SS-795/2013-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 44.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

K E N D E L S E

Afsagt den 25. april 2013 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Ole Dybdahl og Susanne Skotte Wied (kst.)).

16. afd. kære nr. S-795-13: Anklagemyndigheden mod Sigtede (cpr.nr. Født 1973) (advokat Rasmus Kieffer-Kristensen, besk., og advokat Tyge Trier)

Sigtede har kæret Københavns Byrets kendelse af 12. marts 2013 (SS 1-4455/2013), hvorefter Justitsministeriets afgørelse af 29. januar 2013 om udlevering af ham til strafforfølgning i Tyskland er kendt lovlig.

Sigtede har nedlagt principal påstand om, at Justitsministeriets afgørelse ophæves, og at udlevering nægtes, og har subsidiært påstået sagen hjemvist til Justitsmini-steriet.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Kæremålet har været behandlet mundtligt i et retsmøde den 19. april 2013.

Sagsfremstilling

Ved henvendelser i 2008 og 2009 anmodede Skat Virksomhed A/S om dokumentation vedrø-rende virksomhedens leverancer til Top Stone i Polen, Talexon OU (Estland) og Rambaldi Ltd. (Cypern) i nærmere angivne perioder i 2007, 2008 og 2009. Den 20. marts 2009 på-

- 2 -

lagde Skat Virksomhed ApS 1 at fremsende materiale vedrørende alle handler i 1. kvartal 2009.

Sigtede har angiveligt i november 2009 - og maj 2011 - afgivet vidneforkla-ring ved retten i Frankfurt am Main i en sag mod Person 1, som fremgår af en ”Auflistung der Beschuldigten” af 26. j anuar 2009 fra Finanzamt Frankfurt am Main, af hvilken liste også Sigtedes navn fremgår.

Sigtede udtrådte ifølge Erhvervsstyrelsens rapport vedrørende Virksomhed ApS 1 af direktionen i selskabet i marts 2010, og hans far indtrådte i stedet.

Af den europæiske arrestordre udstedt af statsadvokaturen ved landsretten i Kiel den 12. november 2012 fremgår bl.a., at arrestordren vedrører grov forsætlig momsunddragelse i 14 tilfælde, at gerningsperioden er 10. februar 2009 – 31. maj 2010, og at sagen vedrører krav om tysk moms på 2.836.014 mio. € vedrørende ikke-oplyst omsætning i årene 2008 og 2009 i selskabet Virksomhed A/S (forhold 1 og 2) og 3.010.749,58 mio. € vedrørende ikke-oplyst omsætning i månederne januar 2009 – januar 2010 (alle måneder bortset fra april 2009) i selskabet Virksomhed ApS 1 (forhold 3 – 14).

I alle 14 forhold er gernings-indholdet beskrevet som en forsætlig undladelse af ”senest den 31.5. i det efterføl gende år at meddele de skattepligtige omsætninger, firmaet havde i Tyskland ” i henholdsvis 2008-2009 (Virksomhed A/S) og 2009-2010 (Virksomhed ApS 1).

Arrestordren er vedlagt Retten i Kiels fængslingskendelse af 9. november 2012, hvoraf fremgår bl.a.:

”Der anmodes om at tage

Sigtede, Født i København den Dato1973 Adresse 2300 København S Danmark Indfødsret: Dansk

i forvaring.

- 3 -

Der foreligger en kvalificeret mistanke om, at Sigtede i Flensborg mellem den 10.2.2009 og den 31.5.2010 gennem 14 selvstændige handlinger

1.-14.: har misligholdt sin pligt til at oplyse skattemæssigt væsentlige

kendsgerninger til skattevæsenet og på den måde – i 10 tilfælde i stor udstrækning – nedsat betalingen af afgifter.

Der foreligger en kvalificeret mistanke om, at sigtede som ansvarlig for det danske firma Virksomhed A/S i København har misligholdt sin pligt til at meddele skatteretligt væsentlige oplysninger til skattevæsenet i Flensborg, idet han i Tyskland i årene 2008 og 2009, uagtet at han havde kendskab til det og i mod-strid med sin lovmæssige pligt, ikke afgav nogen erklæring om dem senest den 31. maj det følgende år og på den måde unddrog sig erlæggelsen af mindst 2.836.014,53 euro i moms (lovovertrædelser nr. 1 og 2).

