BR — Byretterne
SS-268/2021-ALB
OL-2021-BYR-00281
D26.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 227.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I AALBORG
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 11. juni 2021
Rettens nr. 10-268/2021 Politiets nr. 5100-71282-00001-20
Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født Dato 1, Tiltalte 2 født Dato 2, Tiltalte 3 født Dato 3, Tiltalte 4 født Dato 4 og Tiltalte 5 født Dato 5
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 13. januar 2021, tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 17. maj 2021 og tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 25. maj 2021.
Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 er tiltalt for overtrædelse af
1. (2.)
Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 4 Tiltalte 5
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiseren-de stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 og nr. 189, jf. dagældende liste B, nr. 16 og nr. 131, ved i tidsrummet fra januar 2020 til maj 2020 med henblik på videreoverdragelse til en større per-sonkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende
Std 75284
side 2
omstændigheder i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse i Aalborg at have sat sig i besiddelse af i alt ca. 380 gram ecstasy og/eller MDMA og en betydelig mængde særlig farligt euforiserende stof i form af ca. 3.800 gram amfetamin, som Tiltalte 4 og Tiltalte 3 havde købt via internettet, og som fra udlandet ad 5 gange blev sendt via postforsendelser stilet til Tiltalte 2 på Adresse 1 i Aalborg og herefter videreoverdraget i blandt andet Nordjylland, alt under følgende omstændigheder:
Henholdsvis den 26. februar, den 6. marts, den 19. marts, den 21. april og den 13. maj 2020 hentede Tiltalte 2 i SuperBrugsen, Vejgaard Bymidte 10 i Aalborg postforsendelserne indeholdende de nævnte ca. 380 gram ecstasy og/eller MDMA og ca. 3.800 gram amfetamin, som han og Tiltalte 5 håndterede blandt andet ved,
at Tiltalte 2 og Tiltalte 5 videreoverdrog en væsentlig del af de nævnte eufo-
riserende stoffer til Tiltalte 4 og Tiltalte 3, som herefter overdrog de euforiserende stoffer videre at Tiltalte 2 og Tiltalte 5 i tidsrummet fra den 26. februar 2020 til april 2020 hos Tiltalte 1 på adressen Adresse 2 i Aalborg opbevarede i alt ca. 300 gram amfetamin, som de i løbet af det nævnte tidsrum videreoverdrog eller foranledigede videreoverdraget og at Tiltalte 2 den 29. april 2020 ca. kl. 20.00 i Adresse 3 i Aalborg med hen-blik på videreoverdragelse var i besiddelse af ca. 60,94 gram af den om-handlede mængde amfetamin.
2. (3.)
Tiltalte 1
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stof-fer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29, jf. dagæl-dende liste B, nr. 16, ved i tidsrummet fra den 26. februar 2020 til april 2020 på Adresse 2 i Aalborg at have tilladt opbevaret i alt ca. 300 gram amfetamin med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, af hvilken mængde amfetamin han den 14. marts 2020 videreoverdrog ca. 10 gram til en uidentificeret person.
3. (1.)
Alle de tiltalte
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiseren-de stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29
side 3
og nr. 189, jf. dagældende liste B, nr. 16, og nr. 131, jf. straffelovens § 21, ved den 9. juni 2020 i Aalborg med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse at have forsøgt at sætte sig i besiddelse af 1080 ecstasy-tabletter og en betydelig mængde særlig farligt euforiserende stof i form af ca. 4.210 gram amfetamin, som Tiltalte 4 og Tiltalte 3 forud for den 9. juni 2020 havde købt via internettet, og som blev sendt fra udlandet fordelt i to postforsendelser, der begge var stilet til Tiltalte 2 på Adresse 1 i Aalborg, alt under følgen-de nærmere omstændigheder:
Den 9. juni 2020 ca. kl. 13.35 afhentede Tiltalte 2 og Tiltalte 5 i SuperBrugsen, Vejgaard Bymidte 10 i Aalborg de to postforsendelser, som de antog indeholdt de nævnte euforiserende stoffer, der imidlertid dagen forinden var blevet beslaglagt af politiet.
Herefter ventede Tiltalte 2 og Tiltalte 5 i Adresse 3 i Aalborg, indtil Tiltalte 2 ca. kl. 13.50 blev hentet af Tiltalte 1 i varebil med henblik på, at Tiltalte 2 og Tiltalte 1 skulle videreoverdrage postforsendelserne til Tiltalte 4 og Tiltalte 3 på adressen Adresse 4 i Aalborg, hvilket imidlertid mislyk-kedes, idet Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 5 alle blev anholdt.
4.
Tiltalte 1
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 9. juni 2020 om eftermiddagen på Adresse 2 i Aalborg at have været i besiddelse af ca. 2,14 gram hash til eget brug.
5.
Tiltalte 3
lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, ved den 29. juni 2020 om eftermiddagen på Adresse 4 i Aalborg til eget brug at have været i besiddelse af 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter Nandrobolin i alt svarende til 8 dopingenheder samt 30 tabletter in-deholdende Altamofen og 30 tabletter indeholdende Promifen i alt svarende til 60 dopingenheder.
