226/2013

Sag 226/2013 (l. afdeling) Rigsadvokaten mod T2

HØJESTERETS DOM

afsagt mandag den 30. december 2013 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T\ (advokat Henrik Perregaard, beskikket) l tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 20. december 2012 og af Østre Landsrets 5. afdeling den 29. maj 2013. l pådømmelsen har deltaget fem dommere: Børge Dahl, Poul Søgaard, Jytte Scharling, Henrik Waaben og Oliver Talevski.

Påstande

Dommen er anket af TI og T2 med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anbringender

TI og T2 har anført, at røveriet ikke kan henføres under strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens§ 288, stk. 2, da der ikke var tale om et egentligt hjemmerøveri, men om et indbrud, der udviklede sig til et røveri. Der forelå ikke det fornødne forudgående forsæt til at begå vold i forbindelse med berigelsen. Det er betænke! igt at fastslå forsæt ud fra en do lus eventualis betragtning, idet dette vil indebære, at enhver listetyv, som overraskes og griber til vold, kan dømmes for et egen ti igt hjemmerøveri.

- 2 - Ved lovændringen i 2011 vedrørende egentlige hjemmerøverier blev det forudsat, at straffen skulle udmåles til det dobbelte af den straf, der ville være blevet fastsat før lovændringen. Et røveri af den foreliggende karakter ville før lovændringen have medført en straf lavere end fængsel i 2 år og 6 måneder.

Anklagemyndigheden har anført, at der efter landsrettens bevisvurdering ikke var tale om et indbrud, der udviklede sig til et røveri, men om et egentligt hjemmerøveri, som er omfattet af den tilføjelse til strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens§ 288, stk. 2, der blev indført i 20 IL Landsrettens bevisresultat må forstås således, at de tiltalte havde forsæt til et egentligt hjemmerøveri i form af dolus eventualis.

Der er ikke i forarbejderne tillovændringen be­ mærkninger om, at der kræves bevis for direkte forsæt eller sandsynlighedsforsæt til egentlige hjemmerøveri er.

Lovændringen i 20 Il indebærer, at der ved domfældelse for egentligt hjemmerøveri efter straffelovens§ 288, stk. 2, skal udmåles en straf på det dobbelte af, hvad straffen ville være udmålt til før lovændringen. 1 skærpende retning må der i denne sag lægges vægt på, at røve­ riet er begået af flere i forening, og at de tiltalte udøvede grov vold.

Det er anklagemyndighe­ dens opfattelse, at straffen forud for lovændringen ville være blevet fastsat til 2 til 2 ~ års fængsel. Da der foreligger omstændigheder, som isoleret set er skærpende, bør straffen fast­ sættes til fængsel i 5 år. Påstanden om skærpelse er nedlagt for at stille Højesteret frit.

Retsgru n d laget Ved lov nr. 760 af29.juni 2011, som trådte i kraft den L juli 2011, blev dertil den hidtidige opregning af strafskærpende omstændigheder i straffelovens § 288, stk. 2, tilføjet ordene "el­ ler fordi gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem for at begå røveri".

Om ændringen fremgår af punkt 3.1.2 og 3.2 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget (L 209, Folketingstidende A, 2010-2011, s. 3 ff.) bl.a.: "3.1 Gældende ret 3.1.2. Efter anmodning fraJustitsministeriet afgav Rigsadvokaten i oktober 2009 en re­ degørelse for strafniveauet i sager om røveri begået i private hjem. 1 redegørelsen angav

- 3 - Rigsadvokaten også sin opfattelse af, om der kunne være brug for yderligere initiativer med henblik på at sikre en skærpet strafferetlig vurdering på dette område.

Rigsadvokaten anførte, at den øgede opmærksomhed og den særlige indsats på området navnlig var rettet mod de egentlige hjemmerøverier-det vil sige røverier, hvor ger­ ningsmanden og offeret ikke har haft forudgående personlige relationer, hvor motivet må antages at være en fonnodning om værdier i offerets hjem, og hvor gerningsmanden er trængt ind i det private hjem, uanset at beboerne var hjemme.

Rigsadvokaten anførte endvidere, at Højesteret i en dom refereret i Ugeskrift for Rets­ væsen 2009, side 141 O, mere generelt havde udtalt, at indtrængen i privat hjem for at begå røveri er en selvstændig skærpende omstændighed, som må tillægges betydning ved fastsættelse af straffen.

Desuden anførte Rigsadvokaten, at det også i hovedparten af de øvrige sager om egentligt hjemmerøveri udtrykkeligt af retten blev anset som en skærpende omstændighed ved røveriet, at det var begået i privat hjem.

Den samlede gennemgang af de domme, der var omfattet af kategorien egentligt hjem­ merøveri, viste efter Rigsadvokatens opfattelse, at straffen lå i niveauet 2 år og 6 måne~ der til 3 års fængsel, når der ikke forelå særlig skærpende eller ronnildende omstændig­ heder.

For så vidt angår sagerne om røveri i privat hjem med motiv af hævn eller inddrivelse af påstået gæld eller lignende og sagerne om indbrud, som udvikler sig til et røveri, anførte Rigsadvokaten, at domstolene også i disse sager generelt ved straffastsættelsen lagde vægt på, at røveriet er begået i privat hjem.

På baggrund af sagernes forskellighed fandt Rigsadvokaten det imidlertid vanskeligt at udtale sig mere præcist om straffeniveauet i d isse sager.

Rigsadvokaten anførte, at den skærpede strafferetlige vurdering, som ligger i anklage­ myndighedens påstand om, at det skal anses som en s~lvstændig skærpende omstændig­ hed, at røveriet er begået i privat hjem, måtte anses for at have haft indflydelse på dom­ stolenes fastsættelse af straffen i skærpende retning.

Der kunne således siges at være sket en skærpelse af strafniveauet, navnlig i sagerne om de egentlige hjemmerøverier. Rigsadvokaten fandt endvidere, at der ved højesteretsdommen var fastlagt et vist~ strengt-strafniveau for egentlige hjemmerøverier, og at det var slået fast, at det skal an­ ses for en selvstændig skærpende omstændighed, at et røveri begås i et privat hjem.

På den baggrund fandt Rigsadvokaten ikke behov for yder) igere initiativer til sikring af en skærpet strafferetlig vurdering på området. Rigsadvokaten fandt dog, at det ville være nyttigt at følge strafudmålingen i sager om de egentlige hjemmerøverier i endnu en pe­ riode for derved at sikre fortsat opmærksomhed på området.

Justitsministeriet anmodede i overensstemmelse henned Rigsadvokaten om at udarbejde en fornyet udtalelse om straffene i sager om egentlige hjemmerøverier.

Rigsadvokaten iværksatte herefter en ny midlertidig underretnings-og forelæggelses­ ordning i sager om egent) ige hjemmerøverier og udarbejdede på den baggrund en ny re­ degørelse, der omfatter by-og landsretsdomme, hvor dommen er afsagt i perioden fra den l. juli 2009 til den l. juli 20 l O.

- 4 - Den samlede gennemgang af dommene viste efter Rigsadvokatens opfattelse, at normal­ straffen for egentlige hjemmerøverier fortsat ligger i niveauet 2 år og 6 måneder til 3 års fængsel. Straffastsættelsen i den enkelte sag vil dog -ligesom i andre straffesager-altid ske efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder i både skærpende og formildende retning.

Rigsadvokatens redegørelser er optrykt som bilag til dette lovforslag. 3. 2. Lov(orslagets udformning Regeringen ser med stor alvor på røverier begået i private hjem. Det skyldes, at der er tale om en forbrydelse, som i sagens natur kan udgøre en meget voldsom belastning for ofrene.

Et hjemmerøveri er således et endog særdeles groft angreb på den enkeltes ret til at kunne opholde sig sikkert og trygt i sit eget hjem. l overensstemmelse med den i pkt. l nævnte aftale mellem regeringsparterne, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne foreslås der med dette lovforslag en skærpelse af straffen for egentlige hjemmerøverier, hvilket vil sige røverier, hvor gerningsmanden og offeret ikke har haft forudgående personlige relationer, hvor motivet må antages at være en formodning om værdier i offerets hjem, og hvor gerningsmanden er trængt ind i det private hjem, uanset at beboerne var hjemme ur. de ovenfor nævnte redegørelser fra Rigsadvokaten}.

Det er hensigten med forslaget, at egentlige hjemmerøverier fremover som udgangs­ punkt skal anses for at være røveri af en sådan grov beskaffenhed, at forholdet henføres under strafskærpelsesreglen i straffelovens § 288, stk. 2, hvorefter strafferammen er fængsel i indtil l O år.