Sigtede mistænkes derudover for som ansvarlig for det danske firma Virksomhed ApS 1 i København at have misligholdt sin pligt til at meddele de omsætninger, firmaet havde i Tyskland i månederne januar 2009 til januar 2010, til Skattevæsenet senest den 10. i den følgende måned og på den måde unddraget sig erlæggelsen af mindst 3.010.749.58 euro i moms (lovovertrædelser nr. 3-14).

Sigtede solgte på vegne af de 2 virksomheder, som beg-ge driver international engroshandel med mobiltelefoner til forretningsmæssig brug, som de opbevarede hos speditionsfirmaerne MBS Logistics GmbH og RTR High-Tech Logistics GmbH i Kelsterbach i Tyskland, idet de hver gang overdrog rådighedsretten til varerne uden at bevæge dem fysisk til forskellige aftagerfirmaer. Eftersom videresalget altid foregik inden for Tysklands græn-ser, anses leverancerne for at være momspligtige i Tyskland.

De sigtede udstedte på vegne af deres firmaer fakturaer for deres leverancer uden at tillægge moms og oplyste dem i intet tilfælde til det ansvarlige skatte-kontor i Flensborg, som ifølge § 1, nr. 3, i bekendtgørelsen om ansvaret for op-krævning af moms er ansvarligt for danske firmaer, som opererer i Forbunds-republikken Tyskland.

…

Lovbestemmelser, som skal anvendes

Straffelovens § 25, stk. 1, alternativ 1 og § 53, Afgiftslovens § 370, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 1, Momslovens § 18, stk. 1 og 2, 2. og 4. punktum, samt stk. 3.

- 4 -

Ifølge resultatet af den hidtidige efterforskning danner de dokumenter, som står til rådighed, grundlag for en kvalificeret mistanke.

Det skildrede sagsforhold beror på en analyse af de konfiskerede speditions-mapper tilhørende de 2 tyske virksomheder MBS Logistics GmbH og RTR High-Tech Logistics GmbH i Kelsterbach.

Speditionsmapperne indeholder en kronologisk oversigt over de respektive salgskæder med hensyn til de varer, som var opmagasineret der og også er solgt videre af firmaerne Virksomhed A/S og Virksomhed ApS 1, inklusive deres forudgående leverandører og aftagere.

Derudover beviser et stort antal konfiskerede fakturaer fra de 2 danske firmaer alle konkrete salgsprocesser med hensyn til de varer, som var opmagasineret hos speditionsfirmaet MBS Logistics GmbH, og som kan benyttes som bevis-materiale for de omsætninger, som sagen drejer sig om.

…

Det skal ikke underkendes, at sigtede lader til at være integreret i en fast social struktur i Danmark og i København og hidtil ikke har gjort sig bemærket i strafferetlig henseende i hverken Tyskland eller Danmark. På den anden side må sigtede påregne en langvarig frihedsstraf i den foreliggende straffesag.

…

Sigtede har via sin far, der er født i Indien og også er sigtet i sagen, sine familiære rødder i Indien. Det giver al mulig grund til at an-tage, at han til hver en tid ville være i stand til at slå sig ned der. Dertil kom-mer, at den hidtidige efterforskning har vist, at sigtede på grund af sine mange års virke som erhvervsdrivende også har mangeartede kontakter til personer i tredjelande, især i Estland, Cypern, Polen og Storbritannien. På grund af disse kontakter vil det ikke være vanskeligt at forlade Danmark.

Der er derudover en begrundet anledning til at antage, at sigtede som anparts-haver og administrerende direktør i virksomheder, som beskæftiger sig med in-ternational handel med telekommunikationsudstyr, som firmaerne Virksomhed A/S og Virksomhed ApS 1, som sagen drejer sig om, men også i det danske firma Virksomhed ApS 2, som sigtede er eneste anpartshaver i, hurtigt vil kunne skaffe sig adgang til en betragtelig kapital, som kan danne grundlag for at undvige til et tredjeland for at undgå en straffesag.

