Tilbage til sager

BRByretterne

AM2021.06.24B

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
24-06-2021
Sagsemne
hastighed / § 4 og § 42, konfiskation af motorkørertøjer / § 133 a
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2021.06.24B] Retten i Nykøbing F.’s

DOM

- 24. juni 2021 - 1-2808/2021 - 1900- 81270-00096-21

Anklagemyndigheden mod T , cpr-nummer ...

Anklageskrift er modtaget den 14. juni 2021.

T er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, ved den 13. maj 2021 ca. kl. 20.40 at have ført en Fiat 500 personbil med registreringsnummer ... ad ... i By1 , Nykøbing Falster, med mindst 106 km/t, selv om hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 100 procent af den tilladte hastighed.

Påstande· Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 1 26, stk. 1, nr. 11, jf. § 1 28, stk. 2.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en Fiat 500 personbil med registreringsnummer ... og stel- nummer ... jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2.

T har nægtet sig skyldig.

Over for anklagemyndighedens påstand om konfiskation har T og E påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte, af vidnet pa. V1 og E .

T har forklaret, at hun kunne vedstå sig den afgivne forklaring i Retten i Nykøbing Falster den 25. maj 2021 i sag 2245/2021. Hun kan ikke forstå, hvis hun har kørt så hurtigt, som målingen viser. Hun kigger altid efter

hvor stærkt hun kører, og det er sjældent hun opdager, at hun kører for hurtigt. Hun ville have opdaget det, hvis hun havde kørt så hurtigt, som det er målt. Det ville være sindsygt, hvis målingen var rigtig. Hun kører meget bil, mest i byer og på landevej, og kun meget sjældent på motorvej. Det er meget forskeligt, hvor meget hun kører i sin mors bil.

Hun har brugt den jævnligt, f.eks. når hun skulle på arbejde eller på besøg. Hun laver ikke meget andet end at passe sit studie og arbejde. Hun betaler sommetider for brændstof til bilen, men ikke andet. Hun har ikke erkendt overfor politiet, at hun kørte for hurtigt.

Retten skal have med i overvejelserne, at hun risikerer at miste sit arbejde og studie, hvis hun bliver dømt, og at hun i ikke tidligere er straffet for hastighedskørsel. Hun har ikke engang et klip. Hun blev vejledt forkert af politiet, der blandt andet sagde, at der ikke ville gå lang tid, før hun kunne generhverve sit kørekort.

V1 har forklaret, at han er politiassistent og var på patrulje den pågældende dag for at foretage hasti- ghedskontrol. Han testede den håndbetjente lasermåler med sin kollega, inden de kørte ud til målestedet. De testede udstyret igen, da de kom ud til målestedet. Det virkede efter forskrifterne. Han sad i patruljebi- len med måleren over skulderen for at få den mest sikre måling.

Der var stille og ikke meget trafik i områ- det, da tiltalte kom kørende. Vinduet i bilen var åbent, og han hørte bilen komme, hvorefter han målet til- taltes hastighed på 60 meter. Det var hans indtryk, at der blev målt en væsentlig højere hastighed end det tilladte. Han gav besked til sin kollega, som efter en kort eftersættelse bragte tiltalte til standsning.

Hans kollega og tiltalte kom tilbage til målestedet, hvor tiltalte blev forevist målingen. Det er fast procedure at vise, hvordan målingen blev foretaget og foreholde den målte billist målingens resultat. Tiltalte afgav en forholdsvist søgt forklaring om, at hun skulle skynde sig hjem til et familiemedlem, der var faldet omkuld. Herefter udfyldte han et kontrolskema med sin kollega.

E har forklaret, at hun kunne vedstå sig den afgivne forklaring i Retten i Nykøbing Falster den 25. maj 2021 i sag 2245/2021. Hun er mor til T og ejer den bil, som T kørte i den 13. maj 2021. Hun bruger mest bilen selv. Den er hendes frihed. Hendes samlever har også en bil, men den er sjældent hjemme, når hun har be- hov for bil.

T får lov til at låne den, og hun har det seneste år brugt den i perioder hver anden dag og i an- dre perioder næsten hver da. De aftaler løbende, hvornår T må låne den. Hvis T ikke kan låne den, må T tage offentlig transport. Uden bil kan T dog ikke komme ud til sin arbejdsplads på et bosted. T kører altid pænt, når de kører sammen. Hun kan ikke forstå, at T skulle have kørt så hurtigt, som politiet har målt.

Hun synes, at T plejer at holde sig inden for reglerne og overholde fartgrænsen. T betaler mellem 500-1.000 kr. om måneden til brændstof. Det har været sådan i et år. Det var ikke meningen, at T skulle bruge den så meget. Bilen kostede 50.000kr., og der er nok omkring 30-50.000 kr. gæld tilbage i den. Hun afdrager med ca. 2.200 kr. hver måned.

