BS-1660/2006-OLR

BD00 -

DOM

Hoved

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 56.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 29. juni 2007 af Østre Landsrets 24. afdeling (landsdommerne M. Lerche, Gunst Andersen og Malene Eigtved (kst.)). 24. afd. nr. B-1660-06: Sagsøger (advokat Hans Boserup, Sønderborg) mod Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (Kammeradvokaten v/ advokat Mikkel Holm Nielsen, København)

Under denne sag, der er anlagt den 26. maj 2006, har Sagsøger, nedlagt følgende påstande:

Påstand 1 Principalt: Sagsøgte tilpligtes at tilbyde sagsøgeren helbredsundersøgelse. (Som på mødet med FN den 22. januar 2003 anført). Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren er omfattet af den gruppe koso-varer, som sagsøgte har lovet FNs Administration af Kosovo (UNMIK) at tilbyde hel-bredsundersøgelse. (Som på mødet med FN den 22. januar 2003 anført).

Påstand 2 Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren er omfattet af den gruppe koso-varer, som sagsøgte har lovet FNs Administration af Kosovo (UNMIK) ikke at anvende tvang overfor i forbindelse med udsendelse.

- 2 -

Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende at sagsøgeren er omfattet af den gruppe koso-varer, som FNs Administration af Kosovo (UNMIK) overfor sagsøgte den 22. januar 2003 har tilkendegivet, at man ikke vil acceptere tvangsudsendelse af. Mere subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren er omfattet af den gruppe kosovarer, som Danmark og Rigspolitiet overfor Den Europæiske Menneskeretsdomstol har oplyst ikke ville blive udsendt, hvis UNMIK rejste indsigelser.

Påstand 3 Principalt: Sagsøgte tilpligtes at fremlægge de notater fra mødet med FN den 22. januar 2003, der måtte være i sagsøgtes besiddelse. Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der på mødet den 22. januar 2003 blev be-handlet afgørelsessager, og at notater efter Offentlighedslovens § 6, derfor skulle have væ-ret udarbejdet.

Sagsøgte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, i det følgende også be-nævnt som Integrationsministeriet, har nedlagt følgende påstande:

Principalt: Afvisning Subsidiært: Frifindelse

Sagsfremstilling

Sagsøgeren, som er etnisk roma fra Kosovoprovinsen i Serbien, indrejste den 11. septem-ber 2002 i Danmark, hvor hun søgte opholdstilladelse.

Den 22. januar 2003 blev der afholdt et møde i Pristina, Kosovo med deltagelse af em-bedsmænd fra henholdsvis sagsøgte, Rigspolitiet og UNMIK. I et brev af 24. januar 2003 til Person 1, UNMIK anførte departementschef Person 2, Integrationsministe-riet, blandt andet:

“…

In this constructive spirit we agreed to confirm the procedure that Denmark and UNMIK agreed upon in July 2000 - as we reconfirmed the great importance of a close co-operation.

- 3 -

We also agreed to co-operate by providing UNMIK with extended information especially concerning the mental status of the Kosovars who are non-voluntar-ily sent back to Kosovo in order to support UNMIK in its effort to solve its very burdensome task.

As agreed we will aim at making this information available to UNMIK by of-fering the person in question a voluntary medical status report prior to his or her return to Kosovo. In the framework of the agreed close co-operation which necessitates direct communication with the Danish authorities - UNMIK has agreed to attach great importance to whether the person in question may have denied this offer…”

Sagsøgte har ved brev af 30. januar 2003 besvaret en henvendelse fra advokat Hans Bose-rup om aktindsigt. Af brevet fremgår:

”Ved e-mail af 23. januar 2003 til departementschef Person 2 har De an-modet om aktindsigt i notater, dokumenter og aftaler udvekslet/indgået mellem danske og internationale myndigheder før og under og efter forhandlingerne i forbindelse med en dansk delegations besøg i Pristinë, Kosova.

Ministeriet for Flygtning, Indvandrere og Integration har opfattet Deres an-modning som vedrørende de danske udlændingemyndigheders møde med UNIMIK i Pristina, Kosovo, den 22. januar 2003.

I den anledning vedlægges kopi af brev af 24. januar 2003 fra departements-chef Person 2 til Person 1, UNMIK.

Ministeriet har ikke i øvrigt i forbindelse med udlændingemyndighedernes møde med UNMIK den 22. januar 2003 udfærdiget dokumenter bortset fra in-terne arbejdsdokumenter, der ikke er omfattet af retten til aktindsigt, jf. offent-lighedslovens § 7, nr. 1.”

Ved brev af 7. marts 2003 sendte sagsøgte Memorandum discribing the new scheme con-cerning return of Kosovars to Kosovo af samme dato til UNMIK. Heraf fremgår blandt andet:

“ … The Danish authorities have ensured that the individual Kosovars are coun-selled on the possibility of financial aid. This counselling is provided by the Danish Red Cross and the Danish Immigration Service, and the individual Kosovar has two weeks to decide whether to return voluntarily. He or she will also be advised that Kosovars who do not want to return voluntarily may have a voluntary medical check. This counselling is given at information meetings at the accommodation centres and by written information in Danish, Albanian and Serbo-Croatian.

