AM2023.09.18Ø

AM2023.09.18Ø Retten i Odenses 12. afdelings

DOM

Dato: 2. februar 2021 Rettens sagsnr.: 12-12055/2020 Politiets sagsnr.: 2300-70325-00024-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født marts 1966 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 26. november 2020.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 123, jf. § 89, ved den 27. maj 2020 i tidsrummet ca. mellem kl. 14.45 og kl. 14.50, i Østre Landsret, Albanigade 30, 2. i Odense, under anvendelse af den i situationen liggende trussel om vold at have truet Forurettede i anledning af hendes igangværende vidneforklaring for retten, idet han fra et tilstødende lokale fik øje på Forurettede og pegede direkte på hende.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

[FORKLARINGER UDELADT] Tiltalte er tidligere straffet af relevans for sagen ved Østre Landsrets ankedom af 26. juni 2007 med fængsel i 1 år og konfiskation for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 119, stk. 1 og 3 og § 266 b.

Østre Landsrets ankedom af 12. november 2014 med fængsel i 6 måneder og konfiskation for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 252, stk. 1, § 119, stk. 1 og våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 1.

Østre Landsrets ankedom af 31. januar 2017 med fængsel i 8 måneder for overtrædelse af straffelovens § 215, stk. 1, § 266 og § 119, stk. 1 samt knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, jf. dagældende våbenslovs § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, samt fællesstraf der tillige omfatter reststraffen på 2 måneder ved prøveløsladelsen af 5. juni 2015 i medfør af straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.

Retten i Odenses dom af 16. marts 2018 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a og § 123. Retten i Odenses dom af 11. januar 2019 uden tillægsstraf i medfør af straffelovens § 89 for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1.

Østre Landsrets ankedom af 28. maj 2020 idømt fængsel i 6 år efter straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, § 192a, stk. 1, nr 2., jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4 og 6, § 244, jf. § 247, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 266, våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, og fyrværkerilovens § 7, stk. 1, nr. 2, jf. § 2 stk 1, jf. fyrværkeribekendtgørelsens § 75, stk. 1, nr. 3, jf. § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 89.

Rettens begrundelse

og afgørelse Det kan efter tiltaltes og Vidne’s forklaringer lægges til grund, at han ikke var tilfreds med, hvad Forurettede som vidne var begyndt at forklare om i landsretten, og efter tiltaltes forklaring, at han mente, at hun også havde vidnet falsk i byretten.

Det kan efter Vidnes forklaring endvidere lægges til grund, at tiltalte inden lejligheden bød sig aktivt søgte at se ind i retssalen, hvor Forurettede var i gang med at afgive forklaring. Det kan endelig efter vidnernes forklaring lægges til grund, at tiltalte fra lytterummet efter en bevægelse pegede stift mod Forurettede med sin pegefinger, mens han samtidigt stirrede stift på hende.

Under disse omstændigheder er tiltaltes optræden efter en samlet bedømmelse en trussel omfattet af straffelovens § 123, hvorfor han er skyldig. Tiltalte er tidligere straffet for blandt andet vidnetrusler, personfarlig kriminalite og våbenbesiddelse. Nærværende vidnetrussel fremkom midt under vidnets afgivelse af forklaring under landsrettens behandling af en ankesag, hvor tiltalte endda var ført i lytterum.

Retten har svært ved at forestille sig mere skærpende omstændigheder, bortset fra trusler fremsat i retten under anvendelse af våben, hvilket er blevet besværliggjort af den generelle adgangskontrol. Tillægsstraffen fastsættes derfor til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 123, jf. straffelovens § 89.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 måneder som en tillægsstraf. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. :::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 4. afdelings

DOM

(landsdommerne Thomas Lohse, Morten Juul Nielsen (kst.) og Stine Fink Hansen (kst.) med domsmænd). Dato: 18. september 2023 Rettens sagsnr.: S-480-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født marts 1966, (advokat Klaus Ewald, besk.) Dom afsagt af Retten i Odense den 2. februar 2021 (12-12055/2020) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede og ”Vidne”, der er ansat i Kriminalforsorgen (…). Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke har vinket til Forurettede. Han har kun peget. Det er indlysende, at han blev placeret i lytterum, fordi Forurettede var utryg ved at afgive forklaring, mens han sad i retten.

Han var ærgerlig over, at Forurettede løj, men han erindrer ikke, at han kom med ukvemsord ude i lytterummet. Han erindrer heller ikke, at han gik rundt som en løve i et bur. Ca. fem minutter inde i Forurettedes forklaring var der knas med højtalerne. En retsbetjent gik ind i retten for at få styr på det. Han sad ned, da retsbetjenten kom tilbage. Men han rejste sig op, fordi der skulle trykkes på en knap.

Det var på det tidspunkt, at han mærkede, at nogen stirrede på ham, og han vendte sig og så Forurettede. Forurettede havde et upassende kropssprog. Hun nedstirrede ham. Hun havde store øjne og åben mund. Han blev overrasket over at se hende. Han pegede på Forurettede for ligesom at sige: ”Jeg har også set dig.” Han havde ingen intentioner om at gå ind til hende, og han erindrer ikke at være trådt et skridt frem.