Det tilsigtes samtidig, at straffen i de pågældende sager forhøjes til det dobbelte i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, således at straffen som udgangspunkt vil være S års fængsel.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi­ ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel l O.

Der tilsigtes med forslaget ikke i øvrigt en skærpelse af straffen for røveri. Der henvises tillovforslagets § l, nr. 2." De specielle bemærkninger til bestemmelsen svarer til det, som er anført under punkt 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens hovedspørgsmål er, om det røveri, som TI og T2 er fundet skyldige i, er omfattet af straffelovens § 288, stk. 2. l bekræftende fald er spørgsmålet, hvad straffen skal udmåles til.

- 5 - Om straf for hjemmeroveri efter straffelovens § 288, stk. 2 Efter straffelovens § 288, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i l O år, når et røveri er af særlig grov beskaffenhed, herunder "fordi gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem for at begå røveri".

Det fremgår af forarbejderne, at det citerede led i straffelovens § 288, stk. 2, som udgangs­ punkt omfatter "egentlige hjemmerøverier", dvs. røverier, hvor gerningsmanden og offeret ikke har haft forudgående personlige relationer, hvor motivet må antages at være en formod­ ning om værdier i offerets hjem, og hvor gerningsmanden er trængt ind i det private hjem, uanset at beboerne var hjemme.

Uden for anvendelsesområdet falder indbrud, der udvikler sig til et røveri, og i øvrigt røverier i private hjem med motiv af hævn eller inddrivelse af påstået gæld eller lignende. l modsætning til et indbrud, der udvikler sig til et røveri, skal gerningsmanden ved et egentligt hjemmerøveri have forsæt til at begå røveri senest på det tidspunkt, hvor den pågældende er trængt ind i det private hjem.

Højesteret finder, at der ikke i ordlyden af straffelovens § 288, stk. 2, eller i forarbejderne er belæg for at antage, at der kræves bevis for forsæt i form af di­ rekte forsæt eller sandsynlighedsforsæt Er der fornødent bevismæssigt grundlag, er forsæt i form af dolus eventualis tilstrækkeligt.

Det fremgår af forarbejderne, at det tilsigtes, at straffen for et egentligt hjemmerøveri, der omfattes af straffelovens § 288, stk. 2, forhøjes til det dobbelte i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, således at straffen som udgangspunkt vil være fængsel i 5 år. 1 forarbejderne er det i den forbindelse på baggrund af to redegørelser fra Rigsadvokaten for­ udsat, at normalstraffen for egentlige hjemmerøverier da lå i niveauet 2 år og 6 måneder til 3 års fængsel.

Det anføres samtidig i forarbejderne, at fastsættelsen af straffen vil bero på dom­ stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den kon­ krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Forarbejderne må efter Højesterets opfattelse forstås således, at udgangspunktet er, at straffen for et egentligt hjemmerøveri, der er omfattet af straffelovens § 288, stk. 2, skal fastsættes til fængsel i 5 år. Udmålingen af straffen i det enkelte tilfælde må dog bero på en konkret vurde­ ring af samtlige omstændigheder i sagen. Det bemærkes herved, at Højesteret i dom af 1 O.

- 6 - marts 2009 (gengivet i UtR 2009 s. l 4 l O) har udtalt, at grovheden af egentlige hjemmerø­ verier kan variere meget betydeligt. Den konkrete sag- er der tale om et egentligt hjemmerøve ri? TI og T2 har anført, at røveriet ikke kan henføres under straffelovens§ 288, stk. 2, da der ikke var tale om et egentligt hjemmerøveri, men om et indbrud, der udviklede sig til et røveri.

Der forelå således ikke det fornødne forudgående forsæt til at begå vold i forbindelse med berigelsen. Højesteret kan i den foreliggende sag ikke efterprøve den konkret foretagne bevisbedømmelse vedrørende skyldspørgsmålet, j f. retsplejelovens § 933, stk. 2, sammenholdt med § 9 l 2, stk. l, nr. 4, modsætningsvis.

Højesteret kan imidlertid tage stilling til, om landsretten har anvendt forsætsbegrebet rigtigt, og om de faktiske omstændigheder, som er Jagt til grund af landsret­ ten, herunder vedrørende de tiltaltes subjektive forhold, kan begrunde, at der foreligger for­ sæt, jf. retsplejelovens § 933, stk. 2, sammenholdt med§ 912, stk. l, nr. 3.

Landsrettens flertal har lagt til grund, at TI og T2 sammen gik ind i huset medbringende en flaske, som T\ forinden havde anbragt i livremmen, efter at den tidligere havde været i hans rygsæk. Det er videre lagt til grund, at U var bekendt med , at T\ medbragte den tomme fla­ ske, der i givet fald kunne bruges som våben.

Det er desuden Jagt til grund, at T l og T2 gik ind i huset ca. kl. l 8.40, at der var en bil i carporten, at lågen til haven var åben, at de ved bagdøren passerede en rollator, at bagdøren var ulåst, og at fjernsynet var tændt, da de kom ind i huset, hvilket de senest må have konstateret, da de kom ind i husets gang.

Det er endelig lagt til grund, at T l og T2 gik ind i huset i den hensigt at berige sig, selv om de må have anset det for sandsynligt, at forurettede-som de vidste, var en ældre mand - var hjemme.

Landsrettens flertals præmisser må forstås således, at flertallet fandt det godtgjort, at TI og T2 allerede på det tidspunkt, hvor de trængte ind i forurettedes hjem, må have indset, at det var sandsyn ligt, at forurettede var hjemme, og at de med henblik på at berige sig muligvis skulle anvende vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, samt at de accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk måtte forholde sig på denne måde .

TI og T2 havde derfor efter landsrettens flertals opfattelse allerede på det tidspunkt, hvor de trængte ind i hu­ set, det fornødne forsæt (i form af do lus eventualis) til røveri.

- 7 - Højesteret finder, at landsretten har anvendt forsætsbegrebet korrekt, og at de faktiske om­ stændigheder, som er lagt til grund af landsretten, kan begrunde, at der foreligger forsæt. Hø­ jesteret tiltræder herefter, at der er tale om et egentligt hjemmerøveri omfattet afstraffelovens § 288, stk. 2.

Den konkrete sag - straffastsættelsen l den foreliggende sag blev røveriet begået om aftenen af to gerningsmænd i forening over for en ældre, svagelig person. Der blev udøvet grov vold omfattet afstraffelovens § 245. Røveriet var dog ikke nøjere planlagt, forurettedes skader var forholdsvis begrænsede, og udbyttet var alene en nøgle.

Efter en samlet vurdering finder Højesteret, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at ned­ sætte straffen, der er fastsat til fængsel i 5 år. Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens dom. T l og T2 har fortsat været fængslet under anken.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes. T l og T2 skal solidarisk betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret, dog skal de hver især betale salæret til den for dem beskikkede forsvarer.

S001400J- HJS

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

DOM

Afsagt den 29. maj 2013 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Mogens Kroman, Ole GræsbøH Olesen og Betina Juul Heldmann (kst.) med domsmænd). 5. afd. nr.

S-14-13: Anklagemyndigheden mod 1) T L 'R:dt ·~oJ\uo.J \Cl t)O (advokat Steen Moesgaard, besk.) 2) Tl føcU-~)uC\1 \qr1- (advokat Peter Frandsen, besk.) Lyngby Rets dom af20. december 2012 (1-5294/2012) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse. .og T\ har begge påstået frifindelse, subsidiært formil- deJse.

X\ har påstået dommens bestemmelse om erstatning stadfæstet. De tiltalte har ikke bestridt opgørelsen af erstatningskravet.

-2- Det er oplyst, at begge de tiltalte har besluttet, at sagen skal behandles under medvirken af domsmænd, j f. retsplejelovens § 687, stk. 1. Det fremgår rettelig af den retsgenetiske erklæring af l O. april 2012, at DNA, der med en sandsynlighed på 147.000 stammer fra T\ rettelig blev fundet på et større glasskår og ikke på flaskehalsen.

Af den retsgenetiske erklæring af 17. september 2012 fremgår rettelig, at det var på det større glasskår og ikke flaskehalsen, at der blev fundet DNA, der ikke stammende fra T .2_ Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnet \f\ der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Endvidere er der afgivet forklaring af Tiltalte T l har forklaret blandt andet, at der ikke var tændt lys i huset. Han havde fået at vide, at det var et forladt hus. Han så det tændte fjernsyn, da han kom ind i stuen, hvor fjernsynet stod. Døren til stuen var åben, da han kom ind i huset. Der var ikke lyd på fjernsynet. Der var stadig noget i flasken, da medtiltalte tog den i inderlommen .