6. (7.)
Tiltalte 2
side 4
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. l, ved den 29. april 2020 ca. kl. 20.00 i Adresse 3 i Aalborg at have været i besiddelse af ca. 44,17 gram hash med henblik på videreoverdragelse.
7. (8.-10.)
Tiltalte 2
færdselslovens § 118, stk. l, nr. l , jf. § 67, stk. l, ved den 17. april 2020 ca. kl. 22.55 at have ført personbil med Reg. nr. ad Kors-gade i Aalborg, selv om køretøjet ikke var i lovlig stand, idet tre af køretøjets dæk var nedslidte.
8. (12.)
Tiltalte 3
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiseren-de stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29, jf. dagældende liste B, nr. 16, ved den 26. juni 2020 i Nordjylland med hen-blik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt ve-derlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder i forening og ef-ter forudgående aftale eller fælles forståelse med Vidne 1 og Person 1 at have sat sig i besiddelse af en betydelig mængde særlig farligt euforiserende stof i form af ca. 2 kilo amfetamin, idet Person 1 den nævnte dag i Frederikshavn modtog en postforsendelse indeholdende amfetaminen, som Vidne 1 samme dag efter aftale med tiltalte afhentede og herefter fragtede til Aalborg-området med henblik på videreoverdragelse,
9. (13.)
Tiltalte 3
lov om euforiserende stoffer § 3 stk. 1, jf. 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste E, nr. 2, ved den 14. april 2020 via International Postcenter, Kystvejen 26 i Kastrup i en for-sendelse fra Storbritannien stilet til Person 1 på Adresse 5 i Frederikshavn med henblik på videreoverdragelse at ha-ve indført 4370 Xanax-piller (Alprazolam), hvilke piller imidlertid blev be-slaglagt af Toldstyrelsen.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at:
Tiltalte 1 idømmes fængsel i 5 år,
side 5
Tiltalte 2 idømmes fængsel i 7 år,
Tiltalte 3 idømmes fængsel i 9 år, Tiltalte 4 idømmes fængsel i 6 år og Tiltalte 5 idømmes fængsel i 6 år.
Anklagemyndigheden har i forhold til Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 efter sin endelige påstand i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, påstået konfiskation af ca. 60,94 gram amfetamin (forhold 1).
Anklagemyndigheden hari forhold til alle de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nedlagt påstand om konfiskation af 1.080 ecstasy-tabletter og ca. 4.210 gram amfetamin (forhold 3).
Anklagemyndigheden har i forhold til Tiltalte 1 i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, nedlagt påstand om konfiskation af ca. 2,14 gram hash, tre pøl-semandsposer samt en digitalvægt af mærket Myco (forhold 4).
Anklagemyndigheden har i forhold til Tiltalte 3 i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, nedlagt påstand om konfiskation af 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter Nandrobolin, 30 tabletter indeholdende Alta-mofen samt 30 tabletter indeholdende Promifen (forhold 5) samt 4.370 Xa-nax-piller (Alprazolam) (forhold 9).
Anklagemyndigheden har endelig i forhold til Tiltalte 2 i medfør af straffelovens 75, stk. 2, nedlagt påstand om konfiskation af ca. 44,17 gram hash, en digitalvægt samt ca. 400 pølsemandsposer (forhold 6).
Tiltalte 1 har erkendt sig delvist skyldig i forhold 2, idet han har erkendt at have tilladt 300 gram amfetamin opbevaret hos sig, men har nægtet sig skyldig i heraf at have videreoverdraget 10 gram. Han har nægtet sig skyldig i forhold 3 og erkendt sig skyldig i forhold 4.
Tiltalte 2 har erkendt sig delvis skyldig i forhold 1, idet han har erkendt at have været i besiddelse af 60,94 gram amfetamin, delvist med hen-blik på videreoverdragelse. Han har nægtet sig skyldig i forhold 3. Han har erkendt sig delvist skyldig i forhold 6, idet der var tale om besiddelse af den anførte mængde hash med henblik på eget brug. Endelig har han erkendt sig skyldig i forhold 7.
Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 3, 8 og 9. Han har erkendt sig skyldig i forhold 5.
Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3.
Tiltalte 5 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3.
side 6
De tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstandene.
Sagens oplysninger
Under sagen er der afgivet forklaringer af de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 4 og Tiltalte 5. Sidstnævntes forklaring fra grundlovsforhøret den 10. juni 2020 blev i den forbindelse læst op. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har ikke ønsket at udtale sig under sagen. Der er afgivet vidneforklaringer af politiassistent Vidne 2 og polititjenestemand Politinummer. Sidstnævnte forklaring er afgivet for lukke-de døre. Der er endvidere afgivet vidneforklaringer af IT-ingeniør Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 1.
Forklaringerne gengives ikke i denne dom.
