BS-19349/2022-HJR

Lån fra virksomhed under virksomhedsordningen havde ikke erhvervsmæssig karakter A havde i en længere årrække drevet en mink- og landbrugsvirksomhed under virksomhedsskatteordningen. Som led i et generationsskifte overdrog han i juli 2013 en del af virksomheden til sin stedsøn. De stiftede i den forbindelse et interessentskab med en ejerandel på 25 % til A og 75 % til stedsønnen. Interessentskabets formål var at fortsætte minkdriften. A’s virksomhedsskatteordning omfattede herefter landbrugsvirksomheden og hans andel i interessentskabet. I forbindelse med oprettelsen af interessentskabet fik selskabet en driftskredit i banken, men herudover blev driften af interessentskabet finansieret af A’s virksomhed, og finansieringen blev bogført som lån til interessentskabet via en mellemregning. Skattemyndighederne anså 75 % af mellemregningen for at være et lån af ikke erhvervsmæssig karakter til stedsønnen. Beløbet blev derfor anset for at være overført til A og hans personlige indkomst for 2014 blev som følge heraf forhøjet. Sagen for Højesteret angik, om skattemyndighederne havde været berettiget hertil. Højesteret fastslog, at 75 % af mellemregningen, der måtte anses for lån til stedsønnen, ikke havde erhvervsmæssig karakter. Højesteret lagde vægt på, at lånet til stedsønnen ikke opstod som led i en løbende samhandel mellem interessentskabet og A’s landbrugsvirksomhed. Lånet udgjorde derimod en generel finansiering af driften i interessentskabet. Efter Højesterets opfattelse kunne en sådan finansieringsvirksomhed ikke anses for at have fornøden tilknytning til aktiviteterne i den virksomhed, som A drev under virksomhedsskatteordningen, dvs. minkdriften i interessentskabet og landbrugsdriften uden for interessentskabet. Dette gjaldt, selv om A hæftede for interessentskabets forpligtelser. Lånet til stedsønnen blev dermed anset for at være privat långivning i form af beløb hævet i A’s virksomhed. Landsretten var nået til samme resultat. Læs landsrettens afgørelse i Domsdatabasen