Han ved ikke, hvor meget der var tilbage i flasken, da medtiltalte gik ind i huset, men den var næsten tom, da de fortsat havde drukket af flasken. De ledte efter huset, da medtiltalte ikke kunne finde det. Han gik ind i huset for at stjæle elektronik, men så medtiltalte ovenpå for­ urettede, hvorefter han tog flaskehalsen fra medtiltalte, og smed den på gulvet.

Han kan ikke forklare, hvorfor flaskehalsen blev fundet i sengen. De blev bange, da de ikke vidste, at der var nogen i huset, og derfor forlod de huset. De gennemrodede ikke huset og tog ikke noget med. Der er ikke hos ham fundet nøgler, der stammede fra huset. Flasken var ikke medbragt som våben, og de medbragte ikke værktøj. Han har yderligere to døtre, og hans ægtefælle har ikke arbejde.

De har ingen penge, og børnene går ikke længere i skole. Han vil meget gerne tilbage til Rumænien. Tiltalte har forklaret blandt andet, at han sagde til rnedtiltalte, at han skulle smide flasken, hvilket tiltalte bekræftede, at han ville. Han troede, at medtiltalte havde smidt flasken, men han så det ikke. Medtiltalte ville ikke have fået lov til at tage flasken med ind i huset.

Medtiltalte skulle kaste flasken, da den var tom, og da han ikke ville have, at medtiltalte skulle slå ham selv med flasken for sjov. Han kan ikke huske: om fjernsynet

var tændt, men det kunne ikke ses fra vejen. Alt lys var slukket i huset, ellers ville de ikke være gået ind. Der blev i af X~ fimdet en enkelt løs nøgle i medtiltaltes rygsæk. Han ved ikke, om det var en nøgle fra huset. Han så ikke medtiltalte tage nogen nøgler fra huset. Det er ikke rigtigt, at han ville blive i huset for at stjæle. Han ville blot væk, da han var bange.

De medbragte ik.l<e værktøj og vidste ikke, at døren var ulåst, men gik blot ind, da de så, at lyset var slukket, og da både havelågen og døren var åben. Det var medtiltalte, der gik ind først. Han er ikke straffet i Rumænien. Vidnet V\ har forklaret blandt andet, at forurettedes nøgle plejede at hænge umiddelbart inden for bagdøren. Han er næsten sikker på, at nøglen hang der den pågældende dag, da han forlod huset.

De kan godt have ledt efter nøglen, da de kom til~ bage til huset. Forurettede er meget svingende med hensyn til sin hukommelse og kunne godt forlægge sine ting. Han husker ikke, om lyset var tændt, da han forlod huset. Vidnet V~ _ har forklaret blandt andet, at hans far, forurettede, har drukket kraftigt efter sin hustrus død i 2009, og han har stort set ingen korttidshukom­ melse.

Han vil derfor næppe være i stand til at fortælle, hvad der skete under episoden. Hans far har ikke fysiske følger efter episoden, men har periodevis hovedpine, uden at det kan fastslås, at det har sammenhæng henned. Efter episoden kwme de ikke finde nøglerne til huset og bilen. Nøglerne er ikke dukket op.

Hans far havde nannalt nøglerne i en rem rundt om halsen, og hvis han lagde dem fra sig, hang de nannalt øverst på gelænderet ved trappen ned til bagdøren. Bilen var nannalt låst og blev brugt meget sjældent. Han kwme se, at der var blevet rodet i handskerummet efter episoden. Hans far mente ikke, at det var ham, der havde rodet i handskerummet. Hans far havde ofte fjernsynet tændt.

Der er for­ svundet ting fra hjemmet, herunder hans mors guldsmykker, inden denne episode, ligesom hans far har hævet penge til en ukendt person. De i byretten af vidneme V L\ vr , politiassistent V b V~ V t- og kriminalassistent V8 af- givne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

-4-

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at det må lægges til grund, at de tiltalte sammen gik ind i huset, at det var tiltalte T\ , der slog forurettede i hovedet med flasken, som knustes, og at den udøvede vold er henført under straffelovens § 245.

Tiltalte T l_ har i byretten forklaret, at tiltalte T\ da flasken var tom, place- rede denne i livremmen, efter at den tidligere have været i Tl '~ rygsæk. 12. har i landsretten delvis fragået denne forklaring, men landsretten lægger, da flasken blev anvendt til at slå med, til grund, at n har haft flasken i livremmen og ikke i rygsækken, således som det som anført også er forklaret af T.l. i byretten.

Landsretten lægger derfor tillige til grund, at ra... var bekendt med, at n . medbragte den tomme flaske, som i givet fald kunne bruges som våben. Herefter, og da den udøvede vold, ikke kan ses for at være gået ud over, hvad der var påregneligt for T2. , tiltrædes det, at begge de tiltalte er fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens§ 245.

Det kan lægges til grund, at forurettedes nøgle til huset ikke kunne findes efter, at de til­ talte havde været i huset. Efter forklaringerne om, at der i tiltaltes n rygsæk efterfølgende blev fundet en nøgle, finder landsretten det herefter bevist, at nøglen blev taget af de tiltalte.

De tiltalte har forklaret, at de ikke var i huset i særlig lang tid, og lands­ retten finder derfor, at nøglen er taget i umiddelbar tilknytning til voldsudøvelsen, hvorfor de tiltalte, der begge har forklaret, at de gik ind i huset for at stjæle, er skyldige i overtræ­ delse af straffelovens § 288, stk. l, nr. J.

De tiltalte har begge forklaret, at de anså huset for beboet, men at lyset var slukket, og at de derfor ikke troede, at der var nogen hjemme. Som anført ovenfor, må det lægges til grund, at de tiltalte sammen gik ind i huset medbringende en flaske.

Det må endvidere efter bevisførelsen lægges til grund, at dette skete ca. kl. 18.40, at der var en bil i carporten, at lågen til haven var åben, at de tiltalte ved bagdøren passerede en rollator, at bagdøren var ulåst, og at fjernsynet var tændt, da de kom ind i huset, hvilket de tiltalte, da lyset var sluk­ ket i huset, senest må have kunnet konstatere, da de kom ind i husets gang.

U n der disse omstændigheder finder 4 voterende, at de tiltalte må have anset det for sand­ synligt, at forurettede, der dem bekendt var en ældre mand, var hjemme, og at de alligevel er gået ind i den hensigt at berige sig, hvorfor forholdet skal anses som et egentligt hjem-

-5- roerøveri omfattet af straffeloven § 288, stk. 2, idet der ikke herved kan lægges vægt på værdien af de borttagne værdier. 2 voterende bemærker , at det fremgår af forarbejderne tillov nr. 760 af29.juni 2011 om ændring af straffeloven, hvorved der blandt andet blev indført skærpede straffe for egent­ lige hjem.merøverier, jf. lovforslag L 209 fremsat den 25. maj 2009, at et egentligt hjemme­ røveri blandt andet er karakteriseret ved, at gerningsmanden er trængt ind i det private hjem, uanset beboeren var hjemme, hvilket skal holdes op mod et uegentligt hjemrnerøveri, som blandt andet efter forarbejderne er karakteriseret ved, at et indbrud, udvikler sig til et røveri, der opstår i et tilfælde, hvor en beboer kommer til stede under et igangværende ind­ brud i et privat hjem.

Af den redegørelse fra Rigsadvokaten, som er medtaget som bilag til lovforslaget, fremgår blandt andet, at en dom (dom nr. 56), hvor de tiltalte om natten var gået ind hos den forurettede via af en ulåst dør, hvorefter forurettede var vågnet og var ble­ vet truet med en kniv, af Rigsadvokaten er blevet karakteriseret som et indbrud, som ud­ viklede sig til et røveri.

Vi finder efter det oven for anførte herefter ikke med den til dom­ fældelse fornødne sikkerhed at kunne lægge til grund, at de tiltalte har haft det fornødne forsæt til at begå et egentligt hjemmerøveri, og vi lægger derved vægt på, at det tændte fjernsyn i hvert fald ikke med sikkerhed kunne ses, før de tiltalte var trængt ind i huset, ligesom det efter de tiltaltes forklaringer må lægges til grund, at de tiltalte forlod huset umiddelbart efter voldsudøvelsen.

Vi stemmer derfor for at frifinde de tiltalte for overtræ­ delse af straffelovens § 288, stk. 2. Efter stemmeflertallet findes de tiltalte tillige skyldige i overtrædelse af straffelovens§ 288, stk. 2, således at de tiltalte herefter er skyldige i overensstemmelse med anklageskrif­ tet i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. l, nr. l, samt overtrædelse af straf­ felovens § 245, stk. l.

