124/2015

Sag 124/2015 ( 1. afdeling)

HØJESTERETS DOM

afsagt tirsdag den 22. december 2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 19. januar 2012 og af Østre Landsrets 21 . afdeling den 28. oktober 2014. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen, Thomas Rørdam, Vibeke Rønne og Lars Apostoli.

Påstande

Dommen er anket af T med påstand om frifindelse i forhold 1 og i øvrigt strafbortfald eller strafnedsættelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af de franske myndigheders besvarelse af en retsanmodning om nærmere oplys­ ninger vedrørende udstedelsen af det franske kørekort den 4. oktober 2004, at myndighederne anser kørekortet for gyldigt, og at de i øvrigt ikke har mulighed for at give nærmere oplysnin­ ger herom, da arkiverne fra 2004 er nedlagt.

- 2 - I en udtalelse af 6. november 2015, som Trafik-og Byggestyrelsen har afgivet til brug for Højesterets behandling af sagen, hedder det bl.a.: "I overensstemmelse med hvad der fremgår af de af Rigspolitiet tidligere udsendte ret­ ningslinjer (kørekortmanualen), mener Trafik-og Byggestyrelsen, at hvis en person, der har erhvervet kørekort i Danmark, og som i Danmark efterfølgende er frakendt fører­ retten ubetinget, efter at have haft bopæl i et andet land flytter tilbage til Danmark og etablerer sædvanlig bopæl, skal den pågældende bestå en kontrollerende køreprøve og evt. gennemføre kursus i alkohol, narko og trafik (tidligere Alf-kursus) for at bevare sin førerret.

Begrundelsen er, at kravet om aflæggelse af en kontrollerende køreprøve og kravet om gennemførelse af kursus i alkohol, narko og trafik er en administrativ følge af en over­ trædelse af færdselsloven, som følger direkte af færdselsloven, og at dette ikke har væ­ ret genstand for prøvelse i forbindelse med udstedelsen af EU-kørekortet. Der skal i den forbindelse henvises til færdselslovens § 60 a."

Retsgrundlaget

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (3. kørekortdirektiv) er en omarbejdning af Rådets direktiv 911439/EØF af 29. juli 1991 om kø­ rekort (2. kørekortdirektiv).

En lang række af bestemmelserne i 3. kørekortdirektiv svarer så­ ledes til dem, der allerede var gældende efter 2. kørekortdirektiv. 3. kørekortdirektiv indehol­ der bl.a. følgende bestemmelser: "Artikel 2 Gensidig anerkendelse 1. De kørekort, som medlemsstaterne udsteder, anerkendes gensidigt. Artikel 7 Udstedelse, gyldighedsperiode og fornyelse 1.

Udstedelse af kørekort er betinget af: a) at ansøgeren består en prøve i færdigheder og adfærd samt ... e) at ansøgeren har sin sædvanlige bopæl i den medlemsstat. der udsteder kørekortet, ... 5. a) Ingen person må være indehaver af mere end et kørekort. b) En medlemsstat skal nægte at udstede et kørekort, hvis den konstaterer, at ansøge­ ren har et kørekort i forvejen. Artikel 11

- 3 - Forskellige bestemmelser om ombytning, inddragelse, erstatning og anerkendelse af kø­ rekort 2.

Med forbehold af overholdelsen af territorialprincippet i straffelove og -bestemmel­ ser kan bopælsmedlemsstaten på indehaveren af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat, anvende sine nationale bestemmelser vedrørende begrænsning, suspen­ sion, inddragelse eller annullation af førerretten og om nødvendigt med henblik herpå ombytte dette kørekort. 4.

En medlemsstat skal nægte at udstede et kørekort til en ansøger, hvis kørekort er be­ grænset, suspenderet eller inddraget i en anden medlemsstat. En medlemsstat skal nægte at anerkende gyldigheden af ethvert kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat til en person, hvis kørekort er begrænset, suspenderet eller inddraget på førstnævnte stats område.

En medlemsstat kan også nægte at udstede et kørekort til en ansøger, hvis kørekort er annulleret i en anden medlemsstat. Artikel 18 Ikrafttræden Artikel 2, stk. I, artikel 5, artikel 6, stk. 2, litra b ), artikel 7, stk. 1, litra a), artikel 9, ar­ tikel 11, stk.