- 4 -

…”

UNMIK besvarede den 15. marts 2003 brevet af 7. marts 2007 og anførte i den for-bindelse blandt andet:

“Thank you for your letter dated 7 March regarding the Danish authorities' ar-rangements for voluntary medical examinations of persons facing forced repa-triation to Kosovo.

We appreciate your offer of an opportunity to comment on the documents re-lating to the voluntary medical examination process. As we believe this matter to be within the competence of the Danish authorities, we have no comments on the scheme as set forth in those documents. We are grateful for your efforts to ensure an enhanced flow of reliable medical information relating to persons subject to forced repatriation, and we will endeavor to review whatever infor-mation is forwarded to us in connection with forced repatriations.

…”

Udlændingestyrelsen meddelte den 31. juli 2003 sagsøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

Ved brev af 30. september 2003 til advokat Hans Boserup besvarede sagsøgte en klage fra denne over Udlændingestyrelsens afgørelse af 12. februar 2003 vedrørende aktindsigt samt en fornyet anmodning om aktindsigt. Af brevet fremgår blandt andet:

”…

Udlændingestyrelsen tog den 12. februar 2003 stilling til Deres anmodning om aktindsigt, og ved e-mail samme dag til styrelsen anførte De, at der bør være et notat med referat af mødet i Kosovo, og at De har ret til aktindsigt i et sådant notat, som De vil forelægge for FN — angiveligt UNMIK — med henblik på at kontrollere, om de danske myndigheder og UNMIK har forstået mødet på samme måde.

…

Integrationsministeriet modtog ikke under mødet i Kosovo den 22. januar 2003 faktuelle oplysninger vedrørende afgørelsessager. Integrationsministeriet modtog således ikke oplysninger, der er omfattet af offentlighedslovens § 6.

…

Integrationsministeriet har, således som ministeriet oplyste i brevet af 30. ja-nuar 2003, ikke i forbindelse med mødet i Kosovo den 22. januar 2003 udfær-diget andre dokumenter – bortset fra interne arbejdsdokumenter, der ikke er

- 5 -

omfattet af retten til aktindsigt. jf. offentlighedsloven § 7, nr. 1 – end brevet af 24. januar 2003, som De modtog i kopi ved brevet af 30. januar 2003. Det be-mærkes, at departementschef Person 2 senere – den 7. marts 2003 – i forlængelse af brevet af 24. januar 2003 sendte et brev til UNM1K, som De modtog i kopi ved brev af 9. maj 2003.

Bestemmelsen i offentlighedslovens § 11, stk. 1, skal som nævnt forstås såle-des, at pligten til ekstrahering ikke gælder tilfælde, hvor oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens offentligt tilgængelige dokumenter. Da De allerede har modtaget departementschef Person 2's breve af 24. januar 2003 og 7. marts 2003 til UNMIIC, som indeholder de faktiske omstændigheder af væsentlig betydning, der fremkom under mødet i Kosovo, foretager Integrationsministe-riet sig, ikke videre i anledning af Deres anmodning om aktindsigt i referat vedrørende mødet i Kosovo den 22. januar 2003.

... Integrationsministeriet finder ikke grundlag for at kritisere, at Udlændingesty-relsen i sin afgørelse af 12. februar 2003 har anført, at styrelsens eventuelle håndskrevne notater fra mødet i Kosovo den 22. januar 2003 er interne doku-menter. Integrationsministeriet skal dog bemærke, at styrelsen rettelig burde have henvist til § 7 i offentlighedsloven, og ikke til § 7 i forvaltningsloven.

Integrationsministeriet finder endvidere, at Udlændingestyrelsen burde have taget stilling til, om der er oplysninger i sådanne eventuelle håndskrevne nota-ter, der skal ekstraheres efter offentlighedslovens § 11, stk. 1. Integrationsmini-steriet har derfor i dag sendt kopi af dette brev til udlændingestyrelsen og an-modet styrelsen herom.

…”

Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse blev stadfæstet af Flygtningenævnet den 16. februar 2004. Sagsøger blev samtidig pålagt at udrejse af landet straks, jf. udlændin-gelovens § 33, stk. 1 og 2.

Integrationsministeriet meddelte den 7. juni 2004 sagsøgeren afslag på humanitær op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1.

Som svar på en anmodning fra advokat Hans Boserup i e-mail af 23. august 2004 om at få iværksat en helbredsundersøgelse af sagsøgeren meddelte sagsøgte den 26. august 2004, at ministeriet endnu ikke havde taget stilling til, hvorvidt sagsøgeren skulle tilbydes den fri-villige helbredsundersøgelse, der blev tilbudt visse personer fra Kosovoprovinsen, som var i udsendelsesposition og ikke ønskede at udrejse frivilligt.

- 6 -

Den 14. september 2004 afslog Flygtningenævnet at genoptage sagsøgerens asylsag og anførte samtidig, at der stadig påhvilede sagsøgeren en forpligtelse til at udrejse af landet straks.

Forespurgt om baggrunden for svaret i brev af 26. august 2004 meddelte sagsøgte ved brev af 1. oktober 2004 sagsøgeren, at ministeriet havde et stort antal sager vedrørende statsbor-gere fra Kosovoprovinsen, der var i udsendelsesposition og ikke ønskede at udrejse frivil-ligt, og at ministeriet derfor forinden fremsendelse af tilbud om helbredsundersøgelse fo-retog en prioritering af sagerne.