Straffen findes for begge de tiltalte i overensstemmelse med forarbejderne til den næ vnte lovændring at skulle forhøjes til fængsel i 5 år. Da betingelserne for udvisning, hvilket de tiltalte ikke har protesteret mod, er opfyldt, jf. udlændingelovens § 49, stk. l, j f. § 32, stk. 2, nr. 5, jf. § 24, nr. l, jf. § 22, nr. 6, udvises de tiltalte med indrejseforbud for bestandig. I øvrigt stadfæstes dommen.

-6- Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes dommen afgørelser om erstatning. De tiltalte har også under anken været frihedsberøvede.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod T2- begge de tiltalte straffes med 5 år. og n De tiltalte udvises begge med indrejseforbud for bestandig. ændres, således at De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog skal de hver især betale salæret til den for dem beskikkede forsvarer. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes---Østre Landsret, den 30. maj 2013 clJ_~~~

Retten i Lyngby Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 20. december 2012 Rettens nr. 1-5294/2012 Po1itiets nr. SA2-2012-6277-0151 Anklagemyndigheden mod T I f:~tl.:t jl.U\\ ~'\t1 og T2 Fcfcl-t j"'-v..lA.øf l f{ 80 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. AnkJageskrift er modtaget den 28. november 2012.

T l og 11- er tiltalt for røveri af sær1ig grov be- skaffenhed efter str.tffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og legemsangreb af særlig rå, brutal e11er farlig karakter, jf. straffelovens § 245, stk. l, ved den 8. februar 2012 c a. kJ. 18.40, i forening og efter forudgående aftale, at have indfundet sig på adressen i , for ved vold e11er trusse] om vold at aftvinge husets beboer F værdigenstand, idet de tildelte ham et slag j hovedet med en med­ bragt tom fla~ke, som knustes ved slaget, hvorefter de undløb fra stedet med F hus-og bilnøgle.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedJagt påstand om straf. AnkJagemyndigheden har endvidere nedJagt påstand om, at de tiltalte i med­ før af udlændingelovens § 49, stk. l, jf. § 32, stk. 2, nr. 5, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 udvises med indrejseforbud for bestandig. De tiltalte har nægtet sig skyldige. K 1 har påstået, at de tiltalte skal betale 11.451,43 kr. j erstatning. De tiltalte har bestridt erstatningspligten, men erkendt erstatningskravets størrelse.

Forklaringer Tiltalte 'T\ har forklaret, at han tog til Danmark for at finde arbejde. Tidligere arbejdede han i byggebranchen i Rumænien, men måtte stoppe pga. en operation. Det var hans mening at samle flasker og sæl­ ge avisen Hus Forbi. Han kom til Danmark den 2. januar 2012. Han har tid­ ligere været i Danmark fonnentlig i juni 20 Il, men kun en uge.

Han bor i samme landsby som medtiltalte T2... i Rumænien, og der er be- kendte. De kom ikke til Danmark sammen . \2. kom senere. v:, ~ havde lavet nogle dokumenter til T'2- . Der var tale om et ID-kort til \2.. , så han kunne sælge Hus Forbi. T2 skyldte i den forbindelse 15 Iphones til V3 . Tiltalte og T2. boede i samme lejlighed i Hil- lerød.

Det var tilfældigt, at de kom til at bo samme sted, idet tiltalte ikke vidste, at \"l-kom til Danmark. \:2-lever af at spille musik i Rumæni­ en. Den 8. februar 2012 ringede tiltaltes kone fru Rumænien og fortalte, at hans datter var alvorligt syg. Han blev desperat.

Han har ikke tidligere fortalt po­ litiet om hans datter, idet var ikke kunne huske det, idet han var forvirret. (1 sagde, at der var et hus -dvs. huset i - hvor der var noget elektronik og muligvis nogle guldsmykker, som de kunne stjæle og sælge. i1- sagde, at han havde været i huset før sammen med andre personer, hvor han havde stjålet nogle ting, og at han kendte personen, som boede i huset. 11. sagde, at huset var forladt, og at der ikke boede nogen i huset.

Han huskede ikke, hvad tid på dagen, han talte med T2.. om huset i , men 12... kom hjem omkring kl. 15.20. 1 l havde flere gang før sagt, at de skulle tage sammen til huset. Tiltalte accepterede at tage med til huset for at stjæle. Tiltalte tog sammen med (2. med toget til . De stoppede ved en butik og købte 2 flasker vodka og drak en flaske hver. Tiltalte blev meget hurtigt fuld og træt.

Da de kom til Station, gik de ind i en tyrkisk bu­ tik, hvor de købte en flaske Martini. De delte Martinien. De to tomme vodka flasker smed de i skraldespanden. \l. tog Marti ni flasken med sig i in­ derlommen. Det var den flaske, som senere blev anvendt til at slå forurettede med. TL viste vej til huset. Da de kom til huset, nægtede tiltalte at gå med ind. Tiltalte ville hjem igen.

De kom ikke til huset med henblik på at bryde ind samme dag, idet Tl først ikke kunne finde huset. De fandt dog huset. Da tiltalte så, at der boede nogen i huset, var tiltalte ikke længere enig i at gå ind i huset. De de kom hen til huset, spurgte tiltalte T2 ., om der boede nogen i huset, og \1_ svarede, at der boede en gammel mand i hu­ set. Tiltalte kunne fornemme, at der boede nogen i huset.

Tiltalte ville heref­ ter ikke være med alligevel, men blev stående udenfor ved siden af postkas­ sen. T2. kendte huset og gik ind i huset ad bagdøren, som fremgår af foto nr. 6. Tiltalte var ikke med omme ved bagdøren, da 12. gik ind. Tiltalte huskede ikke, om der lys i huset, da de kom derhen. Tiltalte ventede uden for i 5-10 minutter og røg 1-2 cigarretter. Da han kunne se, at ll.. ikke side2

kom tilbage, gik han ind i huset for at lede efter ham. Tiltalte gik samme vej som 12 og ind ad bagdøren. Da han kom ind, så han fodaftryk fra 'TL på trappen inden for døren. Tiltalte gik op ad trappen til stuen og åbnede dø­ ren. Døren han gik ind af ses til højre på billede nr. 19. Da han kom ind i stuen, så han T2. , der sad ovenpå den ældre mand og holdt ham ned mod sengen.

Tl- havde en knækket flaskehals i højre hånd. Han huskede ik­ ke præcist, hvordan \'l. holdt flaskehalsen. Det blødte fra hovedet på den ældre mand. Den ældre mands hoved lå på hovedpuden. Tiltalte blev choke­ ret. Tiltalte troede, at den ældre mand var død. Den ældre mand rørte sig ik­ ke. Den ældre mand lå på siden, men med ansigtet ned i puden.

Tiltalte kun­ ne mærke, at det var T2 '!J intention at stikke flaskehalsen ind i den ældre mand, men 11... sagde ikke noget om det. Il havde trukket armen til­ bage med henblik på at stikke manden. \L sad ovenpå den ældre mand med højre knæ oven på manden og venstre ben nede på gulvet. Tiltalte skyndte sig over til 12- og tog fla<ikehalsen fra ham.

Tiltalte råbte "du må ikke slå ham ihjel" og fik fat i T1'"1 arm og tog flaskehalsen. Tiltalte blev i den forbindelse skåret af naskehalsen. Tiltalte smed flaskehalsen fra sig, men huskede ikke hvor. Han tog fat i Tl.. ., og de forlod huset sammen.

Tl... var lidt sur på tiltalte over, at han ikke fik lov at gøre, som det passe­ de ham. 12. sagde, at han havde talt med den ældre mand, og at den æld­ re mand havde set 1.1..'.) ansigt. Derfor blev TL nødt til at slå ham. T2 var bange for, at den ældre mand ville genkende ham. Tiltalte vidste ik­ ke, om den ældre mand havde sovet. Tl. sagde ikke noget om, at han vil­ le have stukket den ældre mand med flaskehalsen.

Hverken tiltalte eller T2 havde tid til at stjæle noget fra huset. Tiltalte var chokeret og hev T2 ud af huset. Tiltalte har ikke kendskab til nogen nøgler. Foreholdt bilag 39, side 3, 2. afsnit -afhøringsrapport sigtet-forklarede til­ talte, han ikke så T2.. stjæle nøglerne. Tiltalte måtte tvinge T Z ud af huset.

T2. ville blive i huset for at stjæle. '1"2_ vidste præcis, hvor der var guld og andre ting at stjæle på l. sal i huset. De tog tilbage tillejligheden i Hillerød. T2. startede en diskussion om, hvorfor tiltalte ikke gav T2.. lov til at stjæle. Tiltalte svarede, at T 2 havde slået manden ihjel. T2 svarede, at han kun havde givet manden nogle knytnæveslag og slået manden med flasken i hovedet.

Til sidst tog Tl. tilbage til huset i for at tjekke, om den ældre manden stadig var i live. Dette foregik samme dag, som de sammen havde været i huset i . . TL kom tilbage efter en time og fortalte, at politiet var ved huset, og at der var bånd rundt om huset, og at den ældre mand muligvis var død.

