 17 ved fortolk-ningen af artikel 1 i første tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention.

Som følge heraf foreslås det, at det i den under § 1, nr. 13, foreslåede affattelse af færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., fastsættes, at tredjemandskonfiskation ikke kan ske, hvis det vil være uforholdsmæssigt indgribende for køretøjets ejer, navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person.

Ved bedømmelsen af, om konfiskationen må anses for uforholdsmæssigt ind-gribende, vil der under alle omstændigheder skulle anlægges en helhedsvurde-ring af sagens samlede omstændigheder. Ved vurderingen vil der navnlig skul-le henses til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt

ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person.

At der skal henses til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., indebærer,

at der skal foretages en samlet vurdering af, om det måtte anses for helt upåregneligt for ejeren, at køretøjet ville blive anvendt på denne måde.

Det vil indgå i denne vurdering, om ejeren har kendskab, til eller har benyttet, alle tilgængelige muligheder for at opnå viden om forhold, som kan belyse ri-sikoen for, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de omfattede lovovertrædelser. Der vil navnlig skulle lægges vægt på ejerens forhold og ad-færd, herunder om ejeren af køretøjet har udvist agtpågivenhed.

Sådanne forhold vil eksempelvis kunne være oplysninger om, hvorvidt den person, der ønsker køretøjet overdraget til sig, tidligere har begået flere eller grovere færdselslovsovertrædelser eller andre relevante lovovertrædelser.

Det må således normalt tale for, at det er påregneligt for ejeren, at køretøjet vil bli-ve anvendt ved en eller flere af de omfattede lovovertrædelser, hvis den person, der ønsker køretøjet overdraget til sig, tidligere har begået flere eller grovere færdselslovsovertrædelser eller andre relevante lovovertrædelser.

Med henblik på at indhente oplysninger herom vil ejeren bl.a. kunne udbede sig førerens private straffeattest. Ejeren vil dermed kunne undersøge, om den person, køre-tøjet overdrages til, tidligere er straffet for f.eks. vanvidskørsel eller andre gro-vere overtrædelser af færdselsloven.

Det bemærkes i den forbindelse, at der vil blive gennemført en ændring af kriminalregisterbekendtgørelsen, således at op-lysninger om færdselslovsovertrædelser, som har medført en ubetinget eller be-tinget frihedsstraf, kommer til at fremgå af den private straffeattest. Ændrin-gerne forventes gennemført med virkning fra efteråret 2021. Ejeren vil også

- 6 -

kunne anmode den person, køretøjet overdrages til, om en tro og love-erklæring på, at vedkommende ikke tidligere har begået bestemte relevante lovovertrædelser.

Der vil endvidere kunne lægges vægt på oplysninger om, hvorvidt ejeren har undersøgt forhold, der kan indikere, at køretøjet er tiltænkt en anden person end den, køretøjet overdrages til.

Sådanne oplysninger kan eksempelvis være oplysninger i bilbogen om, at en leasingtager allerede er registreret som ejer af et eller flere køretøjer, eller hvis ejeren – f.eks. i form af et leasingselskab – har kendskab til, at leasingtageren allerede har leaset eller lejet et ikke ubetydeligt antal køretøjer inden for en kortere tidsperiode.

Herudover vil der også kunne lægges vægt på oplysninger om, hvorvidt ejeren har undersøgt, hvem der vil få adgang til køretøjet. Leasingselskaber bør f.eks. sikre sig, at leasingtager(ne) også vil være de(n) reelle bruger(e) af køretøjet, bl.a. ved at indhente oplysninger herom i forbindelse med aftaleindgåelsen.

Selv om ejeren i et konkret tilfælde vurderes ikke at have haft mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædel-ser, der nævnes i 1. pkt., vil der endvidere ved den samlede helhedsvurdering skulle henses til ejerens økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af kø-retøjet til den anden person.

Det indebærer, at udgangspunktet om konfiskation bl.a. vil skulle fraviges, hvis ejeren godtgør, at adgangen til at gøre et erstat-ningskrav gældende over for føreren ikke er tilstrækkelig til at forhindre, at konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ejeren godtgør, at særlige omstændigheder konkret gør et erstatningskrav illusorisk. Det forudsættes i den forbindelse, at alene omstændigheder, som ejeren af køretøjet ikke med rimelighed ville have kunnet forudse, vil kunne begrunde, at konfiskation undlades, med henvisning til at et eventuelt erstatningskrav er illusorisk.

Førerens død eller konkurs i til-fælde, hvor førerens bo ikke kan dække kravet, kan efter omstændighederne være tilstrækkeligt til at bringe undtagelsesbestemmelsen i anvendelse, forud-sat at ejeren af køretøjet ikke kendte eller burde have kendt til de omstændig-heder, der gør kravet mod boet dækningsløst.

Det kan således være relevant for ejeren af køretøjet at undersøge lejerens eller leasingtagerens økonomiske forhold med henblik på at sikre en mulighed for at tage forholdsregler over for førerens potentielle manglende betalingsevne, og at den person, køretøjet overdrages til, er den reelle bruger af køretøjet og ikke f.eks. en stråmand.

Et leasingselskab bør f.eks. så vidt muligt sikre sig, eksem-pelvis gennem eSkatData, at de oplysninger om leasingtagers indkomstforhold, der afgives i forbindelse med indgåelsen af en leasingkontrakt, er korrekte.

Har ejeren ikke adgang til eSkatData, kan den pågældende anmode lejeren eller lea-singtageren om på anden vis at belyse sine økonomiske forhold, f.eks. gennem fremlæggelse af årsopgørelser, lønsedler el.lign. Betaling af leasingydelsen ved større kontantbeløb vil som udgangspunkt skulle give ejeren anledning til en mere indgående undersøgelse af førerens økonomiske forhold.”