Af notat udarbejdet af Integrationsministeriet om proceduren vedrørende frivillig helbreds-undersøgelse af kosovarer dateret 29. oktober 2004 fremgår blandt andet:

”Den 22. januar 2003 holdt en delegation med repræsentanter fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Udlændingestyrelsen og Rigspoli-tiet møde med FN's Flygtningehøjkommissariat – UNHCR – og FN's over-gangsadministration i Kosovo – UNMIK – i Pristina, Kosovo.

På mødet blev det fra dansk side tilkendegivet, at man var indstillet på – i for-hold til den fastlagte procedure fra juli 2000 for underretning af UNM1K ved tvangsmæssige udsendelser til Kosovoprovinsen i Serbien og Montenegro – at videregive supplerende oplysninger om de personer, der skal tvangsmæssigt udsendes til Kosovo, til brug for UNMIK's behandling af sagerne.

De danske myndigheder tilkendegav endvidere, at man var indstillet på at etablere en ord-ning, hvorefter udlændinge, der skal tvangsmæssigt udsendes til Kosovo, tilby-des en frivillig lægeundersøgelse, således at resultatet af undersøgelsen efter oversættelse til engelsk kan videregives af Rigspolitiet til UNMIK i forbindelse med notifikation af udsendelsen.

Den 7. marts 2003 orienterede ministeriet UNMIK om den etablerede ordning med tilbud om frivillig helbredsundersø-gelse til udlændinge, der skal tvangsmæssigt udsendes til Kosovo, men henblik på at sikre UNMIK valide helbredsoplysninger om de pågældende kosovarer. Den 15. marts 2003 erklærede UNMIK sig tilfreds med den etablerede ordning.

Tilbud om frivillig helbredsundersøgelse gives således til kosovarer, som ikke har ret til at opholde sig i Danmark, og som derfor skal udrejse, men som ikke vil udrejse frivilligt. Proceduren vedrørende frivillige helbredsundersøgelser af kosovarer er derfor en del af det praktiske arbejde i forbindelse med en tvangsmæssig udsendelse til Kosovoprovinsen i Serbien og Montenegro, og formålet hermed er som nævnt at give UNMIK valide helbredsmæssige oplys-ninger om de pågældende kosovarer.

...

- 7 -

Der er en stor gruppe statsborgere fra Kosovoprovinsen i Serbien og Montene-gro i udsendelsesposition, som er indrejst før den 1. februar 2003, og som ikke ønsker at udrejse frivilligt. Ministeriet foretager derfor forinden fremsendelse af tilbud om helbredsundersøgelse en prioritering af sagerne.

Ministeriet læg-ger i den forbindelse bl.a. vægt på, hvor lang tid den pågældende har været i udsendelsesposition, og på Rigspolitiets planlægning af udsendelserne, herun-der hvilke etniske grupper det i overensstemmelse med UNHCR's retningsli-nier for tiden er praktisk muligt at udsende tvangsmæssigt til Kosovoprovinsen i Serbien og Montenegro.

Det bemærkes hertil, at det forhold, at en person på grund af sin etnicitet ikke for tiden kan udsendes tvangsmæssigt til Koso-voprovinsen i Serbien og Montenegro, ikke fritager den pågældende for pligten til frivilligt at udrejse af Danmark. Det skal i den forbindelse understreges, at det er muligt for personer fra Kosovo – uanset etnicitet – at udrejse frivilligt til Kosovo.

…”

Advokat Hans Boserup sendte på vegne af sagsøgeren en samtykkeerklæring til Dansk Røde Kors Asylafdeling til brug for en frivillig helbredsundersøgelse. Ved brev af 3. de-cember 2004 til advokat Hans Boserup meddelte sagsøgte, at ministeriet ikke havde tilbudt sagsøgeren en frivillig helbredsundersøgelse, og at sagsøgeren og hendes advokat ville modtage underretning, hvis ministeriet på et senere tidspunkt skulle tilbyde sagsøgeren en helbredsundersøgelse. Ministeriet oplyste samtidig, at der fortsat påhvilede sagsøgeren en forpligtelse til at udrejse af Danmark.

Ved brev af 28. januar 2005 besvarede sagsøgte dels sagsøgerens anmodning om lægeun-dersøgelse og dels sagsøgerens anmodning om aktindsigt i referat eller notater fra mødet i Pristina. Sagsøgte henviste for så vidt angår lægeundersøgelser til brevene af 1. oktober og 3. december 2004. For så vidt angår aktindsigt henviste sagsøgte til brevet af 30. januar 2003 til advokat Hans Boserup.

Af UNHCRs Position Paper fra marts 2005 fremgår under punkt III Policy Recommenda-tions and Conclusion, 1 Ethnic Miniorities at Risk blandt andet:

“… Against the described developments and constraints for ethnic minorities UNHCR is concerned in particular for Kosovo Serb and Roma communities as well as for ethnic Albanians in a minority situation. Therefore, the Office maintains and reiterates its position that members of these groups should con-tinue to benefit from international protection in countries of asylum under the 1951 Convention or complementary forms of protection depending on the cir-

- 8 -

cumstances of claims. For these groups and individuals return should only take place on a strictly voluntary basis in safety and dignity in a coordinated and gradual manner. Such return to be sustainable needs to be supported by reinte-gration assistance.