I, 3, 4, 5 og 6, artikel 12 samt bilag I, II og 1II anvendes fra den 19. januar 2009." En bestemmelse svarende til artikel 11, stk. 4, i 3. kørekortdirektiv fandtes i artikel 8, stk. 4, i 2. kørekortdirektiv. Dog var medlemsstaternes adgang til at nægte at anerkende gyldigheden af et kørekort, som er udstedt i et andet medlemsland i frakendelsesperioden efter en ubetinget frakendelse, ikke obligatorisk.

Spørgsmålet om muligheden for at betinge generhvervelse af førerret efter en ubetinget fra­ kendelse af gennemførelse af særlige kurser mv. er bl.a. belyst i EU-Domstolens dom af 26. april 2012 (C-419/10). I dommens præmisser nr. 84 og nr. 89 hedder det: "84.

I denne sammenhæng skal ligeledes bemærkes, at Domstolen for så vidt angår di­ rektiv 91 /439 har fastslået, at en værtsmedJems stat, som stiller strengere nationale be­ tingelser for tildeling af førerret, herunder når en tidligere førerret er blevet inddraget, ikke kan nægte at anerkende et kørekort, som efterfølgende er blevet udstedt af en an­ den medlemsstat, udelukkende med den begrundelse, at indehaveren af dette nye køre­ kort har erhvervet det i henhold til en national lovgivning, der ikke stiller de samme krav som værtsmedlemsstaten (jf. dommen i sagen Wiedemann og Funk, præmis 54 ).

Denne fortolkning finder også anvendelse for så vidt angår direktiv 2006/126, der lige­ som direktiv 91/439 indeholder en minimumsharmonisering af nationale bestemmelser

- 4 - vedrørende kravene for tildeling af førerret (jf. i denne retning Akyiiz-dommen, præmis 53), og hvis hjørnesten som anført i denne doms præmis 78 fortsat er princippet om gensidig anerkendelse af kørekort, der er udstedt af medlemsstaterne. 89.

I det foreliggende tilfælde følger det af ovenstående betragtninger, at eftersom det kørekort, som de tjekkiske myndigheder udstedte til Wolfgang Hofmann den 19.januar 2009 er udstedt, således som det fremgår af denne doms præmis 19 og 20, efter udløbet af den periode med forbud mod generhvervelse af førerret, der var forbundet med den mod ham i Tyskland foretagne foranstaltning om inddragelse af kørekort, er de tyske myndigheder ikke berettigede til at nægte at anerkende gyldigheden af det således ud­ stedte kørekort." I den dagældende færdselslov (lovbekendtgørelse nr. 1320/2010) hedder det bl.a.: "Kørekort til motorkøretøj § 56.

Motorkøretøj må kun føres af en person, der har erhvervet kørekort ... Inddragelse og generhverve/se af førerretten § 60 ... Stk. 2. Har førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter frakendelsestidens ud­ løb kun generhverves, såfremt en kontrollerende køreprøve bestås.

Har førerretten været frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel, kan retten kun generhverves, såfremt an­ søgeren forinden har gennemført kursus i alkohol og trafik (Alf-kursus) og har bestået en kontrollerende køreprøve. Køreprøven kan aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst aflægges 1 måned før frakendelsestidens udløb.

Har domfældte bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal kontrollerende prøve ikke aflægges, såfremt prøven er bestået inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af kørekort. Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af Alf-kursus. Udenlandske førere § 61... Stk. 3.

Kørekort, der er udstedt i ... en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, er efter justitsministerens nærmere bestemmelse gyldige her i landet, også efter at indeha­ veren har taget bopæl her." En bestemmelse om gyldigheden af kørekort, der er udstedt i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, blev indsat i færdselslovens § 61, stk. 3, ved lov nr. 98 af 9. februar 1994.

Det fremgår af de officielle noter til loven, at den indeholder bestemmelser, der gennemfører 2. kørekortdirektiv.

- 5 - Ved lov nr. 1551 af 21. december 2010 om ændring af færdselsloven blev der foretaget visse ændringer, som ikke berører de her omhandlede bestemmelser. Formålet var implementering af dele af 3. kørekortdirektiv, hvilket også fremgår af en officiel note til denne lov. I bemærk ­ ningerne til lovforslaget hedder det bl.a. (Lovforslag nr.

