Tilbage til sager

BRByretterne

SS-3949/2019-HOL

OL-2020-BYR-00063

Appelleret
Dato
07-01-2020
Sagsemne
Tiltale for at have udøvet hærværk, fremkommet med trusler jf. straffelovens § 291, stk. 1 og straffelovens § 266, samt overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

D19.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 233.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HOLSTEBRO

D O M

afsagt den 7. januar 2020

Rettens nr. 7-3949/2019 Politiets nr. 4100-77114-00051-19

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 16. oktober 2019, tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 21. november 2019 og tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 18. december 2019.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 291, stk. 1, hærværk, ved den 27. juni 2019 i tidsrummet mellem ca. kl. 00.00 og kl. 06.40 på Vej i By, at have begået hærværk ved at have spraymalet med rød spraymaling på to byzoneskilte, samt at have spraymalet med rød spraymaling på skilt tilhørende Aktiv Center, alt hvorved der skete skade for i alt 4.417 kr.,

2.

straffelovens § 291, stk. 1, hærværk, ved den 27. juni 2019 i tidsrummet mellem ca. kl. 00.00 og kl. 06.40 på Kirke, Adresse 1 i By, at have skrevet ”Naturen før mennsker” , ”Finris” og ”Blod bliver ikke glemt” på kirkemurene, hvorved der skete skade for 23.384 kr.,

3.

straffelovens § 266, trusler, ved den 27. juni 2019 i tidsrummet mellem ca. kl. 00.00 og kl. 06.40 flere steder i By, at have opsat trækors med på-skriften ”RIP Forurettede 1 og søn” , samt spraymalet ”Blod bliver ikke glemt” på trækors og bygninger, hvilket var egnet til hos Forurettede 1 og Forurettede 2, at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd,

4.

våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, jf. § 59, stk. 1, jf. § 30, stk. 4, ved i tiden forud for den 20. maj 2019, uden politiets tilladelse, at have erhvervet og via Det Internationa-

Std 75284

side 2

le Postcenter, Kystvejen 26 i Kastrup at have indført et slagvåben.

5.

lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 4. september 2019 kl. 05.49 på sin Facebookside Hjemmeside 1, at have kontaktet Forurettede 2 indirekte, idet han skrev et Facebookopslag hvori han omtaler Forurettede 2, selvom politiet i Midt- og Vestjylland den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede 2,

6.

straffelovens § 266, trusler, ved i perioden fra den 22. juli 2019 ca. kl. 16.00 til den 23. juli 2019 ca. kl. 08.00 i en video på sin Facebookprofil ”Profilnavn 1” , at have truet med-lemmerne af Forening, idet han i videoen udtalte ”jeg skal fandeme have nogle navne på dem som er medlem af Forening, fordi jeg er parat til at dø for ulven” og ”de går ind for at skyde ulven – et fredet dyr – de skal have en skovl i nakken” eller lignende, hvilket var egnet til hos medlemmerne, at fremkalde alvorlig frygt for deres liv, helbred eller velfærd,

7.

lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 25. august 2019 ca. kl. 13.36 på sin Facebookside Hjemmeside 2 at have kontaktet Forurettede 2 direkte og indirekte, idet han skrev et Facebookopslag hvori han omtaler sit polititilhold mod Forurettede 2, samt henvender sig til direkte til Forurettede 2, selvom politiet i Midt- og Vestjylland den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede 2,

8.

lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 25. september 2019 ca. kl. 14.43 på sin Facebookside Hjemmeside 2 at have kontaktet Forurettede 2 indirekte, idet han skrev et Facebookopslag hvori han udtaler ”Der findes KUN 1 rigtig straf for u-lovlig drab på ulve!! Landsforvisning!! ikke kun for personen som før det! Hele familien!” , selvom politiet i Midt- og Vestjylland den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede 2.