Personlige forhold
Tiltalte 1 Tiltalte 1 er fire gange tidligere straffet for overtrædelse af lov om eufori-serende stoffer, senest ved
udenretlig bødevedtagelse den 25. november 2019.
Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af 22. april 2021 vedrørende Tiltalte 1, hvoraf fremgår, at han er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Forsvareren har ikke haft spørgsmål til Tiltalte 1's personlige forhold, idet der er henvist til det anførte i personundersøgelsen.
Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2020.
Tiltalte 2 Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet.
Forsvareren har ikke haft spørgsmål til Tiltalte 2's personlige for-hold.
Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2020.
Tiltalte 3 Tiltalte 3 er tidligere straffet, bl.a. ved:
dom af 10. august 2017 med fængsel i 14 dage, betinget, for overtrædelse af bl.a. lovgivningen om euforiserende stoffer, og dom af 17. april 2019 med fængsel i 1 år for overtrædelse af bl.a. straffe-lovens § 191 og lovgivningen om euforiserende stoffer og forbud mod visse dopingmidler. Prøveløsladt den 19. december 2019 med en reststraf
side 7
på 163 dage og prøvetid til 19. december 2021.
Forsvareren har ikke haft spørgsmål til Tiltalte 3's personlige forhold.
Tiltalte 3 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29. juni 2020.
Tiltalte 4 Tiltalte 4 er ikke relevant straffet.
Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af 25. maj 2021 vedrørende Tiltalte 4, hvoraf fremgår, at hun er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Forsvareren har ikke haft spørgsmål til Tiltalte 4's person-lige forhold, idet der er henvist til det anførte i personundersøgelsen.
Tiltalte 4 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 7. juli 2020.
Tiltalte 5 Tiltalte 5 er tidligere straffet bl.a. ved:
dom af 30. september 2020 bl.a. med fængsel i 60 dage bl.a. for overtræ-
delse af lovgivningen om euforiserende stoffer,
Kriminalforsorgen har i udtalelse af 31. oktober 2019 i forbindelse med en anden sag anbefalet, at der indhentes en mentalundersøgelse.
Af retspsykiatrisk erklæring af 23. februar 2021 afgivet af ledende Overlæge fremgår bl.a.:
"... Konklusion
Tiltalte 5 findes herefter uden tegn til organisk hjer-nelidelse eller dementiel tilstand. Der er ingen mistanke om sygdomme indenfor den epileptiforme sygdomskategori.
Han findes begavet i den nedre del ved IQ testning i 2017 med en score på 80 og således udenfor normalområdet.
Han fremtræder ikke umiddelbart med alvorlige kognitive forstyrrelser såsom udtalt koncentrationsforstyrrelse under undersøgelsen.
Han er lidende af afhængighedssyndrom med misbrug af primært cen-tralstimulantia, men har tidligere også haft overforbrug af såvel alkohol
side 8
som cannabis, men ses afholdende i beskyttet miljø.
Det er sandsynligt, at han var påvirket i perioden for de påsigtede for-hold, men i hvilket omfang er uklart, men der er ikke mistanke om, at der har foreligget en deraf patalogisk rustilstand.
Han er født og opvokset hos gifte, stadig samlevende forældre sammen med sine tre yngre søskende. Opvæksten var angiveligt ukompliceret, om end der har været stor uenighed mellem forældrene i forhold til op-dragelsen af ham. Dette har resulteret i, at moderen nu ikke længere har kontakt med ham, mens faderen besøger og har kontakt med ham regelmæssigt.
Han har gennemført skolegang frem til ca. 8.-9. klasse, hvor han som 15-årig begyndte at udeblive fra undervisning. Han har derfor ikke af-sluttet afgangsprøverne.
Han har efterfølgende de sidste 5 år været forsøgt anbragt på forskelli-ge opholdssteder med udredning på Institution, hvor man har konstateret generel udviklingsforstyrrelse, der først er diagnosticeret i 15 års alderen. Man har ikke opstillet behandlingstiltag udover at anbe-fale forskellige pædagogiske rammer, der kan sikre hans videre udvik-ling.
Han er efterfølgende placeret i egen lejlighed, hvor han har boet for-skellige steder. Han har ernæret sig på uddannelseshjælp med forskelli-ge bijobs.
Der er ved de forskellige undersøgelser og kontakt til det psykiatriske behandlingssystem ikke på noget tidspunkt, ligesom det ej heller er til-fældet ved aktuelle mentalundersøgelse, fundet tegn på symptomer in-denfor de psykotiske formkreds såsom hallucinationer, paranoide ideer eller andre former for vrangforestillinger.
Der er ikke mistanke om sygdomme indenfor den affektive formkreds med hverken tristhed eller opstemthedsperioder.
Man har mistanke om, at han er på vej til udvikling af en forstyrret per-sonlighedsstruktur, primært i antisocial retning, idet han kun giver ud-tryk for at interessere sig for lystbetonet beskæftigelse og adfærd. Han tager afstand fra regler og rammer, men giver dog også udtryk for, at han efter en evt. afsoning gerne vil have et mere almindeligt liv og evt. gennemføre misbrugsbehandling og 9. klasse afgangsprøve.