L 5 af 6. oktober 2010): "Visse af direktivets bestemmelser har skullet anvendes allerede fra den 19. januar 2009, jf. herved artikel 18, stk. 1.

De nødvendige ændringer i den forbindelse er gen­ nemført ved bekendtgørelse nr. 304 af 2. april 2009 om kørekort." Af officielle noter til kørekortbekendtgørelsen fra 2009 (bekendtgørelse nr. 304 af 2. april 2009), som var gældende i 2011, hvor Ts kørsel fandt sted, fremgår det, at denne bekendtgø­ relse indeholder bestemmelser, der gennemfører 2. kørekortdirektiv og dele af 3. kørekortdi­ rektiv.

Kørekortbekendtgørelsen fra 2009 indeholder bl.a. følgende bestemmelser: "Kapitel 1. Erhvervelse af kørekort § 1. Ingen person må være indehaver af mere end et kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land. § 2". Stk. 2. Kørekort kan kun udstedes til personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, jf. § 6 ... Stk. 3.

Der kan ikke udstedes kørekort til personer, hvis kørekort er begrænset, suspen­ deret eller inddraget i et andet EU eller EØS-land ... Kapitel 12. Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort § 87.

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på indeha­ vere af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort, i det omfang kørekortet beretti­ ger en kørekortindehaver med sædvanlig bopæl i Danmark til at føre køretøjer her. Stk. 2. Førerret i henhold til færøske, grønlandske og udenlandske kørekort kan inddra­ ges efter de bestemmelser, der gælder for danske kørekort.

Bestemmelser for kørekortindehavere med sædvanlig bopæl i Danmark § 91. Personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, skal være i besiddelse af et dansk kørekort for at føre motordrevet køretøj her. Stk. 2.

Motordrevet køretøj kan dog føres i Danmark på baggrund af et færøsk, grøn­ landsk eller udenlandsk kørekort efter det tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl er etableret, i det omfang det følger af bestemmelserne i §§ 92-94.

- 6 - § 93. Et kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet i den i kø­ rekortet angivne gyldighedsperiode, medmindre denne er længere end til indehaverens fyldte 70. år. § 94. Motordrevet køretøj kan efter det tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl i Danmark er etableret, kun føres på grundlag af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, hvis kørekortet er gyldigt, og indehaveren opfylder de aldersbetingelser, der gælder for ud­ stedelse af et tilsvarende dansk kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel l ."

Anbringender

I har anført, at Danmark som udgangspunkt er forpligtet til at anerkende et kørekort, som er udstedt i et andet EU-land, f.eks. Frankrig, jf. 3. kørekortdirektiv artikel 2, stk. 1. Ifølge di­ rektivets artikel 7, stk. 5, litra a, må ingen person være indehaver af mere end et kørekort, og de danske myndigheder kan derfor heller ikke forlange, at han erhverver et dansk kørekort, når han har et gyldigt fransk kørekort.

De danske myndigheder har efter EU-Domstolens faste praksis ikke mulighed for at anfægte gyldigheden af Ts franske kørekort med den begrundelse, at han ikke havde bopæl i Frankrig, men i Danmark, da kørekortet blev udstedt den 4. oktober 2004.

De danske myndigheder har efter EU-Domstolens praksis heller ikke mulighed for at anfægte kørekortets gyldighed i Danmark med den begrundelse, at T ikke havde gennemført et særligt Alf-kursus.

Det følger af direktivets artikel 11, stk. 4, og EU-Domstolens praksis, at der skal gøres forskel på den situation, hvor et kørekort er udstedt i et andet EU-land efter udløbet af frakendelsesti­ den i henhold til en dansk dom, og den situation, hvor det er udstedt i frakendelsestiden. Hvis kørekortet er udstedt i et andet EU-land, f.eks.

Frankrig, efter frakendelsestidens udløb, er de danske myndigheder under alle omstændigheder forpligtet til at anerkende dets gyldighed. Omvendt skal de danske myndigheder nægte at anerkende gyldigheden af et fransk kørekort, hvis det er udstedt i frakendelsestiden. Det gælder ikke alene i tilfælde af kørsel i frakendel­ sestiden, men også ved kørsel på grundlag af det franske kørekort efter frakendelsestidens udløb.

Det forudsætter dog, at direktivet på dette punkt er implementeret i dansk ret, og det er det ikke.