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold og har skønnet, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har under hovedforhandlingen oplyst, at hun ikke er indstillet på at udføre samfundstjeneste, idet hun ikke kan få sin økonomi til at hænge sammen, hvis hun skal udføre ulønnet arbejde.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Rettens begrundelse

og afgørelse Hastigheden på 106 km/t er målt med laser den 13. maj 2021 på det i anklageskriftet anførte sted. Politias- sistent V1 har afgivet forklaring om målingens foretagelse og den efterfølgende afhøring af tiltalte. I må- lingen er fratrukket den almindelige usikkerhed for hastighedsmålinger på over 100 km/t.

Herefter, og idet udstyret i henhold til forklaringen fra politiassistenten var forskriftmæssigt testet inden målingen, finder retten det bevist, at tiltalte har ført bilen den 13. maj 2021 ad ... i By1 , Nykøbing Falster, med mindst 106 km/t, selvom hastigheden for området ikke måtte overstige 50 km/t. Hastighedsgrænsen er herved overskredet med mere end 100 pct. Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3.

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3, jf. § 42, stk. 1, nr. 1.

Idet tiltalte ved den omhandlede kørsel har overskredet den tilladte hastighed med mere end 100 pct. fra- kendes tiltalte retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år fra den 13. maj 2021 tiI den 12. maj 2024, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 11, jf. § 128, stk. 2.

Det anvendte køretøj er ejet af tiltaltes mor. Spørgsmålet om konfiskation af køretøjet afgøres herefter af færdselslovens § 133 a, stk. 2, sidste pkt., hvoraf følger, at konfiskation i dette tilfælde skal ske, selvom kø- retøjet har været ført af en anden person end køretøjets ejer, medmindre konfiskation må anses for ufor- holdsmæssigt indgribende, navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive an- vendt ved en sådan overtrædelse, og for at tage alle rimelige skrift til at sikre sin økonomiske stilling i an- ledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person.

I forarbejderne til bestemmelsen (Transportudvalgets betænkning nr. 127 af marts 2021, side 3, 1. spalte. 3. sidste afsnit, og side 4 1. spalte, 1. afsnit) fremgår. at der

”Ved bedømmelsen af, om konfiskationen må anses for uforholdsmæssigt indgribende, vil der under alle omstændigheder skulle anlægges en helhedsvurdering af sagens samlede omstændigheder. Ved vurderingen vil der navnlig skulle henses til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person”

Det fremgår endvidere. at

"Er køretøjet ejet af en privatperson, og er der tale om privat udlån af køretøjet, må ejeren som ud- gangspunkt forudsættes at have tilstrækkeligt kendskab til den person, som vedkommende vælger at udlåne køretøjet til.”

Efter forklaringerne fra tiItalte og E lægger retten tiI grund, at tiltalte har haft en forholdsvis fri adgang til brugen af køretøjet, idet tiltalte har haft køretøjet enten hver anden dag og i perioder dagIigt i ca. et år frem til den 13. maj 2021, hvor bilen blev beslaglag. Tiltaltes brug af køretøjet har hovedsageligt været uden E’s tilsyn. Efter forklaringen fra E lægger retten til grund, at køretøjet på tidspunktet for beslag- læggelsen ikke var mere værd en købesummen på 50.000 kr.

Retten forudsætter i overensstemmelse med de anførte forarbejder, at E som mor til tiltalte havde et til- strækkeligt kendskab til tiltalte og muligheden for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved over- trædelsen. Retten finder herudover, at E har mulighed for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økono- miske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til sin datter.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke uforholdsmæssigt indgribende, at køretøjet konfiskeres over for E , hvorfor retten tager påstanden om konfiskation af køretøjet til følge, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2.

Thi kendes for ret

: T skal straffes med fængsel i 20 dage.

Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj. hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år fra den 13. maj 2021 til den 12. maj 2024.

Fiat 500 personbil med registreringsnummer ... og stelnummer ... konfiskeres hos E .

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Mads Høeg Sørensen dommerfuldmægtig

AM2021.06.24B
Forhold begået efter ikrafttræden af lov nr. 534 af 27. marts 2021 (Skærpet indsats mod vanvidskørsel). Retten fandt, at konfiskation af bilen hos T's mor ikke var uforholdsmæssigt indgribende, og lagde herved bl.a. vægt på, at hun havde et tilstrækkeligt kendskab til T og muligheden for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved overtrædelsen.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/a30d6c1e-761d-43ce-b60a-1f3a77f53cc7