Der var ingen, der gik ind foran ham. De havde øjenkontakt i et par sekunder. Han erindrer ikke, at han blev bedt om at sætte sig ned. Han og Forurettede havde på daværende tidspunkt ikke haft kontakt længe, og han havde ikke signaleret til nogen, at han ville have fat i hende. Han har haft udgang mange gange, og han har ikke forsøgt at opsøge Forurettede. De har ingen relation i dag.

Vidnet Forurettede har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke troede, at hun ville kunne afgive forklaring, hvis tiltalte sad der. Hun er bange for ham. Derfor bad hun om, at han blev sat i lytterum. Hun havde forklaret i et stykke tid, da der var én, der kom ind i retten, fordi der tekniske problemer. Det var nok en fejl, at døren ind til lytterummet stod åben. Hun så tiltalte.

Der var frit udsyn mellem dem. Tiltalte havde ryggen til hende. Hun bukkede sig ned for ikke at blive set, men han fik øje på hende, da hun rejste hovedet. Han gik frem mod hende, og han så meget sur ud. Han pegede mod hende. Han havde en frembrusende attitude. Hun kunne ikke høre det, men det virkede som om, at han sagde noget. Hun regnede ikke med, at der ville ske hende noget.

Det var jo også derfor, at politiet var med. Hun ved ikke, hvor længe de havde øjenkontakt. Hun nedstirrede ikke tiltalte. Hun overfortolkede ikke situationen. Tiltalte har banket hende flere gange, og hun ved godt, hvordan han ser ud, når han er sur. Hun kunne ikke se hans øjne, men hun kunne se hans ansigtsmimik. Hun rykkede sig tilbage i stolen. Tiltalte blev skubbet tilbage i rummet, og døren blev lukket.

Hun tror, at det dengang var nogle måneder siden, de havde set hinanden sidst. De har et barn sammen, og der var et anspændt forhold mellem dem. Det gjorde hende ekstra anspændt, at hun havde hørt, at tiltalte i arresten havde tilkendegivet, at han var ude efter hende. Hun er stadig nervøs for, hvad han kan finde på, men det er rigtigt, at hun ikke har anmeldt noget siden det, som foregik i landsretten.

Vidnet ”Vidne”, der er ansat med i Kriminalforsorgen (…), har supplerende forklaret blandt andet, at der var to døre mellem lytterummet og retten. Døren ind til selve lytterummet stod åben under hele episoden. Hun husker ikke, at det varede lang tid. Hun kunne se at hver gang, døren til retten blev åbnet, forsøgte tiltalte at kigge ind i retten. Hun stod halvt inde i lytterummet, da tiltalte så Forurettede.

Hun husker ikke, at han trådte ud af lytterummet. Tiltalte pegede stift og med strakt arm mod Forurettede. Der var ikke bevægelse i fingeren. Hun husker ikke, at han sagde noget eller at hans mund bevægede sig. Tiltaltes adfærd var ikke i orden. Han virkede sur og indebrændt. Det kom til udtryk, i det han sagde, og den måde han var på.

Hun husker ikke, om det var fordi, at han var uenig i det, som blev forklaret, men han var også irriteret over det med lyden. Hun opfattede det som en trussel, da han pegede mod Forurettede. De var rigtigt tæt på hinanden – måske 30 cm – da hun gik ind for ham. Hun husker ikke, om han selv trådte tilbage, eller hvor han havde sin anden arm.

Hun opfattede det ikke sådan, at tiltale blev overrasket over at se Forurettede. Hun så mod Forurettede for at se, hvad tiltalte pegede på. Forurettede virkede overrasket. Hun kan sagtens have overset det, hvis Forurettede nedstirrede tiltalte, og hun så kun Forurettede kortvarigt, inden tiltalte også så hende. Hun spurgte ikke ind til, hvorfor tiltalte pegede.

Hun husker ikke, om hun havde svært ved at få ham til at sætte sig ned bagefter. Personlige oplysninger Tiltalte er i forhold til de tidligere domme, som fremgår af byrettens dom, yderligere straffet ved Midt- og Vestsjællands Politi bødeforlæg af 14. juni 2023 med en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 10.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret bland andet, at han er pensionist og har bopæl i Odense. Han er i færd med at afsone dommen fra 2020.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet. Tiltalte er i betydeligt omfang straffet for personfarlig kriminalitet, herunder også for trusler og vidnetrusler.

I denne sag er truslerne fremsat mod tiltaltes tidligere samlever, og de er fremsat i landsretten og under hendes vidneforklaring i en sag, hvor han blandt andet var tiltalt at have vold øvet mod hende. Straffen findes på den baggrund – og i øvrigt henset til karakteren af de fremsatte trusler og den skærpelse af straffen for vidnetrusler, som er forudsat i lov nr. 141 af 28. februar 2018 – passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen, dog således at straffen i medfør af straffelovens § 89 alene fastsættes som en tillægstraf til den bøde, som er fastsat ved Midt- og Vestsjællands Politi bødeforlæg af 14. juni 2023.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.