- 7 - Hverken færdselsloven eller kørekortbekendtgørelsen sondrer mellem de tilfælde, hvor køre­ kortet er udstedt i et andet EU-land i frakendelsestiden, og de tilfælde, hvor det er udstedt i et andet EU-land efter frakendelsestidens udløb. Efter færdselslovens§ 61, stk. 3, er kørekort, der er udstedt i et andet EU-land, gyldige her i landet efter de regler, der fremgår af kørekort­ bekendtgørelsen.

I 2011 var reglerne i bekendtgørelse nr. 304/2009 gældende. Efter § 93 og § 94 i denne bekendtgørelse giver et gyldigt kørekort, som er udstedt i et andet EU-land, inde­ haveren ret til at føre samme type køretøj i Danmark, som det er udstedt til i det pågældende EU-land - også efter at indehaveren har fået bopæl her i landet.

Efter bekendtgørelsens regler gøres der således ikke forskel på kørekort fra andre EU-lande afhængigt af, om de er udstedt før eller efter udløbet af frakendelsestiden i henhold til en dansk dom. De skal anerkendes i Danmark under alle omstændigheder.

Bestemmelserne i den dagældende færdselslovs § 60, stk. 2, og den dagældende kørekortbe­ kendtgørelses § 86 om generhvervelse efter ubetinget frakendelse af førerretten angår alene generhvervelse af et dansk kørekort.

Når kørsel i Danmark efter udløbet af frakendelsestiden finder sted på grundlag af et kørekort, som er udstedt af et andet EU-land, giver kørekortbekendtgørelsen ikke hjemmel til en for­ skellig behandling af de tilfælde, hvor den pågældende har fået bopæl i Danmark, og de til­ fælde, hvor bopæl i udlandet er opretholdt.

Den administrative praksis, som fremgår af Trafik­ og Byggestyrelsens udtalelse af 6. november 2015, er således ikke alene i strid med kørekort­ direktivet, men også uden hjemmel i kørekortbekendtgørelsen.

Hvis Højesteret finder T skyldig i kørsel uden kørekort, bør straffen bortfalde eller nedsættes som følge af en undskyldelig retsvildfarelse, jf. straffelovens § 82, nr. 4, jf. § 83, og som følge af den langvarige sagsbehandlingstid for landsretten, der ikke beror på hans forhold, jf. straf­ felovens § 82, nr. 13, jf. § 83.

Anklagemyndigheden har anført, at dansk førerret kun kan generhverves efter en ubetinget frakendelse for spirituskørsel, hvis den pågældende har bestået en kontrollerende køreprøve og gennemført et kursus i alkohol og trafik, jf. den dagældende færdselslovs § 60, stk. 2, jf. § 86 i den dagældende kørekortbekendtgørelse.

Denne betingelse for generhvervelse af fører­ retten gælder også i et tilfælde som det foreliggende, hvor den pågældende efter frakendelse

- 8 - af førerretten i Danmark har erhvervet førerret i et andet EU-medlemsland i frakendelsestiden og herefter har fået sædvanlig bopæl i Danmark.

T havde bopæl i Danmark, og frakendelsestiden var udløbet på kørselstidspunktet i 2011, men han havde ikke bestået en kontrollerende køreprøve og gennemført et Alf-kursus og havde derfor heller ikke førerret i Danmark på dette tidspunkt, jf. herved også den administrative praksis, som er beskrevet i Trafik-og Byggestyrelsens udtalelse af 6. november 2015. Han havde erhvervet et fransk kørekort i frakendelsestiden.

Efter artikel 11, stk. 4, i 3. køre­ kortdirektiv skal Danmark imidlertid ikke anerkende dette som gyldigt grundlag for førerret i Danmark, men er tværtimod forpligtet til ikke at anerkende gyldigheden af det.

Bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsens § 87 og § 94 skal i videst mulig omfang fortolkes i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelse til ikke at anerkende Ts kørekort som gyldigt grundlag for førerret i Danmark under de foreliggende omstændigheder.

Efter bekendtgørelsens § 94 er det en betingelse for anerkendelse af førerret i Danmark i henhold til et kørekort, der er udstedt i et andet EU-land, at kørekortet er gyldigt. Gyldighedsbetingelsen er ikke opfyldt, når det er udstedt i frakendelsestiden.

