Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

BS-445/2020-OLR

OL-2020-Ø-00092

Appelleret
Dato
10-09-2020
Sagsemne
Byrettens kendelse i sag om, hvorvidt tvangsfuldbyrdelse, som følge af grov uagtsomhed fra skyldneres side, kunne ske på grundlag af gældsbreve, ændres, således at sagen nægtes fremme
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

BR20 - CK-KDL (individuel)

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 42.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 10. september 2020 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 42, Køben-havn.

Som dommere fungerede landsdommerne Nikolaj Aarø-Hansen, Lone Kerrn-Jespersen og Nina Hjorth (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges

19. afd. kære nr. B-445-20 og B-529-20: Kærende 1 (tidligere Modpart A) og Kærende 2 (tidligere Modpart B) mod Basisbank A/S

Ingen var mødt eller indkaldt.

Kærende 1 (tidligere Modpart A) og Kærende 2 (tidligere Modpart B) har kæret Retten i Glostrup fogedrets afgørel-se af 24. juni 2020 (FS 32-1368/2020 og FS 32-892/2020) om, at fogedsagen fremmes.

Der fremlagdes fogedrettens fremsendelsesbrev af 17. juli 2020 og udskrift af fogedbogen indeholdende den kærede afgørelse. Endvidere fremlagdes mails af 1. juli og 8. juli 2020 fra Kærende 1 (tidligere Modpart A) og Kærende 2 (tidligere Modpart B) med bemærkninger til kæremålet samt processkrift af 4. august 2020 fra Basisbank A/S.

Basisbank A/S har nedlagt påstand om stadfæstelse.

- 2 -

Kærende 1 (tidligere Modpart A) og Kærende 2 (tidligere Modpart B) har til støtte for påstanden om, at fogedsagen ikke fremmes anført blandt andet, at de har været udsat for identitetstyveri. Selvom de har handlet uansvarligt, vil det ikke være rimeligt, hvis de skal hæfte for lånet.

Basisbank A/S har til støtte for påstanden om stadfæstelse anført blandt andet, at Kærende 1 (tidligere Modpart A) og Kærende 2 (tidligere Modpart B) i kæreskrift af 1. juli 2020 har anerkendt, at de har handlet uansvarligt. Basisbank A/S har endvidere for så vidt angår Kærende 2 (tidligere Modpart B) anført, at hun var vidende om, at hendes Instagramkonto ikke var sikkerhedsverificeret med NemID, og at hun på trods heraf udleverede sine strengt personlige oplysninger til en for hende ukendt tredjemand, der havde kontaktet hende telefonisk.

Basisbank A/S har for så vidt angår Kærende 1 (tidligere Modpart A) anført, at det for ham fremstod eller burde have fremstået klart, at der ingen sammenhæng var mellem efterforskningen af et påstået hackerangreb og hans udlevering af sine strengt personlige oplysninger. Dertil kommer, at Kærende 1 (tidligere Modpart A) var adviseret om det forestående telefonopkald, hvorfor han havde tid til at overveje, hvorvidt der var grundlag for henvendelsen, hvilket åbenbart ikke var tilfældet.

Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e :

Efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5, kan tvangsfuldbyrdelse ske på grundlag af gælds-breve, når det udtrykkeligt er bestemt i dokumentet, at det kan tjene som grundlag for fuld-byrdelse. Efter § 478, stk. 4, 1. pkt., kan der i de i stk. 1, nr. 4-7, nævnte tilfælde foretages tvangsfuldbyrdelse hos enhver, der ved sin underskrift på dokumentet har forpligtet sig som skyldner, selvskyldnerkautionist eller pantsætter. I medfør af § 478, stk. 4, 2. pkt., kan underskriften på gældsbrevet i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, være tilføjet digitalt.

- 3 -

Det følger af bl.a. Højesterets kendelser i sagerne gengivet i U.2019.1192 og U.2019.1197, at afgørelsen af, om indehaveren af et nøglekort til NemID bliver aftaleretligt forpligtet i tilfælde af, at tredjemand misbruger indehaverens digitale signatur, må træffes på grundlag af en konkret vurdering af det samlede hændelsesforløb.