- 7 -

Lov nr. 534 af 27. marts 2021 trådte i kraft den 31. marts 2021. Af lovens § 2 fremgår, at færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., ikke finder anvendelse for aftaler om leasing, leje eller lignende, hvis en sådan aftale er indgået inden den 16. december 2020.

Af de specielle bemærkninger til § 2 om lovens ikrafttræden fremgår bl.a.:

”Håndhævelsen af forslagets § 1, nr. 13, kan være byrdefuld for bl.a. leasing- og udlejningsselskaber samt dele- og bybilsbranchen og der kan være behov for, at selskaberne indretter deres kontrakter og forretningsmodel efter den for-øgede risiko for, at køretøjer ejet af selskaberne konfiskeres. Stk. 2 varetager således hensynet til udlejere og leasinggivere mv., idet køretøjer, der er blevet anvendt af en anden end ejeren af køretøjet, ikke kan konfiskeres, i det omfang køretøjet er omfattet af en aftale om leje, leasing eller lignende, der var indgået forud for den 16. december 2020.”

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e :

Spørgsmålet om præjudiciel forelæggelse Som det fremgår ovenfor, blev det oprindeligt stillede lovforslag på baggrund af EU-Domstolens afgørelse af 14. januar 2021 (sag C-393/19) ændret således, at det i den fore-slåede bestemmelse blev tilføjet, at konfiskation skal undlades, hvis konfiskation er ufor-holdsmæssigt indgribende, navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretø-jet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i færdselslovens § 133 a, stk. 2, 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person.

Formålet med ændringen af lovforslaget var således at sikre, at bestemmelsen i § 133 a, stk. 2, 2. pkt., ikke strider mod Danmarks EU-retlige forpligtelser efter bl.a. Den Europæiske Unions charter om grund-læggende rettigheder eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Landsretten finder, at der med bestemmelsens endelige formulering ikke er grundlag for at forelægge spørgsmål om, hvorvidt anvendelse af danske regler om beslaglæggelse i den foreliggende situation, er i overensstemmelse med EU-retten for EU-Domstolen.

Spørgsmålet om berettigelsen af beslaglæggelsen Den 5. april 2021 kl. 20.07 beslaglagde Københavns Politi i medfør af retsplejelovens 803, stk. 1, jf. § 806, stk. 4, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2, en bil hos

- 8 -

Person 1, med henvisning til, at den omhandlede bil ved en kørsel den 21. april 2021 kl. 08.48 blev ført med en hastighed på mindst 103 km i timen i tættere bebygget område, hvor ha-stigheden ikke må overstige 50 km i timen.

Det fremgår af sagen, at bilen på det omhandlede tidspunkt blev ført af Person 2, som havde lånt bilen af Person 1.

Det fremgår endvidere af sagen, at bilens ejer, Nordania Finans A/S, ved aftale benævnt ”L easingbekræftelse (demobil-/værkstedsbil) ” af 12. februar 2021 overlod brugsretten over bilen til Volvo Car Denmark A/S. Mellem parterne gælder endvidere en samarbejdsaftale om demo- og værkstedsbiler.

Det fremgår af samarbejdsaftalens § 5, at forhandleren (Vol-vo Car Denmark A/S) er berettiget og forpligtet til at anvende bilerne som demonstrations-biler og/eller værkstedsbiler.

Det fremgår endvidere, at der ved demonstrationsbiler forstås biler, som forhandleren lader medarbejdere og kunder afprøve med henblik på demonstra-tion af bilen, og at der ved værkstedsbiler forstås biler, som forhandleren udlejer til for-handlerens værkstedskunder med en maksimal udlejningsperiode på 21 dage.

Det er oplyst, at Volvo Car Denmark A/S har stillet bilen til rådighed for Person 1, der er ansat i First Rent a Car Denmark A/S. Der foreligger ikke oplysninger om de vilkår, som Person 1 har fået stillet bilen til rådighed på.

Spørgsmålet i kæresagen er, om beslaglæggelsen af bilen er berettiget.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der navnlig efter oplysnin-gerne i anmeldelsesrapporten med politiets observationer og beregning af gennemsnitsha-stigheden er begrundet mistanke om en lovovertrædelse, der kan medføre konfiskation. Det tiltrædes endvidere af de grunde, der er anført af byretten, at formålet med beslaglæggelsen ville forspildes ved at afvente en kendelse.

Da der er tale om tredjemandskonfiskation, skal der foretages en konkret vurdering af, om konfiskationen må anses for uforholdsmæssigt indgribende, når navnlig henses til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt til vanvidskørsel, og for at tage rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt.

- 9 -

Ved vurderingen heraf lægger landsretten efter det oplyste til grund, at bilen for Nordania Finans A/S repræsenterer en værdi på 230.000 kr. Brugsretten til bilen blev i henhold til leasingaftalen overdraget til Volvo Car Denmark A/S med henblik på Volvos anvendelse af bilen som demo- og værkstedsbil til kunder og samarbejdspartnere, og Nordania Finans A/S har ikke oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at de som følge af beslaglæggelsen med henblik på konfiskation vil lide noget økonomisk tab.

Landsretten finder allerede af den grund, at beslaglæggelsen med henblik på konfiskation ikke er uforholdsmæssigt indgribende for Nordania Finans A/S.

Henset hertil og til formålet med beslaglæggelsen findes der heller ikke grundlag for at udlevere bilen til Nordania Finans A/S mod sikkerhedsstillelse.

Herefter tiltræder landsretten, at betingelserne for beslaglæggelse med henblik på konfiskation er opfyldt, jf. retsplejelovens § 803, stk. 1, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr. 11.

Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.

T h i b e s t e m m e s :

Byrettens kendelse stadfæstes.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

(Sign.)