Der er ikke grundlag for hverken strafnedsættelse eller strafbortfald som følge af undskyldelig retsvildfarelse i den foreliggende situation, hvor T kørte på grundlag af et fransk kørekort, som han erhvervede blot to måneder efter frakendelsen.

Ved landsrettens dom er der allerede sket strafnedsættelse på grund af lang sagsbehandlingstid, jf. straffelovens § 82, nr. 13, og der er ikke grundlag for yderligere strafnedsættelse eller strafbortfald med denne begrundelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens hovedspørgsmål er, om Tved sin kørsel den 3. oktober 2011 er skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. I, om kørsel uden at have erhvervet kørekort. T blev ved Retten i Lyngbys dom af 5. august 2004 for spirituskørsel frakendt førerretten ubetinget i 5 år med virkning fra den 22. juni 2004 og har ikke efterfølgende generhvervet dansk førerret efter de herom gældende regler i færdselsloven og kørekortbekendtgørelsen. Den 4. oktober 2004 fik T udstedt et fransk kørekort, og de franske myndigheder anser dette

- 9 - kørekort for gyldigt. Da frakendelsestiden var udløbet i 2011, er det Ts opfattelse, at han på dette tidspunkt var berettiget til kørsel i Danmark på grundlag af det franske kørekort.

Betydningen af manglende kontrollerende køreprøve og A/T-kursus Da T ikke havde bestået en kontrollerende køreprøve og gennemført et Alf-kursus efter reg­ lerne i den dagældende færdselslovs § 60, stk. 2, er det spørgsmålet, om dette udelukker fører­ ret i Danmark på grundlag af det franske kørekort efter udløbet af frakendelsestiden.

Det fremgår af en række domme afsagt af EU-Domstolen, herunder dom af 26. april 2012 (C- 419/ l 0), at princippet om gensidig anerkendelse af kørekort indebærer, at en medlemsstat ikke har adgang til at nægte anerkendelse af et kørekort, som er udstedt af en anden medlems­ stat, alene med henvisning til, at dette kørekort er udstedt efter frakendelse af førerretten på grund af spirituskørsel eller narkokørsel i den første stat, og at de strengere regler for gener­ hvervelse af førerretten i denne stat ikke er fulgt.

Det gælder uden hensyn til, om den pågæl­ dende efter udstedelsen af kørekortet i den anden stat eventuelt (på ny) har fået bopæl i den første stat.

Højesteret finder, at direktivet indebærer, at Danmark er afskåret fra som almindelig regel at gøre generhvervelse af førerret i Danmark efter frakendelse på grund af spirituskørsel betinget af en kontrollerende køreprøve og gennemførelse af kursus i alkohol og trafik (Alf-kursus). Dette ville have den virkning, at også et kørekort udstedt i et andet EU-land efter frakendel­ sestidens udløb ikke anerkendes.

Betydningen af at det franske kørekort er udstedt i frakendelsestiden Det følger af princippet om gensidig anerkendelse af kørekort, jf. artikel 2, stk. 1, i 3. køre­ kortdirektiv, at Danmark skal anerkende gyldigheden af et kørekort som grundlag for førerret i Danmark , hvis kørekortet er udstedt i et andet EU-land efter udløbet af frakendelsestiden.

Hvis kørekortet derimod er udstedt før udløbet af frakendelsestiden, er Danmark efter direkti­ vets artikel 11, stk. 4, forpligtet til ikke at anerkende gyldigheden af kørekortet - heller ikke efter frakendelsestidens udløb. Ts franske kørekort blev udstedt i frakendelsestiden efter Ret­ ten i Lyngbys dom af 5. august 2004. Danmark er derfor forpligtet til at nægte at anerkende gyldigheden af kørekortet.

- 10 - Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1551 af 21. december 2010 om ændring af færdselslo­ ven og de officielle noter til den dagældende kørekortbekendtgørelse, at lovgiver har lagt til grund, at de dele af 3. kørekortdirektiv, som trådte i kraft den 19. januar 2009, herunder arti­ kel 11, stk. 4, er implementeret i dansk ret ved den dagældende kørekortbekendtgørelse (be­ kendtgørelse nr. 304 af 2. april 2009).