Foreholdt bilag 55, side 4, 2. sidste afsnit,-afhøringsrapport sigtet-forkla­ rede tiltalte, at han ikke huskede, om han har forklaret således til politiet, men det kan godt være. TL tog tilbage til huset samme dag, som de var inde i huset, men måc;ke havde T2._ . også i tankerne at tage tilbage til hu­ set igen en anden dag med en anden person. side3

Tiltalte tog tilbage til Rumænien, men {1. Log først tilbage 2 uger efter. T 'l.. havde meget elektronik, blandt andet computere, fladskærme og værktøj med fra Danmark til Rumænien. Tiltalte vidste ikke, om der var tale om stjålne ting. Il . grinte af, at tiltalte ikke havde noget med hjem til Rumænien.

Foreholdt daktyloskopisk erklæring af 27. september 2012 vedrørende hån­ daftryk på flaskehals med foto forklarede tiltalte, at han tog fla'>kehalsen fra 11. .. Tiltalte har ikke slået den ældre mand. Hvis det var tiltalte, der hav­ de slået den ældre mand, ville han aldrig have inddraget \]._ . i sagen.

Han har ikke talt med TL om episoden, mens de var i Rumænien. t2. snakkede med V?> og \(~ der fortalte, om det der skete i Danmark. En uge før tiltalte blev anholdt i Rumænien, mødte han · T'l.., der tilbød. at hvis tiltalte tog skylden for sagen, ville -r2.. betale til­ talte 1.000 Euro. Tiltalte sagde, at han ville fortælle politiet sandheden. T2 har flere gange kontaktet tiltaltes kone og fremsat samme tilbud.

Tl1~ familie har fremsat trusler over for tiltaltes kone. Forespurgt af den beskikkede forsvarer forklarede tiltalte, at T.L kendte både huset og husels beboer i forvejen. Tiltalte vidste ikke, hvor T1.. kendte den ældre mand fra. Tiltalte var klar over, at de skulle begå indbrud, men han vidste ikke, om der var nogen i huset.

Han gik ud fra, at der boede nogen i huset, da han så, at der var en bil i carporten, og at porten var åben. Der var ikke noget lys tændt, men da han kom ind i huset, så han, at et TV var tændt. Tiltalte blev stående uden for huset, fordi han troede, at der boede nogen i huset. Tiltalle valgte til sidst at gå ind i huset for at hente Tl. ud.

Det ikke var aftalt, at de skulle stjæle, idet \'L ikke kunne huske, hvor huset lå. Da tiltalte så, at der var nogen i huset, ville tiltalte ikke begå ind­ brud. På vej hen til huset drak de begge af Marti ni flasken. Da de tog fra Hillerød, var det tiltaltes intention at begå indbrud, men fra han så, at der bo­ ede nogen i huset, ønskede han ikke længere at stjæle noget.

V> er den person, der havde lejet huset, som tiltalte boede i. V?; boede hos sin mor. v -:r ., der også boede i huset, er onkel til '12.. . · vJ er ven mecl T2 . Forespurgt af forsvarer Poul Jost Jensen forklarede tiltalte, at han tog med hen til huset, idet han regnede med, at huset var ubeboet. \ 2 havde ikke fortalt, om der boede nogen i huset.

Tiltalte regnede med, at der ikke boede nogen, eftersom T2 havde sagt, at de kunne stjæle noget elektronik. Da han så bilen, kunne han se, at der boede nogen i huset, men han kunne ikke se, om der var nogen hjemme. Det var hans opfattelse, at der enten boede nogen i huset, eller at der var nogen hjemme. Da han gik ind i huset, regnede han ikke med, at der var nogen hjemme.

Udefra kunne man ikke se, om der var nogen hjemme. side4

Foreholdt bilag 55, side 2, midterste afsnit-athøringsrapport sigtet-forkla­ rede ti1ta1le, at han fortalte politiet, at! 1'2. havde det ene knæ oven på den ældre mand. Tiltalte huskede ikke, om 12... havde hånden lukket om flas­ kehalsen, men det var den måske. Tiltalte fik fat i flaskehalsen på det skarpe sted med venstre hånd og holdt samtidig fast i \ 1. hånd med højre hånd.

Herefter fik hans flao;kehalsen ud af hånden på \'l.. . Tiltalte tog om flas­ kehalsen med højre hånd og ka'itede straks flaskehalsen væk. Tiltalte diskuterede ikke senere episoden med 12... under overværelse af V~ . Tiltalte er ikke blevet slået af \13 . \J) var ikke i huset på det tidspunkt, idet han var blevet uvenner med lejlighedens ejer.

Tiltalte 1 1.. har forklaret, at han kom til Danmark for at spille harmonika på gaden. Det var 3. gang han var i Danmark, da han ankom den 7. januar 20 12. Tiltalte \ 1 _ . kom til Danmark før ham. De boede i samme lejlighed i Hillerød hos V3 . Tiltalte kendte ikke ~ ~ V3 . i forvejen. Tiltalte er i familie med' "f , men langt ude.

Han kender TI , idet de er fra samme landsby, men de har ikke haft no­ get med hinanden at gøre. Han har ikke forsøgt at skaffe sig opholdsbevis el­ ler andet i Danmark, men han ville gerne havde et sygesikringsbevis. Det har V3 hjulpet ham med. Han skulle betale· \/1 IO Iphones for hjælpen med dokumenterne. Tiltalte har givet V1 IO mobiltelefoner, så han skyl­ der ikke "V~ noget i dag.

Den 8. februar 2012 kom tiltalte tilbage tillejligheden i Hillerød omkring kl. 16116.30. Han talte med Tl som han kalder 'i' . En anden dag havde tiltaJle været ude med T\ og i den forbindelse fortalt ham, at der fandtes et hus i .

Tiltalte sagde ikke, at man kunne stjæle fra huset, men alene, at en anden rumænsk musiker kendte manden i huset, og at de havde drukket sammen, og at manden i huset var et godt menneske, der hav­ de givet musikeren penge. Tiltalte havde ikke selv set manden. Tiltalte vid­ ste ca., hvor huset lå, men havde ikke været der. Tiltalte så huset på afstand. En dag så tiltalte bilen, der fremgår af foto nr. 22.

Foreholdt tiltaltes forklaring afgivet i grundlovsforhørden 17. august 2012, side 2, 3. afsnit, forklarede tiltalte, at musikeren kun kendte manden på den måde, at manden havde givet musikeren penge. Den 8. februar 2012 var T l ked af det, fordi han lige havde talt med sin familie i Rumænien. T l havde i 2 uger bedt tiltalte om at begå indbrud sammen med ham. Han og Il tog sammen til huset i .

Tiltalte har ikke stjålet noget fra huset. De tog hen til huset for at stjæle. De havde ikke planlagt noget sammen . Idet musikeren havde fået penge af forurettede, troede t l at forurettede havde mange penge. Ingen af dem kendte huset i forvejen. Tiltalte fandt hu­ set, idet han genkendte den røde bil. sideS

Foreholdt samme bilag, side 2, 8. linje, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at de tog hen til huset med henblik på at stjæle. Der var mørkt i huset, da de kom frem, og lyset var slukket, hvorfor han ikke regnede med, at der var no­ gen hjemme. Klokken var ca. 18. Da de tog fra Hillerød, regnede tiltalte hel­ ler ikke med, at manden var hjemme.

Havde tiltalte vidst, at manden var hjemme, var han aldrig gået ind i huset. Det er ikke korrekt, at de købte 2 flasker vodka. 'T\ købte en flac;ke Marti ni i · i lige ved stati- onen. De drak begge af Martin i flasken. Da de nåede frem til huset, var der fortsat lidt tilbage i Martini flac;ken. Tiltalte sagde til Tl , at han skulle smide flasken ud, men det ville -n ikke. Tiltalte vidste ikke hvorfor.

Der var ikke noget tilbage i flasken på det tidspunkt. T\ lagde flasken i en rygsæk. Havde tiltalte vidst, at T\ ville slå forurettede med flasken, ville han ikke være gået ind i huset sammen med T l . Lyset var slukket i hu­ set, hvorfor han ikke troede, at der var nogen i huset. Det er korrekt, at der var parkeret en bil i indkørslen, men det tænkte de ikke over, nok fordi de var fulde.

Porten ind til huset, som vist på foto nr. l, var åben, da de kom til huset. Havde han vidst, at der var nogen i huset, var han ikke gået ind. Foreholdt bilag 56, side 2, sidste afsnit-afhøringsrapport sigtet-forklarede tiltalte, at det ikke er hans underskrift på rapporten. Tiltalte vidste ikke, hvad T\ ville med flasken.