9.

lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 18. oktober 2019 ca. kl. 00.15 at have kontaktet Forurettede 2 indirekte, idet han skrev et Facebookopslag, hvori han udtaler ”Det er godt nok dejligt at vågnet op til politiet kommer for at sigte mig for trusler mod Forening samt igen en sigtelse for overtrædelse af mit polititilhold mod Forurettede 2 og daddy igen igen så er dagen ligesom i gang. Naturførmennesker. Kan i ikke bare løse mig inde og smide

side 3

nøglen væk. For i kan ikke lukke røven på mig” , selvom politiet i Midt- og Vestjylland den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede 2.

10.

lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 18. oktober 2019 ca. kl. 00.15 at have kontaktet Forurettede 1 indirekte, idet han skrev et Facebookopslag, hvori han udtaler ”Det er godt nok dejligt at vågnet op til politiet kommer for at sigte mig for trusler mod Forening samt igen en sigtelse for overtrædelse af mit polititilhold mod Forurettede 2 og daddy igen igen så er dagen ligesom i gang.

Naturførmennesker. Kan i ikke bare løse mig inde og smide nøglen væk. For i kan ikke lukke røven på mig” , selvom politiet i Midt- og Vestjylland den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede 1.

11.

lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 18. oktober 2019 at have kontaktet Forurettede 2 og Forurettede 1 indirekte, idet han skrev et Facebookopslag, hvori han udtaler "Herning Politi er ikke de skarpeste betjente?? igen igen har de ikke kunne finde mig og har opsøgt mig på en gammel adresse i Give?? og igen uden held.

Men vi fik telefonisk kontakt og Herning Politi kunne meddele mig at jeg igen igen er sigtet for overtrædelse af mit tilhold modt Forurettede 2 og Forurettede 1 samt en sigtelse for trusler mod Forening", selvom politiet i Midt- og Vestjylland den 5. juli 2019 har meddelt tiltalte et tilhold mod direkte eller indirekte at kontakte Forurettede 2 og Forurettede 1.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af slagvåben hos Tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1, 2, 3 og 7 og i øvrigt nægtet sig skyldig.

Holstebro Kommune (forhold 1) har påstået, at tiltalte skal betale 4.417 kr. i erstatning.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Erstatningspart (forhold 2) har påstået, at tiltalte skal betale 23.384 kr. i erstatning.

side 4

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at han er 33 år og selvstændig bygningsmaler samt blogger gennem 3 år.

Han har om forhold 1 forklaret, at han har lavet de trækors og bemalinger, som ses på sagens fotos. Han har malet på byskilte og Aktiv Centers skilte. Han har ligeledes placeret øksen i byskiltet. Det gjorde han som et led i at være ulveaktivist og ulvedebattør. Han ville bortlede opmærksomheden fra de 6 ulveunger, som var nævnt i nyhederne aftenen før.

De var i hans optik i fare, og han valgte at være ekstrem i forhold til at fjerne fokus fra dem. Det var ekstremt at male på kirker og andet fremfor at blive i medierne. Ideen var spontan, og det hele blev planlagt på en halv dag. Øksen solgte han via en webshop, og han placerede den i skiltet som reklame for sin aktivistakti-on. RIP Forurettede 1 betyder rest in peace Forurettede 1.

Han fulgte her op på sin tidligere omtale i medierne af Forurettede 1, som har dræbt en fredet ulv. Han talte tidligere ikke særligt pænt om Forurettede 1 og fulgte her op på det. Han forholder sig ikke til, hvordan Forurettede 1 og Forurettede 2 opfattede korsene, men bestrider ikke, at de var egnet til at skabe frygt hos dem. Han valgte de steder, hvor han var sikker på, at det blev set.

Det var i nærheden af By, at ulvedrabet skete, så derfor valgte han den by. Det tog ham cirka 1 time at køre til By. Spraymaling havde han på sit lager, og træet er fra et renoveringsprojekt.

Tiltalte har om forhold 2 og foreholdt bilag 2.3 samt erstatningskravet for-klaret, at han har tegnet grafittien, fordi han ville være sikker på at få omta-le. Derfor tegnede han på kirken. Han er asatroende, men det her handler ik-ke om hans forhold til kirken. Han valgte at male på en kalkbemalet overfla-de for ikke at lave for stor skade.

