BR — Byretterne
AM2024.10.08B
AM2024.10.08B Retten i Roskildes
DOM
Dato: 8. oktober 2024 Rettens sagsnr.: 3A-6154/2023 Politiets sagsnr.: 1200-84451-00005-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født maj 1980 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 2. november 2023. Tiltalte, … , er tiltalt for overtrædelse af 1.
Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1 jf. § 1, ved den 24. januar 2023 mellem kl. 16.24 og 17.20, formentlig fra sin bopæl i By, at have skrevet flere SMS-beskeder samt foretaget flere opkald til Forurettede, uagtet at han den 13. december 2021 havde fået forkyndt et tilhold mod at kontakte eller følge efter Forurettede gældende i 5 år. 2.
Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1 jf.§ 1, ved den 24. januar 2023 på et ukendt tidspunkt, formentlig fra sin bopæl i By, at have formået sin far til at kontakte Forurettede telefonisk, uagtet at han den 13. december 2021 havde fået forkyndt et tilhold mod at kontakte eller følge efter Forurettede gældende i 5 år. 3.
Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1 jf.§ 1, ved den 25. januar 2023 kl. 07.33, formentlig fra sin bopæl i By, at have skrevet en SMS-besked til Forurettede, uagtet at han den 13. december 2021 havde fået forkyndt et tilhold mod at kontakte eller følge efter Forurettede gældende i 5 år. 4.
Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1 jf.§ 1, ved den 28. januar 2023 kl. 22.35, formentlig fra sin bopæl i By, at have skrevet en SMS-besked til Forurettede, uagtet at han den 13. december 2021 havde fået forkyndt et tilhold mod at kontakte eller følge efter Forurettede gældende i 5 år. 5.
Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1 jf.§ 1, ved den 31. januar 2023 mellem kl. 20.58 og kl. 22.16, formentlig fra sin bopæl i By, at have sendt flere SMS-beskeder til Forurettede, uagtet at han den 13. december 2021 havde fået forkyndt et tilhold mod at kontakte eller følge efter Forurettede gældende i 5 år. 6. Forhold udtaget. 7.
Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1 jf.§ 1, ved den 31. juli 2023 omkring kl. 15.39-18.01, formentlig fra sin bopæl i By, at have ringet og skrevet flere SMS-beskeder til Forurettede, uagtet at han den 13. december 2021 havde fået forkyndt et tilhold mod at kontakte eller følge efter Forurettede gældende i 5 år. 8.
Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1 jf.§ 1, ved den 1. august 2023 fra kl. 14.16 til kl. 18.10, formentlig fra sin bopæl i By, at have sendt flere SMS-beskeder og foretaget opkald til Forurettede, uagtet at han den 13. december 2021 havde fået forkyndt et tilhold mod at kontakte eller følge efter Forurettede gældende i 5 år. 9.
Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1 jf.§ 1, ved den 2. august 2023 mellem kl. 19.10 og kl. 19.13, formentlig fra sin bopæl i By, at have ringet flere gange til Forurettede, uagtet at han den 13. december 2021 havde fået forkyndt et tilhold mod at kontakte eller følge efter Forurettede gældende i 5 år. 10.
Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1 jf.§ 1, ved den 3. august 2023 mellem kl. 12.00 og kl. 18.00, formentlig fra sin bopæl i By, at have ringet 32 gange til Forurettede, uagtet at han den 13. december 2021 havde fået forkyndt et tilhold mod at kontakte eller følge efter Forurettede gældende i 5 år. 11.
Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. 1, ved den 16. august 2023 mellem kl. 19.11 og kl. 19.31, formentlig fra sin bopæl i By at have sendt flere sms-beskeder stilet til Forurettede via deres fælles søns telefonnummer, uagtet at han den 13. december 2021 havde fået forkyndt et tilhold mod at kontakte eller følge efter Forurettede gældende i 5 år. 12.
Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf.§ 1, ved den 19. august 2023 mellem kl. 14.47 og kl. 19.15, formentlig fra sin bopæl i By, at have foretaget flere opkald, lagt telefonsvarerbeskeder samt sendt flere sms-beskeder stilet til Forurettede via deres fælles søns telefonnummer, uagtet at han den 13. december 2021 havde fået forkyndt et tilhold mod at kontakte eller følge efter Forurettede gældende i 5 år.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnet Forurettede. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Der er under hovedforhandlingen sket dokumentation vedrørende forhold 1-5 fra forhold 1, bilag 5, mail af 1. februar 2023 med screenshots af sms-beskeder og opkaldsliste, forhold 7-10 fra forhold 7, bilag 3, anmeldelse af 4. august 2023 med screenshots af sms-beskeder og opkaldslister, forhold 11 fra forhold 11, bilag 1, anmeldelsesrapport, forhold 11, bilag 2, mail af 16. august 2023, og forhold 11, bilag 3, screenshots af sms-beskeder og opkaldslister, og forhold 12 fra forhold 12, bilag 2, mail af 20. august 2023, og forhold 12, bilag 3, screenshots af sms-beskeder og opkaldslister.
