OLR — Østre Landsret
BS-2045/2008-OLR
OL-2008-Ø-00157
BR20 - CK-KDL (individuel)
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 109.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 29. august 2008 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Rosenløv, B. O. Jespersen og Hanne Harritz Pedersen (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
14. afd. kære nr. B-2045-08: SKAT Hovedcentret (Kammeradvokaten v/advokat Lars Dueholm) mod Indkærede, tidligere Klager
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 28. juli 2008 med bilag 1-9, hvorved SKAT Hovedcentret har kæret Svendborg Fogedrets kendelse af 8. juli 2008 (FS 6-2799/2008) om ophævelse af udlæg foretaget af pantefogeden ved Skattecenter Svendborg den 23. maj 2008, fogedret-tens fremsendelsesbrev af 11. august 2008 og udskrift af retsbogen med den kærede afgø-relse.
De modtagne bilag var til stede.
- 2 -
SKAT har nedlagt påstand om, at det af pantefogeden den 23. maj 2008 foretagne udlæg i indestående på Konto nr. i Fionia Bank A/S, fremmes.
Indkærede, tidligere Klager, har ikke udtalt sig vedrørende kæren.
Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e:
Det er ubestridt, at der på Indkæredes, tidligere Klager Konto nr. i Fiona Bank A/S indestår 53.096 kr. Indkærede, tidligere Klager har anført, at beløbet tilhører hans hustru, Person, hvilket bestrides af SKAT.
Som udgangspunkt anses indestående på bankkonto lydende på skyldnerens navn for at tilhøre skyldneren. Dette bestyrkes i sagen navnlig af oplysningen om, at Indkærede, tidligere Klager den 2. november 2005 over for banken har givet håndpant i det til enhver tid indestående beløb på kontoen. Håndpantsætningserklæringen indeholder bl.a. en tvangsfuldbyrdelses-klausul.
Det er herefter ikke bevist, at beløbet tilhører andre end Indkærede, tidligere Klager. Fogedretten har således ikke haft grundlag for at ophæve pantefogedudlægget. Da udlægget er ophørt med at eksistere, jf. Højesterets kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1975, side 130, hjemvises sagen til fogedretten til fornyet behandling med henblik på foretagelse af udlæg i Indkæredes, tidligere Klager formue.
T h i b e s t e m m e s:
Sagen hjemvises til fogedretten til fornyet behandling.
Kæremålsafgiften tilbagebetales.
I kæremålsomkostninger skal Indkærede, tidligere Klager inden 14 dage til SKAT Hovedcentret betale 1.000 kr.
- 3 -
Retten hævet.
(Sign.)