Tiltalte har om forhold 3 og foreholdt bilag 1.4 forklaret, at han som ovenfor uddybet kan erkende forholdet.

Tiltalte har om forhold 4 forklaret, at han har købt den foreviste lommelygte, der vejer 397 gram, er formet som en politistav og har lygte i enden. Han købte den som en lommelygte, fordi man ikke længere kan købe Maglite lygter.

Tiltalte har om forhold 6 forklaret, at han som blogger har offentliggjort 2-3 videoer om ugen i 3 år. Han husker ikke dem alle. Forening skyder ikke ulve i Danmark. Det er løgn. Han har vist interesse for deres navne til brug for en bog, men husker ikke, om han har gjort det i en video. Han kan ikke se, hvorfor han skulle sige, at de skulle have en skovl i nakken. De skyder ikke ulve, og han vil ikke true dem.

side 5

Tiltalte har om forhold 5 og 7-11 forklaret, at han har modtaget det som bil-ag 5.6 fremlagte tilhold gældende fra den 5. juli 2019. Det fik han, men han ved ikke hvorfor, for han har aldrig kontaktet Forurettede 1 og Forurettede 2 direkte. Han forstår ikke, at han ikke må ytre sig i sagen, men godt at han ik-ke må kontakte de pågældende direkte efter begivenhederne i By.

Bilag 5.5 er tiltaltes facebookprofil, og Profilnavn 2 er det navn, han anven-der. Han har kommenteret på Person 1's video. Det er et rent debatind-læg. Forurettede 2 er politiker og søn af Forurettede 1. Tiltales face-book er offentlig, og det er op til Forurettede 2, om han vil følge den. Han har ikke overvejet, om opslaget vil overtræde tilholdet. Det er en ytring i en debat, som tiltalte har været i i 3 år.

Tiltalte har om forhold 7 og foreholdt bilag 7.4, side 1, forklaret, at det er et blogindlæg rettet direkte til de to personer. Der er ingen trusler i det. Han regnede med, at hans følgere ville læse det, men vidste ikke, om Forurettede 2 og Forurettede 1 ville gøre det. Han taggede dem ikke og havde ingen inte-resse i at gøre det. Han nævnte, at det ville give ham en ny sigtelse, for han fandt det forkasteligt, at man med polititilholdet ville hindre hans deltagelse i debatten.

Tiltalte har om forhold 8 og foreholdt bilag 8.4, forklaret, at han mener, at det er utilgiveligt at skyde ulve. Ulovlige drab på ulve er også et stort pro-blem i Norge, så der bør være hårdere straffe. Det er generel debat, og han nævner ikke Forurettede 2 og Forurettede 1.

Tiltalte har om forhold 9 og 10 samt foreholdt bilag 9.4, forklaret, at han har skrevet opslaget på sin private facebookprofil, hvor han har 5.000 venner, der kan læse opslaget. Hvis Forurettede 2 er hans ven, kan han se det. På de to blogprofiler er han velovervejet i forhold til, hvad han lægger ud. På denne side deler han derimod private ting. Profilen hedder Profilnavn 2 uden tilføjelsen .com.

Tiltalte har om forhold 11 og foreholdt bilag 11.4 forklaret, at det er skrevet på hans private hjemmeside. Den kommer man kun til ved at søge på den.

Forurettede 1 har som vidne forklaret, at han er dømt for at have skudt en ulv. Han er ikke bekendt med, at andre i Danmark er dømt for det samme. Billederne i bilag 1.3 og 1.4 er ubehagelige. Det er ikke rart, at nogen vil se én død. Pressen gjorde ham opmærksom på skriverierne, da de ville have hans kommentarer. Han var lidt rystet. Det blev opklaret, hvem der havde gjort det. Han var tidligere blevet truet af den pågældende på offentlige me-dier, og det var ubehageligt.