Man finder således ikke Tiltalte 5 med tegn på sindssygdom eller i en tilstand svarende hertil hverken før, på eller efter tidspunkterne for de påsigtede handlinger og derfor ikke tilhørende den
side 9
i straffelovens § 16, hverken stk. 1 eller 2, omtalte personkreds.
Man må til gengæld - på baggrund af svækkede åndsevner og den for-mentlig forstyrrede udvikling i personlighedsstrukturen - henføre ham til straffelovens § 69 omtalte personkreds, men der findes ikke umid-delbart behandlingstiltag indenfor det psykiatriske område, der vil kun-ne ændre på dette, og man kan derfor ikke, i fald han kendes skyldig, til forebyggelse af ligeartet eller anden kriminalitet, anbefale psykiatrisk behandling som mere formålstjenlig end straf som forskyldt.
Man kan anbefale, at en evt. afsoning indledes på Anstalten ved Herst-edvester.
Ved evt. kombinationsdom, prøveløsladelse etc. anbefales vilkår om lægeligt ledet misbrugsbehandling. ..."
Tiltalte 5 har om sine personlige forhold bl.a. forklaret, at hans far og morforældre har besøgt ham i fængslet. Han har en god støtte fra sin familie.
Tiltalte 5 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. juni 2020.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Forhold 3 Der blev den 9. juni 2020 af politiet efter en anmeldelse fra Europol beslag-lagt to pakker med to poser hundefoder indeholdende i alt 4.220,69 gram amfetamin og 418,75 gram ecstasy. Afsenderen var anført som en person i en tysk by tæt ved grænsen til Holland. Modtageren var anført som ”Tiltalte 2,Adresse 1 9000 Aalborg, Denmark", og afhentningsstedet var SuperBrugsen i Vejgaard.
Efter politiassistent Vidne 2's forklaring lægges til grund, at de eufori-serende stoffer blev fjernet og erstattet af andet hundefoder samt noget spo-ringsudstyr, hvorefter disse pakker forgæves blev forsøgt leveret på den an-førte adresse, hvorefter de af PostNord blev afleveret på posthuset Super-Brugsen i Vejgaard.
Den 9. juni 2020 gik Tiltalte 2 sammen med Tiltalte 5 til SuperBrugsen i Vejgaard, hvor Tiltalte 2 med en sportstaske over skulderen gik til posthuset, hvor han ca. kl. 13.35 fik udle-veret pakkerne, mens Tiltalte 5 var inde i købmandsbutik-ken. De to unge mænd fulgtes herefter hjem mod deres bopæl i Adresse 3.
Efter forklaringerne afgivet af Tiltalte 1, Tiltalte 5 og
side 10
af polititjenestemand Politinummer, lægger retten til grund, at Tiltalte 2 og Tiltalte 5 udenfor deres opgang stod og ventede på Tiltalte 1, der kom i sin arbejdsgivers varebil, idet han forinden tele-fonisk havde indvilget i at give Tiltalte 2 et lift til Tiltalte 3's lejlighed på Adresse 4 på den såkaldte ”Eternitgrund” for at aflevere pakken.
Det lægges efter forklaringen afgivet af Tiltalte 1 til grund, at han vidste, at Tiltalte 2 solgte amfetamin, idet han bl.a. havde givet tilladelse til, at Tiltalte 2 opbevarede i alt tre pakker a 100 gram amfetamin i hans fryser i en periode på nogle måneder først på året 2020, hvor Tiltalte 2 boede hos ham, ligesom han havde givet tilladelse til, at der ske-te salg derfra.
Han har også forklaret, at han i den forbindelse også udlånte sin bil til Tiltalte 2. Det lægges videre til grund efter samme for-klaring, at Tiltalte 1 vidste, at Tiltalte 2 hentede nye pakker med amfetamin hos Tiltalte 3. Endelig må det efter forkla-ringen lægges til grund, at han godt vidste, at den pakke, som Tiltalte 2 i telefonen oplyste, at han skulle aflevere ved Tiltalte 3, formentligt indeholdt stoffer.
Tiltalte 1 har endvidere forklaret, at han af Tiltalte 2 blev spurgt, om Tiltalte 5 kunne komme med i bilen, hvilket han afslog, idet der ikke var plads i bilen til Tiltalte 5.
At det var hensigten, at Tiltalte 5 skulle med i bilen og afleve-re pakkerne hos Tiltalte 3, støttes af sms’en, som Tiltalte 2 sendte til Tiltalte 4 den 9. juni 2020 kl. 13.06 med teksten ”Klar til at få besøg af mig og Tiltalte 5?” , hvilket hun be-kræftede i flere efterfølgende sms’er. Tiltalte 4 har herom forklaret, at det var Tiltalte 3, der havde bedt hende lukke dem ind.