Det gik først op for tiltalte, da 1 l havde slået med flasken, at T\ ville anvende flasken som våben. Indtil da havde han ikke tænkt over det. De trængte ind i huset sammen. De gik ind ad bagdøren, som fremgår af foto nr. 5 og 6. Bagdøren var ulåst. Klokken var 18, og alt lys var slukket, hvor­ for de var helt overbevist om, at der ikke var nogen hjemme.

Da de trængte ind, vågnede manden og spurgte, "hvad vil I", så vidt tiltalte kunne forstå. Manden lå i sengen i stuen. Tiltalte sagde til lt ., at de skulle gå, idet manden var vågen, men TI gik hen til manden og slog manden med flasken. Tiltalte løb ned ad trapperne og ud af huset. T\ trak flasken frem fra bukselinningen. Flasken lå i Il~~ rygsæk­ ken, mens de dmk af den.

T1 saue flasken i livremmen, da flasken var tom. Indtil da havde T t haft flasken i rygsækken. T\ havde flasken i hånden, da tiltalte sagde til T\ , at de skulle forlade huset. TI tog først flasken frem fra livremmen, da han var tæt på manden. Manden lå fortsat i sengen, da T\ slog ham. T~ hævede hånden med flasken over hovedet og slog. Tiltalte kunne ikke sige præcist, hvordan ""t'J slog med flasken.

Det var mørkt, og tiltalte kunne ikke se, da ''"T\ . slog man­ den. Tiltalte kunne kun høre, at manden råbte "av". Tiltalte slog ikke man­ den. Tt slog formentlig flere gange, men tiltalte så kun et slag. Tiltalte gik ud til porten. Da T\ kom ud fra huset, sagde han, at han troede, at han havde dræbt manden . \l sagde, at han troede, at manden var død.

Foreholdt bilag 53, side 6, 6. linje-afhøringsrapport sigtet- forklarede til- side6

talte, at det er korrekt, at \\ sagde således. \\ sagde,"jeg tror, at jeg har dræbt ham." \\ sagde ikke, "jeg skulle have slået ham ihjel." De stjal ingenting fra huset. De tog ingen nøgler. Nøglerne blev fundet i \\ rygsæk. Forespurgt af den beskikkede forsvarer forklarede tiltalte, at han kan læse lidt, men at han kun har gået i skole til 3. klasse. Han forstod det, som tolken læste op for ham hos politiet.

Han huskede ikke, hvornår han blev afhørt af politiet. Tiltalte har fortalt om episoden til en anden, der gennem en anden viderefor­ talte det til V ""':J _ V 1 har spurgt tiltalte, om det var kor­ rekt, at tiltalte trængte ind i huset sammen med T\ , og om l\ havde slået manden i hovedet, idet "' i så fald ikke ville lave dokumenterne til 'T\ .

Tiltalte bekræftede overfor \J) , at de havde været i huset, og at \\ havde slået manden i hovedet. V:, slog herefter T \ to gange i ansigtet. Tiltalte blev i Danmark 2 uger længere end \\ . "Tl forlod Danmark l -2 dage efter episoden. \' . tog bussen hjem til Rumænien, Det gjorde tiltalte også.

Forespurgt af forsvarer Peter Frand<;en forklarede tiltalte, at formålet med tu- ren fra Hillerød til var, at de skulle stjæle noget, men det gjorde de ikke. Foreholdt bilag 53, side 3, 7. linje - afhøringsrapport sigtet-forklarede til- talte, at dette ikke er korrekt. T\ havde ikke flasken med i toget.

Foreholdt samme bilag side 4, 3. afsnit, forklarede tiltalte, at hvis han var fuld, ville han ikke have kunnet trænge ind i huset. Tiltalte havde drukket 2 øl i løbet af dagen. V+ er ikke tiltaltes onkel. Foreholdt bilag 56, side 3, 7. linje - afhøringsrapport sigtet-forklarede til­ talte, at man godt kan kalde det onkel, men han er ikke tiltaltes onkel.

Forespurgt af anklageren forklareoe tiltalte, at han ikke ville have penge at tilbyde T\ . Han har ikke tilbudt T 1 penge for at påtage sig skyl­ den. Det er ikke korrekt, at tiltalte havde diverse elektronik mv. med tilbage til Rumænien .

Forespurgt af forsvarer Peter Frandsen forklarede tiltalte, at han har mødt T\''> ægtefælle i Rumænien, idet de bor i samme landsby. \J L.( har som vidne forklaret, at hun er nabo til foru- rettede, men de ses ikke privat. Den 8. februar 2012 kom forurettede ind til side7

hende. Da hun åbnede døren, fortalte forurrettede, at han vist nok var blevet slået ned, men han vidste ikke af hvem. Forurettede virkede konfus. Vidnet havde en fornemmelse af, at forurettede var alkoholdement Hun havde set hjemmeplejen besøge ham. Vidnet gik i panik, idet forurettede havde blod og skader i ansigtet.

Hun sagde til ham, at han skulle gå ind til sig selv, idet hendes søn på 3 år var hjemme, men at hun ville komme og hjælpe ham. Forurettede gik herefter hjem. Hun ringede efter sin far, så han kunne passe sønnen. Hun ringede også til hjemmeplejen og fortalte, hvad der var sket. Da hendes far kom, gik hun ind til forurettede. Hun gik ind af bagdøren, der var ulåst.

Hun mente ikke, at forurettede sagde noget om, at der var stjå1et noget. \j\ har som vidne forklaret, at han er hjemmehjælper og kom fast hos forurettede, F . Den pågældende dag var han hos t= omkring kl. 15.30116.00. Foreholdt bilag 7, side l, sidste afsnit- afhøringsrapport antruffen person­ forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han var der kl. 17 .30.

Det kan være svært at se, om ? er fuld eller forvirret. f-. drikker en del. ~ var nok påvirket af et eller andet den pågældende dag. Hjemmeplejen kom hos t" for at huske ham på at spise og give ham medicin. Vidnet så ingen an­ dre på stedet på det tidspunkt. Vidnet ringer på bagdøren, som fremgår af fo­ to nr. 5, når han kommer hos F . Der er fm bagdøren en trappe op til en entre og hen til stuen.

F'~ seng står i stuen. Bagdøren var ulåst. ~ bad altid om, at bagdøren skulle stå ulåst. Vidnet efterlod bagdøren ulåst, da han gik, som han plejer. Vidnet så F'~ nøgler hænge på et søm på væggen i en gul rem lige ved bagdøren, da han gik. Han er ret sikker på, at nøglerne var der. Senere samme dag blev de tilkaldt til F af naboen Vli Da de ankom til adressen, var P~ nabo i huset.

F . sad på sengen og havde blod i hele hovedet. ~ . sagde, at to personer var kommet ind af døren, og at han hav­ de rejst sig op og prøvet at overmande dem. Vidnet var ikke helt sikker på, at det var præcist det, t: forklarede. P~ nøgle var væk, da de kom til huset, og de ledte efter den. P<:> låse blev stmks skiftet af en låsesmed.

Forespurgt af forsvarer Peter Frandsen forklarede vidnet, at r godt kunne finde på at forlægge ting. Når ~ drikker, kan han ikke huske, men det er efter vidnets mening ikke demens. Der lå tit flasker, selvom F ikke var påvirket, idet ~ ikke altid samlede dem op.

Forespurgt af forsvarer Poul Jost Jensen forklarede vidnet, at han lagde mærke til den gule nøglerem, og at der i hvert fald var en nøgle i remmen, men han vidste ikke, om der var flere nøgler i bundet. Vidnet var kun inde i stuen, da de blev tilkaldt anden gang. Vidnet har aldrig været på l. salen. Foreholdt bilag 7, side 2, sidste afsnit-afhøringsmpport antruffen person- sideS

forklarede vidnet, at det er korrekt, at hant kun havde været på stueetagen. Han lagde ikke mærke til, om skuffer og skabe var åbne. Forespurgt af anklageren, forklarede vidnet, at der er et par trin op til stuee­ tagen. Derudover er der en l. sal på huset. Foreholdt samme bilag, side 2, l. afsnit, forklarede vidnet, at det er korrekt, som han har forklaret politiet.

Foreholdt samme bilag side 2, 5. afsnit forklarede vidnet, at han i dag ikke huskede, om han spurgte ~ om nøglen. Forespurgt af forsvarer Peter Frandsen forklarede vidnet, at han ikke vidste, hvor f opbevarede sin bilnøgle ellerom den hang i den gule nøglesnor. V~ har som vidne forklaret, at han tidligere har fungeret som hjemmeplejer for f ..