Forurettede 2 har som vidne forklaret, at han i sommeren 2019 anmodede om et tilhold mod tiltalte, for han havde nogle ret voldsomme ud-talelser og trusler mod vidnet og hans familie. Dem blev han opmærksom på via facebook. Der er kommet ret mange trusler. Mange mente, at han var in-

side 6

volveret i ulvedrabet, og det udmøntede sig i mange trusler. I de mest grelle sager har han bedt om polititilhold, og han har fået det i et par sager. Han anmodede om tilhold mod tiltalte, for han sad ikke bare i sofaen, men gik ud og begik hærværk. Efter, at tilholdet blev meddelt, kontaktede tiltalte ham ved at lave opslag, som blev delt eller på anden måde bragt til hans kend-skab.

Han er siden tilholdet nogle gange gået ind for at se på tiltaltes facebo-okprofil og hjemmeside. Bilag 5.5, side 1, husker han ikke, hvordan han fandt, men han har set det og politianmeldt det. Det er han forpligtet til. Bil-ag 7.4 har han også set. Det opslag fik han efter en periode, hvor han var væk fra facebook. Da havde en række personer skrevet til ham om det.

Bilag 8.4, 9.4 og 11.4 har han ligeledes set og anmeldt. Den 27. juni 2019 var han henne at se et af de steder, hvor der var lavet noget. Forevist bilag 1.3 har han forklaret, at han blev bange, for tiltalte gjorde efter at have fremsat kraf-tige trusler noget konkret. Han frygtede, hvad næste skridt ville være.

Han har ikke set en video, hvor tiltalte truede nogen med en skovl i nakken, men flere gjorde ham opmærksom på den. Den var slettet, da han gik ind for at lede efter den. Han har været politisk aktiv.

Vidne har om forhold 6 forklaret, at hun er medlem af Forening og har været det i et par år. Hun har været aktiv i det omfang, der har været noget og har proklameret for, at navnlig ejere af islænderheste skal interesse sig for, at der er kommet ulve i Danmark. Hun er forholdsvis aktiv på de sociale medier og følger med. Hun har set en video fra tiltalte, som gjorde hende bekymret. Hun så den på en vens facebookside.

Det var et filmklip, hvor han sad i førersiden af en bil og sagde "nu må I hjælpe mig derude, venner. Jeg skal bruge nogle navne på dem, der er medlemmer af Forening. De går ind for at skyde ulven, som er et fredet dyr. De skal have en skovl i nakken." Det er en kort gengivelse af lydsiden. Hun husker ikke, hvor lang filen var. Det var helt åbenbart en trussel mod de per-soner, der er medlem af Forening.

Han ville have deres navne og give dem en skovl i nakken. Det var så åbenbart, at hun under opslaget skrev, at det var en oplagt trussel, der kaldte på politianmeldelse. Ved en fejl skrev hun det på tiltaltes profil og ikke vennens, og kort tid efter var filmen slettet. Hun er medlem af Forening, fordi hun selv har dyr på åbne arealer og bor i landdi-striktet, hvor hun er meget aktiv.

Hun ønsker ikke, at der lusker ulve frit om-kring. De bør være bag hegn. Hun har nok på dette område den modsatte holdning af tiltaltes. Hun gjorde ingen forsøg på at sikre videoen. Videoen var på ingen måde spøgefuld. Tiltalte fremstod vred, men fattet og målrettet, og derfor virkede det så meget desto mere truende.

Tiltalte er straffet ved:

dom af 24. september 2009 med fængselsstraf i 3 måneder for overtræ-

delse af straffelovens § 244 og § 245, stk. 1, jf. til dels § 247, stk. 2, jf. til dels § 247, stk. 1 og ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.

Tiltalte har ikke ønsket at medvirke til en personundersøgelse.

side 7

Rettens begrundelse

og afgørelse

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 1, 2, 3 og 7. Tilstå-elsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.

Vedrørende forhold 4 finder retten, at den omhandlede lygte har en vægt og udformning, som gør den mindre egnet til at anvende som lygte, hvorfor den uanset, at den kan lyse, primært må betragtes som et slagvåben. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 4.