Danmarks forpligtelse til at anerkende gyldigheden af kørekort udstedt i et andet EU-land fremgår af§ 93 i den dagældende kørekortbekendtgørelse. Pligten til at nægte at anerkende gyldigheden af kørekort, som er udstedt i et andet EU-land inden frakendelsestidens udløb, fremgår derimod hverken af§ 87, § 93, § 94 eller af andre bestemmelser i kørekortbekendtgø­ relsen.

Med den bemærkning, at princippet om EU-konform fortolkning i straffesager må gælde med respekt af legalitetsprincippet, finder Højesteret herefter, at direktivets artikel 11 , stk. 4, ikke er implementeret i dansk ret på en sådan m åde, at der er hjemmel til at straffe T for at have kørt uden kørekort, jf. færdselslovens § 56, stk. 1. Højesteret frifinder derfor Ti forhold I.

Forhold 2 I overensstemmelse med Ts erkendelse idømmes han en bøde på 500 kr., jf. færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. I, nr. I.

Thi kendes for ret

: T skal betale en bøde på 500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 4 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

DOM

Afsagt den 28. oktober 2014 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Bloch Andersen og Joachim Kromann). 21. afd. nr. S-547-12: Anklagemyndigheden mod ..,-- re-J -l-~ d><u~' IO\lf l{ (advokat Eigil Lego Andersen, besk.) Helsingør Rets dom af 19. januar 2012 ( 1-3499/2011) er anket af stand i forhold 1 om frifindelse, subsidiært strafbortfald. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. T med på- Tiltalte har vedrørende forhold 1 vedstået forklaringen for byretten med den bemærkning, at frakendelsesperioden rettelig udløb den 21. juni 2009. Han har supplerende forklaret blandt andet, at han har en helårsbolig i Frankrig. Han er i Frankrig 8-10 dage hver måned , men han er ikke flyttet. Hans faste bopæl er i Danmark.

Han er domicileret i Danmark. Han har uden problemer kørt i Frankrig på det franske kørekort. Han regnede med , at han måtte køre i Danmark med det franske kørekort, når frakendelsestiden var udløbet. Han regnede med, at AT-kurset var en betingelse for generhvervelse af et dansk kørekort, og det havde han ikke brug for, idet han jo havde sit franske kørekort.

- 2 -

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte blev ved Lyngby Rets dom af 5. august 2004 frakendt førerretten ubetinget i 5 år. der udløb den 21. juni 2009. Det lægges efter bevisførelsen for landsretten til grund, at tiltalte den 23. september 2004 bestod en køreprøve til bil (kategori B) i Frankrig, hvorpå de franske myndigheder den 4. oktober 2004 udstedte et kørekort til tiltalte.

De franske myndigheder har i den anledning oplyst. at der ikke kan oplyses nærmere om omstændighederne ved udstedelsen i 2004 af tiltaltes kørekort, idet alle relevante dokumenter er destrueret.

Efter tiltaltes egen forklaring har han et hus i Frankrig, hvor han opholder sig 8-10 dage om måneden, men han har altid haft fast bopæl i Danmark. herunder også på tidspunktet for kørekortets udstedelse i Frankrig i efteråret 2004.

Efter artikel 1. stk. 2. i direktiv 91/439ÆØF om kørekort (Il. kørekortdirektiv), der gjaldt på tidspunktet for tiltaltes erhvervelse af førerret i Frankrig i efteråret 2004, anerkendes gensidigt de kørekort. som medlemsstaterne udsteder. Bestemmelsen er viderefort i det gældende direktiv på området, jf. artikel 2. stk. 1. i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EØF om kørekort (III. kørekortdirektiv).

Af artikel 8, stk. 4, 1. led, i 11. kørekortdirektiv, fremgår, at en medlemsstat for en person. der på dens område er omfattet af en af de i anikel 8, stk. 2, nævnte foranstaltninger (be­ grænsning, suspension, inddragelse eller annullation af førerretten), kan nægte at aner­ kende gyldigheden af ethvert kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat til denne person.

Efter artikel 11. stk. 4. 1. og 2. led, i 111. kørekortdirektiv, skal en medlemsstat nægte at udstede et kørekort til en ansøger, hvis kørekort er begrænset, suspenderet eller inddraget i en anden medlemsstat, ligesom en medlemsstat skal nægte at anerkende gyl­ digheden af ethvert kørekort. der er udstedt af en anden medlemsstat til en person, hvis kørekort er begrænset, suspenderet eller inddraget på førstnævnte stats område.