Hun har forklaret, at hun ikke vidste, hvorfor hun skulle lukke dem ind. Dette modsiges dog af de sms’er, som hun sendte til sin veninde Person 2 den 10. juni 2020 kl. 14.31 og kl. 14.32 om anholdelsen af Tiltalte 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 1 dagen forinden, hvoraf fremgår: ”De var bare på det forkert sted på det forkerte tidspunkt” , og ”Altså, Tiltalte 1 vidste jo godt hvad han skulle køre med” .
Hertil kommer, at Tiltalte 4 har forklaret, at hun havde boet sammen med Tiltalte 3 i ca. et halvt år forud for deres anholdelser, og at hun har erkendt, at hun tidligere har taget stoffer, og at hun på et tidspunkt var blevet kontaktet af nogen, som ønskede at købe hash, hvorfor hun havde henvist dem til Tiltalte 5, som hun vid-ste solgte hash.
Hun har endvidere forklaret, at hun har accepteret, at Tiltalte 3 anvendte hendes bankkonto, telefon og NemID, uden at hun tjekkede dette nærmere. Det må i den forbindelse lægges til grund, at Tiltalte 3 har anvendt hendes bankkonto som led i køb af euforiserende stoffer over internettet, ligesom der på hendes telefon under noterne var et narkoregnskab, der blev slettet den 9. juni ca. kl. 14.40, under
side 11
en time efter anholdelsen af Tiltalte 2, Tiltalte 5 og Tiltalte 1. Herom har Tiltalte 4 forklaret, at det måtte være Tiltalte 3's note. Endelig må det lægges til grund, at hun i det væsentlige ikke bidrog til husstandens økonomi.
Herefter, og herunder henset til, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 ikke har ønsket at udtale sig under sagen, finder retten det be-vist, at de tiltalte er skyldige efter tiltalen i forhold 3.
Forhold 1 og 2 Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der fra personer i tre tyske byer tæt ved grænsen til Holland indenfor en radius på 25 km udover pakkerne som nævnt i forhold 3 forud herfor blev afsendt fem pakker med samme modtager og afhentningssted. Afhentningsdatoerne var den 26. februar 2020 kl. 14.43, 6. marts 2020 kl. 19.13, 19. marts 2020 kl. 13.11, 21. april 2020 kl. 14.31 og 13. maj 2020 kl. 13.45.
Det fremgår videre, at der fra Tiltalte 4's bankkonto i Jys-ke Bank blev overført 2.200 kr. den 3. februar 2020 til ”Konto nr.” , der var en konto i Andelskassen Fælleskassen beliggende på adressen Bern-hard Bangs Alle 27, 2000 Frederiksberg tilhørende Virksomhed ApS 1 med binav-net Virksomhed ApS 2.
Samme konto blev på Tiltalte 4's bankkonto efterfølgende benævnt ”Btc” , og dertil blev der den 2. marts 2020 overført 3.600 kr., den 16. marts 2020 2.400 kr., den 6. april 2020 3.000 kr., den 1. maj 2020 7.000 kr. og den 2. juni 2020 4.500 kr. Tiltalte 4 har forklaret, at ”Btc” kunne være en forkortelse for Bitcoin, og at det måtte have været Tiltalte 3, der hav-de anvendt hendes konto i den forbindelse.
Hun har videre forklaret, at hun nu ved, at der blev oprettet en Bitcoinkonto i hendes navn.
Det fremgår af sagens oplysninger, at der til Tiltalte 4's bankkonto af Tiltalte 3 den 3. februar 2020 blev overført 2.200 kr., og af den samme den 2. marts 2020 blev overført 2.800 kr., den 16. marts 2020 af ”Person 3” blev overført 2.400 kr., den 1. maj 2020 af Tiltalte 3 blev overført 4.100 kr. og samme dag af en ukendt 2.900 kr. samt den 2. juni 2020 af Tiltalte 3 blev overført 4.500 kr.
Det fremgår videre af sagens oplysninger, at der i navnet Tiltalte 4 fra E-mailadresse 1” til E-mailadresse 2” , den 2. februar 2020 blev korresponderet om køb af Bitcoins for 2.200 kr. og den 3. juni 2020 om yderligere køb af Bitco-ins med Bitcoin-adressen ” IP adresse” . Denne adresse er nærmere undersøgt af Vidne 3 fra NC3, National Cybercrime Center under Rigspolitiet.
Det lægges efter hans forklaring til grund, at Bitcoin-adressen var fra Luno.com, og at der derfra blev modtaget en transaktionshistorik, hvoraf bl.a. fremgår, at der fra Luno-kontoen den 20. februar 2020 blev overført 447,06 Euro, den 29. februar 2020 blev der overført 461,74 Euro, den 16. marts 2020 309,42 Euro, den 6.
side 12
april 2020 822,15 Euro, den 1. maj 2020 893,84 Euro og den 31. maj 2020 3.232,17 Euro. Han kunne ikke finde frem til, hvem der havde modtaget be-løbene, men han havde fundet, at den sidste overførsel var sendt via ”Empire Market” , der var kendt for salg af euforiserende stoffer som en del af det ”mørke” internet, ligesom der vedrørende nogle transaktioner var forbindelse til ”districtten” , der var en forhandler af bl.a. euforiserende stoffer også på det ”mørke” internet.