Vedrørende forhold 6 finder retten det ved Vidnes sikre og troværdige forklaring sammenholdt med tiltaltes langt mindre sikre benægtelse, bevist, at tiltalte i en video har udtalt sig indholdsmæssigt sva-rende til det i anklageskriftet anførte. Udtalelserne udgør ubestridt en over-trædelse af straffelovens §266. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 6.

Vedrørende forhold 8 finder retten ikke, at opslaget på tiltaltes facebookpro-fil er en overtrædelse af det i forhold til Forurettede 2 meddelte tilhold, idet opslaget ikke nævner hans navn og i det hele taget har karakter af en ge-nerel holdning til strafniveauet for overtrædelse af forbuddet mod at skyde ulve. Tiltalte frifindes derfor i forhold 8.

Vedrørende forhold 5, 9, 10 og 11 finder to dommere, at de meddelte politi-tilhold er overtrådt, allerede fordi Forurettede 2's og Forurettede 1 navne er nævnt i opslagene. Disse dommere stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i disse forhold.

En dommer finder, at polititilholdene i overensstemmelse med statsadvoka-tens afgørelse af 1. oktober 2019 skal forstås således, at de ikke omfatter til-taltes deltagelse i den offentlige debat om ulve eller udtalelser til pressen, så længe disse ikke kan anses som indirekte henvendelser til Forurettede 1 eller Forurettede 2.

Tiltalte er på sin hjemmeside og facebook en ivrig deltager i ulvedebatten, hvor Forurettede 1's nedskydning af en ulv er en væsentlig og meget omtalt fortælling. Polititilholdene må derfor i prak-sis fortolkes således, at tiltalte på den ene side fortsat kan udøve sin ytrings-frihed i debatten, og således, at Forurettede 1 og Forurettede 2 på den anden side beskyttes mod henvendelser fra tiltalte til dem.

Dette be-tyder efter denne dommers opfattelse, at tiltalte godt i sine indlæg må refere-re til den nedskudte ulv og i den forbindelse nævne Forurettede 1 og Forurettede 2, så længe han ikke direkte eller indirekte henvender sig til dem. Denne dommer lægger vægt på, at de i forhold 5, 9, 10 og 11 omhandlede opslag ikke er stilet til Forurettede 1 eller Forurettede 2 eller indeholder budskaber rettet til dem.

Der er derimod i forhold 5 tale om en kommentar til en politikers indlæg i ulvedebatten og i forhold 9, 10 og 11 tale om rene oplysninger om, at tiltalte nu igen var blevet sigtet

side 8

for overtrædelse af polititilholdene. Da der således ikke er tale om direkte eller indirekte henvendelser til Forurettede 1 eller Forurettede 2, stemmer denne dommer for at frifinde tiltalte i disse forhold.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, og tiltalte findes skyldig i forhold 5, 9, 10 og 11.

Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 266, § 291, stk. 1, og våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, jf. § 59, stk. 1, jf. § 30, stk. 4, samt lov om tilhold, op-holdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1.

Retten har lagt vægt på, at der i forhold 3 og 6 er tale om grove og velover-vejede trusler mod andre personer i anledning af deres holdninger i ulvede-batten. Der er ligeledes i forhold 1 og 2 tale om planlagt og velorganiseret hærværk. Tiltalte har under sagen fastholdt, at truslerne og hærværket var ri-melige og nødvendige foranstaltninger. Han har ikke under sagen nedlagt påstand om en betinget dom eller ønsket at bidrage med personlige oplysnin-ger, som kunne danne grundlag for en sådan. Straffen er derfor fastsat til u-betinget fængsel i 40 dage.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Retten tager efter retsformandens bestemmelse erstatningspåstandene til føl-ge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte, skal straffes med fængsel i 40 dage.

Hos tiltalte konfiskeres et slagvåben.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Holstebro Kommune, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro betale 4.417 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. januar 2020.

Tiltalte skal inden 14 dage til Erstatningspart, c/ o Person 2, Adresse 2, By betale 23.384 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. januar 2020.

Dommer

Tiltale for at have udøvet hærværk, fremkommet med trusler jf. straffelovens § 291, stk. 1 og straffelovens § 266, samt overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/169