I denne vurdering indgår bl.a., under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens nøgle (brugernavn, adgangskode og nøglekort til NemID), om indehaveren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og om han har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at spærre sit NemID så hurtigt som muligt.

Det fremgår af fogedrekvisitionen og oplysningerne om anvendelse af Kærende 1 (tidligere Modpart A) og Kærende 2 (tidligere Modpart B)s NemID, at det omhandlede lån blev optaget den 16. oktober 2019.

På det foreliggende grundlag lægger landsretten ligesom fogedretten til grund, at det var en ukendt tredjemand, der optog lånet i Basisbank A/S uden Kærende 1 (tidligere Modpart A)s og Kærende 2 (tidligere Modpart B)s viden eller accept. Lånebeløbet på 62.000 kr. blev hævet den 16. oktober 2019. Der har ikke siden været aktivitet på lånet ud over rentetilskrivninger.

Landsretten lægger endvidere til grund, at Kærende 2 (tidligere Modpart B) den 15. oktober 2019 telefonisk havde udleveret sine NemID-oplysninger til en person, der udgav sig for at være politimand og oplyste, at han skulle bruge hendes Nem-ID-oplysninger til at efterforske et hackerangreb mod hendes Instagramkonto.” Politimanden” ringede efterfølgende samme dag til Kærende 2 (tidligere Modpart B)s kæreste, Kærende 1 (tidligere Modpart A), der ligeledes sendte sine Ne-mID-oplysninger i den tro, at det var til brug for efterforskning af et hackerangreb mod hans konto.

Den 21. oktober 2019 gjorde en ven Kærende 1 (tidligere Modpart A) opmærksom på, at der kunne være tale om svindel og samme dag anmeldte både Kærende 1 (tidligere Modpart A) og Kærende 2 (tidligere Modpart B) forholdet til politiet. Den 6. november 2019 opdagede Kærende 1 (tidligere Modpart A) lå-nekontrakten fra Basisbank A/S i sin e-Boks, og samme dag spærrede de begge deres Ne-mID-nøglekort.

Kærende 1 (tidligere Modpart A) har i fogedretten forklaret, at han ikke var bekendt med, at der kunne optages lån med NemID, før han så lånekontrakten fra Basisbank A/S, og at han sjældent tjekker sin bankkonto.

Kærende 1 (tidligere Modpart A) og Kærende 2 (tidligere Modpart B) er således blevet franarret deres NemID-oplysninger af en person, der udgav sig for at være politimand. De anmeldte forholdet til

- 4 -

politiet, så snart de blev klar over, at de kunne have været udsat for svindel, og de spærrede deres NemID-nøglekort samme dag, som de opdagede lånekontrakten fra Basisbank A/S i Kærende 1 (tidligere Modpart A)s e-Boks.

Landsretten finder under disse omstændigheder efter en samlet vurdering, at det er betæn-keligt at fremme fogedsagen. Den omstændighed, at Kærende 2 (tidligere Modpart B) har oplyst, at hun undrede sig, fordi hun vidste, at Instagramkontoen ikke var NemID-verificeret, og at Kærende 1 (tidligere Modpart A) af Kærende 2 (tidligere Modpart B) havde fået at vide, at der ville ringe en politi-mand, kan herefter ikke føre til et andet resultat.

Landsretten ændrer derfor fogedrettens kendelse, således at fogedsagen nægtes fremme.

T h i b e s t e m m e s :

Fogedrettens kendelse ændres, således at sagen nægtes fremme.

Hver part bærer egne sagsomkostninger for landsretten.

Kæreafgiften betales tilbage.

Retten hævet.

Byrettens kendelse i sag om, hvorvidt tvangsfuldbyrdelse, som følge af grov uagtsomhed fra skyldneres side, kunne ske på grundlag af gældsbreve, ændres, således at sagen nægtes fremme
Civilsag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1251