Det fremgår af en mail fra E-mailadresse 1” til et in-kassofirma, at dette firma den 11. juni 2020 blev oplyst om, at den nye mai-ladresse var ”E-mailadresse 3” . På denne baggrund lægger ret-ten til grund, at E-mailadresse 1” var Tiltalte 3's, ligesom det fremgår af en mail af 13. november 2018, at han tillige har anvendt E-mailadresse 4” .
Ved udlæsning af den sidstnævnte mailadresse fremgår, at der blev udbudt bl.a. MDMA fra hollandsk laboratorium med angivelse af Wickr-adressen ”Profilnavn 1” . Det fremgår endvidere heraf, at Tiltalte 3 havde en konto, dvs. en såkaldt Wallet, hos Luno.com, hvorfra han erhverve-de Bitcoins.
Tiltalte 1 har som nævnt under forhold 1 erkendt, at han lod Tiltalte 2 opbevare 300 gram amfetamin i sin fryser ad tre omgange, og han har videre forklaret, at Tiltalte 2 hentede denne amfetamin hos Tiltalte 3, der blev kaldt ”CH” . Det fremgår af sms af 26. februar 2020, at Tiltalte 2 skrev til Tiltalte 1: ” Må jeg lig-ge noget i din fryser?” , at Tiltalte 2 den 6. marts 2020 skrev til Tiltalte 1: ”Har lagt 100 ved dig” , ligesom han til den samme den 20. marts 2020 skrev, ”der ligger forresten 100 i fryseren” . Dette var i tidsmæs-sig sammenhæng med, at de tre første pakker blev afhentet i SuperBrugsen Vejgaard.
Tiltalte 1 har også forklaret, at det var på tale, at han skulle overdrage 10 gram amfetamin til en person, men at det ikke blev til noget, og at han sagde til Tiltalte 2, at han ikke ønskede at deltage på denne måde. Dette støttes af en sms-korrespondance mellem de to.
Tiltalte 1 har også forkla-ret, at han havde set, at Tiltalte 2 ankom i bil sammen med Tiltalte 5 nogle gange, når Tiltalte 2 skulle ind at hente amfetamin fra fryseren, ligesom han har forklaret, at Tiltalte 5 i hvert fald en gang hentede amfetamin i fryseren, fordi Tiltalte 2 selv var forhindret heri.
Dette støttes af Tiltalte 2's sms af 28. april 2020 til Tiltalte 1: ”Kan Tiltalte 5 komme forbi og hente det der er ved dig?” .
Det fremgår af sagens oplysninger, at Tiltalte 2 den 29. april 2020 af politiet blev fundet i besiddelse af 60,94 gram amfetamin, og at der på hans mobiltelefon under Wickr-profilen ”Profilnavn 2” blev fundet flere korrespondancer om salg af amfetamin, ligesom der i en note på telefonen
side 13
blev fundet et narkoregnskab.
Tiltalte 3 og Tiltalte 2 har ikke ønsket at udtale sig under sagen.
Med disse bemærkninger finder retten det bevist, at Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 er skyldige efter tiltalen i forhold 1, i hvert fald med hensyn til 360,94 gram amfetamin. Retten finder således ikke grundlag for at fastsætte arten og mængderne af de i pakkerne modtagne euforiserende stoffer alene ud fra en forholdsmæssig beregning af pakkernes vægt og henset til indholdet af den seneste pakke.
Retten finder det endvidere bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i forhold 2 med den begrænsning, at han frifindes for videreoverdragelse af 10 gram af den nævnte mængde amfetamin.
Forhold 4 Tiltalte 1 har uden forbehold erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståel-sen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.
Forhold 5 Tiltalte 3 har uden forbehold erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.
Forhold 6 Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig i at have besiddet den omhandle-de mængde hash til eget brug. Henset til hashmængden og henset til, at tiltal-te i øvrigt er fundet skyldig i besiddelse med henblik på overdragelse af andre euforiserende stoffer, finder retten det bevist, at også hashen blev besiddet med henblik på videreoverdragelse. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.
Forhold 7 Tiltalte 2 har uden forbehold erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor be-vist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.
Forhold 8 Person 1 og Vidne 1 blev under en tilståelsessag fundet skyldige i ved den 26. juni 2020 med henblik på videreoverdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder i forening og for Vidne 1's vedkom-mende efter forudgående aftale eller fælles forståelse efter aftale med en medgerningsmand at have sat sig i besiddelse af ca. 2 kg amfetamin, som he-
side 14
refter helt eller delvist blev videreoverdraget.