…”

Sagsøgte har ved brev af 13. juni 2005 til sagsøgerens advokat redegjort for ministeriets praksis i forbindelse med tilbud om frivillig helbredsundersøgelse til udlændinge fra Koso-voprovinsen.

Af et notat vedrørende Tvangsmæssig udsendelse af afviste asylansøgere til Kosovoprovin-sen i Serbien og Montenegro udarbejdet af Integrationsministeriet dateret den 25. novem-ber 2005 fremgår blandt andet:

”…

2. UNHCR’s retningslinier

…

Integrationsministeriet er enigt med UNMIK i, at personer fra Kosovoprovin-sen, der lider af alvorlig psykisk sygdom, ikke skal hjemsendes. Uenigheden består i opfattelsen af, hvem der skal vurdere dette. Det er Integrationsministe-riets opfattelse, at det tilkommer de danske udlændingemyndigheder – og ikke UNMIK – at foretage vurderingen af, hvem der efter de danske regler og prak-sis på området opfylder betingelserne for opholdstilladelse i Danmark.

3. Hidtidig procedure Danmark havde i perioden fra sommeren 2000 til august 2002 ingen problemer med at udsende afviste asylansøgere til Kosovoprovinsen i Serbien og Monte-negro. I august 2002 afviste UNMIK imidlertid at modtage to personer og hen-viste i den forbindelse til oplysninger fra de pågældendes advokat i Danmark om, at de pågældende var psykisk syge.

På denne baggrund afholdt en delegation med repræsentanter fra de danske udlændingemyndigheder og Rigspolitiet møde med UNMIK i Kosovo i januar 2003. UNMIK udtrykte under mødet et ønske om i forbindelse med underret-ning om en udsendelse tillige at modtage helbredsoplysninger vedrørende de personer, som Danmark ønsker at udsende.

Den danske delegation redegjorde i den forbindelse for de danske regler om tavshedspligt, for så vidt angår særligt fortrolige personlige oplysninger, og tilbød at etablere en ordning, hvorefter de personer fra Kosovo, der opholdt sig i Danmark, blev tilbudt en frivillig, uvil-dig helbredsundersøgelse med henblik på at kunne give UNMIK valide infor-mationer om personernes helbredstilstand i forbindelse med en udsendelse for

- 9 -

derved at hjælpe UNMIK med at løfte deres opgave med at modtage de pågæl-dende. Det var endvidere forudsat, at UNMIK ville tillægge det væsentlig vægt, hvis en person ikke havde samtykket til at deltage i undersøgelsen.

Det var fra dansk side intentionen med ordningen med frivillige helbredsunder-søgelser at hjælpe UNMIK ved at tilvejebringe valide helbredsmæssige oplys-ninger om den gruppe af personer fra Kosovo, der befandt sig i Danmark, så UNMIK kunne modtage personerne med relevante behandlingstilbud mv. Det var ikke hensigten med ordningen, at lægeerklæringerne skulle bruges til at give UNMIK mulighed for at afvise at modtage personer fra Kosovo, der har fået afslag på opholdstilladelse i Danmark…

Ordningen med tilbud om frivillige helbredsundersøgelser til visse personer fra Kosovprovinsen er siden ultimo november 2003 blevet administreret således, at kun personer fra de etniske grupper, som det har været muligt at udsende tvangsmæssigt, har fået tilbudt en frivillig helbredsundersøgelse.

Baggrunden herfor er, at UNMIK med henvisning til UNHCR's retningslinjer helt generelt afviser at tilbagetage personer fra visse etniske minoriteter – herunder etniske romaer – hvis disse skal udsendes tvangsmæssigt, uanset de på baggrund af en individuel og konkret vurdering er blevet meddelt afslag på asyl i Danmark.

Siden november 2003 er der således ikke sendt tilbud om helbredsundersøgelse til eksempelvis etniske romaer, da UNMIK som nævnt generelt afviser at modtage disse.

Det vil således være formålsløst at tilbyde de pågældende en frivillig helbredsundersøgelse med henblik på at oplyse UNMIK om de pågæl-dendes helbredsmæssige tilstand i forbindelse med en tvangsmæssig udsen-delse, da der ikke vil finde en tvangsmæssig udsendelse sted inden for en over-skuelig fremtid.

Af de personer fra Kosovoprovinsen, der opholder sig i Danmark og er i ud-sendelsesposition, har 72 personer samtykket i at gennemgå en frivillig hel-bredsundersøgelse og indtil videre er 69 frivillige helbredsundersøgelser gen-nemført.

Der tilbydes som udgangspunkt kun en frivillig helbredsundersøgelse til personer over 18 år, men efter en konkret vurdering er der tilbudt frivillige helbredsundersøgelser til fem personer under 18 år, hvor en har samtykket til og gennemført en frivillig helbredsundersøgelse. De 69 personer, der har gen-nemgået en frivillig helbredsundersøgelse, repræsenterer således sager med i alt 111 personer.

Ordningen med frivillige helbredsundersøgelser har ikke virket efter hensigten. Der er kun blevet udsendt et mindre antal personer (indtil videre 7 ud af 59 personer), der har gennemgået en frivillig helbredsundersøgelse.