EU-Domstolen har ved dom afsagt den 29. april 2004 (C-476/01, Kapper) taget stilling til rækkevidden af den forpligtelse, der efter Il. kørekortdirektiv påhviler en medlemsstat i forhold til at anerkende et kørekort udstedt i en anden medlemsstat til en person, der i

- 3 - førstnævnte medlemsstat er frakendt førerretten og ikke efterfølgende i denne medlemsstat har generhvervet førerretten. 1 dommens præmis 47 og 49 udtalte EU-Domstolen - med henvisning til Domstolens dom af 10. juli 2003 (C-246/00, Kommissionen mod Nederlandene)- at det (alene) tilkommer myndighederne i den medlemsstat. der udsteder kørekortet, at kontrollere, at ansøgeren har sædvanlig bopæl i udstedelsesstaten, og at selve det at være i besiddelse af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat, må anses som bevis for, at indehaveren opfyldte betin­ gelserne for dets udstedelse i henhold til 11. kørekortdirektiv. 1 dommens præmis 76 udtalte EU-Domstolen endvidere, at artikel 1. stk. 2. sammenholdt med artikel 8, stk. 4. i 11. kørekortdirektiv må fortolkes således, at en medlemsstat, der har inddraget eller annulleret en persons kørekort og i den forbindelse har fastsat et midlerti­ digt forbud mod, at den pågældende kan få udstedt et nyt kørekort, ikke kan nægte at aner­ kende et kørekort udstedt af en anden medlemsstat. når dette kørekort er udstedt efter ud­ løb af den periode, hvor personen i den første medlemsstat havde et midlertidigt forbud mod at få udstedt kørekort.

Af sidstnævnte præmis følger efter landsrettens opfattelse modsætningsvis, at en medlems­ stat. der har inddraget eller annulleret en persons kørekort og i den forbindelse har fastsat et midlertidigt forbud mod. at den pågældende kan få udstedt et nyt kørekort. kan nægte at anerkende et kørekort udstedt af en anden medlemsstat, når dette kørekort er udstedt på et tidspunkt, hvor personen i den første medlemsstat havde et midlertidigt forbud mod at ta udstedt kørekort.

Da tiltalte erhvervede kørekort i Frankrig i efteråret 2004, hvor tiltalte efter sin egen for­ klaring i øvrigt ikke havde sædvanlig bopæl i Frankrig, var han ca. 6 uger tidligere fra­ kendt førerretten ubetinget i Danmark, og han var på nævnte tidspunkt denned afskåret fra at generhverve førerretten her i landet.

Således ville tiltalte først den 21 . maj 2009 kunne have gennemført den praktiske del af den kontrollerende køreprøve, som - udover gen­ nemførelsen af et kursus i alkohol, narko og trafik (tidligere kursus i alkohol og trafik) - efter færdselslovens § 60, stk. 2, er en betingelse for at generhverve førerretten her i landet, når denne har været frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel.

-4- Under disse oms tændigheder finder landsretten. at det af tiltalte i frakendelsesperioden i Frankrig erhvervede kørekort ikke kan anerkendes her i landet. Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af færdselslo­ vens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, i overensstemmelse med den i forhold 1 rejste tiltale.

Tiltalte bcgi\.. de to forhold. straffesagen \ edrorer. den 3. o\..tober 2011. A n!...lageskriftet ble\ modtaget i b) retten den I 0. nm embe r 2011. h\ orefter h)retten af~gde dom den I 9. januar 2012. T iltalte an\.. ede i forbindelse med dom saE.igeJ<;en dommen . Ankemeddelelsen med an\..lageskri ft ble\ modtaget aflandsretten den 22. februar 2012. og landsrettens dom i sagen afsiges den 28. o\..tober 2014.

Seh om der i!...ke hen ed lindes at 'ære ~ket en \..ræn\..else af artikel 6. stk. 1. i Den Curo­ pæiske Menne~kereuigheds\..om ention. har sagsbehandlingstiden - henset til sagens 1'.a­ rakter dog' ært:t sa lang. uden at dette si-.: Ides ti haltes forhold. at ti halte bor kom pense­ res herlor i medror af straffdo\ ens ~ 82. nr. 13.