Vidne 1 har forklaret, at han og Tiltalte 3 har været kammerater i mange år. Derudover har han haft en påfaldende dårlig hukommelse om, hvem der bad ham hente 2 kg amfetamin hos Person 1 i Frederikshavn, og hvem han afleverede det til, men han har forkla-ret, at det i hvert fald ikke var Tiltalte 3. Han har videre forklaret, at Wickr-profilen ”Profilnavn 3” måske var hans, og at han an-vendte ”Navn 1” som en del af sit SnapChat-navn, men at han ikke kunne huske noget fra den periode. Han kunne endvidere ikke i dag genkende Wickr-profilen ”Profilnavn 4” .
Det fremgår af en mail sendt den 6. februar 2020 kl. 16.58 til E-mailadresse 5” fra E-mailadresse 1” , der som det fremgår af det anførte under forhold 1 og 2, tilhørte Tiltalte 3, at han havde sendt nogle Bitcoins, og oplyste, at ”Person 1 Adresse 5 9900 Frederikshavn Denmark” nu havde fået en postkasse. Det fremgår endvidere af en mail af 14. maj 2020 kl. 11.08 fra samme afsender til samme adressat, at han havde en person til at hjælpe sig med at sælge amfetamin og MDMA, der havde E-mailadresse 6” eller noget lignende.
I forbindelse med udlæsning af Tiltalte 3's iPhone var der den 25. og 26. juni 2020 en korrespondance på Wickr mellem “Profilnavn 4” og brugeren med navnet “Profilnavn 3” .
Det fremgår heraf bl.a., at “Profilnavn 3” den 25. juni kl. 13.04 skrev til ”Profilnavn 4” : ”Ja så den skal afhentes i morgen” , og samme dag kl. 15.57 skrev: ”Skal jeg bare kom-me hjem til dig med det efter så deler vi det op?” , og den 26. juni 2020 kl. 14.10: ”Det er kommet i 1 pose” og ”Altså 2kg i 1” . “Profilnavn 3” har endvidere den 26. juni kl. 15.02 skrevet ”Adresse 6” til ”Profilnavn 4” , ligesom der samme dag kl. 17.02 af “Profilnavn 3” til ”Profilnavn 4” blev skrevet ”Navn 2” .
Vidne 1 har forklaret, at han har boet på den an-førte adresse, og at hans kæreste havde det navn.
Retten finder det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at Wickr-profilen “Profilnavn 3” var Vidne 1's, og at profilen ”Profilnavn 4” var Tiltalte 3's.
Herefter lægger retten til grund, at det var Tiltalte 3, der fik Vidne 1 til at hente ca. 2 kg amfetamin hos Person 1 i Frederikshavn.
Med disse bemærkninger finder retten Tiltalte 3 skyldig ef-ter tiltalen i forhold 8.
Forhold 9 Det fremgår af indberetning af 19. juni 2020 fra Toldstyrelsen, at en forsen-
side 15
delse stilet til Person 1 i Frederikshavn, der blev beslaglagt den 14. april 2020 i Internationalt Postcenter i Kastrup, indeholdt 4.370 stk. Al-prazolam-tabletter. Der har ikke under sagen været bevisførelse om tabletter-nes kemiske indhold. Henset til Tiltalte 3's benægtelse, fin-der retten ikke, at der er ført det fornødne bevis for, at tabletterne har haft det anførte indhold. Allerede derfor frifindes Tiltalte 3 i dette forhold.
Straffen fastsættes for Tiltalte 1 til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 og 189, jf. til dels straffelovens § 21 samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.
Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at Tiltalte 1 er fun-det skyldig i forhold 2 og 3, der i alt angår ca. 4,5 kg amfetamin og godt 1.000 ecstasy-tabletter. Der er tillige lagt vægt på den underordnede rolle som medhjælper, han har haft ved at stille fryser, hus og bil til rådighed samt ved at have ageret chauffør i forbindelse med Tiltalte 2's videre-distribution af de euforiserende stoffer.
Tiltalte 1 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden vedrø-rende 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter (forhold 3) samt 2,14 gram hash, tre pølsemandsposer og en digitalvægt af mærket Myco (forhold 4). Retten tager herefter konfiskationspåstanden til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Straffen fastsættes for Tiltalte 2 til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 og 189, jf. til dels straffelo-vens § 21 samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 67, stk. 1.
Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at Tiltalte 2 er fundet skyldig i forhold 1 og 3, der i alt angår godt 4,5 kg amfetamin og godt 1.000 ecstasy-tabletter. Der er tillige lagt vægt på, at han har haft en væsentlig og aktiv rolle, herunder som medhjælper for Tiltalte 3 ved videreoverdragelsen af amfetamin og ecstasy, der var importeret fra udlandet.
Tiltalte 2 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden vedrørende 60,94 gram amfetamin (forhold 1), 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter (forhold 3) samt 44,17 gram hash, en digitalvægt og 400 pølsemandsposer (forhold 6). Retten tager herefter konfiskationspåstan-
side 16
den til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Straffen fastsættes for Tiltalte 3 til fængsel i 7 år, jf. straf-felovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 og 189, jf. til dels straffelovens § 21 samt lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1.