UNMIK har således ikke anvendt resultaterne af helbredsundersøgelserne til at søge at til-vejebringe relevante behandlingstilbud til personerne, men har i stedet brugt lægeerklæringerne til at afvise at tilbagetage personer med henvisning til, at personerne lider af sygdomme, som der ikke er tilstrækkelig behandlingskapa-citet til i Kosovo, uanset at de pågældende ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt en helbredsbetinget opholdstilladelse i Danmark.

...

- 10 -

På denne baggrund er Integrationsministeriet ophørt med at tilbyde frivillige helbredsundersøgelser til personer fra Kosovoprovinsen...

…”

Der er under hovedforhandlingen dokumenteret fra en dom fra Den Europæiske Menne-skerets Domstol fra februar 2004 i sagen Murat HALITI and Others against Denmark (14712/03). Af dommen fremgår blandt andet:

“…

The Court recalls at the outset that Contracting States have the right, as a mat-ter of well-established international law and subject to their treaty obligations, including the Convention, to control the entry, residence and expulsion of aliens.

A deportation or expulsion decision may, however, give rise to an issue under Article 3 of the Convention, and hence engage the responsibility of the State, where substantial grounds have been shown for believing that the person concerned would face a real risk of being subjected to torture or to inhuman or degrading treatment or punishment in the country to which he or she is to be expelled…

...

According to established case-law aliens who are subject to expulsion cannot in principle claim any entitlement to remain in the territory of a Contracting State in order to continue to benefit from medical, social or other forms of as-sistance provided by the expelling State. However, in exceptional circum-stances an implementation of a decision to remove an alien may, owing to compelling humanitarian considerations, result in violation of Article 3…

…

The Danish National Commissioner of Police has not yet contacted UNMIK as to the applicants in the present case since their forced return has not been planned yet. Thus, relying on the information provided by the Government, the Court is satisfied that in case UNMIK object to the return of the applicants, their return will be suspended until further notice.

In these circumstances the Court finds that no substantial grounds have been shown for believing that the applicants, being ethnic Roma, would face a real risk of being subjected to torture or to inhuman or degrading treatment or pun-ishment upon return to Kosovo.

…”

Der er under hovedforhandlingen endvidere afspillet en sekvens af en TV-udsendelse fra den 19. januar 2003, hvori advokat Hans Boserup og Person 3 medvirker.

- 11 -

Procedure

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument med sammenfatning af 15. november 2006, hvoraf følgende anbringender fremgår:

•” Det gøres gældende, at sagsøgte har lovet FN at tilbyde blandt andet sagsøgeren en speciallægeundersøgelse.

•Herved vil det afdækkes, at sagsøgeren lider af psykiske lidelser af en sådan karakter, at UNMIK allerede af den grund ville nedlægge veto imod tvangs-udsendelse, uanset om FNs veto mod udsendelse af romaer var ophævet.

•Det gøres gældende, at der ikke i aftalen mellem sagsøgte og FN er hjemmel til at indlægge den mindste forsinkelse i tilbuddet til sagsøgeren om lægeun-dersøgelse.

•Det gøres i forhold til påstand 3 gældende, at der ikke er tale om en editionsbegæring, men derimod en begæring om prøvelse af nægtelse af akt-indsigt, jf. Grundlovens § 63.

•De dokumenter, der ønskes aktindsigt i, er selve genstanden for påstand 3 og ikke et bevismiddel til brug for prøvelse af påstand 3. Retsplejelovens regler og retspraksis vedrørende edition har ingen betydning i denne forbindelse og kan ikke fortrænge Grundlovens § 63.

•Det samme kan anføres om det fremførtes retskraftssynspunkter.

•Østre Landsrets kendelse af 28. juni 2005 vedrører ikke en påstand, som den nedlagte påstand 3, og har ingen betydning for den denne påstand.

•Det gøres gældende, at der foreligger 2 udlægninger af hovedformålet med og indholdet af mødet i Pristina den 22. januar 2003. Departementschef Person 2's og Vicerigspolitichef Person 4's på den ene side og FNs på den anden side. Som det vil kunne ses af ministerens udtalelse til Politi-ken, vedstår ministeren i modsætning til departementschefen og vicerigspoli-tichefen, at der blev indgået aftale i 2003.

•Det gøres gældende, at de 2 embedsmænd spiller et højt og dristigt spil, der går ud på at hverken forvaltningschefer eller dommere tør tage konsekven-serne af at lægge til grund, at de 2 højtstående embedsmænd har tilsidesat sandhedspligten.

•Det gøres gældende, at det må betragtes som en meget usædvanlig adfærd i et møde mellem 2 forvaltningsorganer, at en delegationsleder som departe-mentschef Person 2 anmoder sin forhandlingsmodpart om, ikke at udar-bejde skriftligt referat.

- 12 -

•Det gøres på samme gældende, at det i høj grad må anses for meget usædvan-lig og afvigende adfærd, at en politimand destruerer notater fra et vigtigt møde, i stedet for at lægge dem ind i sagen, som Rigspolitiet allerede havde givet et journalnummer.

•Det gøres gældende, at påstand 3 ikke er en anmodning til domstolene om at pålægge en myndighed at udarbejde notater. Landsretten anmodes alene af-gøre, om oplysningerne i notaterne helt eller delvist er omfattet af Offentlig-hedsloven.

