319/2010

Administrativ frihedsberøvelse for at sikre mulighed for udvisning af EU-borger var ulovlig Den 18. august 2010 indrejste A, der var statsborger i Rumænien, i Danmark. Den 20. august 2010 blev han af patruljerende politibetjente fundet ved en forladt bygning i færd med at bryde låsen på en cykel op med en skruetrækker. Han blev anholdt og sigtet for husfredskrænkelse ved at have skaffet sig adgang til den forladte bygning og for ulovlig omgang med hittegods ved at have tilegnet sig cyklen. A erkendte sig skyldig og blev meddelt en advarsel. A blev herefter frihedsberøvet i anledning af sagens forelæggelse for Udlændingeservice med henblik på afgørelse om udvisning. Ved Udlændingeservices afgørelse af 20. august 2010 blev A udvist af Danmark. Den 31. august 2010 blev A udsendt til Rumænien. Sagen for domstolene vedrører spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed. Højesteret bemærkede, at en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, blandt andet hvis den pågældende er dømt for ulovlig omgang med hittegods eller over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold. Udvisning af udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, kan dog kun ske i det omfang, det er foreneligt med disse regler. Højesteret bemærkede endvidere, at selv om en beslutning om frihedsberøvelse sker for at sikre mulighed for udvisning, og selv om gyldigheden af en afgørelse om udvisning ikke kan prøves under en sag om frihedsberøvelse, skal kontrol af frihedsberøvelsens lovlighed indebære en vis prøvelse af grundlaget for afgørelsen. Prøvelsen skal således omfatte en rimelig sandsynliggørelse af, at det grundliggende faktum er fastslået med rette efter de foreliggende oplysninger, og retten skal tage stilling til, om betingelserne for at udvise på dette grundlag må anses for opfyldt. Højesteret lagde efter de foreliggende oplysninger til grund, at A havde erkendt sig skyldig i ulovlig omgang med hittegods, og at den cykel, han forsøgte at bryde låsen op på, stod på en grund ved et forladt hus, hvor der lå meget affald og mange andre cykler, som var smidt på grunden. Der var ingen medgerningsmænd, og sagen var afgjort med en advarsel. Forholdet blev begået kort tid efter hans indrejse i Danmark, hvortil A ingen tilknytning havde. A var ikke tidligere straffet her i landet. Højesteret fandt på denne baggrund, at betingelserne efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 26, stk. 1, for at udvise A på det foreliggende grundlag måtte anses for opfyldt. Udvisning af A var imidlertid uforenelig med direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet), da forholdet – uanset at det var begået kort tid efter indrejsen i Danmark – havde en sådan tilfældig karakter og måtte antages at have haft så begrænset skadevirkning, at A’s adfærd ikke kunne anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse, jf. herved direktivets artikel 27. Frihedsberøvelsen af A var derfor ikke lovlig. Højesteret ændrede dermed landsrettens afgørelse.