Kompensationen ) de<; pa den måde. at den forsk: ldte bode på 5.500 kr. nedsæ ttes til det lrnh e. Boden fastsættes hert:fter til 2. 750 1-.r. med fonandling.;;straf af fæng<;el i 6 dage. Herudover skal sagsomkostningerne for landsretten betales af statskassen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom mod T stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 2. 750 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 6 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 28-10-2014

- 5 - Linda Svarrc-Andersen Overassistent

RETTEN I HELSINGØR Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 19. januar 2012 Rettens nr. 1-3499/2011 Politiets nr. 0900-81409-00886-11 Anklagemyndigheden mod T Fø-c\+ ~ebrul.r l'\'1Y Anklageskrift er modtaget den 10. november 2011. T er tiltalt for 1. overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. I. ved den 3. ok­ tober 2011 ca. kl. 12.40 at have ført personbil uden at have erhvervet kørekort. 2. overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, ved den 3. okto­ ber 2011 ca. kl. 12.40 at have ført personbil med mindst 57 km/t, selv om hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/t.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og erkendt sig skyldig i forhold 2 ..

Sagens oplysninger

I har vedrørende forhold 1 forklaret" at det er korrekt, at han blev frakendt førerretten i Danmark den 5. august 2004 i 5 år indtil den 21. juli 2009. Han har bolig i Frankring, og henvendte sig efterfølgende til en fransk advokat, der sagde, at der intet var til hinder for, at han kunne ta et fransk kørekort. Han var herefter til køreprøve i Frankring og bestod den 23. september 2004. Han er af den opfattelse, at han efter udløb af fraken­ delsesperioden kan køre i Danmark med sit franske kørekort. Vedrørende

forhold 2 har han forklaret, at han kørte ned ad en bakke, hvor hastigheden blev sat ned til 50 km/t. Han nåede ikke at bremse helt ned, før han blev målt..

Tiltalte er tidligere straffet ved dom af 5. august 2004 med førerretsfraken­ delse i 5 år indtil den 21. juli 2009 for overtrædelse af færdselslovens § 53. side 2 Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 1 gjort gældende, at når tiltalte har været frakendt førerretten ubetinget som følge af spiritus kørsel, da kan retten kun generhverves, såfremt tiltalte gennemfører et kursus i alkohol og trafik, jf. færdselslovens § 60, stk. 2.

Tiltalte har vedrørende forhold 1 gjort gældende, at det følger af pkt .6 i di­ rektiv 2006/l 26ÆF om kørekort, at kørekort anerkendes gensidigt af med­ lemslandene.

I kørekortsbekendtgørelsens § 93, stk. 1, er da også anført: " Et kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelses­ landet i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, medmindre denne er længere end til indehaverens fyldte 70. år. 11 For så vidt angår anerkendel- se efter en ubetinget frakendelse af førerretten, er der ikke gjort særlige undtagelser.

Tiltalte har derfor efter udløb af frakendelsestiden ret til at føre køretøj i Danmark. Tiltalte har videre anført, at der i dommen af 5. august 2004 intet er anført om betingelserne for at generhverve førerretten.

Rettens begrundelse

og afgørelse Det lægges til grund, som forklaret af tiltalte, at han efter at være blevet fra­ kendt førerretten i Danmark, erhvervede kørekort i Frankrig, og at tiltalte ikke har gennemført et kursus i alkohol og trafik (NT-kursus).

Da det jf. færdselslovens § 60, stk. 2 er en betingelse for generhvervelse af førerretten i Danmark, at man i de tilfælde, hvor førerretten er frakendt som følge af spirituskørsel, gennemfører et AIT-kursus, findes tiltalte derfor skyldig overenstemmelse med anklageskriftets forhold 1.

Det forhold: at tiltalte har fransk kørekort er således ikke ensbetydende med, at han har generhvervet førerretten i Danmark. 1 forhold 2 har tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltal­ te er skyldig i dette forhold.

Straffen fastsættes til en bøde på 5.500 kr., jf. færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf.§ 56 og§ 118, stk. 1, nr. l,jf. § 42, stk. 1, nr. 1. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

:

T skal betale en bøde på 5.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Birgitte Lund dommerfuldmægtig Udskriftens rigtighed bekræftes. @SINGØR, den 26. januar 2012 Diana Kjærulff Jørgensen Overassistent side 3 /dikj