•I Kammeradvokatens første processkrifter om den danske delegations mange notater i andre verserende retssager, gav Kammeradvokaten udtryk for at man ikke vidste, om notaterne eksisterede eller ej. Det gøres gældende, at det ikke senere er bestridt, at hver enkelt af de danske delegationsdeltagere tog nota-ter, og at disse således fysisk foreligger og kan fremlægges, medmindre de som vicerigspolitichefens er destrueret (hvis det er sandt).

•Det gøres gældende, at temaet for mødet den 22. januar 2003 ikke var en generel ordning med tilbud om frivillig helbredsundersøgelse.

Mødet drejede sig først om fremmest om kritik fra FN til Danmark over at have tilbageholdt lægelige oplysninger med det forsæt at vildlede FN og sikre sig, at man i fremtiden modtog lægelige oplysninger i forbindelse med begæring om tvangsudsendelse, uanset fra hvilken kilde disse lægelige oplysninger måtte hidrøre.

Herved føjede den danske delegation handling til ord på minister Person 3's udtalelse i Søndagsmagasinet, den 19. januar 2003, hvor mi-nisteren udtalte at ministeriet fik sine lægelige udtalelser fra anerkendte psy-kiatere, medens kosovarernes advokat fik sine fra andre (underforstået ikke så lødige) kilder…

•Det gøres gældende, at sagsøgte også efter den 22. januar 2003 i forhold til tvangsudsendelse af syge kosovarer har undertrykt lægelige oplysninger. Hvis der af en eller anden grund ikke foreligger den frivillige lægeundersøgelse, lægger ministeriet til grund at den pågældende kosovar ikke er syg, og at der derfor ikke er grundlag for at fremsende øvrigt foreliggende lægelige oplysninger til FN. Også denne manøvre er en vildledningsmanøvre helt i strid med den aftale, der blev indgået med FN den 22. januar 2003, og helt i strid med den afværgedagsorden, som den danske delegation fremførte på mødet.”

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 17. november 2006, hvoraf følgende anbringender fremgår:

”Ad sagsøgers påstand 1 og 2

Til støtte for afvisningspåstanden gøres det for det første gældende, at påstan-dene ikke er egnede til at blive taget under påkendelse.

- 13 -

For det andet har sagsøgeren ikke den fornødne retlige interesse i en prøvelse af påstandene.

Domstolsprøvelse i medfør af grundlovens § 63 vedrører prøvelse af afgørelser truffet af offentlige myndigheder. Sagsøgerens påstande relaterer sig imidlertid ikke til prøvelse af en forvaltningsafgørelse.

Domstolenes prøvelseskompetence kan ikke udstrækkes til at pålægge en myn-dighed, som endnu ikke har truffet afgørelse, at træffe en afgørelse med et be-stemt indhold.

Sagsøgers påstand 1, principalt vil reelt indebære, at landsretten træffer afgø-relse om et spørgsmål, som er undergivet udlændingemyndighedernes kompe-tence.

Endvidere vil en dom i overensstemmelse med den subsidiære påstand 1 og på-stand 2 alene have karakter af en konstatering og vil ikke medføre en ændring i retsstillingen mellem parterne. Også af den grund har sagsøger ikke den for-nødne retlige interesse i påkendelse af påstandene.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har krav på at blive tilbudt en helbredsundersøgelse inden for et bestemt tidsrum efter at være blevet meddelt afslag på opholdstilladelse.

Som det fremgår af Integrationsministeriets notat af 29. oktober 2004 om pro-ceduren vedrørende frivillige helbredsundersøgelser af kosovarer…, har proce-duren vedrørende frivillige helbredsundersøgelser tidligere været en del af det praktiske arbejde i forbindelse med en tvangsmæssig udsendelse til Kosovo-provinsen, og formålet hermed var, at Rigspolitiet i forbindelse med, at tvangsmæssige udsendelser blev notificeret for UNMIK, kunne give valide helbredsmæssige oplysninger om de pågældende kosovarer.

Ved prioriteringen af, hvilke personer der skulle tilbydes helbredsundersøgelse, blev der lagt vægt på, hvor lang tid de pågældende havde opholdt sig i Dan-mark og på Rigspolitiets planlægning af udsendelserne, herunder at det for ti-den ikke er praktisk muligt at udsende etniske romaer til Kosovo-provinsen, idet UNMIK havde oplyst, at de for tiden ikke accepterer at modtage etniske romaer, der skal udsendes tvangsmæssigt, jf. Integrationsministeriet skrivelse af 1. oktober 2004…

Det gøres gældende, at ministeriet havde kompetencen til at foretage priorite-ring af, hvornår personer fra Kosovo, som er i udsendelsesposition, skulle til-bydes en helbredsundersøgelse, og at ministeriet ved denne prioritering med rette lagde vægt på, hvornår udsendelse var praktisk mulig, idet formålet med helbredsundersøgelsen netop var at tilvejebringe en erklæring til brug ved Rigspolitiets gennemførelse af en tvangsmæssig udsendelse.

Det gøres endvidere gældende, at spekulationer om, hvorvidt en given hel-bredsundersøgelse vil føre til, at UNMIK ikke vil acceptere tvangsmæssig ud-sendelse, ikke medfører, at helbredsundersøgelsen skal foretages på et tidligere tidspunkt, end den efter ministeriets prioritering blev foretaget.