Alene genstanden for sa-gen, størrelsen af firmaerne Virksomhed A/S og Virksomhed ApS 1's omsæt -ninger, viser, at der er tale om en bruttoomsætning på over 36 millioner euro, hvortil kommer, at der skal tages højde for, at dette tal kun drejer sig om den mindsteomsætning, som er opnået i Tyskland, og at den reelle omsætning der-imod turde være væsentligt højere, så sigtedes personlige udbytte også efter fradraget af skat må ligge i millionklassen.

I Danmark er sigtede ganske vist ejer af ejendomme. Skøderne for dem er imidlertid på grund af momsrestancerne i millionklassen bundet af tvangspan-tebreve tilhørende den engelske stat, så der ikke mere findes nogen værdigen-stande, som sigtede kan realisere. De britiske momsrestancer er genstand for en … proces i Storbritannien, som føres mod sigtede i England.

- 5 -

Princippet om, at de nævnte forholdsregler skal være forholdsmæssige, er overholdt på baggrund af de ikke ubetydelige sigtelser og udsigten til flere års frihedsstraf. Dertil kommer, at der skal tages hensyn til, at en varetægtsfængs-ling på grundlag af de aktuelle prognoser vil være tidsmæssigt begrænset, fordi efterforskningen allerede har resulteret i en grad af kendsgerninger og bevis-materiale, så det kan forventes, at efterforskningen vil være afsluttet i nær fremtid.

Der ses ikke at kunne anvendes mildere midler til at opnå målet med forunder-søgelserne, jf. strafferetsplejelovens paragraf 116 ”.

Sigtede blev frihedsberøvet i Danmark den 22. januar 2013 og har siden været varetægtsfængslet med henblik på udlevering til de tyske myndigheder.

Justitsministeriet har den 29. januar 2013 truffet bestemmelse om, at Sigtede skal udleveres til de tyske myndigheder til strafforfølgning for de forhold, der er omhandlet i udleveringsbegæringen.

Justitsministeriet har i afgørelsen bemærket bl.a., at betingelserne i udleveringslovens § 10 a er opfyldt, herunder at de forhold, som Sigtede er sigtet for i Tyskland, er omfattet af udleveringslovens § 10 a, stk. 2, idet forholdene efter tysk ret kan straffes med fængsel i indtil 10 år, og tilsvarende handlinger er strafbare efter dansk ret, jf. straffelovens § 289.

Justitsministeriet har endvidere lagt vægt på, at der efter det oplyste ikke foreligger forhold, som kan begrunde afslag på anmodningen om udleve-ring, jf. lovens §§ 10 c – 10 i.

På forespørgsel fra den danske anklagemyndighed har statsadvokaturen i Kiel den 26. fe-bruar 2013 oplyst bl.a., at dokumenter i sagen, som er indhentet hos Virksomhed A/S og Virksomhed ApS 1 gennem de danske skattemyndigheder, ikke må anvendes efter tysk ret og derfor ikke vil indgå i sagen mod Sigtede. Den tyske anklagemyndighed mener at have de fornødne beviser igennem anden efterforskning.

Statsadvokaturen i Kiel har afgivet følgende erklæring modtaget den 10. april 2013 over for den danske anklager i sagen:

”Deres redegørelse i e -mailen af 9.4.2013 er korrekt.

- 6 -

Jeg tillader mig alligevel at komme med følgende sammenfatning af den tyske retspraksis for at gøre det lettere for Dem, den danske domstol og de andre in-volverede i sagen at bedømme sagen efter tysk ret.

I. I strafferetlig henseende kan gerningsmanden, der hverken pr. den 10. i den følgende måned eller pr. den 31.5. i det følgende år har afgivet momsindberet-ninger, på grund af i alt 13 forhold (12 månedlige indberetninger og 1 årsindbe-retning) forfølges og dømmes. Efter tysk ret er der i den forbindelse tale om 13 selvstændige forhold, som kun økonomisk er forbundet med hinanden.

