Tilbage til sager

BRByretterne

AM2021.07.23B

Kendelse
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
23-07-2021
Sagsemne
genstand (ikke mistænkt), konfiskation af motorkørertøjer / § 133 a, spirituskørsel / § 53, på øjemedet
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2021.07.23B] Retten på Bornholms

KENDELSE

- 23. juli 2021 - 1-465/2021 - 2200-80117-00010-21

Den 23. juli 2021 kl. 13.00 blev retten sat af dommer Henrik Engell Rhod.

Retsmødet var offentligt.

Anklagemyndigheden mod E , cpr-nummer ...

Beslaglæggelse Ingen var mødt eller tilsagt.

Retten afsagde Kendelse: Sagen drejer sig om, hvorvidt politiet med rette har fortaget beslaglæggelse med henblik på senere konfi- skation af en bil, som en anden end ejeren har ført med en alkoholkoncentration på over 2 promille i blo- det.

Politiet har den den 13. juli 2021 kl. 12.45 hos E beslaglagt dennes varebil med reg.nr. ... , idet politiet den 8. juli 2021 kl. 02.59 modtog en anmeldelse om et færdselsuheld ved Adresse 1 i Allinge, hvor føre- ren muligvis var spirituspåvirket. Patruljen ankom til uheldsstedet kl. 03.10, hvor et vidne udpegede sigtede ... som fører af personbilen. Sigtede deltog i alkometertest, der viste en promille over 0,5. Sigtede blev an- holdt og kørt til hospitalet for at få udtaget en blodprøve. Politiet modtog den 12. juli 2021 den retskemiske erklæring, der viste en mindsteværdi på 2,57.

I forbindelse med beslaglæggelsen den 13. juli 2021 har E anmodet om, at beslaglæggelsen forelægges retten. Anklagemyndigheden har samme dag kl. 15.20 indberettet beslaglæggelsen til retten.

Anklagemyndigheden har anmodet om rettens godkendelse og opretholdelse af beslaglæggelsen, jf. rets- plejelovens § 806, stk. 2 og 4, jf. § 803, stk. 1, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., jf. pkt. 1.

E har anmodet om, at beslaglæggelsen ophæves.

E har forklaret, at varebilen er afgørende nødvendig for hans og datterens drift af deres gartnerivirksom- hed. Sigtede er hans svigersøn, der jævnligt benytter varebilen, også privat.

Færdselslovens § 133 a, stk. 2, fastsætter, at der ved grov spirituskørsel skal ske konfiskation af det ved spi- rituskørslen anvendte motorkøretøj. Bestemmelsen fastsætter nærmere:

"...

Konfiskation skal ske, hvis ejeren af et motordrevet køretøj , hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 2,00 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på over 1,00 mg pr. 1 luft eller i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter§ 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller 11.

I tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end køretøjets ejer og føreren har gjort sig skyldig i en eller flere af de i 1. pkt. nævnte overtrædelser, skal konfiskation ske, medmindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig henset til ejerens mulig- hed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der næv- nes i 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af over- dragelsen af køretøjet til den anden person. ..."

Da det er oplyst, at sigtede jævnligt anvender varebilen, herunder til privat kørsel, og da varebilens ejer ikke har godtgjort, at hans adgang til at gøre et erstatningskrav gældende overfor sigtede ikke er tilstrækkelig til at forhindre at beslaglæggelse med henblik på senere konfiskation vil være uforholdsmæssigt indgribende i ejerens økonomi, finder retten, at betingelserne for beslaglæggelse er opfyldt, jf. retsplejelovens§ 803, stk. 1, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder den retskemiske erklærings oplysning om alkoholkoncentratio- nen i blodet hos sigtede som varebilens fører, er betingelserne for at foretage beslaglæggelsen i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 4, jf. § 803, stk. 1, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2, opfyldt, da bilen repræsente- rer en ikke ubetydelig værdi og derfor ville kunne forstikkes, hvis politiet havde afventet rettens kendelse, da den retskemiske erklæring var kendt.

Derfor bestemmes: Retten godkender, at politiet har beslaglagt personbil med reg.nr. ...

Politiet må opretholde beslaglæggelsen.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

Henrik Engell Rhod

AM2021.07.23B
Beslaglæggelse efter ikrafttræden af lov nr. 534 af 27. marts 2021 (skærpet indsats mod vanvidskørsel).
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/57bf4744-f4f7-40f4-925b-de43051d8d07