Straffen omfatter også reststraffen på 183 dage ved prøveløsladelsen den 19. december 2019, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.
Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på, at Tiltalte 3 er fundet skyldig i forhold 1, 3 og 8, der i alt angår godt 6,5 kg am-fetamin og godt 1.000 ecstasy-tabletter. Der er tillige lagt på, at han har væ-ret hovedmanden bag og således har haft en væsentlig og aktiv rolle som im-portør af disse euforiserende stoffer fra udlandet, og at forholdene er begået i prøvetiden for en prøveløsladelse fra en dom bl.a. for overtrædelse af straffe-lovens § 191.
Tiltalte 3 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspå-standen vedrørende 60,94 gram amfetamin (forhold 1), 4.210 gram amfeta-min og 1.080 ecstasy-tabletter (forhold 3) samt 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter Nandrobolin, 30 tabletter indeholdende Altamofen samt 30 tablet-ter indeholdende Promifen (forhold 5). Retten tager herefter konfiskationspå-standen til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Efter udfaldet af skyldvurderin-gen i forhold 9, tages konfiskationspåstanden vedrørende 4.370 Alprazolam-tabletter ikke til følge.
Straffen fastsættes for Tiltalte 4 til fængsel i 3 år, jf. straf-felovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 og 189, jf. til dels straffelovens § 21.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Tiltalte 4 er fundet skyldig i forhold 1 og 3, der i alt angår ca. 4,5 kg amfetamin og godt 1.000 ecstasy-tabletter. Der er tillige lagt vægt på, at hun med sine hjæl-pefunktioner ved bl.a. at stille sin bankkonto, telefon og NemID til rådighed for Tiltalte 3 samt ved i øvrigt at stå til rådighed for ham, f.eks. ved at assistere med overlevering af de euforiserende stoffer ved at åb-ne døren for hans underleverandører har muliggjort hans videredistribution af disse stoffer, om end hendes rolle har været af mere passiv og underordnet karakter.
Tiltalte 4 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspå-standen vedrørende 60,94 gram amfetamin (forhold 1), 4.210 gram amfeta-
side 17
min og 1.080 ecstasy-tabletter (forhold 3). Retten tager herefter konfiskati-onspåstanden til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte 5 må efter de lægelige oplysninger anses for om-fattet af den personkreds, der er nævnt i straffelovens § 69. Der findes dog ifølge samme oplysninger ikke umiddelbar behandlingstiltag indenfor det psy-kiatriske område, der vil kunne ændre på dette, hvorfor sådanne tiltag ikke kan anbefales som mere formålstjenlig end straf.
Retten finder herefter ikke, at der er grundlag for at fastsætte en anden rets-følge for denne tiltalte end straf.
Straffen for Tiltalte 5, der er en tillægsstraf til dommene af 18. august 2020 og 30. september 2020, fastsættes til fængsel i 2 år og 10 måneder, jf. jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, nugældende liste B, nr. 29 og 189, jf. til dels straffelovens § 21, jf. straffelovens § 89.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Tiltalte 5 er fundet skyldig i forhold 1 og 3, der i alt angår ca. 4,5 kg amfetamin og godt 1.000 ecstasy-tabletter. Der er tillige lagt vægt på, at han med sine hjæl-pefunktioner for Tiltalte 2, f.eks. ved at assistere med afhentning af de euforiserende stoffer, har muliggjort hans videredistribution af disse stoffer, om end hans rolle har været af mere passiv og underordnet karakter.
Tiltalte 5 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspå-standen vedrørende 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter (for-hold 3). Retten tager herefter konfiskationspåstanden til følge, jf. straffelo-vens § 75, stk. 2.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 3 år.
Hos tiltalte konfiskeres ca. 4.210 gram amfetamin, 1.080 ecstasy-tabletter, ca. 2,14 gram hash, tre pølsemandsposer samt en digitalvægt.
Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 5 år.
Hos tiltalte konfiskeres 60,94 gram amfetamin, ca. 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter samt 44,17 gram hash, en digitalvægt og 400 pølse-mandsposer
Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 7 år.
Hos tiltalte konfiskeres ca. 60,94 gram amfetamin, ca. 4.210 gram amfeta-
side 18
min, 1.080 ecstasy-tabletter, 4 ampuller hver indeholdende 1 milliliter Nand-robolin, 30 tabletter indeholdende Altamofen samt 30 tabletter indeholdende Promifen.
Tiltalte 4 skal straffes med fængsel i 3 år.
Hos tiltalte konfiskeres ca. 60,94 gram amfetamin, ca. 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter.
Tiltalte 5 skal straffes med fængsel i 2 år og 10 måneder.
Hos tiltalte konfiskeres ca. 4.210 gram amfetamin og 1.080 ecstasy-tabletter.
De tiltalte skal betale de sagsomkostninger, som vedrører dem hver især.
Dommer