- 14 -

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke kan støtte ret på de drøftelser, som blev gennemført den 22. januar 2003 mellem de danske myndigheder og UNMIK. Sagsøgeren kan således ikke påberåbe sig tilkendegivelser afgivet overfor UNMIK som afgørende for sin retstilling, idet der er tale om et anliggende mellem de danske myndigheder og UNMIK.

Det bestrides, at Danmark på møder i Kosovo den 24. juli 2000 og 22. januar 2003 skulle have lovet, at romaer eller kosovarer, der lider af PTSD, ikke kan sendes tilbage tvangsmæssigt.

Drøftelserne med UNMIK vedrørte tilrettelæggelsen af de praktiske forhold vedrørende tilbagesendelse af udlændinge fra Kosovo-provinsen, som har fået afslag på opholdstilladelse i Danmark, og som ikke ønsker at udrejse frivilligt, jf. pkt. 3 i Integrationsministeriets notat af 25. november 2005…

Endvidere bestrides det, at det forhold, at sagsøgeren er blevet meddelt afslag på opholdstilladelse, skulle have medført en pligt for Integrationsministeriet til at tilbyde sagsøgeren en helbredsundersøgelse umiddelbart efter, at afslaget var meddelt.

Afslaget på opholdstilladelse medfører derimod, at sagsøgeren har pligt til at udrejse frivilligt, jf. udlændingelovens § 30, stk. 1, og denne forpligtelse består, uanset om sagsøgeren tilbydes en helbredsundersøgelse eller ej. Det forhold, at etniske romaer ikke for tiden kan udsendes tvangsmæssigt, fritager heller de pågældende for pligten til at udrejse frivilligt. Det bemærkes, at der ikke fore-ligger generelle udsendelseshindringer i forhold til Kosovoprovinsen, og at sagsøger derfor kan rejse tilbage, hvis hun ønsker det, jf. Integrationsministeri-ets notat af 25. november 2005…

Hertil kommer, at der efter de danske udlændingemyndigheders opfattelse i medfør af international ret påhviler stater en pligt til at modtage egne statsbor-gere.

Da formålet med helbredsundersøgelsen alene var at tilvejebringe oplysninger, der kunne videregives til UNMIK i forbindelse med gennemførelse af tvangs-mæssig udsendelse af udlændinge fra Kosovo, som ikke ønsker at udrejse fri-villigt, lagde ministeriet ved prioriteringen af, hvornår der skulle tilbydes en helbredsundersøgelse, med rette vægt på, om der aktuelt blev taget skridt til at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse af den pågældende udlænding.

Det tilkom udlændingemyndighederne som et led i udøvelsen af myndigheder-nes faktiske forvaltningsvirksomhed at foretage en prioritering af, hvornår der skulle gives en udlænding fra Kosovo tilbud om en helbredsundersøgelse, og det gøres gældende, at Integrationsministeriets praksis for foretagelse af denne prioritering var lovlig og saglig.

Endelig bestrides det, at ministeriets praksis – såvel generelt som konkret i for-hold til sagsøgeren – var i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsæt-ning eller grundlovens § 70, EMRK artikel 14, FN's konvention om borgerlige

- 15 -

og politiske rettigheder artikel 26 eller FN's konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination.

Ad sagsøgers principale påstand 3

Til støtte for afvisningspåstanden gøres det gældende, at påstanden ikke er eg-net til at blive taget under påkendelse og indgå i en domskonklusion, da en dom i overensstemmelse med påstanden ikke har betydning for retsstillingen mellem parterne. Sagsøgeren har derfor ikke retlig interesse i prøvelse af på-standen.

Indholdet af påstanden har karakter af en editionsbegæring, som derfor bør fremsættes som en sådan, jf. retsplejelovens § 298, og ikke som en påstand.

Sagsøgers principale påstand 3 svarer i øvrigt i det væsentlige til den editions-begæring, som landsretten ved kendelse af 10. november 2006 har afvist.

Det bemærkes, at advokat Boserup i en række sager i sagskomplekset har ned-lagt en tilsvarende påstand. Vestre Landsret afviste ved dom af 19. december 2005 … påstanden.

Det gøres til støtte for frifindelsespåstanden over for sagsøgers principale på-stand 3 gældende, at der ikke er påvist noget grundlag for at tilsidesætte Inte-grationsministeriets afgørelser af 28. januar 2005…, 30. januar 2003… og 30. september 2003…, hvorved Integrationsministeriet tog stilling til, om der kunne meddeles aktindsigt i notater fra det pågældende møde med UNMIK den 22. januar 2003.

Ad sagsøgers subsidiære påstand 3

Til støtte for afvisningspåstanden gøres det gældende, at påstanden ikke er eg-net til at blive taget under påkendelse og indgå i en domskonklusion, da en dom i overensstemmelse med påstanden ikke har betydning for retsstillingen mellem parterne. Sagsøgeren har derfor ikke retlig interesse i prøvelse af på-standen.

Det gøres endvidere gældende, at det ikke underlagt domstolenes kompetence at pålægge en forvaltningsmyndighed at udarbejde notater i henhold til offent-lighedslovens § 6.