Den pågældende dag blev han og hans kollega kontaktet af hjemmeplejens vagtcentral og tog ud til adressen. En nabo hav­ de ringet og fortalt, at F stod i en åben dør og råbte og lød angst. På vej derud så de ingen personer. De gik om til bagdøren, som de altid anvender. Bagdøren er ofte ulåst. F har en gang imellem sagt til vidnet, at han ikke ønskede bagdøren låst.

Bagdøren stod åben, da de kom, så man kunne gå li­ ge ind. De gik ind i stuen, hvor t=:- sad på sengen med meget blod i hove­ det. Der lå glasskår fra en flaske i sengen. F havde fået sin seng flyttet til stuen fm l. sal, idet han havde faldet ned af trappen tidligere. f fortalte, at to mørke mænd pludselig havde stået ved sengen, og at han var blev slået med en flaske.

Vidnet forsøgte at spørge ind til, hvordan mændene så ud, idet ;. er hukommelsessvækket F kunne ikke forklare noget om mæn­ denenes tøj eller andet. ~ sagde, at det havde været dunkelt i stuen, så det var svært at se. Der har tidligere været fremmede hos ~ , hvilket vidnet har fået fortalt af F' .s datter. Det var nogen, der havde fulgt efter 'F i by­ en og med ind i huset.

Datteren mente, at det var nogle signøjneragtige per­ soner. Dette skete nogle måneder før nærværende episode. Vidnet mente, at der havde været tale om flere hændelser. Vidnet tænkte straks, om det var de samme personer, der havde været der denne gang. ~ har brug for hjem­ mehjælp, primært fordi han er hukommelsessvækket De husker ham på at spise og tage medicin.

Det er ikke utænkeligt, at F lider af alkoholde­ mens. t: har drukket meget. Ps korttidshukommelse er ikke god, og han kan finde på at gentage ting. p kan først genkende folk, når de havde været hos ham nogle gange. Politiassistent V V> har som vidne forklaret, at han den på- gældende dag blev sendt til . Anmeldelsen lød på hjemme- røveri. En person var blevet slået i hovedet med en flaske.

Da de ankom, som de første på stedet, gik vidnet ind i haven, hvor han traf 2 personer, der var naboer eller lignende og havde hjulpet forurettede. Vidnet blev vist om til bagdøren, som fremgår af foto nr. 5. Da vidnet kom ind i stuen, sad foru- side9

rettede i sin seng og holdt sig til hovedet. Forurettede havde bare tæer og vist nok nattøj på. Han var meget omtumlet og chokeret, og det var ikke mu­ ligt at afltøre ham, blandt andet pga. skaderne. Forurettede fortalte, at han havde ligget i sin seng, da han var blevet overfaldet og slået i hovedet med en flaske. Forurettede nævnte noget med et nøglebundt, der manglede.

Det var svært at vurdere, om forurettede var påvirket af spiritus. Kriminalassistent V g har som vidne forklaret, at det er ham, der har foretaget alle 3 afhøringer af tiltalte Tl. Foreholdt bilag56-afhøringsrapport sigtet T l -forklarede vid- net, at underskriften er skrevet af \2. . Den er underskrevet af 1"1. ., ef­ ter at tolken har oplæst hele forklaringen for \'1.. .

Vidnet huskede ikke, om der var nogen rettelser fra 11\ side. Han er 100% sikker på, at for­ klaringen blev læst op for l 'l. af tolken. Foreholdt bilag 53. side 6, sidste afsnit-afhøringsrapport sigtet T1. ·- fac;tholdt vidnet, at også atbøringsrapporten bilag 56 er oplæst for ~~ af tolken.

Forespurgt af forsvarer Poul Jost Jensen forklarede vidnet, at han ikke kunne forklare, hvorfor d .. t ikke af bilag 56 fremgår, at forklaringen blev oplæst af tolken og godkendt af tiltalte. Det betyder ikke, at det ikke er sket. Det er ik­ ke en standardtekst Det er ikke altid, at han skriver det på den m åde. Så vidt han huskede, anvendte de ikke samme tolk ved alle atltøringeme.

Det var dygtige tolke de anvendte, og det virkede som om, de tiltalte forstod tolkene rigtig godt. Forespurgt af forsvarer Peter Frandsen forklarede vidnet, at han overværede i\·~ . samtaler med dennes kone. De talte flere gange om datterens sygdom. V~ har som vidne forklaret, at han kender de tiltalte. De har bo- et i hans lejlighed i Hillerød. Det er et tilfælde, at de boede i hans lejlighed.

Han lærte dem først at kende i Danmark . \j_ kom først til Danmark og derefter 11 . Før 8. februar 2012 boede kun · 1.2,.. hos ham. Vid- net huskede ikke, hvornår han mødte \\ , men det var før 8. febru- ar 2012. De tiltalte solgte avisen Hus Forbi i Danmark, og 11. spillede musik. De tiltalte var meget sammen i lejligheden, men han vidste ikke, om de var sammen uden for lejligheden.

En aften, han huskede ikke hvornår, kom vidnet ind i lejligheden. I køkke- net var TI , og derefter kom Il .. \2 var fuld. Foreholdt bilag 59, side 2, 2. afsnit-atbøringsrapport vidne-forklarede vid­ net, at det godt kan passe, at det var torsdag aften. Fredag morgen dagen ef- ter rejste T\ til Rumænien . side 10

side 11 I køkkenet spurgte vidnet dem, hvorfor de ikke ryddede op i lejligheden. \2. sagde, at det skulle han nok gøre, hvorefter han gik igang.

Tl. be- gyndte at græde og spurgte T \ , og om han skulle fortælle vidnet, hvad T\ havde gjort. l'\ sagde, "fortæl bare". 11 , in- sisterede på, at det skulle fortælles til vidnet. \'L fortalte, at \2 og , \ skulle i fængsel, idet T \ havde slået en mand med en flaske i hovedet. Vidnet blev meget sur og nervøs og gav T 1 en lussing og spurgte efter -y\ • ~ pas, hvorefter vidnet forlod lejlighe- den.

Dagen efter, da vidnet kom tilbage, spurgt vidnet efter 11 og fik at vide, at l\ var rejst. ' \ havde ringet eller sendt en SMS til 12.. og sagt, at 1 ' havde vundet over 1 "2.... • T1- fortalte, at han og , \ gik ind i et hus, hvor der boede en mand. l "L fortalte, at det var svært at komme væk fra huset, idet der var en stor mand. Tl. fortalte, at de begge kom ind i huset samtidig.

Der var en stor mand , som fik fat i T2 . T\ forsøgte at hjælpe T2 med få ham fri af den store mand. Vidnet spurgte de tiltalte, hvorfor manden blev slået med nasken. De tiltalte fortalte begge to, at det var en kraftig mand, og at T l slog manden i hovedet med flasken for at få {2. . væk. Vidnet vidste ikke, hvorfor de tiltalte var i huset.

T' fortalte ikke noget. t l var ked af det, men blev sur, da vidnet slog ham. Vidnet slog ikke . T\ , mens de stod i køkkenet, men i det andet væ- relse. Han slog 'T\ , fordi \2.. græd og sagde, at han havde to børn, og fordi han skulle i fængsel. Vidnet spurgte T i ., om det var rigtigt, hvad 1"2.. havde forklaret, hvilket Tl bekræftede.

Foreholdt samme bilag , side 2, 5. linje, forklarede vidnet, at de tiltalte for­ talte, at de havde været i huset, men de fortalte ikke, hvorfor de havde været i huset. Vidnet har nok logisk fortalt politiet, at de tiltalte var i huset for at stjæle. Det var vidnets opfattelse, at de tiltalte var i huset for at stjæle. Det var også det, politiet mistænkte det.

Foreholdt samme bilag side 5, l. afsnit, forklarede vidnet, at dette er klart som dagens lys. Det var ikke noget, de tiltalte sagde til vidnet direkte, men det var hans egen konklusion på de tiltaltes forklaring. De tiltalte talte dagen efter om nogle nøgler. T\ . fortalte \.2. over telefonen, at han havde smidt nøglerne i en skraldespand eller lignende. Vidnet huskede det ikke helt præcist.

Vidnet vidste ikke, hvilken slags nøgler, der var tale om. Vidnet ledte efter dem i skraldespanden, men fandt ingen, hvorfor han reg­ nede med. at det var en løgn. Vidnet har ikke selv set nogen nøgler. Foreholdt samme bilag, side 2, sidste afsnit, forklarede vidnet, at det er kor­ rekt, at han har forklaret således til politiet.