Derfor forfølges af pragmatiske årsager i tysk ret retspraksis normalt kun den ikke-afgivne årsindberetning strafferetlig, hvis gerningsmanden pr. den 31.5. i det følgende år stadig er den ansvarlige i virksomheden (sådan som det forholder sig i forhold 1 og 2 i europæiske arrestordre).

Er gerningsmanden pr. den 31.5. i det følgende år ikke længere virksomhedens lovmæssige repræsentant, så finder der af pragmatiske årsager kun en straffe-retlig forfølgning sted på grund af de ikke-afgivne månedlige indberetninger (sådan forholder det sig i forholdene 3-14 i den europæiske arrestordre). Efter tysk ret kan også den ikke-afgivne årsindberetning ganske vist stadig udgøre et yderligere strafbart forhold (hvis den nye lovmæssige repræsentant ikke har kendskab til de ikke-afgivne månedlige indberetninger). Af procesøkonomiske årsager bliver der dog i praksis ikke gjort brug af det.

Sammenfattende gengiver redegørelsen i arrestordren af 9.11.2012, som blev udstedt af Retten i Kiel, sagens og den retlige stilling korrekt. Den europæiske arrestordre fra statsadvokaturen i Kiel, som blot skal implementere den af Ret-ten i Kiel udstedte arrestordre, indeholder i denne forstand en overførsel, som kan misforstås, idet der med hensyn til forholdene 3-14 dér henvises til den 31.5. i det følgende år og ikke - som det er korrekt – til den pågældende 10. i den følgende måned.

II. Redegørelsen har på ingen måde nogen betydning for straffens størrelse. Både den ikke-afgivne månedlige indberetning og den ikke-afgivne årsindberetning er i tysk ret strafbar i henhold til § 370 i den tyske lov om afgifter (bøde eller frihedsstraf på op til 5 år for hvert enkelt forhold). For den konkrete samlede straf er størrelsen af den afgiftsmæssige skade i et kalenderår retningsgivende, således af en differentiering af ikke-afgivne månedlige indberetninger og år-sindberetninger er et akademisk spørgsmål, som er uden betydning for straffens størrelse.”

Sigtedes moder, Person 2, har den 16. april 2013 afgivet en erklæring om familiens forhold efter varetægtsfængslingen.

- 7 -

Sigtede har den 18. april 2013 kæret Retten i Kiels fængslingskendelse af 9. november 2012.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet forklaring af Sigtede og vidneforklaring af Vidne.

Sigtede har forklaret blandt andet, at han er ingeniør og er født og bor i Danmark med hustru og to døtre på 2 og 6 år. Han har haft dansk statsborgerskab siden 1982. Han mødte sin kone, som er fra Dubai, i 2003. Han har siden 1997 drevet den virk-somhed, som faderen etablerede i Danmark. Virksomhedens primære forretningsområde er køb og salg af mobiltelefoner og anden elektronik en gros.

Virksomheden handler direkte med producenterne og foretager også parallelimport af elektronikvarer. Virksomheden har 4.000 – 5.000 kunder over hele verden. Varerne bringes ikke til virksomheden i Køben-havn med henblik på videresalg, men transporteres af selskabets fragtfirma til 35 godkend-te terminaler i 10 lande, hvor kunderne kan besigtige varerne inden køb.

Den foreliggende sag vedrører varer transporteret via en terminal i Frankfurt. Fra denne terminal har han solgt varer til Tyskland og andre lande siden 1999. Han har handlet med det polske selskab Top Stone SP i over et år. Til Top Stone SP har han solgt direkte fra Danmark og også i trekantshandler, hvor varerne ikke er kommet til Danmark.

Uanset om der sker direkte salg eller salg gennem en trekantshandel, skal der foretages indberetning til Skat i Danmark, men ved trekantshandlerne skal der ikke opkræves moms i Danmark. På trekantshandlerne er avancen 1-2 %, måske op til 3 %.

Det tyske speditionsfirma inspicerer modtagne varer på vegne af hans selskaber med henblik på at sikre, at varerne er ægte, og fjerner eventuelle labels for at beskytte kundeforholdet og overdrager herefter varen til kunden.