Der er vedrørende forhold 12 endvidere foretaget afspilning af tre telefonsvarerbeskeder fra lørdag den 19. august 2023 kl. 15.47, kl. 15.49 og kl. 17.38 (forhold 12, bilag 5). Endelig er der sket dokumentation af tilhold af 29. november 2021, hvoraf fremgår, at tilholdet er gyldigt i 5 år, og at tiltalte i perioden hverken må kontakte Forurettede personligt, mundtligt eller skriftligt (forhold 1, bilag 6).
Tilholdet blev den 13. december 2021 forkyndt personligt for tiltalte. Personlige forhold Tiltalte er tidligere straffet, ved Retten på Frederikgsbergs dom af 24. maj 2022 efter straffelovens § 119, stk. 1 og § 291, stk. 1, med fængsel i 3 måneder, betinget med vilkår om samfundstjeneste i 80 timer.
Samlet straf med den betingede dom af 16. marts 2022, jf. straffelovens § 61, stk. 1, ved Retten i Roskilde den 16. marts 2022 efter straffelovens § 266 og § 291, stk. 1, med fængsel i 60 dage, betinget med vilkår om samfundstjeneste i 80 timer, og ved Midt- og Vestsjællands bødeforelæg af 1. marts 2022 efter straffelovens § 291, stk. 1, med en bøde på 800 kr.
Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 12. oktober 2023 vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han i dag arbejder som operatør i et firma i By med 37-38 ansatte. Virksomheden producerer plastikposer.
Han har en slags "blæksprutte-funktion" i virksomheden. Det er en fuldtidsstilling. Han begyndte i firmaet primo november 2023. Det gik godt, og han fik lønforhøjelse efter en måned, selvom han ikke havde bedt om det. Han har også en kæreste, men de bor hver for sig. De har været sammen i 7-8 måneder. De skal flytte sammen, når hans kærestes ekskæreste er flyttet ud. Tiltalte er ved at få styr på tingene.
Han er indstillet på samfundstjeneste som led i en eventuelt betinget dom.
Rettens begrundelse
og afgørelse Forhold 1-5 og 7-12 Tiltalte fik den 13. december 2021 forkyndt et tilhold om i en periode på 5 år ikke at kontakte Forurettede hverken personligt, mundtligt eller skriftligt.
Efter vidnet Forurettedes forklaring, der var sikker, detaljeret og sammenhængende, lægger retten til grund, at tiltalte - som beskrevet i anklageskriftet og på de angivne tidspunkter i januar, juli og august 2023 - trods tilholdet kontaktede hende i form af sms-beskeder, telefonopkald og telefonsvarerbeskeder, herunder gennem et telefonopkald fra tiltaltes far samt samt gennem telefonopkald og sms- og telefonsvarerbeskeder fra fællesbarnets Persons telefonnummer.
Forurettedes forklaring, der til dels støttes af tiltaltes egen forklaring, støttes desuden af antallet og indholdet af dokumenterede sms- og telefonsvarerbeskeder samt opkaldslisterne fra tiltaltes telefonnummer.
På baggrund af tidspunkterne for tiltaltes henvendelser samt indholdet af sms- og telefonsvarerbeskederne lægger retten til grund, at tiltaltes kontakt til Forurettede ikke var nødvendig i forhold til den fastsatte samværsret med fællesbarnet Person, ligesom tiltaltes kontakt heller ikke vedrørte fællesbarnet Persons ve og vel.
Retten finder det herefter bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af tilholdet i samtlige forhold, dog således at det i forhold 10 alene findes bevist, at der var tale om 22 opkald til Forurettede. Det er derfor bevist, at tiltalte i det anførte omfang er skyldig i tiltalen. Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1 jf. § 1.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet for hærværk og trusler mod Forurettede, at overtrædelsen af tilholdet er sket over en længere periode og i gentagne tilfælde, og at tiltalte tidligere er straffet med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Retten har derfor heller ikke fundet grundlag for at gøre straffen hel eller delvist med vilkår om samfundstjeneste.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