Han vidste ikke præcis, hvad de tiltalte havde gjort i huset. har som vidne forklaret, at han har boet i

lejlighed i Hillerød, hvor også de tiltalte boede. Det er korrekt, at han over­ hørte en samtale mellem \J~ og de tiltalte. Vidnet er musiker. \1. sag­ de noget om, at de skulle gøre rent. De tiltalte kom op at skændes. Pludselig sagde \'L til '' , om '\L. skulle fortælle \/1 ., hvad l\ havde gjort. \J~ A spurgte, hvad det var 'T\ havde gjort. \2. svarede, at \ \ . havde slået en mand med en flaske i hovedet.

Vidnet trak sig herefter tilbage. V~ tildelte evt. T1 en eller to lussinger. Tl . Vidnet sagde til \13 , at han skulle lade de tiltalte være, hvorefter han trak sig tilbage og ikke hørte mere. Vidnet forstod ikke, hvorfor de var uvenner. På dettidspunkt vidste han ikke, hvad der var sket.

Han har ikke snakket mere med de tiltalte om episoden. '' . tog hjem til Rumænien dagen efter og ca. 2 dage senere rejste 1:2- også hjem til Rumænien . Vidnet hørte ikke, om 7'1 bekræftede, at han havde slået nogen.

Sagens oplysninger

F henvendte sig den 8. februar 2012 kl. 20.15 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten: 3. a. Hvornår og hvor angives skaden at være sket? b. Hvorledes angives skaden at være sket? Den 08.02.2012 kl. 18.00. Skaden angives sket i eget hjem. Angiver at være blevet overfal· det af et utal af antal personer, som har slået ham i hovedet med en flaske 2·3 gange. S. Det obje'-tive rund l. flere mindre rifter i ansigtet.

Især svarende til venstre side af panden og til venstre for venstre dje samt over næseryggen. Der findes glasskår i sårene. 2. Acre mindre sår på arme og ben. Især bag på højre albue. Der findes ingen glasskår sva· rende til disse sår. 7. a. Hvilken behandling blev foretaget? b. Har Indlæggelse fundet sted? Sårene i venstre side af panden og til venstre for venstre øje er blevet syet.

Patienten blev ikke indlagt, men blev sendt hjem til observering for hjernerystelse hos hans søn. 9. Kan det forefundne antages ut være fremkommet a. pii den angivne tid? b. pA den angivne mAde? Skaderne kan være fremkommet på angivne tidspunkt og måde. 10. Skønnes del ener del foreliggende, at tilskadekomne vil få u. forbigående men? forbigående arbejdsudygtighed? b. varige men? varig arbejdsdygtighed?

Patienten kan efterfølgende have hovedpine og uarbejdsdygtig i få dage. I forhold til de sye· de sår kan han få ar. Der er udarbejdet daktyloskopisk erklæring af 27. september 20 12 vedrøren­ de håndaftryk afsat på flaskehals. Det fremgår heraf, at aftrykket er afsat med højre håndlområdet under højre mellemfinder, som iiiusleret på vedlagt foto.

Af daktyloskopisk erklæring af 25. juni 2012 fremgår, at håndaftrykket på side 12

falskehalsen er identisk med aftryk af tiltalte Il Af retsgenetisk erklæring af 10. april 2012 fremgår blandt andet, at der på flaskehalsen og cigarret skod fra carport er fundet DNA, der med sandsyn­ lighed stammer fm T t Af retsgenetisk erklæring af 17. september 2012 fremgår blandt andet, at der på cigarretskod fra carport blev fundet DNA, der med sandsynlighed stam- mer fra \2. , men at der ikke på flaskehalsen blev fundet DNA stammende fra \:L Der er fremlagt fotos af forurettede og gerningsstedet.

Tiltalte T t er tidligere straffet ved Retten i Næstveds dom af 3. maj 20 Il for overtrædelse af straffelo­ vens§ 276 med IO dagbøder a 200 kr. Tiltalte· T::l. er ikke tidligere straffet. Politiets afuøringsrapporter vedrørende udlændingelovens§ 26 er dokumen­ teret. Tiltalte' T\ har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hans datter på 2 år er meget syg. Det er ikke sikkert, at hun overlever.

Lægen koster penge, hvilket er grunden til, at han er i Danmark. Tiltalte \L har om sine personlig forhold supplerende forklaret, at han har været i Danmark i alt 3 gange. Under varetægtsfængslingen har han løbende talt med sin familie i telefonen. Tiltalte T l har under denne sag været frihedsberøvet fra den 19. juni 20 12. Tiltalte \2 . har under denne sag været frihedsberøvet fra den 16. august 20 12.

Rettens begrundelse

og afgørelse Det lægges i overenstemmelse med de tiltaltes forklaringer til grund, at de tiltalte kom til huset på med henblik på at begå indbrud. Retten lægger endvidere til grund, at lyset i huset var slukket, da de tiltalte stod uden for huset, hvilket endvidere støttes af forklaringen afgivet af vid­ net Vt:;' ., der har forklaret, at forurettede fortalte, at han ikke kunne se gerningsmæ ndene tydeligt, idet der var dunkelt i stuen. Retten fin­ der det herefter ikke godtgjort, at de tiltalte træ ngte ind i huset, uanset at de vidste eller bestemt formodede, at beboerne var til stede i huset. side 13

Retten finder det bevist, at de tiltalte gik sammen ind i huset gennem bagdø­ ren, der stod ulåst. Retten har herved lagt vægt på tiltalte \2 1 1 forklaring, der støttes af vidnerne \J l ~ -·og v "l for- klaringer om, at forurettede fortalte, at han blev overfaldet af 2 mænd. End- videre findes tiltalte T\ forklaring om, at han i første omgang ventede udenfor, men efter 5- IO minutter gik ind i huset, usandsynlig.

Efter den daktyloskopiske erklæring blev alene tiltalte \l hån­ daftryk fundet på Martini flaskehalsen, som blev anvendt til at slå forurette­ de. Håndaftrykket var placeret således, at flasken blev anvendt som slagvå- ben. Tiltalte 1 L'"> forklaring om, hvorledes hans håndaftryk blev af- sat på flasken findes usandsynlig.

Retten finder det herefter godtgjort, at det var tiltalte T t , der slog forurettede i hovedet med flasken. Dette støttes tillige af vidneforklaringerne afgivet af vidnerne V') og vr . der har forklaret, at de tiltalte samstemmende forklarede, at det var tiltalte T l , der slog med flasken.

Uanset, at det kun var tiltalte \l der slog forurettede, finder retten det godgjort, at det må have stået tiltalte T.l. klart, at situationen kunne udvikle sig til vold, idet han måtte være bekendt med, at tiltalte TI medbragte en flaske, der kunne anven- des som våben.

Efter bevisførelsen, særligt forklaringen afgivet af vidnet_ \J\ _ finder retten det bevist, at de tiltalte idet de gik ind i huset, eller idet de forlod huset, stjal forurettedes nøgler med henblik på berigelse, her­ under forurettedes bilnøgler. De tiltalte har derfor enten været i besiddelse af nøglerne, mens de udøverlede volden, eller taget nøglerne med sig umiddel­ bart efter volden.

Retten finder derfor, at de tiltalte må have indset, at de ved volden ikke blot bragte sig selv, men også det stjålne i sikkerhed. De tiltalte har således haft forsæt til røveri, og de er herefter skyldige i røveri efter straffelovens § 288, stk. l, nr. 2.

Henset til, at volden er udøvet ved, at forurettede blev slået med en flaske, og at flasken gik i stykker ved slaget, finder retten, at de tiltalte tillige skal dømmes for vold efter straffelovens § 245, stk. l. Straffen for de tiltalte fastsættes til fængsel i l år og 6 måneder, jf. straffelo­ vens § 288, stk. l, nr. 2, og § 245, stk. l.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at episoden startede som et indbrud, der udviklede sig til et røveri, da forurettede kom til stede. Der er ligeledes lagt vægt på, at røveriet foregik i forurettedes hjem, samt på den voldsudøvelse, som forurettede har været udsat for. Retten tager udvisningspåstanden for de tiltalte til følge i medfør af udlæn­ dingelovens § 49, stk.

J, jf. § 32, stk. 2, nr. 3, jf. § 24, nr. l, jf § 22, nr. 6, da side 14

udvisning ikke kan antages at virke særlig bela"itende,jf. udlændingelovens § 26, stk. J. Retten har herved Jagt vægt på forholdets karakter, og at de til­ talte ingen tilknytning har til Danmark, og at deres fam ilie befinder sig i hjemlandet. Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte der. T\ skal straffes med fængsel i l år og 6 måne- Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 12 år. Tiltalte ~ka1 straffe"i med fængsel i l år og 6 måneder. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 12 år. De tiltalle skal betale sagens omkostninger. De tiltalte ~kaJ inden 14 dage til X l skadenr. betale 11 .451.43 kr. Camilla Ljørring dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Lyngby , den 19. december 2013 Mathias Peter~en Retsassistent side 15