Advokat Boserup har i en række sager i sagskomplekset nedlagt en tilsvarende påstand. Vestre Landsret afviste ved dom af 19. december 2005 … påstanden.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at emnet for drøftel-serne på mødet mellem de danske myndigheder og UNMIK den 22. januar 2003 fremgår af den brevveksling mellem Integrationsministeriet og UNMIK, som fandt sted efter mødet… samt af Integrationsministeriets notat af 29. okto-ber 2004…, Justitsministeriets afgørelse af 22. december 2003… og Integrati-onsministeriets notat af 25. november 2005...

- 16 -

Notatpligten efter offentlighedslovens § 6 alene finder anvendelse i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Drøftelserne på mødet den 22. januar 2003 indebar ikke, at ministeriet modtog faktiske oplys-ninger vedrørende konkrete sager, hvor der ville blive truffet afgørelse. Temaet for mødet var derimod etablering af en generel ordning med tilbud om frivillig helbredsundersøgelse til udlændinge fra Kosovoprovinsen, som skal udsendes tvangsmæssigt, med henblik på at kunne meddele UNMIK valide helbreds-mæssige oplysninger om de pågældende udlændinge.

Det gøres gældende, at Integrationsministeriet ikke har tilsidesat nogen for-pligtelse efter offentlighedslovens § 6 i forbindelse med sin deltagelse i mødet den 22. januar 2003.

Til støtte herfor henvises til Vestre Landsrets dom af 1. februar 2006…, hvor-ved landsretten frifandt Integrationsministeriet for en tilsvarende påstand med henvisning til, at sagsøger ikke havde ført bevis for, at ministeriet på mødet i Pristina den 22. januar 2003 havde modtaget oplysninger vedrørende faktiske omstændigheder af betydning for afgørelsen af sagsøgers sag om opholdstilla-delse” .

Landsrettens begrundelse og resultat

Påstand 1 Landsretten finder, at det ikke kan afvises, at sagsøgeren kan have en retlig interesse i at få fastslået, om sagsøgte er forpligtet til at tilbyde hende en helbredsundersøgelse. Sagsøgtes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Uanset hvad der nærmere blev aftalt på mødet i Pristina den 22. januar 2003 mellem em-bedsmænd fra henholdsvis UNMIK, Rigspolitiet og de danske udlændingemyndigheder, finder landsretten, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at temaet for mødet var den tvangsmæssige udsendelse af afviste asylansøgere til Kosovo.

Det fremgår af sagen, at sagsøgte har udtalt, at det for tiden ikke er muligt tvangsmæssigt at udsende etniske romaer til Kosovo som følge af, at UNMIK har nægtet at modtage denne gruppe personer ved tvangsmæssig udsendelse. Derfor, og da sagsøgeren heller ikke på andet grundlag findes at have godtgjort et retskrav på at blive tilbudt en helbredsundersøgelse, frifindes sagsøgte for den principale påstand.

Da sagsøgerens subsidiære påstand i realiteten må betragtes om et anbringende til støtte for den principale påstand, og da påstanden i øvrigt som følge af den manglende tidsmæssige afgrænsning er uklar, tages sagsøgtes afvisningspåstand til følge.

- 17 -

Påstand 2 Afgørelser om tvangsmæssig udsendelse af afviste asylansøgere henhører under udlændin-gemyndighederne, der i forbindelse med sådanne afgørelser må forholde sig til lovgivnin-gen og de internationale aftaler og konventioner, som Danmark måtte have forpligtet sig til at overholde. Således som påstandene er formuleret, og da der ikke foreligger en konkret afgørelse om tvangsmæssig udsendelse, findes ingen af påstandene egnede til at danne grundlag for en domskonklusion, hvorfor landsretten tager sagsøgtes afvisningspåstand til følge.

Påstand 3 Landsretten finder, at sagsøgeren har en retlig interesse i at få prøvet, dels om sagsøgte er i besiddelse af yderligere dokumenter, som sagsøgte i medfør af offentlighedsloven skal give sagsøgeren aktindsigt i, dels om sagsøgte har tilsidesat sine forpligtelser efter offent-lighedslovens § 6. Sagsøgtes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge

Efter bevisførelsen finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte de oplysninger, som sagsøgte har givet, om at der ikke er blevet udfærdiget andre notater end de allerede frem-lagte fra mødet i Pristina den 22. januar 2003 - bortset fra interne arbejdsdokumenter om-fattet af offentlighedslovens § 7, nr. 1, hvorfor sagsøgtes frifindelsespåstand tages til følge for så vidt angår sagsøgerens principale påstand.

Efter bevisførelsen finder landsretten heller ikke grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes op-lysninger om indholdet af mødet i Pristina den 22. januar 2003 eller sagsøgtes skøn vedrø-rende notatpligten, hvorfor sagsøgte ikke findes at have tilsidesat sin forpligtelse efter of-fentlighedslovens § 6. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge for så vidt angår sagsøgerens subsidiære påstand.

Sagsomkostninger Efter sagens udfald og henset til omfanget af sagsforberedelsen og til at hovedforhandlin-gen har været aflyst 2 gange på grund af advokat Hans Boserups forhold, finder landsret-ten, at sagsøgeren skal betale sagsomkostninger til sagsøgte med 60.000 kr.

- 18 -

T H I K E N D E S FO R R E T:

Sagsøgte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, frifindes for den princi-pale påstand 1 samt for påstand 3.

Den subsidiære påstand 1 samt påstand 2 afvises.

Sagsøger, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte, Mini-steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, med 60.000 kr.