Han har haft en tæt dialog med Skat om nye udenlandske forretningspartnere for at sikre sig mod svindel. Den momsmæssige relation er beskrevet i et brev af 25. november 2002 fra Advokatfirma. Selskabernes revisor er Revisionsfirma. Virksomhed A/S har efter

- 8 -

pålæg fra Skat siden den 6. juni 2006 indsendt en række oplysninger vedrørende alle salg til andre EU-lande. Sagens forhold er blevet indberettet i overensstemmelse hermed.

Skat har fået de oplysninger, som de bad om i 2008 og 2009, og det gav ikke anledning til bemærkninger fra Skat. Den 1. oktober 2010 blev selskabet opkrævet godt 800.000 € af Finanzamt Flensburg, hvorfor selskabet gennem en dansk advokat kontaktede de tyske skattemyndigheder, som suspenderede kravet. Han hørte ikke noget til sagen, før han blev anholdt den 22. januar 2013.

Han er meget tæt knyttet til sine børn, især til den ældste datter. Han tager stor del i deres pasning m.v. Børnene besøger ham i fængslet 1½ time to gange om ugen. Familien kan ikke følge med til Tyskland, hvis han udleveres hertil med henblik på varetægtsfængsling. Han taler ikke tysk og har ikke familie eller venner der.

Vidne har forklaret blandt andet, at hun kom til Danmark i 2004, hvor hun blev gift med Sigtede. De bor i en andelslejlighed på Vej. Sigtede er meget tæt knyttet til børnene, især den ældste datter. Varetægtsfængslingen har påvirket pigerne, især den ældste, meget negativt. Hun og døtrene har ikke mulighed for at flytte til Tyskland, hvis Sigtede udleveres med henblik på varetægtsfængsling. Virksomheden har lidt store tab og har afskediget personale i den tid, hvor Sigtede har været varetægtsfængslet.

Procedure

Sigtede har til støtte for påstanden om ophævelse, subsidiært hjemvisning, i påstandsdokument af 15. april 2013 navnlig gjort gældende, at de lovovertrædelser, der danner grundlag for udleveringsanmodningen, ikke er tilstrækkeligt beskrevet i den euro-pæiske arrestordre, jf. udleveringslovens § 18 a, hvorfor det ikke er muligt at fastslå, om kravet om dobbelt strafbarhed er opfyldt, jf. lovens § 10 a, stk. 2, at der reelt er tale om en anmodning om udlevering med henblik på efterforskning, hvilket ikke stemmer overens med formålet med den europæiske arrestordre, jf. § 10 a, stk. 2, at oplysningerne, der dan-ner grundlag for den europæiske arrestordre, er indhentet i strid med forbuddet mod selv-inkriminering, hvorfor udleveringsanmodningen allerede af denne grund ikke bør accepte-res, ligesom en udlevering vil udgøre en åbenbar krænkelse af retten til retfærdig retter-

- 9 -

gang, jf. EMRK art. 6, henset til, at det må antages, at den tyske straffesag vil blive gen-nemført på baggrund af beviser indhentet i strid med selvinkrimineringsforbuddet, og at en udlevering vil være uproportional og unødigt indgribende for hans familieliv, jf. lovens § 10 i og EMRK art. 8. Synspunkterne er uddybet i processkrift af 3. april 2013 fra advokat Tyge Trier.

Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om stadfæstelse af byrettens kendelse navnlig gjort gældende, at arrestordren indeholder de nødvendige oplysninger, jf. udleve-ringslovens § 18 a, og at lovens § 10 a også er opfyldt ved arrestordren og de tilhørende dokumenter sammenholdt med den præcisering, der er sket ved erklæringen fra statsadvo-katuren i Kiel modtaget den 10. april 2013.

Det er ikke en betingelse for udlevering, at der er rejst tiltale i sagen, idet det efter lovens § 1, stk. 1, alene er et krav, at der er rejst sigtel-se, og Retten i Kiel har i fængslingskendelsen konstateret, at ”efterforskningen allerede har resulteret i en grad af kendsgerninger og bevismateriale, så det kan forventes, at efterforsk-ningen vil være afsluttet i nær fremtid” .

Sagen rejser ikke spørgsmål om selvinkrim inering eller retten til en retfærdig rettergang, ligesom udlevering henset til sagens alvor ikke rejser spørgsmål om proportionalitet.

Landsrettens begrundelse og resultat

For at kunne danne grundlag for udlevering skal en arrestordre efter udleveringslovens § 18 a, stk. 1, bl.a. indeholde oplysning om tid og sted for den strafbare handling, dennes beskaffenhed og de anvendelige straffebestemmelser.

Det fremgår af den europæiske arrestordre, at fængslingskendelsen afsagt af retten i Kiel den 9. november 2012 danner grundlag for arrestordren. Fængslingskendelsen, der er ved-lagt arrestordren, indeholder en nærmere beskrivelse af den rejste sigtelse og de tyske lov-bestemmelser, der angives at være overtrådt.

Den uoverensstemmelse, der er i beskrivelsen af sigtelsen i forhold 3 – 14 i henholdsvis den europæiske arrestordre og fængslingskendel-sen, er efter landsrettens opfattelse en mindre og teknisk afvigelse, og statsadvokaturen i Kiel har den 10. april 2013 oplyst, at det er beskrivelsen af sigtelsen i fængslingskendelsen, der er den korrekte.

Landsretten bemærker i den forbindelse, at en udstedende stat ikke kan anses for at være afskåret fra at meddele supplerende eller præciserende oplysninger til en

- 10 -

europæisk arrestordre, jf. herved Rådets håndbog om udstedelse af en europæisk arrestor-dre, punkt 1.2 (17195/1/10 rev 1 COPEN 275 EJN 72 EUROJURIST 139).

Landsretten tiltræder herefter, at arrestordren indeholder en sådan tilstrækkelig beskrivelse af de strafbare handlinger, som Sigtede sigtes for i Tyskland, at kravene i udleveringslovens § 18 a, stk. 1, er opfyldt, og at det er muligt at tage stilling til, hvorvidt forholdene er strafbare i Danmark. Det tiltrædes på grundlag af beskrivelsen i arrestordren sammenholdt med dansk ret tillige, at kravet om dobbelt strafbarhed efter udleveringslo-vens § 10 a, stk. 2, er opfyldt.

Efter udleveringslovens § 1, stk. 1, kan der ske udlevering, hvis en person i udlandet er sigtet, tiltalt eller dømt for en strafbar handling. Den omstændighed, at der ikke er rejst tiltale i sagen, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til, at udlevering næg-tes, jf. det nedenfor anførte om den forventede varighed af efterforskningen.

Det følger af praksis vedrørende EMRK art. 6, at en medlemsstat ikke må udlevere en per-son til strafforfølgning, hvis der er vægtige grunde til at antage, at den pågældende risike-rer at blive udsat for en ”flagrant denial of justice” , det vil sig e en proces, der er åbenbart i strid med art. 6 og de principper, der følger af bestemmelsen. Bevisbyrden for, at der fore-ligger en sådan risiko, påhviler den person, der begæres udleveret.

Landsretten finder det efter bevisførelsen, herunder oplysningerne og erklæringerne fra de tyske myndigheder, ikke godtgjort, at der er risiko for, at Sigtede ved udle-vering til og sagens senere afgørelse i Tyskland risikerer at blive udsat for en åbenbar krænkelse af EMRK art. 6.

Der foreligger endvidere ikke oplysninger, der giver grundlag for at nægte udlevering i medfør af udleveringslovens § 10 i og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention som værende uproportional eller unødigt indgribende for Sigtedes familieliv. Det fremgår således af Retten i Kiels fængslingskendelse, at en varetægtsfængs-ling forventes at være tidsmæssigt begrænset, da efterforskningen forventes afsluttet i nær fremtid.

- 11 -

Herefter, og da det i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, stadfæstes byrettens kendelse.

T h i b e s t e m m e s :

Byrettens kendelse stadfæstes.

Sigtede skal betale sagens omkostninger for landsretten.